Skip to main content

Full text of "Uglen"

See other formats


2 

SAN FRANCISCO HISTORY room 



3 1223 90158 3378 
SAN FRANCISCO 
PUBLIC LIBRARY 

Ug6 



parn 



REFERENCE BOOK 

TVof /o 6e taken from the Library 







9| 

JnO&olD: 

Sido 
Blankt Sværd (Digt al Salomon)..] 

Uglens Biblioth. . 

Ungdom (Foredrag af Per <>m> 

"Min dejligste Dag i Amerika" (mange 
Bidragydere) 

Brevkasse 

Redaktionelt: 
Brev til Kong Frederik ... 9 

Det sidste Ord i Alberti-Skandalen 10 

Uglens Udenrigspolitik . ... 10 

D. B. S. Konventionen i Fresno 11 

Uglen og Uncle Sam . . . 

Uglen (Digt af Jørgen Gjerding) 12 

Korresponda 1 1 
San Fran 
Oakland 
Fresno 
Los Angeles 

Fra Uglens Venner. ...Omslag 

Becember 




* 




1908 



EMIL I. J. If. BUKDK'K 

SMART SET LAUNDRY 
Dansk Vadskeri 
We Wash Clothes — We Don't Destroy Them 
IT ET DANSK FORETAGENDE! 

OAKLAND, CAL. 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



fice Phone, Douglas 2525 

GEORGE AMORSEN 
Plasterer and Concrete Contractor 

ssidence— -1945 Fifteenth St., near Church 

Ban Francisco 



' ' UGLEN ' S BOGTRYKKERI 

udfører alle Slags Tryk :•. mukt, mo 
derne og til rimelige Priser. Dansk Tryk- 
ning : en Specialitet. 
Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
Centennial Avenue, Alanu 

Telefon — Alameda l 



Wglra 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



No. 1 



15. December 1908 



1. Aar 



BLANKT SVÆRD. 



Der gik to danske Drenge, og de var gode 

Venner — 
det Venskab, sum knn Drenge, men ikke vi 

andre kender. 

De havde rudet med Jord og Sten og slidt 

og slæbt for at samle 
Stengrund og Jordsmon og Vækst for en ' ». 

hvor de vilde bo som gamle. 

Og da mi Oen var færdig — fem, seks Alen 

i Kvadrat — 
saa fatted de Skaberglæden og Begrebet: en 

god Kammerat! 

De syntes, det hele var herligt og morsomt 

og nyttigt tillige; 
nu vilde de blande Blod tilsammen — ■ og 

aldrig hinanden svige. 

De svor den dyreste Ed, de kendte, og skar 

hinanden en Flænge; 
hver smurte sit Saar med den andens Blod, 

— og saa var de Fost 'broderdrenge. 

Men Kniven gav de til Hertha, en lille, gul- 

lokket Pige — 
Prinsessen, man faar i Tilgift, naar bare man 

hugger et Kige. 

Hun skulde vogte Pantet for Pagten — og 

glemte de eller de svigted, 
saa vilde Knivsbladet dugges — (Ja, De 

kender jo Eventyrdigtet.) 

De Drenge drog ud i Verden. Derhen, hvor 

Skæbnen dem sendte — • 
en gik til Øst og en til Vest, og begge blev 

prominente. 
I), n ene blev tyk og den anden blev tynd, og 

hvad de end ønsked, saa kom det, 
men skænked de Fost 'broderpagten en Tanke, 

Saa talte de ikke om det. 
De mødtes igen paa den fædrene Jord, hvor 

de rasled med Guldel og Sul 'et; 



en Aften sad de og osed sammen, og Min- 
derne kom med Øllet. 

Det trofaste Drengevenskab og Hertha og 

Øen, de bygged, 
og hvor de dog havde troet paa hinanden, 

naar den Gang det kom til Stykket. 

Nu vilde de leve det om paany. Forst be- 
søgte de Øen — 

de fandt den groet sammen med Landet og 
vokset ogsaa mod Soen. 

Pileskuddet, de planted i Tro, det havde sat 

andre Skud 
og stod sum Patriark midt i Krattet og bred- 

t sin Krone ud. 

( >g Fugle sad der paa Kvistene, og Frøer 

sprang der ved Eoden, 
og Tusindfryd og Kærminder veg saa blødt 

som Fløjl under Foden. 

Saa søgte de Barndomsprinsessen — Hertha, 
den lyse og glade, 

og fandt en trivelig, mild Madam i en lar- 
mende Sidegade. 

Omgivet af en Flok Unger, der støjed lidt 
nier end nødvendig — ■ 

og øjensynlig i den Slags Kaar, man kalder 
fattig-anstændig. 

Hertha tog vel imod dem — trohjertig som 
sidst de saas. 

Troskabstegnet ? — jovist, det laa bag Kle- 
nodieskrinets Laas. 

Og mens hun hented sit Mindeskrin og aab- 
ne.le for dets Lukke, 
a søgte blandt Sløjfer og Breve og sligt 
med Udbrud og Vemodssukke — 

saa var det for Fosterbrødrene, som gik der 
noget itu. 

— de haabed med snørte Tanker, at Kniven 
var blank endnu. 

Og mens de med ivrige Blikke det funklende 
Knivsblad saa", 

faldt Herthas Taarer saa sagtelig og duggedes 
derpaa. 

MICHAEL SALOMON. 



•u* i- 



V 



UGLEN 




(Af Emile Zola's "Paris.") 

" ... Jeg har truffet flere af disse 
unge Herrer," fortsatte Peter og blev gan- 
ske ivrig, "og har hos dem alle truffet sam- 
me Eædsel for at være til Nar, en Eædsel, 
der endte med Tilbageslag mod Aarhundre- 
dets Arbejder og Opdagelser, en Afsky for 
Frihed, en Mistillid overfor Videnskaben, en 
Benægtelse af ethvert Fremskridt. De er ved 
at nægte, at to og to er fire, og det er dog 
en Kendsgerning; at indrømme den er efter 
min Mening mindre taabeligt, mindre van- 
vittigt end f. Eks. at tro paa Miraklerne i 
Lourdes! 

Hans Ansigt udtrykte en inderlig Harme, 
naar han tænkte paa den dannede Ungdom, 
som han saa den gennem sin egen haabløse 
Fortvivlelse. Før, i Arbejdernes Fattigkvar- 
ter rørtes han over dem, der sultede og tør- 
stede; her svulmede hans Hjerte af Eingeagt 
for disse unge Hoveder, der manglede Mod 
overfor Kundskab og søgte en ussel, bedrage- 
risk Trøst i Løftet om evig Lykke gennem 
en salig Død. Var dette ikke et Mord paa 
selve Livet, det var jo ligefrem Fejghed og 
Dovenskab ikke at ville leve for Livets egen 
Skyld, at undslaa sig for at tage fat og gøre 
sin Pligt i det almene Arbejde? Altid var 
ens Person Midtpunktet; man fordrede Lyk- 
ke for sig selv. Aa, hans Drøm var jo en 
ung Slægt, der tappert tog sin Byrde op og 
vandrede mod Sandheds Erkendelse, stude- 
rede Fortiden for gennem den at naa til Fri- 
gørelse og blive skikket til at udrette noget 
i Fremtiden; hvor det dog bedrøvede ham at 
se de unge falde tilbage i metafysisk Sløjhed, 
se dem gaa om trætte og lade eller maaske 
overanstrengte ved Slutningen af et Aar- 
hundrede, hvor Arbejdet havde været for 
haardt . . . 



. . . "Du talte før om Ungdommen! 
Hvem kender Ungdommen? Vi maa sandelig 
le, naar vi ser alle de Apostle, der river den 
til sig og strides om den, erklærer den for at 
være hvid, sort eller graa, altsom det passer 
i deres Kram. Den sande Ungdom sidder 
rundt om i Skoler, i Laboratorier, i Bogsam- 
linger, det er denne arbejdende Ungdom, som 
bærer Fremtiden i sit Skød, og ikke de "un- 
ge," der danner Klikker og laver Proklama- 
tioner og gør Taabeligheder. Selvfølgelig er 



det disse "unge," der skraaler højst. Tom- 
me Vogne har alle Dage rumlet mest. Men 
du skulde bare vide, hvor de slider, de, der 
sidder og arbejder i Stilhed, med Lidenskab. 
Tro du mig, jeg kender mange, der gaar frem 
med deres Tid, ikke har opgivet nogen For- 
haabning, er bestemte paa at træde i deres 
Mesters Fodspor, frem mod mere Lys, mere 
Eetfærdighed. ... ." 



"GNISTEN." 

San Francisco-Foreningen "Helga"s Maaneds- 
blad, "Gnisten," der med saa meget andet for- 
svandt i Rog paa hin 18. April, er nu opsteget af sin 
Aske. Bladet, der bidrog sit til Foreningens Liv 
i gamle Dage, vil antagelig atter hævde sig. Fra 
dets forste Nummer er laant folgende Vers, der 
godt kunde have staaet i "Uglen": 

Vi genopvækker "Gnisten" fra de dode 
og paa de unge, friske Kræfter kalder 

og venter os end mangt et muntert Mode 
i Helga' s gamle, evigunge Haller. 

Lad hver en mosgro 't Helgamand Jer raade, 
hvordan at I skal Gnistens Gejst bevare — 

og med Erindrings-Smilet vil han svare, 
at I skal være glade, unge, kaade! 

At I skal ta' paa, hvad der forefalder, 
med godt Humor og aldrig blive sure 

og aldrig sidde sejgt og kukkelure 
og tro, I er i Livets Alvorsalder. 

Thi Livets Alvor er en Sjæls Fordummer, 
der slider bort den Magt, de unge ejer, 

den varme, stærke Tro paa Lysets Sejer — 
der er det eneste, som Livet rummer. 

Tag kun de gamle Drenge med paa Listen — 
de fandt ej Skatten gemt i 'Roberts Rulle' — 

de ved, at Varme hjælper mer end Kulde, 
og at det hele just beror paa — Gnisten. 



Hvis Sophus Neble vilde interessere sig. 
en Tiendedel saa meget for Danskernes Frem- 
gang, som han i fordums Dage interesserede 
sig for Soeialistsagen og nu for nylig for 
Brya*n, vilde den Danske Pioneer svare bedre 
til sit Navn. 



En brillant Ugle-Tegning indfattet i rød 
Eamme er foræret Eedaktionen af en dansk 
Dame. Det kloge Dyr peger med en Fjer- 
pen paa en Proklamation, der siger "Now 
or Never!" Vi takker for den Opmuntring, 
der udtrykkes i det bevingede Ord og for 
Opmærksomheden. Billedet er ophængt i Ee- 
den. — Eed. 



UGLEN 



3 



UNGDOM. 



("Uglens" første Foredrag.*) 



Det er vanskeligt at tænke sig et større 
Emne end det, vi har valgt for i Dag, og 
umuligt at finde et, om hvilket flere Menne- 
skers Tanker kredser til alle Tider, enten be- 
vidst eller ubevidst. 

Ungdommen er det centrale i det menneske- 
lige Liv, det er Kernen i Frugten, det er den 
sjælelige Sol, der giver Liv og Vækst til alt 
aandeligt. 

Ihvorvel den fysiske Ungdom er den mest 
haandgribelige Part af vort Emne, er det 
langt fra den vigtigste. Ungdommen er na- 
turligvis oftest og stærkest knyttet til de 
unge Aar, men, som Hostrup siger i en af sine 
Komedier: det beror ikke paa, hvor gammel 
De er, men hvor gammel De var, da De blev 
født. 

Mange Mennesker er født gamle, og andre 
bevarer det væsentlige af deres Ungdom til 
' ' de graanende Dage. ' ' 

Saa længe et Menneske er maalbevidat, fuld 
af Haab for Fremtiden og har Tro og Tillid 
til den Udvikling, der gaar for sig baade in- 
den- og udenfor ham, er han ung endnu. Vi 
har i disse Dage læst i Bladene om Bjørn- 
stjerne Bjørnsons Guldbryllup og de Taler og 
Tanker, der ytrede sig ved den Lejlighed. 
Kan vi tænke os en bedre Bepræsentant fol- 
det unge rrorske Folk, ja, for alle unge, end 
denne Mand i Halvfjerdserne med den le- 
vende Tro paa sit Folks Kræfter og med den 
varme Begejstring for enhver Tanke og Ide, 
som han tror har Levekraft i sig. 

Lad os som Modsætning tage en saa yp- 
perlig Forfatter som J. P. Jacobsen og kun 
mindes til Eks. et lille Digt af ham: 
Det bødes der for i mange Aar, 
som var kun en stakket Glæde, 
og vi staar overfor en Mand, som Sygdom og 
Skuffelse har gjort gammel før Tiden. 

Det er selvfølgelig smukkest og mest ide- 
elt, hvis et Menneskes Ungdom viser sig gen- 
nem Stræben fremad efter aandelige Maal, 
men selv en Forretningsmand, der stræber ef- 



*) Nærværende Foredrag indleder en Række Ar- 
tikler, skrevne af en meget kendt og anset Dansk 
i Araerika. De gor Krav paa at blive baade læst 
og kommenteret, og de vil uden Tvivl vække Op 
mærksomhed i vide Kredse. De efterfølgende Fore 
drag fra samme Forfatters Pen bliver: "Sonder 
jyden," "Kobenhavneren," "Den danske Bonde 
Litteraturen," "Nedbrydning kontra Hrobygning.' 
—Red. 



ter at bygge op sin Formue, sin Fabrik, sine 
Jernbaner eller Dampskibslinier, bærer Ung- 
dommens Stempel paa sin Pande, saa længe 
han blot ikke er tilfreds med, hvad han har 
naaet, og ikke ønsker at naa videre. 

Det er denne "stadige Higen, som aldrig 
f aar Fred, ' ' der er Ungdommens ' ' dybeste 
Hemmelighed. ' ' 

I en af Søren Kirkegaards Aforismer staar 
følgende lille Aandrighed: Jeg begynder at 
blive gammel, sagde Thorvaldsen; thi jeg sy- 
nes helt godt om mine egne Arbejder. Søren 
Kirkegaard udtaler i Tilslutning, at Thor- 
valdsen har Bet: Tilfredshed med, hvad man 
har naaet, viser Mangel paa Trang til at hige 
fremefter, hvilket er Alderdommens første 
Kendetegn. 

Efter disse faa indledende Bemærkninger 
skal vi behandle et mere personligt Spørgs- 
maal: Har vi Dansk-Amerikanere som Na- 
tion bevaret vor Ungdom? Hvad der gælder 
for det enkelte Individ, gælder ogsaa for en 
Nation. Vi hører tit den Bemærkning om 
Danmark: det gamle Land; om vor Nation: 
et gammelt Folk. Ved De, ærede Herrer og 
Damer, at saaledes talte vi ikke hjemme i 
Danmark; men herovre er det Danske i os 
gammelt, uden Udvikling. Med andre Ord: 
medens de Danske i Danmark er stadig unge, 
fordi de som Nation lever med i en rig Ud- 
vikling, saa lever vi herovre i Amerika paa 
Resterne of den Danskhed, vi bragte med 
hjemmefra. 

Nu ved jeg godt, at De vil indvende, at 
vi ikke er Danskere, men Dansk-Amerikanere 
og har Bet til at leve med i den amerikanske 
Udvikling — men, ærlig talt: gør vi det? 

Er der hos den største Del af de indvan- 
drede Danske nogen Interesse for amerikansk 
Politik, Litteratur og andet Aandsliv? Vær 
ærlig, og De maa svare "nej." Derfor dør 
Ungdommen en tidlig Død imellem de ind- 
vandrede, og det kan spores selv hos Børnene, 
der er født gamle i mange Tilfælde. 

Og naar vi nu analyserer de tre Magter, 
som burde hjælpe vort Folk til at bevare dets 
nationale Ungdom, nemlig Pressen, Forenin- 
gerne og Kirken, da skal vi søge at gøre Ret 
og Skel og give "Kejseren, hvad Kejserens 
er, og Gud, hvad Guds er. ' ' 

Vor dansk-amerikanske Presse er vistnok 
den tarveligste, mest aandsforladte i Verden; 
Indholdet er den sørgeligste Pærevælling ;<!' 
ligegyldige stedlige Nyheder og ondskabs- 
fulde Angreb paa Privatmænd. Hvis nogen 
Landsmands Hovel rager lidt over Mængden, 



UGLEN 



da kaster Pressen over ham alt det Smuds, 
den kan opsamle, og der er ikke den Lavhed, 
den Gemenhed, som saadanne Blade ikke vil 
bruge. 

Selvfølgelig er der Undtagelser, men de 
ledende Blade med clet store Antal Abonnen- 
ter er de værste. Og Folk finder sig i det. 
Den menige Dansk-Amerikaner føler sig saa 
gammel selv, at han hader at se en Lands- 
mand, der er ung nok til at arbejde sig frem 
og op, og det godter ham at læse disse smaa, 
gemene, personlige Angreb. 

Indirekte bærer vort Folk Skylden for den- 
ne Presses Eksistens; thi hvis Folket ikke 
holdt Bladene, vilde disse dø en naturlig Død. 

Naar man ved, hvilken haard Kamp Blade 
som ' ' Dansk- Amerikaneren, " " Nordlyset, ' ' 
' ' Revyen, " " Dannevirke, " " Norden ' ' og 
flere andre hæderlige Undtagelser har haft 
for Tilværelsen, da forstaar man, at det be- 
taler sig herovre at appellere til det laveste 
i vort Folk, og vi fortjener da ingen bedre 
Presse end den, vi har. 

Hvad Foreningerne angaar, da har de som 
Helhed absolut intet gjort af Nytte for vort 
Folk. 

Assurance og Sygehjælp kan faas lige saa 
billigt og med større Sikkerhed i store ame- 
rikanske Selskaber. Tilbage bliver Gilder og 
Danse som Hovedindholdet i Foreningernes 
Virksomhed og aandelige Indflydelse. 

Og bortset den Skade, som Foreningerne 
gør ved at holde de nyankomne borte fra at 
lære Engelsk, har Dansene mange Gange væ- 
ret af en saadan Art, at de var en Skamplet 
paa vor Nation, og Gilderne saa fulde of 01 
og saa blottede for Aand, at de i hvert Fald 
ikke kunde kaldes tiltalende. 

Ingen af de store Foreninger har udrettet 
noget, der giver dem nogen særlig Eksistens- 
berettigelse, og hvis de ikke tager Skeen i en 
anden Haand og paatager sig Opgaver, der 
viser, at de har Ungdom og Levedygtighed, 
da er de kun som en Sten om Halsen paa det 
dansk-amerikanske Folk. 

Hvad Kirken angaar, da har den som Hel- 
hed betragtet gjort det bedste Arbejde her- 
ovre, og dette gælder særlig den Grundtvigi- 
anske Eetning. 

Om end det logisk set er uforstaaeligt, 
hvorledes Kirken kan have Magt og Indfly- 
delse over den anden Generation, da man jo 
pan Forhaand vilde antage, at det maatte 
falde de amerikansk-fødte Danskere natur- 
ligst at bruge det engelske Sprog i deres Guds- 
dyrkelse, — tilbage staar dog den Kendsger- 



ning, at hvor Kirken religiøst set har Magt 
og Indflydelse imellem de unge, der trives og 
vokser aandelige Interesser, og i de kirkelige 
Ungdomsforeninger fejrer dansk Aandsliv 
sine største Triumfer imellem vort Folk her- 
ovre. 

Vi troede en Gang, at disse Ungdomsfor- 
eninger virkede hæmmende paa de unges Ud- 
vikling som amerikanske Borgere; men gen- 
nem nøje Observation staar det os nu klart, 
at dette er ikke Tilfældet; thi unge Menne- 
sker med aandelige Interesser — de van-e en- 
ten danske eller amerikanske — er altid mere 
lydhøre og modtagelige for andre Paavirk- 
ninger i intellektuel Henseende. 

Hvis vort Folk som Helhed ikke var gam- 
melt, men havde ungt Mod og Lyst til at 
"gaa paa," da enten tvang de vore Forenin- 
ger til at paatage sig værdige Opgaver, eller 
de sprængte dem og viste dem frem for Ver- 
den som den Løgn, de er nu. 

Hvis vort Folk havde Selvrespekt og Selv- 
tillid forenet med Dømmekraft, da vilde de 
dansk-amerikanske Levebrødsblade snart sulte 
ihjel, og en fri, maalbevidst Presse vilde hur- 
tig vokse frem. 

I Stedet for lever disse Vampyrer paa vort 
nationale Hjerteblod. Paa Styrken af vor 
Trang til at læse Dansk og høre nyt fra Dan- 
mark, sælger de deres Spalter til den højst- 
bydende politiske Aspirant eller Patentmedi- 
ein Firmaer og giver Læserne Sten i Stedet 
for Brød. 

Som Helhed er vort Folk i Amerika blevet 
gammelt før Tiden, men der er Tegn paa nyt 
Liv her og der. Det mærkes bedst, naar man 
har været til Stede i store dansk-amerikanske 
Forsamlinger og mødt Mænd, der virkelig vil 
noget, og som har Tanker for Folkets Udvik- 
ling og Fremgang. Disse Mænd dukker op 
nu og da, og Folket lytter — af og til væk- 
kes det til en øjeblikkelig Begejstring, men 
som oftest er det alt, der naas; thi Pressens 
og de øvrige Landsmænds Gammelmandstvivl 
og Mistro slaar oftest Begejstringen ihjel. 
Men her og der vil det Frø, der er kastet ud, 
falde i frugtbar Jord og spire frem ; 

"thi alle gode Tanker kan slet ikke dø, 

før endnu bedre Tanker er spiret af deres 

Frø, ' ' 
og den Dag vil komme, da Ungdommen, den 
virkelige, levedygtige, viljefulde Ungdom vil 
vaagne i vort Folk og indtage Højsædet i vor 
Presse, vore Foreninger og vore Kirker. 

PER ØRN 



UGLE X 



MIN DEJLIGSTE DAG I AMERIKA 



Red. af UGLEN har henvendt sig til et Antal landskendte og ansete Danske i Amerika med 
Opfordring om at Indrage med personlige Indtryk til Artikelserien "Min dejligste Dag "i Amerika.'' 
■ >s har haft den Glæde at modtage mange Indlæg, flere end kan rummes i dette Nummer. Red. 
takker Bidragyderne hjerteligst og gaar til Sagen — præsenterende 



HANS DQNNERGAARD 

(Tidligere dansk Folketingsmand; som 
saadan radikal, hojt begavet og et Jærn. 
Fjendskab med Alberti fremkaldt. den 
bekendte "Rets" sag, der tvang D. i 
Landflygtighed. Som et af de forste og 
haardest forfulgte Ofre foi Stortyven Al- 
berti bor D6nnergaard an givea Oprejs- 
ning af sit Fædreland.) 
DA JEG FLYTTEDE IND I MIN EGEN 
GAARD. 



Det var i 1892, lige eft< r Jul. Del frøs og 
blæste; Sneen lavede de fineste Driver, for- 
mede med er Kunst, Bom kun den skarpe 
Nordøstvind kan frembringe. Slæden stod 
forspændt; jeg stod ved Siden af den i min 
Pels, saa ' ad over Markerne, saa' paa min 
fine Jord, min dejlige Save med de bladløse 
Træer, tænkte paa de Bvundné tyve A.ars 
rastløse Virksomhed her. Jeg hav. le tøml 
Lykkens Bæger til Bu&den. Nu bar det ud 
i . 11 ukendt Verden, til Fattigdom i al dens 
haarde Virkelighed. 

Jeg rev mig los — Farvel iil det bele for 
Btedse. Edens Save tabt, og Al her ti med 
det flammende Sværd vogtende, at jeg ikke 
mere Bkulde vende tilbage. 

1893. Midt inde i Amerika, ude paa Da- 
kotas endeløse sletter, hvor Husene tager sig 
ud som ganske smaa Fiskerbaade paa et Ver- 
denshav. Hvor den poesiløse Ensomhed hvi- 
sker med Vindens Susen i det tørre Græs; 
hvor Solen brænder evig hed om Sommeren; 
hvor Stjernerne tindrer i Vinternætterne saa 
Bkarpt, mens den umaadelige Kulde fryser 
Mennesker og Dyr til Døde. Her prøvede 
jeg at eksistere. 

Chicago Udstillingen var forbi; den store 
Jernbanestrejke var i fuldt Sving. Alle Rav- 
nene., alle Pengegribbene kredsede over Lan- 
det tor tinder de haarde Tider at rove, hvor 
reves kunde. 

Arbejdsløse vandrede i Flokke over Slet- 
terne, tiggede hos de forarmede Bønder, der 
selv rendte fra deres Gaarde, saa mange, 
som kunde. 

Mens dette gik for sig omkring os, tik jeg 

og hele min Familie Tyfusfeber. 



Midt imellem fremmede, tolv Mile til nær- 
meste Doktor — det var maaske lidt af at 

prove Livet. 

1903. Den første Maj. .Jeg er oppe lamge 
før Day. Taagen ligger let over Engene. 
skoven er grøn, Frugttræerne blomstrer og 
-er i Morgenstunden ud som Aladdins Hule 
ved Lys; det fineste, saftige, grønne Græs 
1. reder sig som et underskønt Tæppe over 
Markerne. Kildens Hislen forener sig med 
Fuglenes Sang. Klaverets Toner blander sig 
med Kalvenes Brølen og Bønsenes Kaglen. 
Dampskibenes Fløjten lyder fra Sundet ind 
over Landet; fjernt horer du Savmøllernes 

Hvinen. Det hele falder sammen i et Bil- 
lede af travl Virksomhed i en vidunderskøn 
Natur. Af alle er jeg dog den, der har mest 
travlt, for j( g skal flytte. 

Vognene læsses; Kreaturerne drives ud, og 
henad Eftermiddagen er vi flyttet ind paa 
den Gaard, som jeg har rent Skøde paa. 

Jeg staar paa min egen Grund ved mit 
egel Hus og ser ud over Landet. Jeg ser 
mod Ost; jeg ved, at omtrent 6000 Mile 
borte ligger mit Ungdomshjem, nu ejet af 
en anden. Den gamle, nnegtige Urskov spær- 
Fer Udsigten denne Vej. M< n Hilledet svarer 
til de forløbne elleve Aar — disse Aar synes 

mig som en mystisk Drøm. Hvor ofte havde 

jeg ikke i disse Aar \;eret mer Dodens Dor; 
faret vild i Dakotas Snestorme; træneret vilde 
Kreaturer; prøvet alt af det Liv, jeg en 
Gang læste om som et Eventyr. 

Jeg saa imod Vest. Iler var den mægtige 
Skov veget for Civilisationens Indhug, her 

var aabent, her tegnede sig de snedækte 

Bjærge n<l imod det vældige Ocean, Stille- 
havet. 

Det var det lyse Fremtidsbillede for mig. 

.leg var endnu en ung Mand, igen stærk og 
sund. Med Riflen kunde jeg endnu tage en 

Raabuk i Springet og en Fugl paa Vingen. 
Jeg skulde endnu nyde en Bondes frie. liflige 
Liv. Alle Døre til alle Samfundslag var 

aabne for ung og mine Horn. 

Jeg tænkte paa mine Venner derhjemme; 
hvor var Livet gledet roligt Og stille hen for 



6 



UGLEN 



de fleste af dem; ingen af dem havde jo lidt 
eller prøvet som jeg; men heller ingen af 
dem kunde nu som jeg igennem Verdenspres- 
sen, følge den politiske Udvikling. Hvor var 
min Synskreds videre! Men jeg var under 
alt dette bh* /et mig selv tro; jeg var endnu 
en Bonde, der ikke vilde bytte med nogen 
Mand paa Jord, og ikke vilde jeg flytte fra 
denne Plet, jeg ejer. 

Solen sank ned bag de Olympiske Fjælde — 
og jeg havde levet min dejligste Dag i Ame- 
rika. 

Hans Dønnergaard. 



CARL HANSEN 

(Dansk Forfatter, Foredragsholder, Op- 
læser og Foregangsmand. Sympatetisk 
Fortæller af Dansk- Amerikanernes Liv og 
Kaar. Hans Boger læses i Danmark og 
findes eller burde findes i alle dansk- 
amerikanske Bogsamlinger.) 

GRUNDLOVSDAG — TROLOVELSESDAG. 

Jeg behøver ikke at stryge mig over Pan- 
den og lede i min Hukommelse. Jeg husker 
Dato og Aarstal, skønt meget Vand er løbet 
til Stranden siden. — Det var 5te Juni 1886. 

Der var Grundlovsfest derude ved den dan- 
ske Højskole paa Iowas Prærie. Jeg talte 
om Indskriften paa den ene Side af Friheds- 
støtten paa Vesterbro: At den danske Bonde 
maa vorde kæk og god, flittig og oplyst, 
hæderlig Borger, lykkelig. 

Og de sad dernede paa Bænkene og lyttede, 
Højskoleeleverne og "Farmerne" med deres 
Sønner og Døtre, — flere Hundrede Menne- 
ske.'. 

Men mellem Højskoleflokken sad en lille, 
spinkel Pige med store, skiftende Øjne i et 
fintf ormet, tænksomt Ansigt; — hun sad paa 
et Hjørne og lænede sig halvt mod en Træ- 
stamme. ■ Der laa et stille, lykkeligt 

Smil om hendes Mund. 

Aftenen før havde denne Pige lovet at 
blive min Hustru. 

Mere end to og tyve Aar er svundne. 

Men vi to er enige om, at aldrig skinnede 
Solen blankere, aldrig saa' Menneskene lyk- 
keligere ud, aldrig lød Sangen kraftigere end 
paa hin Frihedsdag derude mellem Iowas 
majskraftige Marker. 

CARL HANSEN. 

ELLIS HANSEN 

(Dekorator; har vundet stor Anseelse og 
mange Lavrbær paa sit særlige Omraade. 
Fra Nyaar vil han indtage en fin Stilling 
i Victor Talking Machine Co. i Philadel- 
phia. En god dansk Mand.) 



DA HAN VANDT PRÆMIEN. 

Den tiende April 1905 paa min 36-aarige 
Fødselsdag modtog jeg Brev fra New York, 
at jeg havde vundet første Pris i den inter- 
nationale Konkurrence for den bedst arran- 
gerede Vindu-Udstiling. Det var ikke saa 
meget Eeklamen eller Pengebeløbet, som den- 
ne Sejr bragte mig; men Tanken om, at jeg 
her i det fjerne Vest havde opnaaet at over- 
gaa de mange dygtige og velkendte Dekora- 
tører i de store østlige Byer og at kunne 
bringe denne glædelige Nyhed hjem til min 
kære lille Hustru, der til Trods for alt, hvad 
hun var for mig, aldrig helt havde stolet paa 
mine Evner i dette mit selvvalgte Fag — 
denne Tanke gjorde, at jeg mindes hin Dag 
som min kæreste Dag i Amerika. ~ Da jeg 
viste hende Musikjournalen med Billede af 
mig selv og min Udstilling, kendte hendes 
Glæde ingen Grænse, og jeg tror aldrig, jeg 
har set hende gladere hverken før eller se- 
nere, og dette gjorde sit til, at jeg regner 
denne Fødselsdag for den smukkeste i mit 
Liv. 

ELLIS HANSEN. 



HENRY L. HERTZ 

(Amerikansk Politiker — Collector 
Internal Revenue Service, 1st Dis- 
trict of Illinois! det klinger da af 
noget. En elskværdig og fore- 
kommende Mand med mange Træk 
i sin Karakter, der minder om 
Broderen, nu afdøde Premierløjt- 
nant i den danske Flaade, Louis 
Hertz — en af de fineste og nob- 
leste Mænd, Danmark har fostret. 
MIN dejligste Dag i Amerika. 
Jeg har' — ■ Guderne være lovet — tilbragt 
mange dejlige, prægtige, lykkelige, glimrende, 
smukke, glade, mageløse, udmærkede og for- 
trinlige Dage her i Amerika under mit 40- 
aarige Ophold herovre, men den dejligste Dag 
tror jeg var den 4de Juli 1893. I Foraaret 
1893 — den 4de April ■ — ■ havde jeg det Uheld 
at miste min venstre Fod, og jeg tilbragte 
hele Forsommeren siddende i en Invalide- 
stol paa Altanen af mit smukke, lille Som- 
merhjem ved Rævesøen (Fox Lake), nær 
Chicago, . nydende daglig fra Morgen tidlig 
den prægtige friske Luft og den dejlige Ud- 
sigt over Søen, indtil ved Solnedgang jeg 
blev bragt til mit Soveværelse. 

Jeg havde den 3dje Juli faaet Telegram, 
at min gamle Moder, som jeg ikke havde 
set i mange Aar, var lykkelig og vel kom- 
met til Amerika for at besøge mig, og at hun 



UGLE N 



kunde ventes med Morgentoget fra Chicago 
den 4de Juli. Min Hustru og mine Børn var 
den Morgen tidlig ved Stationen for at mod- 
tage "Moer" og bringe hende hjem til os. 

Jeg kan ikke erindre noget i mit Liv, der 
kan naa op til det Øjebliks Fryd, da jeg efter 
timevis længselsfuld Venten endelig saa' min 
Hustru med min kære, gamle Mo'er ved Ar- 
men komme frem mellem Træerne og op 
imod Huset, hvor jeg sad og ventede. Det 
var et vidunderligt stemningsfuldt Møde, — 
det var "min dejligste Dag i Amerika." 
HENRY L. HERTZ. 

DK. C. P. KJÆRBYE 

(Læge i Fresno, Cai. Utrættelig Fore- 
gangsmand paa nationale Omraader. 
Skarp, livlig — og en meget klog Herre) 

ALT I EN SUM — KNAP EN DAG. 

Ærede Hr. Redaktor! 

Deres Anmodning om at skrive en kort 
Skildring om ovennævnte Emne tvang mig 
til at lade de sidste tretten Aar af mit Liv 
passere en Slags Revy i min Hukommelse; og 
jeg fandt, at i mit Liv herovre, saavel som i 
de fleste udvandrede Landsmænds Liv, havde 
Skuffelserne og bristede Forhaabninger sat 
de dybeste Spor. Vi ventede jo saa meget 
og naaede saa lidt. Vi kæmpede saa haardt 
for at naa et Maal og fandt tit, at Maalet 
næppe var Anstrengelsen værd. De stille, 
lykkelige Timer, der i Hobe skaber en dejlig 
Dag, er saa faa og saa spredte, at de lagt Side 
om Side næppe vilde fylde Aarets korteste 
Dag. De lykkeligste Timer er i mit Liv knyt- 
tet til mit Hjem og har i Grunden intet at 
gøre med Amerika eller med mit Liv som 
Dansk-Amerikaner. 

Der har været Timer, i hvilke jeg som 
Dansk-Amerikaner har følt mig som et Led i 
en Kæde af Mænd,'" der arbejdede uegennyt- 
tigt og begejstret for vor Sag, og i hvilke vi 
mødte med den rette Sangbund og Begejstring 
fra den store Flok. 

Der har været Timer, i hvilke vi troede paa 
vort Folks Evne til at hæve sig til en Sær- 
stilling herovre, idet det baade bevarede alt, 
hvad der duede hjemme, og optog alt det bed- 
ste herovre. 

Der har været Timer, hvor vi gladelig satte 
Madstrævet i anden Række og arbejdede frem- 
ad i Tro paa og Kærlighed til vort Folk. 

Der har været Minutter, i hvilke vi var 
stolte af vort Folk, og Sekunder, i hvilke vi 
\ar stolte af vort Arbejde. 

Men læg alle disse Timer, Minutter og Se- 
kunder sammen, og det vil næppe række langt 



nok til at fylde Aarets korteste Dag, og de 
staar i Hukommelsen mere som en kort lys 
Sommernat, som en Drøm, som en Mængde 
Stjerneskud i en mørk Augustnat i Danmarlc. 
Den dejligste Dag for en Dansk-Amerikaner 
eksisterer kun i hans Haab og Tro paa Frem- 
tiden, i at glemme sig selv og sine egne smaa 
Interesser og kun arbejde for vort Folks 
Fremtid; thi Arbejdet bærer Lønnen i sig 
selv. C. P. H. KJÆRBYE. 



GUSTAV NIELSEN 

(Kendt og afholdt af Danskerne i Kali- 
fornien for sine Viser og Sange, der har 
været som muntre Pionerer for dansk 
Interesse herude. G-. N. hentyder til 
Pacific Skandinavs hæderkronede om end 
skralde Dage. Udtrykket "rosle": at 
agitere.) 
AANDELIG TRANG — LEGEMLIG FØDE. 
"Min dejligste Dag i Amerika" var vist 
den Dag, da du og Christian Olsen og jeg var 
ude at "røsle" for Pacific Skandinav og 
spiste al Hans Nielsens Frilunch for at hævne 
os paa ham, fordi han ikke vilde avertere. 
GUSTAV NIELSEN. 



EMIL OPFFEK 

(Redaktor af det udmærkede Blad 
"Dansk-Amerikaneren," New York. Paa- 
gaaende, livsfremkaldende, sydlands-varm 
og nordbodjærv, eksentrisk undertiden — 
men saa det klæ'r ham. Hojre Flojmand 
i forste Geled. 

DEN TIRSDAG! 
New York, Thanksgiving Day 1908. 
Min dejligste Dag i Amerika? 
Det var en Tirsdag. 

Den Tirsdag, da Alberti endelig blev fæl- 
det. 

Da fik jeg min Ret. 

Min Ret til at haabe paa en Ophævelse af 
Albertidommene. Og der er mange, men 
uretfærdige er de alle. Der er Sagen ved- 
rørende den af Alberti favoriserede Præste- 
forfølgerske, Frøken Fangel, Sagen vedrøren- 
de Albertikreaturet Wulff, de Albertiske Byg- 
gesagføreres Processer, den af Alberti anbe- 
falede Sag fra Czaren i Anledning af Ud- 
talelserne om Brud paa vore finske Brødres 
Forfatning. 

Den Dag, denne Ophævelse finder Sted, bli- 
ver dog min allerdejligste Dag. Men den 
indtræffer vist først, naar der bliver to Tors- 
dag i en Uge, og jeg forlængst er død og 
sammen med mine Lidelsesfæller. 

Thi man synes destoværre ej mere at kende 



8 



UGLEN 



Forskel paa Eet og Uret in the State of 
Denmark. EMU. OPFFER, 

Tribune Bldg., New York. 



BREVKASSE 



JACOB A. RIIS 
HELVEDES FORGAARD ER BROLAGT . . . 

Gode Hr. Salomon. 

Jeg har Deres Brev. Hvad De anmoder 
mig om, kan jeg desværre ikke gøre. Jeg 
er længst "in arrears" for en Stak af Løf- 
ter, jeg ikke har holdt, og jeg kan ikke ind- 
lade mig paa yderligere at "brolægge Hel- 
vedes Forgaard. " Jeg maa prøve at gøre 
det Arbejde, der trænger mest, mens jeg er 
her at gøre det. 

Good luck! med Deres Ugle. Tuder den 
blot ikke om Varsel af Ondt, saa lad den tude 
saa højt den vil. Jeg ser Dem maaske i 
Alameda, naar jeg kommer der i Marts. 
Med Agtelse Deres 

JACOB A. RIIS. 

Til ovenstaaende onsker Redaktionen at knytte 
en Bemærkning. Forst en Tak for de venlige Øn- 
sker fo "Uglen" og dernæst en Gisning om den 
dejligste Dag i Hr. Jacob A. Riis' Liv i Amerika — 
den, han ikke selv foler sig foranlediget til at 
komme ind paa. Der rar en Dag, da den betydelig- 
ste Præsident, der nogen Sinde har været valgt 
af det amerikanske Folk, hædrede Hr. Jacob A. Riis, 
vor Landsmand. Mr. Roosevelt havde ingen Ordener 
at uddele og ingen Fortjenstmedailler eller Rang 
eller Titler; men han sagde officielt om Hr. Riis: 
... "he is the most useful citizen in the United 
States ..." 

Var det Hr. Jacob A. Riis' dejligste Dag i Ame- 
rika ? 



A. TOXEN WORM 

(Amerikas fineste Impressario ; Teater- 
kritiker, i hvis Kikkert mange ny Stjer- 
ner forst opdagedes. Indlægget hen- 
tyder til Toxen Worms Fejde mod Alberti 
og dennes Blad "Dannebrog.") 
DA SPAADOMMEN OPFYLDTES. 
My dear Mr. Salomon:— 

I appreciate the courtesy implied in your 
letter of Nov. 10. I beg to state that the 
happiest day I ever spent in America was 
one day last September when the cables told 
the story of Alberti 's crimes and incarcera- 
tion, forecasted by me in the Danish papers 
two years ago. Sincerely yours, 

A. T. WORM. 



SERIEN "MIN DEJLIGSTE DAG I AME- 
RIKA" SLUTTES I NÆSTE NUMMER. 
MEN VI HAR ENDDA EN STOR POSE 
FULD AF GODE TING AT BYDE DER- 
EFTER. UGLEN ER KOMMEN! 



Kære Ugle! Hvorfor gik Universitetssagen 
i sin Mor igen? — Ærb. Dansker. 

Svar: Fordi James Madison ikke var 
Far til den. 



Jeg er nylig kommen fra Danmark og ken- 
der ikke Udtrykket at have "gaaet igennem 
Stolen. ' ' Jeg ved, hvad det er at gaa ' ' til 
Stolen," men har de to Begreber noget med 
hinanden at gøre? Hilsen til Uglens Medar- 
bejdere. — E. F. — Svar : For at have "gaa- 
et gennem Stolen" maa man have været Præ- 
sident i en hemmelig dansk-amerikansk For- 
ening. Da vi ikke tør røbe Foreningshem- 
meligheder, kan vi ikke sige, om de to Be- 
greber er identiske. — Tak for Hilsen. 



En Indsender stiller Spørgsmaalet: Hvad 
Lighed er der mellem "Owl" Cigaren og 
Bladet "Uglen"? Han besvarer selv Spørgs- 
maalet saaledes: Der er Nikotin i dem 
— Tja, saagu! 



Hr. Redaktør! Tør jeg spørge: hvilket Dyr 
jtnaa særlig siges at være Uglens Livret .' — 
Svar: Bien. 



Hr. Redaktør! Det er snart fire Aar, siden 
H. C. Andersen-Festen blev afholdt i Glen 
Park i San Francisco. Der var den Gang 
Tale om, at Overskuddet skulde anvendes til 
Hjælp til en Statue af Digteren; men den 
Opgave maa vel forlængst være fastslaaet 
som uløselig. Saa vidt jeg ved, blev Pengene 
sat i en Bank. Er det Meningen, de skal 
blive der, indtil Digterens 200-Aars Fødsels- 
dag i Aaret 2005, da der muligvis igen kan 
rejses noget af en Stemning? Vilde det ikke 
være meget bedre at bruge Pengene til Ind- 
køb af danske Bøger hos Gyldendal-Filialet 
i Chicago eller hos Ackerman samemsteds og 
fordele Bøgerne mellem de Foreninger, der 
har Krav paa Fondet? — Fiffikus. — Svar: 
Hvis Pengene bliver staaende i 96 Aar længer, 
vil der være nok til en lille Statue og et gan- 
ske lille Springvand. Er dette Tanken med 
Pengenes Sætten-fast, saa er der efter vor 
Mening noget kønt og uegennyttigt deri — 
noget, der ikke bør røres ved. Lad os glæde 
os til et smukt Eftermæle; det sker altfor 
often nu til Dags, at vi sender vore Tippetip- 
Oldefædre paa Pulterkammeret. Tænk paa, 
at vi selv skal ind i Rammen en Gang. For- 
øvrigt er Deres Spørgsmaal aabent. 



UGLEN 



9 




(Tho Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Slain Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor. 



BRANCH OFFICES: 
■San Francisco: 494 Fourteenth Street. 
Oakland: 2106 Adeline Street: E. Rose. Manager. 
Fresno: 1931 Kern Street: Anton Petersen, Mgr. 
Lns Angeles: '■'■' Buena Vista Ave.: Torsten Lind, 

Manage.'. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 
ALAMEDA, 15\ December 1908 

Xaar alle andre sover 
som trætte Krattets Fugle. 

der ovenover 
en hvas og vaagen Ogle. 
Xaar andres Mod vil boje 
sig bange bort fra Tiden, 
da soger Uglens Øje 
det rette Xu — og Striden! 

Tuhuh! Glad Jul! Godt Xyaar! Gør Al- 
vor af :tt skrive de Breve hjem — De ved 
nok! 



Til 

HS. MAJ. FREDERIK VIII, 

Kong-e til Danmark og Island. 



Hr. Konge! 

I gamle Dage var det Skik, at enhver gæv, 
'la ti sk .Mand kunde gaa frit ind i Kougshallen 
og tale til Landets første Mand om. hvad 
han havde paa Hjerte til Folkets Tarv og 
Rigets Fremme. Nu forbyder Hof ceremoni- 
ellet al Umiddelbarhed, og Kongen kender 
kun sit Folk gennem Ministre og Hofmænd 
og fra Avdiensernea bukkende Underdanig- 
hed. 

Hr. Konge. Denne Henvendelse fra et 
dansk Blad i Amerika fremkommer som Ud- 
tryk for et Ønske om at følge den gamle 
Skik: at tale ligeud og til Dem selv, med al 
skyldig Hyldest til Dem, men uden krum 
Ryg, kun: som en fri dansk Mand burde tale 
til sin Konge nm Folkets og Rigeta Fremme. 



Der bor i Amerika op mod 250,000 Danske, 
der i højere eller lavere Grad er paavirket 
af de Samfundsbetingelser, som her raader. 
De lever under fri Yilkaar. Amerika kræ- 
ver af dem en hæderlig Vandel og Produktet 
af deres Flid og lønner dem med forholdsvis 
lette Eksistensbetingelser og med ikke at 
regulere deres Tro eller magtbinde deres Fø- 
lelser. Derfor er Amerika blevet som en god 
Stedmoder for dem. Derfor er de gode ame- 
rikanske Borgere. 

De lever spredt eller i Klynger. De spredte 
hævder Nationaliteten i deres Hjem eller 
Hjerter. De samlede giver den Udtryk i 
Form af danske Foreninger, Kirker, Skoler. 
De "| 'kahler Foreningerne med danske Nav- 
ne: Odin, Dania, Kryger, Prinsesse Marie 
08V, Deres Byer hedder Dannebrog, Ring- 
sted, Lille Danmark osv. I deres Skoler og 
Kirker holdes Modersmaalet i Hævd, og de 
fra Fædrene nedarvede Skatte meddeles de 
Unge — ■ efter Evne. 

Xaar der staar Glans om Danmarks Xavn. 
er der Fest blandt disse Danske i Amerika. 
Da Finsens kys sejrede, glædedes vi som 
Danske. Xaar en Dansk vinder Mesterska- 
bet ved de olympiske Lege, er vi stolte. Da 
Gentofte-Ulykken hændte for elleve Aar si- 
den, græd vi. Da Ulykken i en anden Form 
ramte Danmark for nogle Maaneder tilbage, 
delte vi Skammen. 

Den danske Regering sender Krigsskibe til 
Asien, men det er længe siden, vort Orlogs- 
flag hår vajet i Amerika. 

Dette danske Blad i Amerika ønsker at 
la»gge disse Kendsgerninger for Dem. Hver 
en Gunstbevisning, hver en Kompliment, De 
kan yde de Forenede Stater af Amerika, yd 
den. 

Vi trænger til danske Konsuler, der kan 
repræsentere vor Nation paa en værdig Maa- 
de og samtidig er forstaaende og dygtige 
nok til at hjælpe paa rette Tid og Sted. Vi 
trænger til de bedste Mænd og til mange 

af dem. 

s. Mid ledende Mænd paa alle Aandens Om- 
jraader herover, giv dem Regeringsunderstøt- 



10 



UGLEN 



telse til Eejsen og sig til dem: I gaar som 
vort Folks Eepræsentanter og bærer Bud 
fra det bedste herhjemme til de Danske der- 
ovre, I er Missionærer, I er den levende Bro 
mellem Danske overalt i Verden, I er Bærer- 
ne af dansk Kultur, bring vort bedste til dem 
derovre og knyt igen de Traade, der i Aare- 
nes Løb er bristede. Danmark trænger til 
dem alle, og den dybeste Patriotisme bør 
være Sangbunden i Eders Værk! 
Med dansk Hilsen. 

UGLEN. 



DET SIDSTE ORD I 

ALBERTI-SKANDALEN. 



Om end det snart er gammel Historie, saa 
vil dog for lange Tider endnu den Albertiske 
Skandale kaste sin Skygge over Danmark, og 
vi vil forsøge paa at give en historisk For- 
klaring af de Begivenheder, som ledte op til 
denne Katastrofe. 

For at forklare den store Svaghed i dansk 
Politik maa vi gaa tilbage til Provisorieaaret 
1885; efter vor Mening tabte det danske Folk 
det Aar dets Eet til en fri Forfatning. Thi 
som Christopher Hage en Gang sagde i et 
Foredrag: Grundlaget for alle fri Forfatnin- 
ger er og maa altid være Folkets Eet til at 
gøre Oprør, hvis Forfatningen bliver brudt. 
Denne Eet manglede vort Folk og dets Ledere 
Mod og Handlekraft til at bruge, og det Parti, 
som senere indgik Forlig med Lovbryderne, 
satte derved et Umyndighedens Stempel paa 
vor Nation. Forligspartiet, hvortil baade det 
forhenværende og det nuværende Ministerium 
hører, har levet paa falsk Grund lige siden 
og har altid udsat sig i tænkende Mænds Øjne 
for den Mistanke, at deres Ønske efter at 
komme til Magten var mere vigtigt end 
Spørgsmaalet om Eet og Uret. 

At bryde med Begrebet om Eet og Uret 
bærer Straffen i sig selv. For at f aa Forlig 
maatte Partiet alliere sig med Mænd som 
Alberti og maatte logre for de Magter, som 
de oprindelig foragtede, og som de maatte 
vide var Lovbrydere. Da vort Folk i 1885 
undlod at gøre Oprør, mistede det sin Selv- 
tillid, sin politiske Eygrad, hvilket de føl- 
gende Aar tydelig har vist. 

Pengetabet i den Albertiske Skandale er 
en ret ubetydelig Ting i Sammenligning med 
den Aabenbaring overfor Verden af Mangel 



paa Æresbegreber og Administrationsevne 
lige fra den mindste Sparekasse til Landets 
Kasse, og Eesultatet er, at vort Folks Tro paa 
Bondestandens Dygtighed og Udvikling er 
tabt, idet den har vist sig fuldstændig blottet 
for de allerførste Begreber og Principper om 
Selvstyre. 

Frimenighedspræst Morten Pontoppidan 
sagde Sandheden i sit Højskoleforedrag, da 
han pegede paa den Kendsgerning, at Høj- 
skolerne bar Ansvaret for Skandalen, fordi 
de ikke havde opdraget Bønderne bedre, end 
at de tillod een Mand uden nogen Kontrol at 
skalte og valte med deres Affærer. Med an- 
dre Ord: Højskolernes Arbejde i den danske 
Bondestand er vejet og fundet for let. 

Hvorledes vil vor Nation komme ud over 
den Kendsgerning, at dens hele politiske Liv 
fra 1885 til nu har været bygget paa en Løgn. 
Neergaard er maaske en dygtig Mand; men 
det maa ikke glemmes, at han var en af For- 
ræderne, der for egen Fordels Skyld sluttede 
Forlig. 

Baade danske og dansk-amerikanske Aviser 
fortæller om de fine Familier, som de ny Mi- 
nistre og deres ærede Fruer tilhører; men 
derpaa kan vi ikke bygge et Folks Fremtid. 

Vort Folk trænger til store Personligheder, 
hvis Ærlighed og Dygtighed alle maa aner- 
kende, og vi har dem ikke. Det staar næsten 
saaledes til, at man maatte ønske, at Dan- 
mark fik en Diktator, der kunde regere ene- 
vældig, indtil det danske Folk rettede sig 
igen og blev selvbevidst nok til at hugge 
Hovedet af ham og saaledes tiltvinge sig den 
Eet til at regere, soni det før naaede gennem 
et svigefuldt Forlig. Da var der maaske 
Haab om, at Folket blev modent nok til, at 
ikke den første den bedste Kæltring kunde 
tage det ved Næsen for en længere Aarrække. 

Dette er i Korthed "Uglens" og Historiens 
Dom i den Albertiske Skandale. 



Om end vi jo maa indrømme, at visse Be- 
givenheder i Verden ikke 
"Uglens" undlader at gøre Indtryk 

Udenrigs- paa os, maa vi dog som 

Politik. Helhed erklære vor Man- 

gel paa Interesse i uden- 
rigske Spørgsmaal. 

Hvad Sammenligning kan der vel være i 
Vigtighed mellem Spørgsmaalet om Montene- 
gros Fremtid eller Spørgsmaalet om, hvorvidt 
Danskerne i Kalifornien kun interesserer sig 
for den opkogte Pærevælling, som "Bien" 
ugentlig serverer dem. Selv om Balkanhal*. 



UGLE N 



11 



øen skulde vise sig lidt forandret i vore Bonis 
Geografi fra den Maade, vi lærte den paa, 
hvad skader det os — vi vil saamænd ikke 
bemærke Forskellen, da vi for længe siden kar 
glemt den Del af vor Bornelærdom; men der- 
som vi kan vise vore Børn, at den dansk- 
fødte Befolkning i Kalifornien er for moden, 
for fornuftig til at støtte en Presse, der er 
absolut uden Principper, uden Indhold, og 
som kun appellerer til det fattigste og tarve- 
ligste i vor Nation, da vilde "Uglen" have 
udrettet noget godt. Dersom noget verdens- 
historisk virkelig skulde ske, skal vi nok un- 
derrette vore Læsere derom; men da vi nær- 
mest henvender os til de fornuftige Danske, 
der beser deres amerikanske Dagblade og der- 
igennem følger med Begivenhedernes Gang, 
behøver vore Læsere ikke at søge i "Uglens" 
Spalter efter Udlandets gængse Foreteelser. 



Som bekendt lykkedes det de kaliforniske De- 
legerede under Dr. Kjær- 
D. B. S. 's byes Ledelse at sikre Fres- 

Konveiltioil i no den meste Konvention 

Fresno. i 1910. Alle dansk-ameri- 

kanske Blade undtagen 
"Bien" havde anerkendende Ord for de De- 
legerede, fordi de havde arbejdet med Begej- 
string, vakt Begejstring og imod en heftig 
.Modstand vundet en Sejr, der betød, at Vest- 
ens Danske har samme Ret indenfor D. B. S. 
-..i, i Mellemstaterne. 

Som ventet har der naturligvis imellem de 
konservative Smaaborgere i Mellemstaterne 
af og til rejst sig Opposition imod Sagen; det 
er jo vanskeligt at faa disse til at indse, 
at nogle faa Tusind Dollars mere eller 
mindre tur en Konvention spiller ingen Rolle, 

Baa længe det hjælper til at aabne et stort, 
næsten nyt og aldeles uundværligt Virkefelt 
for I). B. S. 

Og D. B. S. trænger dertil, den trænger til 
nyt Blod og mere Liv. den trænger til Mænd. 
der som Kaliforniens Delegerede kan begej- 
stre deres Landsmænd i Mellemstaterne, saa 
at de for et Par Minutter kan glemme ,n 
vende og dreje paa en Nickel, før de giver den 
ud. saa at de kan se udover deres egen lille 
Farm eller Spakliokerforretning og forstaa, 
at hvis 1). B. S. skal leve Længe, inaa det vest 
lige Virkefelt ikke forsømmes, men saas og 

hostes. 

Til Trods for alt Avisvrøvl er "Uglen" nu 
ikke bange for, at Fresno skal miste Konven- 
tionen; thi det kræver en Forandring af D. B. 



S. 's Grundlov. ' ' Uglen ' * vil kun paapege, at 
"Bien." i aarevis eneste Repræsentant for 
Danskerne i Vesten ikke har haft et redak- 
tionelt Ord til Forsvar for Kalifornien. Det 
er et eklatant Eksempel paa den sølle, ven- 
tende, fejge Aand, der præger "Bien." 

For et Par Uger siden skrev ■ ' Bien ' 's Kor- 
respondent i Fresno, Hr. Chris Selling, under 
et Pseudonym en rosende Artikel om D. B. S. 
Logen i Fresno og samtidig blev Konventio- 
nen omtalt. Hertil knytter sig en morsom 
Historie, idet Hr. Selling, der i aarevis har 
præsteret Kaffesladder og andet Vrøvl fra 
Fresno, netop i de Dage var bleven gal i 
Hovedet paa den forhenværende Danialoge 
og tog Hævn ved at rose D. B. S. Der er 
intet saa galt, at det ikke er godt for noget. 

.Men Artiklen maatte ind under et andet 
Mærke; redaktionelt eller som regulær Kor- 
respondance turde den ikke optages. 

Vær kun ikke, bange, lille "Bi"; lad kun 
Konll eller en anden Medarbejder skrive to- 
tre velvillige Linier om Kaliforniens Ret til 
at have en Konvention. Om det ikke gqr 
Gavn — Skade kan det næppe forvolde. 
Eartwick vil ikke miste nogen Indbydelse til 
"lækkert" Smørrebrød og "dejlig" Kaffe i 
.hu Anledning. Og det er jo dog Hovedsagen. 
Alts;,.-,: aig noget, "Bi," thi din Tavshed er 
næsten for talende. 



"Uglen" har en Samstilling overfor U. S. 
Dens Opgave er at paa- 
" Uglen" virke en vis Klasse af 

Og- U. S. 's Borgere og bibringe 

Uncle Sam. dem et klarere Syn paa de- 

res Stilling som Dansk- 
Amerikanere og samtidig opdrage dem til at 
blive fornuftige Mennesker, der interesserer 
sig for lidt mere end Ædegilder, Danse og 
" Surprise "-Selskaber. Derigennem vil "Ug- 
len" gore U S. en stor Tjeneste, og da vi 
hverken venter Statstilskud (som Dorf 's Høj- 
skole) eller Dekorationer (som andre), maa 
vort Arbejde betragtes fra et rent menneski 
kærligt, patriotisk Standpunkt og stilles i 
Rang med Carnegies Biblioteker og andre fol- 
keoplysende Formaal. 

Vi anser det tillige for vor Pligt at henled.' 
vore Læseres Opmærksomhed paa enhver, der 
kæmper for at gore vort ny Fa'dreland bedre 
og rigere, og vi skal søge at holde vore Læse- 
res Ojne aabne for Sandhed og Ret, for Ærlig- 
hed i Politik, saavel som i dagligt Liv. 

Vore Spalter er ikke til Fals for politiske 
Kandidater eller til at anbefale Sager, som 



12 



UGLEN 



vi ikke er overbevist om er til Laudets Bedste. 
Vi er hverken i, over eller under Partierne, 
kun udenfor Kampen. Thi vi er klar over, 
at hvis vi skal rense op i den Dynge af aande- 
lig Smaalighed, personlig Forfængelighed og 
misforstaaet Patriotisme, der tynger vort 
Folks Skuldre, da har vi en Opgave, der er 
stor nok, ja, næsten for stor for et lille Blad 
som ' ' Uglen. ' ' 



UGLEN! 



Spidshovedet Johannes V. Jensen har udgivet 
en ny Bog, "Bræen," i 
Genialt ! hvilken han i Følge ' ' Eks- 

trabladet "paa en fanta- 
stisk-videnskabelig Baggrund af Stenalderens 
primitive Forhold har fremstillet Kulturens 
Kamp med Mørket og Uvidenheden: det før- 
ste Menneske, Dren g, gør sig Ilden, som han 
ved et Tilfælde finder eller rettere genfinder, 
underdanig gennem Fyrtøjet, og hans Efter- 
kommer, Hvidbjørn, udvider - Grænserne 
for sin, altsaa den menneskelige, Kundskab 
ved Hjælp af den rullende Vogn og det vug- 
gende Skib. Dette er i kort Begreb Indholdet 
af "Bræen." 

Johannes V. Jensen er den litterære Bonde- 
fanger i Danmark, en Probenreuter, der gerne 
vil have Folk til at tro, at de Diamanter, han 
sælger, er ægte. Han duperer med storternet 
Ulster og himmelraabende Humbug. Men 

hvad skal man tænke om "Ekstrabladets" 
Anmelder, der udbryder: 

"Og man træffer jævnligt i denne Del af 
Bogen rent ud geniale Enkeltheder, som For- 
klaringen af, hvorledes Eenligheden er op- 
staaet: " 

I Pavser, hvor Dreng- ikke folte Livets Usikker- 
hed helt nærværende, gav han sig en sjælden Gang 
Tid tiil at efterse sin Person og fandt da, at hans 
Skind sad i Kager af Smuds og Utoj og storknet 
Blod af alle de Dyr, han slagtede; han skrabede 
nogle af Skorperne af,- som han fortærede, og saa- 
ledes kom Renligheden ind i Verden. 

Fantastisk Videnskab (!) synes at være et 
noget uappetitligt Begreb. 



BIDRAG TIL UGLEN 

er velkomne. Vil De være saa god ikke at 
bruge Omsvøb. Gaa til Sagen, De har paa 
Hjerte. Kort og fyndigt. Der er kun seks- 
ten Sider i vort Blad; men følg vor Anmod- 
ning, og De vil se, at der tit kan siges mere 
med et Ord end med tyve. Og det klinger 
endda bedre. 



Alle Skovens vilde Fugle 

hakker til den lyssky Ugle, 

naar en sjælden Gang den drister 

sig i Dagen frem. 

Skovens Vise maa da skjule 

sig bag Gavlens Lem. 

Men i Natten tung og stille, 
naar den sidste Fugletrille 
under Vinjen sang — 
tanketyst gaar Uglens vilde 
Jagt i Skov og Vang. 

Og er Solen over Dagen, 
høres der en bitter Klagen 
af de spæde Fuglestemmer 
over Nattens Bov. — 
Uglen le 'r som Part i Sagen 
Ad den vredo Skov. ( 
Los Angeles, 29. November 1908. 

JØKGEN GJEEDING. 



B. A, 



Det seneste Cirkulære fra D. A. S. lover vel 
og er egnet til at vække god Vilje overfor 
dette saa meget omtvistede og kritiserede — 
og dekorerede — Selskab. Der bebudes et 
Foredragsbesøg af den udmærkede Litterat, 
Prof. Vilhelm Andersen og et dito af Docent 
B. Bøggild (Landbointeresser); endvidere vil 
man laane og lade Dansk-Amerikanerne nyde 
godt af den danske Lærde (bliver det Prof. 
Jespersen?), der paa Indbydelse af Columbia- 
Universitetet kommer herover for at fore- 
drage ved amerikanske Læreanstalter. Ved 
Aarhus-Udstillingen næste Aar har man sik- 
ret sig 4. Juli for en ' ' dansk-amerikansk 
Dag, ' ' der sikkert vil blive mere repræsen- 
terende end Krabbesholm-Affæren. 

De fæle Børnesygdomme er da forhaabent- 
lig tildels overstaaede nu. En lille Aarelad- 
ning indenfor Direktoratet vil maaske ikke 
være af Vejen. Lidt nyt Blod i Gespænstet 
og godt Samarbejde med dem derhjemme. 
Og saa vil vi sige: Push it along! 



FRU ODA 

vil atter gæste Amerika. 
Oda!! 



I JANUAR-HEFTET 

Sønderjyder i Amerika. (Af Per Ørn.)- 

Uglens andet Foredrag. 

Min dejligste Dag i Amerika (sluttet.) 

Hvad Danske kan være stolte af. 

Haandværk her og hjemme. 

Og mange andre gode Bidrag. 



UGLEN 



U 



FRA KORRESPONDENTERNE 



SAN FRANCISCO. 

Den gamle By var bohemehyggelig. Den ny 
By er "amerikansk." Det Eventyrskær, der 
omstraaler Begrebet San Francisco er i Færd 
med at tabe Forgyldningen; Krusedullerne 
tnisvinder fra Navnet, og Fremtidsbetegnel- 
-i 11 bliver et slet og ret San Francisco, Cai., 
i skarpe, tydelige Forretningstyper. Den 

første Generation, de. iler gravede Guldet ud 
af den jomfruelige Jord, gav Byen deres egen 
Karakter: Optimisme. Generøsitet, Fest- 
Trang. Mandsviljé. Det friske Pust fra Ha- 
vet, den Btærke Sol, det røde letvundne Guld. 
Sommerlands-Charmen, blev saa til Gengæld 

• l'ii ny Bestanddel i de modtageliges Støb- 
ning. 

Den første Generations Traditioner, der bol- 
tiede sig i Lys og Glæde, Led et frygteligt 
Knæk den Is. April 1906. Alle Betingelser 
forandredes; Landemærker omskiftedes ; 
Tyngdepunkter forrykkedes. Mange gode 
Hnsaander forind de kære Steder; ny Guder 
huldt Indtog. Den naturlige Spændstighed 

og Viljeopbydelse efter Katastrofen reagerede 
i overmod. Griskhed og Praleri. Den slagne 

l'.y kunde ikke taale det stærke "limelight." 
En Edderkop, hvis Væv sønderrives, spinder 
et nyt. knytter det til de første Traade, bøder 
ug lapper og føler sig stadig hjemme i sin 
Smutkrog. San Franciscos "ubøjelige Ener- 
gi" skalite Skyskrabere i hundredvis, hvor 
iler for var sulide Londonerhuse eller Villaer. 
De store ostlige Arkitekter skaffede Penge, 
udlaante, garanterede, medens Byens egne 
"Bonds" gik polsk Tiggergang. Assurance- 
summerne, der udbetaltes prompt af de solide 

• uropæiske Selskaber, fremkaldte Ørhed og 
Bøjhedsdrømme, som Paniken i Fjor Efteraar 
disillusionerede brutalt. Al den hensynsløse 
Kraft og Paagaaenhed, der præger National- 
karakteren, har samlet sig i denne By, der 
var saa smuk ug levende i sin Romantik, 
Kismupolisme og Boheme: Politibetjentens 
Næve i Skulderen, puffende, barsk, haaxd. 

Regenerationen foregaar for voldsomt — 
baade, hvor det angaar Genopbvggelsen af 
Huse og Forretninger, og hvor Sagen gælder 
ilet rent etiske ( Ruef Skandalen.) Det gam- 
li livsglade, liilt letsindige Temperament stri- 
des med 'let ny. ansvarsfulde og pukkende. 
Øjne, der før lyste muntert og smilede af 
Princip, er nu forvaagne og febrilske. 

Børnehjælpsdagen fornylig (omplantet fra 
Danmark) mindede om Tiden fur is — 4 — hi;. 



Den Dag var San Francisco sig selv: smukke, 
fiimodige Kvinder og glade Mænd; Gavmild- 
hed, Spog og Ganten som det brusende Vand 
over dyb Grund! 
Dejlige San Francisco! 

Nikotin. 



Oakland er Oakland. Hverken mere eller 
mindre. Men det er ogsaa nok. 
OAKLAND. Ud af en Forstads stille Tilvæ- 
relse vokser den sig stor og 
stærk og tillægger sig mere og mere en Stor- 
stads Fysiognomi. Den udvider sig, strækker 
sig. lofter sine Bygninger højt i Vejret, for- 
Længer sine Sporveje, og Jærnbanekompagni- 
erne strides om Retten til at gennemskarre 
Byen med Skinner. Man smilede i sin Tid 
ad Oakland. Man var vittig paa den gode 
stails Bekostning. Man nævnte den som et 
Anneks til San Francisco. Man spogte og 
kaldte den et Sovekamemr, der stod til be- 
hagelig Afbenyttelese for overanstrengte San 
Francisconére. Man omtalte den som noget, 
iler skulde opfattes i snæver Forstand, som 
noget, iler skulde maales med smaa Maal, som 
ttOget, der skulde vejes med lette Lodder. 

Men Fredens Idyl er forbi i Oakland. Ud- 
viklingen har paa sin Ilmarch naaet Byen, 
og med Bram og Bulder har den forlængst 
holdt sit Indtog. Af den almindelige Udvik- 
ling og Tilvadvst har den danske Koloni selv- 
følgelig haft sin berettigede Part; og Tilgan- 
gen af ny Medlemmer til herværende danske 
Foreninger har i de senere Aar været grumme 
stor. — — 

Her i Kolonien er det særlig Livssagens 
økonomiske Side, som studeres med Held. Vi 
er Økonomer om en Hals. Vi sparer, tæller 
og adderer. Og den lille Additionstabel be- 
nyttes flittigt. Spareskillingernes Smaakapi- 
tal er os det vinkende Maal. Vi forlanger 
ikke meget. Bare et Par Tusind. Det tager 
os i Reglen 10 — 15 Livsaar af vor bedste Al- 
der for at naa VcjmærKet: de to Tusind. 
Xaar dette Vejmærke, denne Milepæl er pas- 
seret, da imlgaar vi til en højere Tilva-relse. 
Fra Tid til anden kan det jo knibe med Mo- 
det, men da citerer vi bare Kaalunds: Paa 
det jævne, paa ilet jævne. Dette Tolerancens 
yndigste Udbrud. Det drejer sig jo kun om 
tre Nuller med et 2 foran — en ren Bagatel I 
og den F0I1 Ise, der følger med Bevidstheden 
af at vore Navne figurerer i Bankkassererens 
Bøger, tjener naturligvis til at give os Fast 

hed i Knæerne. For os er Penge ikke et Mid- 
del, ikke et Ækvivalent for Værdier. Nej, 
Pengebesiddelse er Endemaalet fur os. CJn 



14 



UGLEN 



dertiden hænder det, at gunstige Forretnings- 
chancer stryger os forbi. Men vi tør ikke 
gribe til. Den øjeblikkelige Udbetaling af 
Kontanter skræmmer os. Vi tør ikke lade 
de gule og hvide Mønter glide over Finger- 
spidserne. Tænk, om de ikke skulde komme 
tilbage! Og saa at skulle begynde forfra 
paa Skillingsprocessen: 2 plus 2 er lig med 4 
. . .! 

Ogsaa her i denne Koloni er der naturligvis 
visse Individer, der vrøvler noget om Aands- 
liv, højere Tendenser og deslige. Og gerne 
nævner de en vis Doktor ved Navn Georg 
Brandes, i denne Sammenhæng. Herregud, 
denne Brandes faar vel nok sit daglige Ud- 
komme foruden vor Deltagelse. Naar man 
ser sig om, har han maaske endog Baafl til 
at spare 50 Øre om Dagen, saa han er saa- 
mænd lige saa goat stillet som vi. I det hele 
finder jeg det svært at være sentimental, 
jeg og vi, som lever i Pengegrisenes og Spare- 
bøssernes rationelle Tidsalder. — 

Og dog maa jeg indrømme, at min Tilvæ- 
relse tæller svage Øjeblikke, hvor jeg lige- 
som vakler i mit Forsæt om at opnaa de 2000. 
Det kommer mig da for, at jeg bor i en Kæl- 
derhals , og at jeg besværes af alle de Ulem- 
per, som følger med et saadant underjordisk 
Husrum. Og denne Ubehagsfølelse parrer sig 
med en Lyst ,en Trang til at komme derop 
— derop i Stueetagen, hvor der er mere Lys 
og Luft, hvorfra man kan se Sol og Maane og 
alle Stjerner. Og mit Sind beheftes med An- 
elser — det aner mig, at der dog er noget, 
der hedder Aandsliv, høje Idealer, ædle Am- 
bitioner. Jeg faar en Følelse af, at Livstin- 
gene bør ses over en større Synsvinkel, at 
min Horisont trænger til at udvides, at Spare- 
skillingernes Magt, naar alt kommer til alt, 
i Grunden er ringe der, hvor Intelligensen be- 
gynde i". 

Som jeg sidder her i Aften og skriver ved 
Gasblusset, har jeg netop et af disse min 
økonomiske Tilværelses svage Øjeblikke. Ud- 
enfor er det bælgmørk Nat, og ved Vinduet 
er der en Ugle, der skriger saa varslende, saa 
varslende ! 

Hør, hvor den tuder: U-ah, u-uh! 

E. E. 

Foruden at være den By, hvor Daniamedlem- 
merne slaas mere end andre Ste- 
TRESNO. der, og hvor D. B. S. 's næste 
Konvention skal afholdes, har 
Fresno adskillige andre Grunde, hvorfor den 
bør være kendt vide om Lande. 

Som den anerkendte Hovedstad for den 
store San Joaquin-Dalen og som den tredje 



største Eksportby i Kalifornien indtager den 
en betydningsfuld Plads i vor Stat, og den 
fortjener det. 

Spørg enhver rejsende om, i hvilken By 
han har fundet mest Aktivitet og Travlhed 
i Forhold til Byens Størrelse, og Svaret vil 
være: Fresno. Selve Byen straaler med Bu- 
tikker, der er meget større i Forhold til Byen 
end nogen i San Francisco, og Grunden er 
nærliggende; thi overalt i en Omkreds af 
40 Miles er Jorden udstykket i 20 og 40 
Acres Ejendomme, og alle kommer til Fresno 
for deres Indkøb og for at sælge deres Pro- 
dukter. Saa længe en 20-Acre Farm kan 
give en Mand et rent Overskud af $1,000, 
efter at alle Udgifter (hans eget Arbejde 
medregnet) er betalte, da vil Fresno County 
være Farmernes Paradis, og Fresno vil vokse. 
Coalinga med Vestens største Olielejer lig- 
ger i den sydlige Del; store Strækninger af 
"lumber'' Land i Bjærgene mod Øst be- 
skæftiger Hundreder af Mænd i Savmøller; 
Tusinder af Acres mod Vest venter kun paa 
Vand for at blive omdannet til den samme 
frugtbare Have som det øvrige af dette vid- 
underlige County. 

Mange Folk lever under det fejlagtige Ind- 
tryk, at Eosiner er Hovedproduktet i Fresno 
County, og ihvorvel det gennemsnitlig eks- 
porterer for tre og en halv Million Dollars 
Eosiner om Aaret, er dette kun en Femtedel 
(20 pro Cent) af den totale Indtægt, som 
Fresno County præsterer hvert Aar. 

Ganske naturlig har en saa vældig Omsa-t- 
ning lokket dygtige Forretningsfolk til Fres- 
no, og man skal lede længe for at faa en 
mere progressiv Handelsstand end der. 

Og ligesom den danske Landmand har 
Æren af at være Ejer af mange og vel ved- 
ligeholdte Farme, saaledes har de danske 
Købmænd i Fresno Æren af at være imellem 
de første og dygtigste i Byen. 

Fresno County er vistnok det næststørste 
danske County i Kalifornien, idet omtrent 
4,500 Danske har fundet deres Hjem hernede, 
og det er en af Grundene, hvorfor "Uglen" 
altid vil skænke Fresno en særlig Omtale og 
holde sine Læsere underrettet om dens Ud- 
vikling i alle Henseender. 

Inden ret længe skal den store Kearney- 
Ejendom, der blev testamenteret til Kalifor- 
niens Universitet, omdannes til en Land- 
brugsskole, og den opvoksende Ungdom vil 
da faa Øjnene aabnet for den vidunderlige 
Eigdom og Frugtbarhed, som denne Del af 
vor Stat gemmer i sit Skød. 



UGLEN 



15 



DANIA" I FRESNO REORGANISERES. 



"THOR "S SAGA. 



"Thor 1 ' i Fresno blev stiftet af Halvor 
Jacobsen, og alt gik godt under hans Kom- 
kuando; men hans Efterfølgere, Kieldsen-Ak- 
rensberg, var lidt for enevældige, til at de i 
Længden kunde blive ved Magten. Enhver 
Mand, der havde en selvstændig Mening, 
maatte i mange Aar enten bøje sig eller gaa 
ud af "Thor" en slagen Mand. Dette skabte 
naturligvis i Længden en Del Misfornøjelse, 
og det første Resultat af denne var Dannel- 
-.11 af en Brodersamfnndsloge. 

S. nere kom Dr. Kjærbye til Fresno, blev 
Medlem at* "Thor" og i Tidernes Løb Præ- 
sid, -iit, og straks efter Delegeret; dette var 
for meget for K.-A., især da begge de Herrer 
blev forbigaaet det Aar i Delegeretvalget. 
Nu skulde og maatte Doktoren slaas ned, og 
i de sidste t<> Aar har Kamp. mi gaaet Lystig 
for sig baade i og udenfor Foreningen. I 
alle de væsentligste "Punkter har det saa- 
kaldte Doktorens Parti sejret, og Grunden er 
vistnok nærmest denne, at dette Parti tæller 
de bedste, besindigste og fornuftigste Mænd 
i Thor; de har altid sørget for at være til 
Stede, naar det gjaldt et Slag, og altid bar 
de holdt sig indenfor Lovens Grænser. 

Gang efter Gang har K.-A. og deres Til- 
hængere brudt Loven for at komme Modstan- 
derne til Livs, og hver Gang har Overbesty- 
relsens Dom gaaet imod K.-A. Endelig kom 
Striden til Afslutning, idet Overbestyrelsen 
opløste "Thor" sidste September. 

I disse Dage reorganiserer de loyale 'Thor' 
Medlemmer med Overbestyrelsens Samtykke. 
Men der er desværre Udsigt til, at det bliver 
nødvendigt at gaa til Retten for at faa K.-A. 
Og Konsorter til at udlevere Foreningens Mid 
l.r. som de til Trods for Grundlovens Be- 
Btemmelser og deres svorne Løfte om at bøje 
sig for Overbestyrelsens Dom nægtede at ud- 
levere til Overpræsidenten, da "Thor" blev 
opløst. 

Der er næppe nogen Tvivl om, at Retten 
vil afgøre Sagen til Gunst for Overbestyrel- 
sen, og i Mellemtiden haaber vi, at den ny 
"Thor" vil vokse sig stærk og stor og frem- 
for alt vil være en Forening af fri, lovlydige 
Mand uden •' Losses." 

li.! .r aller.de sket Henvendelse saa vel 
til d. n. s. som til "de sammensluttede dan- 
ske Foreninger" om al optage som selvstæn- 
dig Loge K.-A. og de ØVTige Rebeller, men 
del er oæppe sandsynligt, at nogen Overbe- 



styrelse vil have noget at gøre med Mænd, 
der allerede een Gang har brudt deres svorne 
Lofter til Danias Overbestyrelse. 

Den omtalte Kamp i Fresno vilde aldrig 
være bleven saa bitter, hvis ikke det K.-A. '- 
ske Parti havde forsøgt at føre Kampen 
udenfor Afdelingen og ind i Modstandernes 
private Liv. Dette har dog i Længden ska- 
det dem selv mest, idet alle rettænkende 
Mænd fordømmer saadanne Forsøg. 



FORRETNINGSDRIVENDE I FRESNO. 



Urtekræmmer og Isenkræmmer — 

H. GRAFF & CO. 
Herreekviperingshandlere — 

IVERSEN & HARVEY; 

A. BANG CO. 
Ejendomshandel og Assurance — 

SUNSET REALTY CO. (Hans Jacobsen) 

TH. AAEESTEUPj 

CHRISTIANSEN & 1 1 KNDERSEN; 

JESSE JANSEN; 

WAV & MADSEN. 
Cigarforretninger — 

L. C. DUUS; 

CARL ANDERSEN. 
Skomager — 

ANTON PETERSEN. 
Læge — 

C. P. KJÆRBYE. 
Restaurationer — 

.1. C. CHRISTENBEN (Fresno Bakery) 

GEORGE KOHLER (City Bakery) 
Vognmand — 

CURTS JENSEN. 
Entreprenører (Contractors) — 

If. A. HANSEN; 

CARL JØRGENSEN. 
Slagtere — 

FRED ANDERSEN (Layton Market); 

BESTBECK BROS. (Easton Market); 

HANSEN BROS., Rolinda. 
Smede — 

GEORG LARSEN & KROG; 

KROG-LAURITZEN; 

MAGNUS HANSEN; 

JOHN HJORT; 

HUGO HVIDT; 

NIELS PETERSEN; 

HANS AHRENSBERG. 
Landbrugsredskaber (Implements) — 

KROG-LAURITZEN j 

O. P. KIKHDSKX < Kiel, Isen Hall). 



16 



UGLEN 



Et lokalt Blad søgte en Gang at overraske 
sine Læsere med den lyk- 
LOS ANGELES, kelige Nyhed, at Los An- 
geles var Perlen her paa 
Kysten, lige fra Mexico til Britisk Columbia, 

Da det fortræffelige Blad ikke nærmere be- 
rørte Perlens Kvalitet, saa behøver jo alle 
andre sydlige og nordlige Byer ikke at føle 
sig brøstholdne angaaende den henrivende 
Perlesammenligning. — Som sagt, det har 
staaet i Avisen, at Los Angeles er en Perle, 
og saa maa det vel være sandt. 
• Men hvoraf denne herlige Værdi? 

Skyldes det Turisterne, de brystsyge, de 
arbejdsløse fra Østen, de snavsede slet skabte 
Mexikanere, eller de danske Kolonister? Na- 
turligvis er det de Danske; de har jo altid 
forstaaet at give enhver Ting et særegent 
Præg — hvorfor saa ikke en By! 

Og Dansken er stærk hernede. Byen tæller 
et Par Tusind — forventede Børn og impor- 
terede Kanariefugle iberegnet. 

Om den danske Koloni lever og aander som 
andre Kolonier, ved jeg ikke; det kan hver 
jo dømme efter, naar jeg meddeler, hvorledes 
Møllen gaar hos os. 

Og Møllen gaar jo bedst i Logelivet — dem, 
der er udenfor, kendes næsten ikke; de hører 
Overdrevet til. 

Logelivet blomstrer hernede — vidunder- 
ligt! Vi har to Broderloger, een Søsterloge, 
een Dania, een Hundredmandsforening og 
een Ungdomsforening. De to Broderloger fø- 
rer en meget konkurrerende Tilværelse. Den 
Gamle (126) føler jo sin graaskimlede Au- 
toritet rystet, hver Gang den Unge (246) 
søger at glimre ved sin nybagte Frejdighed, 
og selvfølgelig ryster den Unge, naar den 
Gamle i misforstaaet Vrede lader sine broder- 
lige Banstraaler spille om den spæde, der be- 
tragtes som en Skifting, som aldrig burde 
have set Dagens Lys. 

Søsterlogen gaar lydløst, men sikkert frem. 
At de forskellige Elementer jo ikke altid for- 
ener sig i et straalende Solskin, behøver jeg 
vel ikke at nævne; det er jo nu een Gang 
ikke Kvindens Vej at smelte sammen, men 
trods de smaa ret pikante Sammenstød maa 
Søsterlogen nu alligevel betragtes som noget, 
"der er noget" — der vil noget — og ellers 
noget, der kan blive til noget. 

At der inden for Logen findes mandlige 
Medlemmer kunde jo for en udenforstaaende 
synes ret mærkeligt; men da jeg fra paa- 
1 i delig Kilde erfarer, at det er en god, gam- 
mel, hjælpsom Skik ,saa er det jo i sin Orden, 



saa meget mere som alle Søstrene holder paa 
Ringforlovelse, Vorherre og den fra Fædrene 
nedarvede Stork. 

Dania er en lille, kvik Loge med Smørre- 
brød og 01 efter Møderne og Underskud ved 
de afholdte Fester. — Naa! hvad skal ogsaa 
det meget Overskud til, naar man morer sig 
lige godt paa det modsatte? 

Hundredmandsf oreningen maa jo efter Nav- 
net at dømme være en Jætte; men da der jo 
er mange Maader at tælle til hundrede paa, 
saa vilde det frygtindgydende maaske gaa 
bort, om man fik vide Medlemsantallet. 

Ungdomsforeningen er af nyere Dato, den 
har baade mandlige og kvindelige Medlem- 
mer i sin Favn. Hvorfor den kaldes Ung- 
domsforeningen, maa Guderne vide; det er 
maaske af Hensyn til Damerne, hvoraf flere 
kunde være min Bedstemor. Men hvad! 
Elskværdighed skader aldrig — og kan de 
graahaarede føle sig unge, saa lad dem i Per- 
lens Navn gøre det, selv om en eller anden, 
der hverken er gammel eller ung, griner i 
Flippen. 

Ja, det var en lille Smule om de Danskes 
Mølle i Penen. Møllen gaar for fuld Kraft, 
og Næsten faar sin Skæppe fyldt; somme Ti- 
der, saa det løber over, hvilket selvfølgelig 
ikke er af Ondskab — 

Nej, bevares — i Perlen er vi alle sammen 
Perlevenner. 

UGLSPIL. 



THE AMERICAN AS HE IS. 

Det meddeles os, at der paa Macmillan For- 
laget er udkommet en lille Bog med oven- 
staaende Titel. Forfatteren er Prof. Nicho- 
las Murray Butler af Columbia-Universitetet. 
Bogen er inddelt i tre Afsnit: The American 
as a Political Type; The American Apart 
from His Government; The American and 
the Intellectual Life. Bogen giver Hoved- 
indholdet af de Foredrag, Prof. Butler i 
Sommer holdt ved Københavns Universitet. 



TO-CENT PORTO FOR BREVE 

er arrangeret mellem U. S. og England og 
Tyskland. Skal vi ikke ha ' Skandinavien 
med? 



Hvis De synes om "Uglen," saa støt den 
ved at anbefale den til Deres Venner. Gør 
Deres til, at den kan blive, hvad den bør 
være: en fri og uforfærdet Fugl. Der er 
kun denne ene Ugle i hele Menigheden. 






IA "UOLEN "S VENNER. 

Hansen Tvlor Minn. 



Mod generende Haarvækst anbefales det af 

FRU ALMA SALOMON 

le enestaaende Middel 

WENDRICH PASTA 

til Selvbehandling. 

KLINIK: 839 Centennial Avenue, Alameda 
Kontortid: 
Tag High Street Toget fra Alameda Mole; 
d Encinal Station. En halv Block 



OUR TEETH ARE O. K. 
ARE YOURS? 

NOT UNLESS YOU HAVE 

BROWN 

At Market, Fourteenth and Church Streets 
San Francisco 
He is a Dane. 



HENNING KOFORD, M. D. 

Physician and Surgeon 

Residence, 1051 Market St., Oakland, Cal. 
Office: 
1103 Broadway 
8 P. M., Sundays, 11-12 A. M. 



Det ny ST. WINIFED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Winslow Andersen 
Chef-Læge. 



HALVOR JACOBSEN & CO. 



ASSURANCE 

i. 't!.;<> - 

.. , , i . .■ . «... < .i 

rpu..i c\ London & 
,, v.l:\, i i-, (-te 

Livsassurance 



REAL ESTATE 

g Byggegrunde i San 

reiser— Alle Priser— Al 

HJEM PAA AFBETALING 

Dyrket og uopdyrket Land overalt 

Kalifornien. 



773 MARKET STREET 



San Fr. 



PRAHL & SCHMIDT 

Snedkere 

Butikker og Kontorer indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 

941 FOLSOM STREET, mellem 5te og 6te 
Telefon Douglas 153 San Francisco 



HOTEL LARSEN 



NIELSEN 

MAGNOLIA CAPE 

8 EAST STBEET 

j.osite Perry Buiidi 



R, M. DON NELLY 



RED SEAL CIGAR CO. 



133 Ha 

Between ISth and 1 



O. N. LABSEN, Proprietor. 

PIONEER CAFE AND BAKERY 

S. W. Corner Fourth and Jessie 

a Market and Mission San Pi 

of Bread and Cako Sol 
the Counter. 



H. P. ANDERSEN 
Mason and Builder 



C. J. PETERSEN COMPANY 

SKRÆDDERE 



LASSES 

ai; i 



Pacific Building 

Fjerde. Room c 

Francisco 



SORENSEN CO. 

Urmagere, Juvelere- 
re og Optikere 

KOM OG SE! 

vor store 
Jule-Udstilling 

715 Market Street 
:N Filial: 2593 Mission 
^d trias. Street, ved 22de. 








JtrtbolD : 

Sida 

Jeg byder dig til Haandslag (Digt af Jør- 
gen V. Gjerding) 17 

Vuggesang (Digt af Ivar Kirkegaard) 17 

Uglens Bibliothek 18 

Sønderjyder i Amerika (Foredrag af Per 

PEN) 19 

Nogle Reminiscencer (Af P. Freese) 

Hvad vi Danske kan være stolte af 23 

Redaktionelt: 

Uglen tuder 2-i 

Karikaturtegning (Originaltegning af 

Ivan Opf f er) 25 

Dansk-amerikansk Selskab reorganiserer. 25 

Udsendte Konsuler 

The American Scandinavian Society... 26 
En national Sejrsdag (Af Knud Gjørup).. 27 
"Min dejligste Dag i Amerika" (Sluttet) .27 
Korrespondancer : 
Fresno 
Los Angel.- 
Oakland . 
Almindelig Diskussion: 

Grundtvigianismen (Svar til Per prn)..31 
Haandværk her og hjemme 
Snedkerfaget (Af Harald Hansen) 32 

Brevkasse . Omslag 





fro. 2 



3fanuar 



1009 







Brevkasse vil findes besvaret Henvendel- 
iar de enten ikke optages i 
naar de ikke besvares ved 

• sender os i 
hvilken vi fremhæver folgende Punkter: 
store Masse, der slider haardt for det dn: 
komme, I 
korte Tid, der ignets 24 Timer 

iaal og maa ikke lades af 
fleste af vore Landsmænd 

lii^-cn 1 1 ..i; .■:■■.-, hil :il 

og saa det !>■ 

• ,.•;■ anerkender fuldtud del . 









1 ■ ; 

;l I I l \ . ,l.| I ■,.!■■ 

> saadan. 



til Ansga Hansen, 

ion (mer« 

■dan i S 
h og Market, 



•a"s Oplysnm.- i .ur. au <• 
II afliv 

i,: 

Maaske Helga's Sekretær vil 



ud ved H. C 
■ jeg fik ikki 



Mod generende Haarvækst anbefales det af 

FRU ALMA SALOMON 

introducerede enestaaende Middel 

WENDRICH PASTA 

til Selvbehandling. 

KLINIK: 839 Centennial Avenue, Alameda 
Kontortid: 2 — 5. 
Tag High Street Toget fra Alameda Mole; 
staa af ved Encinal Station. En halv Block 
ned mod Stranden ad Ninth Street. 



OUR TEETH ARE O. K. 
ARE YOURS? 

NOT UNLESS YOU HAVE 

BROWN 

At Market, Fourteenth and Church Streets 
San Francisco 
He is a Dane. 



163 

HENNING KOFORD, M. D. 

Physician and Surgeon 

Residence: 1207 GROVE STREET, Oakland, Cal. 

Office: 

1103 Broadway 

Hours— 2-4, 7-8 P. M., Sundays, 11-12 A. M. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Winslow Andersen 
Chef-Læge. 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



No. 2 



15. J £ 



1909 



1. A £ 



JEG BYDER DIG TIL HAANDSLAG 



Jeg byder »lig til Haandslag, gamle Aar, 

tøv lidt endnu og sæt dig ved min Side; 
du foler Rusen om det nye staar, 
er du jaloux; se blot de hvide Haar, 
der over dine trætte Skuldre glide! 

Jeg takker dig — vel nok en Stund for sent — 
jeg maatte ud og gi 'e det nye Daaben 

i Punsch og Klejner — det var ærlig ment, 

vi holder jo paa Traditionen pænt, 

til Tiden kommer for de unge Vaaben. 

Hvad gav du mig i Dagene, der svandt? 

Jeg havde Tro og Haab og ærlig Vilje, — 
jeg havde Fristelser, som alting bandt, 
og Goderne, der næsten alle fandt 

en hellig Død som Paaskens hvide Lilje. 

Du gav mig, gamle Aar, — jeg er ej grov — 

en Arbejdsmark som tusind andre Sjæle; 
at tage Brødet — helst, hvor Næsten sov, 
men undgik dog det ligefremme Rov — 
man er for ung endnu til rent at stjæle. 

Den Arbejdsmark bar ej det rene Muld; 

nej, der var Sten, som kosted Kraft og Møje, 
som gav mig Jærn for Evnens dyre Guld 
og maalte mig kun Skæppen rigtig fuld, 

naar Drømmen drog for Dagens trætte Øje. 

Men hver en Stund, som Livet byder paa, 
har for os alle ondt og godt i Møde 

— og blev det ikke altid Roser røde, 
saa lærte det os bedre at forstaa 

de lyse Dage gennem Stridens Øde. 

Du har fordelt saa skaansomt Fryd og Lise, 
Du gav mig lidt af alt, min gamle Ven, 

— Nu Haandslag — Fred, hvor Rejsen stunder 

hen, 
til næste Aar — saa skrifter jeg igen, 
og har jeg Rus — saa synger jeg en Vise. 
JØRGEN V. GJERDING. 
Nyaars Morgen 1909. 



VUGGESANG. 



Gyng paa bløde Gænger. 
Nu kommer Baaden ridende 
fra Legens lyse Land, 
med Strømmen sagte glidende 
til Fredens stille Strand, 
hvor Søvnen daler dryssende. 
De trætte Øjne kyssende, 
som kun en Moder kan, 
paa Toftens Puder, vyssende, 
hun lægger dig og synger 
og følger dig langs Bred, hvor Baaden 
gynger: 

Sov blidt, hvil blo.lt. 

leg i din Drøm og smil sødt, 

gyng paa bløde Gænger over Strøm 
afsted. 

Hvil blødt, blund blidt, 

alt er jo dit og kun dit: 

Tag i Barnedrommeu lidt 

af din Moders Lykke med. 

Blev Strømmen til den stride Elv 

og Baaden kun et Brædt, 

hun følger ved din Side selv, 

hun bliver aldrig træt; 

og er der Farer dolgende 

i Strømmene de bølgende, 

hun holder Kølen ret. 

Har blot du hende følgende, 

i Strøm sig Himlen spejler, 

og alle Fugle synger, hvor du sejler: 
Hvil blødt, blund blidt, 
støder din Baad paa Grund tidt, 
hun kan Kølen rette — det er hen- 
des Løn ; 
sov sødt, smil sødt, 
Strømmen er dyb, men hvil sødt: 
Baaden bæres, blidt og blødt, 
af en Moders stærke Bøn. 

IVAR KIRKEGAARD. 



UGLEN 



"UGLEN "S BIBLIOTHEK 



(Af Drachmann: "Den hellige Ild.") 

Deu kære, gamle Have. Hvis ogsaa den 
blev sløjfet og lagt ud til Bygge-Pareeller: 
aldrig kom jeg mere tilbage til min Fødeby. 

Det er, som skulde jeg møde Edith ved' 
hver Omdrejning af de snoede Gange — den 
slanke, lyse Edith. 

Og nu regner Regnen hver evige Dag, og 
Sneen tumler, Bygen falder, Vinden suser. 
Fra den skidengraa Luft siver Lyset sørg- 
modigt henad Hovedgangens Asfalt, de'r 
hvor dine smaa Fødder trippede under den 
hvide Parasol. 

Tjup, tjup! siger Eegnen — og den raa 
Østenvind hyler, og jeg kunde græde som en 
opspændt Paraply. 

Hvor skal jeg hen? Hvor er der Foraar, 
blaa Himmel, Fuglesang, Blomster, Edith? 

Hvor er de ti lykkeligste Aar af mit Liv 
— hvor er min Modstandskraft under Sorger, 
Smerter, Sygdom — hvor er den ustandseligt 
springende Kilde — hvor er mine Sange, de 
trodsige og bløde, de glade og blide, de gode, 
stærke danske Sange? — • 

Jeg ser intet for mig — uden hvad som 
ikke er værd at se. En øde Have i Vinter- 
slud. 

Saa kommer mig i Møde tre Skikkelser. 
Allerede paa Afstand gribes jeg af en sær 
Medfølelse: saa tynde og fattige er disse 
Klæder, der af Vinden tvinges imod og om- 
kring de spinkle Legemer — tre unge Kvin- 
der, den mellemste holder kæmpende en Pa- 
raply, som synligt har oplevet mange Storme. 

De samler Hovederne tæt sammen — stri- 
der imod som Smaafugle — standser, da de 
hører mine Trin paa den faste Gang . . . jeg 
bøjer af, de ler, den mellemste løfter Para- 
plyen og tiltaler mig: 

' ' Vil De nok sige os Vejen til Fasangaar- 
den. " 

' ' Fasangaarden ? " — - 

' ' Ja, for de 'r er nogen af vores Bekendte, 
som bliver glad ved at se os!" 

Jeg ser ind i de tre unge, blege og falmede 
Ansigter. Paraplyen vender sig for et Vind- 
stød; de ler alle tre og gentager Spørgsmaalet 
og Forklaringen — de er blinde. 

Eegnen slaar dem ind i Ansigtet, hvis Lys 
er slukket. De er glade. Nogen venter dem, 
nogen, som vil blive glad ved deres Komme. 

Jeg støder Stokken mod Asfalten: følg 



denne faste Gang ■ — et Par Minutter — drej 
saa til højre — de 'r er en Laage — og en 
Klokke, saa vidt jeg ved! 

"Mange Tak! Farvel!" 

Farvel — og Tak! • 

Jeg ser dem, ' hvorledes de følger Hoved- 
gangen, stedse tæt sammen, jaget af Vinden; 
Paraplyen har atter vendt sig; de ler — ■ en 
ganske egen, uimodstaaelig, barnlig-fornøjet 
Klokkeklang hen gennem den øde Have. 

Jeg sender mine Tankers Tak efter de tre 
unge blinde Piger. 

Og nu raser Bygen, med hvirvlende hvide 
Svanedun og Eegndraaber saa store som Sko- 
magerdrenge, hen gennem Frederiksberg Ha- 
ve — over de nøgne Lindetræers Terrasser 
op mod det skiden-hvide Slot, den unge Øh- 
lenschlægers Eventyrslot, hvor nu Danmarks 
vordende Generaler udruges. 

Hver dygtig Mand er General over sin 
egen Hær. Hver god Poet maa lide og savne 
— paa det, at han kan synge stærke Sange. 
Hvert Menneske maa bære Livets Tilskikkel- 
ser i sin Eansel, indtil han træt lægger sig 
ned ved Siden af den snoede Gang og siger: 
Tak for de Øjne, jeg fik til at se med — ■ det 
ydre Øje og det indre! 

Tak, Edith! Jeg ser dig — langt borte — 
foran de tre blinde Piger, som ler det kom- 
mende Foraar i Møde. 



DANSK PRESSE I AMERIKA. 

Dansk-Amerikaneren, New York, Emil Opf- 
fer, Redaktør. ■ — ■ Julenummeret var særdeles 
smukt med en Helsides Originaltegning, man- 
ge Billeder og fortræffeligt Indhold. 

Nordlyset, New York, G. S. Strandvold, Re- 
daktør. — 12-Siders Julenummer med origi- 
nale Bidrag af Gustav Wied, Zakarias Niel- 
sen, Agnes Henningsen o. fl. En fotografisk 
Fremstilling af Billedhuggeren Gelerts ny 
Gruppe, ' ' De fire Aarstider. ' ' Samt agitato- 
riske Udtalelser for Professor-Udvekslingen, 
i hvilke selve Præsident Roosevelt fører an. 
t Norden, Raeine, Ivar Kirkegaard, Redak- 
tør. — Julenummer. — Rigt illustreret og 
mange gode Bidrag i Poesi og Prosa. En Fæ- 
drelandsmelodi af den ansete danske Kom- 
ponist Carl Busch (Kansas City) med Digt 
af Ivar Kirkegaard. 



UGLEN 



1!) 



SONDER JYDER I AMERIKA. 



( ' "Uglens' ' andet Foredrag.)' 



Paa et Folks aandelige Liv sætter de store 
nationale Stemninger deres Præg. Folkets 
Sejre og Folkets Nederlag borer sig dybt ind 
i Nationens Hjerte og efterlader sig Spor, 
der aldrig helt udslettes, men som f'aar sin 
skabende Andel i Bygningen af den kom- 
mende Slægts Patriotisme. 

Om Navnet "Sønderjylland" slynger der 
sig en Krans af Mindets Roser, rode som det 
Pdod, der er flydt paa dets Marker, hvide 
som de Kinder, der blegnede for -dets Sag, 
Og ind imellem er nettet Tusind " Forglem- 
migej, " Symbolet paa vori Folks Kærlighed 
til deres Brodre dernede. 

Vor Sejr og nationale Vadvkelse i 48-50 
og vort Nederlag i 64 er begge knyttet til 
dette minderige Land, og enhver Dansker, 
i hvem Fædrelandskærligheden lever, han 
knytter Næven og skjuler en Taare, naar de 
Navne nævnes dernede fra — Navne som 
Kryger, Skov, Jessen, Gustav Johannsen, 
Hansen-Nørremølle og mange andre er saa 
dyrebare for os, fordi de Mænd var Martyrer 
for den Sag, som i dybeste Forstand er vor. 

Og der kæmpes derovre den Dag i Dag lige- 
så a trofast, ligesaa taalmo.digt som nogen 
Sinde, før for at bevare det Sprog, som er 
vort, for at hævde den Ret til at være sig 
selv, som er Menneskets dyrebareste, og for 
at leve med i det Aandsliv, som giver vor 
Nation sit Særpræg. 

Der er Enighed derovre, der er Sammen- 
hold, der er Offervillighed, og ingen Byrde 
er dem for tung, intet Offer for stort, naar 
let gadder Danskhedens Sag. 

Ikke alene i vore Digteres Sange, men 
i enhver ung og gammel Danskers Hjerte 
levei Kærligheden til dette lille, trofaste 
Folk syd for Grænsen, der staar som vor 
nationale Forpost og hæmmer den aandelige 
Bølge, der stadig stræber at overskylle vort 



Denne Foredragsrække indlededes i No. 1 med 
Artiklen "Ungdom," der foruden et Indlæg 
i dette Nummer har fremkaldt megen privat Diskus- 
sion Og adskillige Henvendelser til Redaktionen. 

Med Hensyn til "SSnderjyder i Amerika 1 ' tvivler 
Ked. ikke om, at denne Artikel vil vække Bore, Og 
del skal være os særlig kært at hore, hvad vore 
ærede Sønderjyske Landsmænd har at sige dertil. 
Adskillige af dem har Pennen vel i Magt: thi be- 
hage de at melde sig. Efterfølgende Poredrag fra 
samme Forfatters Pen bliver " Kobenha vneren, 

"Den danske Bonde i Litteraturen," "Nedbryd- 
ning kontra Brobygning." — Red. 



lille Folk og udslette vore Skatte: vort Sprog, 
vor Litteratur, vor Kunst og vort nationale 
Særpræg. 

Fra Sønderjylland er der kommet Tusinder 
at Mænd herover til Amerika, hvadenten det 
nu var Udlængslen, der drev dem, eller Kam- 
pen derhjemme blev dem for haard, eller det 
tyske Militærvæsen afskrækkede dem, eet er 
sikkert: de mistede deres Særstilling og bur- 
de i Grunden herovre ikke blive betragtet 
paa anden Maade end Resten af de Danske. 
Naar ikke des mindre vi har valgt "Sønder- 
jyder i Amerika" som vort Æmne i Dag, 
saa er dét, fordi at disse Mænd alligevel ind- 
tager en Samstilling herovre imellem os. 

Man skulde naturlig antage, at Sønder- 
jyderne i det fri Amerika vilde med Begær- 
lighed la^se enhver dansk Bog og arbejde for 
det danske Sprog og dets Bevarelse, efter 
alt hvad deres Fædre har lidt for at opnaa 
den Ret. 

Ligeledes skulde man antage, at de med 
Raad og Daad vilde hjælpe de Landsmænd, 
der er blevet hjemme og kæmper den Kamp, 
som de er løbet bort fra, men som dog i sid- 
ste Instans er deres lige saa vel. 

Ligeledes vilde det være naturligt, om de 
herovre benyttede sig af den Ret, som saa 
længe har været dem berøvet, nemlig den 
at være Danske og indtage deres Plads som 
Medlemmer af vor Nation. 

En Jyde, en Fynbo, en Sjællænder osv., 
de er alle herovre Danske, men en Sønder- 
jyde er en Sønderjyde og betragter det som 
en Forringelse, hvis man stillede ham i Klas- 
se med de almindelige Danskere. 

Rent bortset fra den dybe Mistillid og 
Mistro, som de nærer overfor Københavnerne, 
en Mistillid, der logisk og historisk set er 
uforklarlig, saa nærer de tillige en vis Ringe- 
agt eller rettere betragter med Ligegyldighed 
de aandelige Bevægelser, der udgaar fra dette 
Midtpunkt i dansk Intelligens, København. 

Hvis Sønderjyderne havde stiftet der< s eg- 
ne Foreninger med særlige nationale Formaal, 
da vilde Sagen stille sig lidt anderledes. Og 
man kunde godt ta-nke sig Opgaver, der vilde 
appellere til dem i Særdeleshed, saasom: 1) 
Hjælp til Opkøb af Ejendomme derovre for 
at stoppe dem fra at komme paa tyske Hæn- 
der; 2) Hjælp til unge, danske Sønderjyder, 
• lev ønsker at emigrere; 3) Bidrag til Opkøb 
af danske Bøger for Brug i Sønderjylland 
osv. osv. Selvfølgelig vilde Resten af os 
Danske va're glade ved at hjælpe dem i disse 



20 



UGLEN 



og lignende Opgaver, men endnu er intet af 
denne Art kommet frem. 

Sønderjyderne er ivrige Foreningsfolk her- 
ovre, de ledende Mænd i de danske Loger er 
ofte Sønderjyder; men til Trods for enkelte 
Undtagelser, maa vi indrømme, at gennem- 
gaaende er deres Virksomhed i disse ikke hel- 
dig. 

For dem er den danske Sag det sønder- 
jyske Spørgsmaal og ikke mere, og som vi 
har sagt før, de kræver en Særstilling i Kraft 
af, hvad deres Fædre har gjort, ikke i Kraft 
af, hvad de selv gør — og dette er ikke Eet. 

Med Undtagelse af de Sønderjyder, der er 
kommet under Paavirkning af den Grundt- 
vigske Højskole er der saare liden Interesse 
for dansk Aandsliv og Kultur imellem de 
øvrige, og dette i Forbindelse med den før 
omtalte Mistillid til de øvrige Danske er i 
høj .Grad Aarsagen til den aandsforladte Til- 
stand, der hersker i de danske Foreninger. 

Men tillige har det vist sig, a± faar Sønder- 
jyden, som f. Eks. gennem Højskolen, først 
Øjnene op for aandelige Værdier, da er de i 
dette som i alt andet trofaste til Døden, rede 
til at kæmpe og ofre, og maaske uden Uud- 
tagelse de bedste Danskere, vi har herovre. 

Lad os nævne en Mand som H. H. Vogt, 
D. B. S. 's Overpræsident, en sjælden elsk-* 
værdig Personlighed, men uden nogen For- 
staaelse af det Ansvar, der paahviler ham 
som Hoved for den største danske Forening, 
og uden Anelse om de Muligheder, som hans 
Stilling gemmer. 

Hans Nyaarsbrev for to Aar siden havde 
en ægte folkelig Klang og virkede som en 
Overraskelse paa alle, der kender ham; men 
det blev uden Virkning, fordi der ikke var 
en Mand bagved Ordene, der havde Overbe- 
visning og Indflydelse nok til at rive Folket 
med. 

Og dette Brev staar som det eneste Lys- 
punkt i hans lange Tjeneste som Overpræsi- 
dent. 

Og vi behøver ikke at gaa længere end til 
vor egen "Dania," og vi vil finde, at naar 
det kommer til at administrere og skrabe 
Penge sammen, saa er Sønderjyderne i Spid- 
sen, men naar det kommer til at bringe nyt 
Liv og ny Opgaver frem, da holder de igen 
og er ganske uforstaaende overfor al Frem- 
skridt og Udvikling. 

Kære Sønderjyder! 

Tag os ikke et Venneraad fortrydeligt op, 
men det er i Korthed dette: glem ikke eders 
Fædres Kamp og eders Slægtninges Lidelser; 



alle vi Danske husker dem; men tænk paa, 
at kun ved at leve med i Danmarks aandelige 
Udvikling er I værdige Sønner og Døtre af 
eders Folk. Amerika giver eder den Eet til 
frit at tænke, tale og synge Dansk, den Eet, 
som eders Fædre har kæmpet og kæmper for, 
— brug den til fuldeste Maal; hjælp os med 
at hævde vort Sprog og tale det rent, hjælp 
os med at vække hos de unge Interesse for 
den aandelige Udvikling, der gaar for sig 
hjemme og herovre mellem Danskere, saa at 
det at være Dansk-Amerikaner repræsenterer 
noget højere og bedre end at være Amerika- 
ner alene. 

Kun ved at overgaa de øvrige Danske i det- 
te Arbejde faar I Eet til en Særstilling imel- 
lem os og leve op til det Ideal, som Sønder- 
jyderne hjemme har skabt i vor Nations 
Hjerte. Kun paa den Maade kan I løfte 
eders dyrebare Arv. 

PEE ØEN. 



NOGLE REMINISCENSER. 



Hf. Redaktør! 

De spurgte mig forleden, om jeg ikke som 
første danske Avismand i Kalifornien kunde 
have Lyst til at sige lidt i ' ' Uglen ' ' om min 
Erfaring paa Avisvirksomhedens Omraade. 
Tja — egentlig Lyst vil jeg nu ikke .kalde 
det; men sige noget kan jeg jo nok. — ■ — ■ En 
af mine Erfaringer er, at man som Eedaktør 
og Udgiver af en dansk Avis herovre udmær- 
ket godt kan opnaa at blive ' ' ugleset ' ' — 
meget lettere at opnaa end at blive anset og 
dekoreret med Fortjenstmedaille. 

Altsaa: det var i Aaret 1873, ved Juletid, 
at den første danske Avis fødtes i San Fran- 
cisco, og jeg, Deres ærbødige Tjener — den 
Gang en ren Grønskolling — var den ene af 
de to danske Typografer, der havde Fornøj- 
elsen (?) at staa Fadder til Barnet. Den an- 
den, noget ældre, Typografs Navn var 'Fred' 
eller Ferdinand Iversen. Vi havde ingen stor 
Kapital at sætte paa Spil ved Foretagendet. 
Jeg var Manden — eller, rettere sagt, Dren- 
gen, der havde Mønterne, ca. 50 Dollars. Iver- 
sens Kapital kunde skrives med Q; men vi 
havde en vældig Kapital af ungdommeligt 
Mod og Tillid til Verden i Almindelighed og 
os selv i Særdeleshed. I al Fald tror jeg nok, 
at Iversen havde et næsten utilladeligt Kvan- 
tum af sidstnævnte Kapital. Jeg betragtede 
det hele mere som "a good joke;" ganske 
vist satte jeg min opsparede Kapital paa Spil, 
og 50 Dollars er en stor Sum i en 19-Aars 



UGLEN 



21 



Knøs' Fantasi. Bladet var ikke saa ilde, 
naar jeg selv skal sige det, og adskilligt af 
de ældre herude vil sikkert erindre det og 
give mig Ret i min Paastand. Det fik i Daa- 
ben Navnet " Calif ornia-Posten, " et' Navn, 
smil en opfindsom dansk Dame, Fru Riisen, 
forsynede os med. Det udkom en Gang om 
Ugen, var paa fire Sider, seks Spalter paa 
hver. Det første Nummer slugte hele vor 
finansielle Kapital, og jeg husker godt 
endnu, at jeg lumskelig ærgrede mig over at 
være gaaet med "paa den Vildmand." Men 
''Posten'' slog an. Vi havde taget vore 
dyrebare Landsmænd med Storm, kan jeg 
sige, og alle skulde holde Bladet. De skulde 
"hjælpe" saadanne flinke Fyre — og Bladet 
kunde jo med Tiden blive større . . . maaske 
udkomme daglig, mente virkelig mange af 
dem. Ja, saa lidt Begreb har almindelige 
Folk om, hvad det vil sige at udgive en Avis. 
Naa, det gik rigtig godt for en længere Tid, 
men haardt Arbejde var det jo, og under- 
tegnede blev ked af det, da et Aars Tid var 
gaaet, overlod hele "Æren" og "Værdig- 
heden" til Iversen og tog Arbejde paa ame- 
rikanske Trykkerier. 

Iversen var en født Slider og vedblev, saa 
vidt jeg husker, endnu i ovei et Aar med 
Bladet, som imidlertid ikke gav Tegn paa at 
ville blive større — end sige udkomme hver 
Dag. De kære Landsmænds entusiasme køl- 
aedes niere og mere, og endelig en skøn Dag 
sov " Calif ornia-Posten " blidelig ind for al- 
drig at vaagne mere. 

Ja, det var i Virkeligheden en "Vild- 
mand," Udgivelsen af en dansk Avis i Kali- 
fornien saa tidlig som i 1873. Der fandtes 
den Gang vel næppe 3,000 Danske i hele Sta- 
ten. Der var kun een dansk Forening, "Nor- 
den," som lige var bleven oprettet, — jeg 
regner ikke "Scandinavian Society," som 
var ældre, og hvis fleste Medlemmer ganske 
vist var danske, thi disse havde nemlig glemt 
deres Modersmaal. Selvfølgelig var der in- 
gen dansk Kirke. — Jo, der var jo nok paa 
i n Maade en saadan, idet den norske Synode 
havde sendt en af sine Prædikanter herud 
for at oprette en Menighed. Hans Navn var 
Hvistendal, og det er mig en Fornøjelse at 
kunne sige om ham, at han var en nidkær og 
virkelig dygtig Arbejder i Herrens Vingaard, 
idet det lykkedes ham at samle en ganske 
anselig Flok om sig, og denne Flok bestod 
hovedsagelig af Danske; af Norske var der 
den Gang kun grumme faa i San Francisco. 
Pastor Hvistendal var os en god Støtte for 



Bladet. Han ikke alene skrev Artikler i det, 
men gik desuden omkring og samlede Abon- 
nenter. Jeg tør nok sige, at han i Løbet af 
de første seks Maaneder bragte ind over 100 
saadanne, og saa godt som alle Hel-aars og 
— Forudbetaling. Der var ikke Tale om, at 
han vilde modtage Provision af, hvad han 
bragte os. Han insisterede endogsaa paa at 
betale for Fødsels-, Vielses- og Dødsanmeldel- 
ser, som han indrykkede. Den staaende Pris 
for slige var en Dollar for hver.. — Gid der 
fandtes mange saadanne Præster, maa nok 
mangen fattig Avismand sukke. Der var og- 
saa en anden Præst. Han kaldte sig dansk, 
men var egentlig tysk og hed Nanns. Hans 
Dansk var et ganske morsomt Kavdervælsk. 
Hans Præstegerning bestod i kun at døbe 
Børn, ægtevie Folk og kaste Jord paa afdøde. 
Han skaffede os ingen Abonnenter, kun An- 
meldelser, som han naturligvis maatte betale 
for at faa i Bladet. Det ømmede Nanns sig 
ved; men hvis han undlod at avertere sin 
"Geschæft," kunde Folk jo tro, at han var 
gaaet ud af ' ' business. 

Ved den Tid opre'ttedes der en anden For- 
ening, "The Scandinavian Ladies' Old Peo- 
ple's Home.'' Nogen egentlig Trang til en 
saadan Forening eller Stiftelse var der den 
Gang ikke; men de mange " Kaptejner "-Fru- 
er havde jo hørt Tale om, at Amerikanerne 
og visse andre Nationaliteter havde noget 
saadant, hvorfor saa ikke de? Ja, jeg har 
citeret "Kaptejner"- med Forsæt, thi det var 
yderst faa — om overhovedet nogen — af 
dem, som nogen Sinde havde gaaet paa Navi- 
gationsskole. De var saa godt som alle sam- 
men brave, om end kun almindelige danske 
Matroser, som var komne hid med Handels- 
Og de den Gang saakaldte " Clipper "-Skibe, 
"around the Horn." De fleste af dem, er jeg 
Ideven fortalt, rømte bort fra Skibene, da 
disse naaede hertil. Paa denne Maade for- 
klares det, at saa forholdsvis mange Danske 
slog sig ned her allerede i Halvtreserne. Gul- 
det var let at faa Fingre i, og ikke saa faa 
af disse danske Matroser, som havde lært 
Sparsommelighed fra Vuggen, havde snart 
Penge nok paa Lommen til at anskaffe sig 
sin egen lille Skude, og paa denne — som 
Regel en saakaldt "scow" — blev de begri- 
beligvis selv Kaptejn — og har været det lige 
siden. 

Der kom dog snart "Knuder paa Traaden " 
mellem Kaptejner-Fruerne og de almindelige 
Fruer, hvilket endte med, at de pænt "skiltes 



22 



UGLEN 



ad og gik fra hinanden. ' ' De, der gik fra, 
oprettede saa "De danske Damers Hjælpefor- 
ening. ' ' 

Men jeg kommer ind paa andre Omraader, 
end jeg havde tænkt, og min Beretning bliver 
for lang. Desuden, . jeg bør ikke gaa Dr. 
Kjærbye i Bedene. Det er jo nemlig ham, 
der skal redigere Kystens danske Historie i 
Pragtværket ' ' Danske i Amerika. ' ' Jeg om- 
taler kun ovennævnte Forhold for at vise, at 
det danske Blad den Gang kun havde lidt 
at støtte sig til. Nu er det jo helt anderledes. 
Nu er Kalifornien et af de bedste Felter for 
en dansk Avis. 

Nogle faa Maaneder efter at "C. P. " var 
død, fremstod der en ung Herre ved Navn 
Louis Permin, der mente, at han var Manden, 
der nok skulde faa en dansk Avis til at gaa. 
Hans egentlige Profession var Skiltemaler. 
Han ejede selv ingen Kapital; men han havde 
"Resourcer, " og disse bestod i at overtale 
sine Landsmænd til at oprette et Aktiesel- 
skab for Udgivelsen af en dansk Avis. Jo, 
det saa jo meget lovende ud — at begynde 
med. Det (ikke) "dybtfølte Savn" blev af- 
hjulpet, og det ny Blad fik Navnet ' ' Califor- 
nia Skandinav." Det gik i ca. 4 Maaneder, 
eller akkurat saa længe som Aktionærerne var 
villige til at "spytte i Bøssen." Saa døde 
ogsaa dette Blad. Hr. Permin er selv for al- 
lerede en Del Aar siden "himlet." Dette 
Udtryk var et af Permin særlig yndet, hvor- 
for jeg her har brugt det, til Minde om ham. 

Men nu kom jeg atter frem paa den dansice 
Avis-Scene i Kalifornien. Jeg havde opspa- 
ret mig en stor (stor i mine unge Øjne) Ka- 
pital — ca. 300 Dollars — og den brændte mig 
paa Lommerne. Jeg begyndte ufortrødent 
den tredje danske Avis; ikke paa Aktier el- 
ler Bonds, men for mine egne Penge. Det 
var dumt! — Jeg har, naar jeg skal være ær- 
lig, stor Lyst til at sige: det er dumt at be- 
fatte sig nied Udgivelsen af en dansk Avis 
udenfor Danmark. Det er min Mening, saa 
vel som Erfaring, at kun et lille Mindretal 
i Virkeligheden bryder sig om at have en 
saadan. Selv om man ogsaa« — hvad kun 
ganske enkelte har bragt det til — opnaar 
at faa en dansk Avis til at betale sig, saa har 
men alligevel ikke mere, end man med langt 
mindre Arbejde kunde have opnaaet, om man 
havde slaaet sig ned som Værtshusholder eller 
Kaffevært. Og ' ' Æren ' ' ved at være Redak- 
tør og Udgiver af en dansk Avis, hvis man 
er' dum nok til at jage efter den, da vil man 
finde, at Folk i Almindelighed betragter dan- 



ske Avismænd som nogle, , der ikke duer til 
andet — og knap nok det. De kan i disse 
Folks Øjne i hvert Fald aldrig maale sig med 
en nogenlunde heldig Urtekræmmer eller Spi- 
seværi. 

Naa, jeg begyndte altsaa den tredje danske 
Avis og kaldte samme ' ' Valkyrien. ' ' Trods 
de da indtraadte sløje Tider klarede jeg ved 
haardt Arbejde Udgifterne, men var dog glad 
ved Lejligheden til at sælge. Denne kom, 
ved at en Landsmand ved Navn Henry, som 
drev Landspekulation i Fresno County, fik 
Lyst til at eje Bladet. Han fik det — med 
Kyshaand. Jeg skammer mig ved at nævne 
Prisen. Jeg slap imidlertid af med "Val- 
kyrien ' ' uden Tab, idet jeg formedelst hel- 
dige politiske Omstændigheder tjente lidt 
ekstra ved Avertering. "Valkyrien" blev 
nu en kort Tid kun et almindeligt Landcir- 
kulære. Det gik senere over i Hænderne paa 
en Mand ved Navn Kreutzmann. Han var 
omtrent saa uskikket, som en Mand kunde 
være, til at styre Udgivelsen af en Avis. Al- 
ligevel holdt han den gaaende "paa Pumper- 
ne" i flere Aar; men endelig maatte "Val- 
kyrien ' ' opgive Aanden. Det samme gjorde 
Hr. Kreutzmann selv for en 12-14 Aar siden. 
Man fandt ham en Morgen død i hans lille 
Brødudsalg, kvalt af Gas. 

Efter ' ' Valkyriens ' ' Død sled man sig til- 
syneladende lige godt gennem Livet uden en 
dansk Avis et Par Aars Tid; men saa følte 
Commodore James Madison sig pludselig i 
Aanden kaldet til at "afhjælpe det længe 
følte Savn, " og i 1887 paabegyndte han Ud- 
givelsen af den fjerde danske Avis, "Pacific 
Skandinav. ' ' ■ Jeg var imidlertid kommen 
tilbage hertil fra et fleraarigt Ophold i Østen, 
efter først at have været en Tur i Danmark, 
og bl. a. ved min Tilbagekomst til Amerika 
havde udgivet et dansk Blad i Perth Amboy, 
N. J. Dette Blad kaldte jeg Den danske 
Amerijsaner. ' ' Det døde lig den svenske 
Konstabel ' ' af Mangel paa Luft og Vær. ' ' 
Det glæder mig, havde jeg nær sagt, at det 
er genopstaaet; men det hedder jo nu 'Dansk- 
Amerikaneren. ' 

Jeg havde næsten svoret paa, at jeg aldrig 
mere vilde befatte mig med danske Aviser; 
men Madison opsøgte mig og fik mig overtalt 
til at tage fat med ham paa "Pacific Skan- 
dinav. ' ' Det endte da ogsaa med, at jeg 
blev "the man behind the gun," eller rettere 
Pennen ved Bladet. Madison befattede sig 
ikke med andet end at betale Regningerne, 
hvilket jo ogsaa er en ganske væsentlig Del. 



UGLEN 



23 



Han blev dog ked ogsaa af dette og overlod 
"Pacific Skandinav" til Hr. J. C. Hansen og 
undertegnede, og jeg overdrog nogle Maane- 
der efter min Andel til Hansen. Denne for- 
tjener Anerkendelse for den Ihærdighed, han 
lagde for Dagen ved at holde ' ' den gaaende ' ' 
til i 1897, da De, Hr. Salomon og Wilhelm 
Mørch blev Ejere af Bladet. 

Og nu kan De selv fortsætte den danske 
Presses Historie i Kalif ornien — lige saa 
godt om ikke bedre end jeg — om De har 
Lyst og uden Tvivl gøre Slutningen mere in- 
teressant end Begyndelsen. P. FREESE. 



HVAD VI SOM DANSKE KAN VÆRE 
STOLTE AF. 



(Bidrag til denne Afdeling er velkomne. Del- 
er tusind Omraader, paa hvilke Danske har været 
Foregangsmænd i det smaa som i det store: humane 
Bestræbelser, geniale Paahit, Opdagelser, Opfindel- 
ser. Kunst, Videnskab, det evige Arbejde i Aandens 
og Haandens Tjeneste. Det skal være vor Be- 
stræbelse, at vore Læsere under denne Afdeling i 
"Uglen" altid maa finde Anledning til at tove et 
Øjeblik og genkalde den Sandhed, at vi som Na- 
tion har gjort og gor vort til, at Verden er lykke- 
ligere og bedre.) 

DR. NIELS FINSEN. 
(Erindringer af en samtidig.) 

I Efteraaret 1885 mødte jeg Finsen for 
første Gang. Vi var Medlemmer af den 
samme Kreds i en radikal politisk Klub og 
holdt Møde i hans Værelse paa Regensen. 
Han var en stille, beskeden, elskværdig ung 
Mand, lidt sygelig saa han ud, men altid med 
et glad, stille Smil i de brune Øjne. 

Den Gang var han kendt som en middel- 
maadig Student, men glimrende Dissektør, 
og hans første Stilling efter Lægeeksamen 
blev da ogsaa som Prosektor i Anatomi. I 
den Stilling kom vi Studenter atter i Berø- 
ring med ham, og han var afholdt af alle; 
hans jævne Væsen og kammeratlige Lige- 
fremhed passede fortræffelig ind iblandt os, 
og om end ingen af os anede, at han nogen 
Sinde skulde blive en berømt Mand, fik vi 
dog altid Indtrykket af en vel begavet, klar 
bevidst Personlighed. 

Eet Billede mere lever i min Erindring, 
fra hans Forhistorie, og det var fra Foraaret 
1888, da jeg som sædvanlig hver Morgen kom 
ind paa Kommunehospitalets kirurgiske Af- 
deling, da fandt jeg Finsen paa Operations- 
bordet og holdt hans Haand og vogtede hans 
Puls, mens Lægen gav ham Kloroform. 

Finsen laa paa Bordet med det samme 
Snd I, spøgte med os og viste ved denne Lej- 



lighed som altid senere den rolige Sindslige- 
vægt og det ubøjelige Mod, der bar ham gen- 
nem Aar af Lidelser og Arbejde senere. 

Denne lille Operation var et Led i den 
Række af Lidelser, der fulgte ham gennem 
hele Livet og var Anledningen til hans tid- 
lige Død. 

I Foraaret 1894 havde København en lille 
Epidemi af Kopper, og her blev Finsens Be- 
liandling med rødt Lys forsøgt for første 
Gang. Hans Navn kom pludselig paa alles 
Læber, men naar man traf ham, var han 
stadig det samme ligefremme, naturlige Men- 
neske. Hans Opdagelse var simpelt hen den: 
Sollyset indeholder foruden de synlige Straa- 
ler fra rødt til violet en Mængde thermiske 
(hede) Straaler (de ultrarøde), der kan paa- 
vises i Spektret ved en Thermistok, tillige 
indeholder det kemiske Straaler (de ultra- 
violette), der kan paavises ved kemiske Mid- 
ler; baade de ultrarøde og de ultraviolette 
er usynlige i et Lysspektrum. 
Finsen paaviste, at alle de kemiske Straaler 
blev udelukkede, naar Lyset gik gennem et 
yodt Medium, og tillige beviste han ved Eks- 
perimenter, at disse kemiske Straaler for- 
aarsagede BetaMidelsen i Koppepusklerne. 
Altsaa udeluk de kemiske Straaler og und- 
gaa Betændelsen. 

Disse Eksperimenter ledede ganske natur- 
lig til andre. Det var kendt, at Sollyset 
havde en helbredende Indflydelse, eller, som 
vi nu siger, hæmmende Indflydelse paa Bak- 
terier, og kun Heden i det koncentrerede Sol- 
lys hindrede dets Brug. Nu lykkedes det 
Finsen at finde et Medium, der opsugede alle 
Hedestraalerne (de thermiske eller ultrarøde), 
og hermed gjorde det muligt at bruge kon- 
centreret Sollys minus Hedestraaler. 

Hans glimrende Resultater i Behandlingen 
af Lupus (Hudtuberkulose) er kendt over 
hele Verden, og fra hans Institut er udgaaet 
og udgaar stadig Resultaterne af videnskabe- 
lige Eksperimenter med Sollysets Indvirk- 
ning paa Sygdomme. 

Finsen var nærmest fattig og havde en 
Familie at sørge for og vidste tillige, at en 
alvorlig Leversygdom stadig truede hans Liv, 
ikke des mindre da han blev overrakt Nobel- 
præmien og Legatet dermed, tøvede han ikke 
et Øjeblik, men gav alle Pengene til sit In- 
stitut, til den Videnskabs Fremme, til hvil- 
ken .han Havde helliget sit Liv. 

Hans Liv og Arbejde staar som et lysende 
Eksempel for alle, der har kendt ham, og en- 
hver Dansker bør føle sig stolt over, at Niels 
Finsen var hans Landsmand. 



24 



UGLEN 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office : 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor. 

BRANCH OFFICES: 

San Francisco: 494 Fourteenth Street. 

Oakland: 2106 Adeline Street; E. Rose, Manager. 

Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 

Los Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manage?. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 

ALAMEDA"" 15]~Januar" 1909 

"Naar d» ind i Hallen træder, 
skal du skarpt omkring dig spejde, 
se dig for i alle Kroge; — - 
ingen kan med Vished vide, 
hvor hans Fjende har sig skjult." 
(Fra Eddaen.) 

' ' Uglen ' ' er nu en f astslaaet Kendsgerning, 
behørig og lovformelig "enter- 
"UGLEN" ed" som "second-class matter," 
TUDER! og saa snart Approbationen fo- 
religger fra Washington, be- 
rettiget til at gaa gennem Posten for en Cent 
Pundet. Det første Nummer bar fri Mærke 
— men herefter skal den vejes ligesom Bien 
og Pioneeren og meget andet Bras. Ak! 
maatte den aldrig findes for let. Det er ikke 
altsammen kønt Selskab, den kommer i — 
men ligesom en fin og staalsat Karakter vir- 
ker forædlende paa sine Omgivelser uden at 
modtage disses plebejiske Ejendommelighe- 
der, saaledes vil ogsaa • ' Uglen ' ' virke gavn- 
lig paa mange af de samtidige, den vil kom- 
me i Berøring med i Postsækken. Ikke, at 
vi tænker os, at Sophus i Omaha nogen Sinde 
skulde blive andet end den forfængelige, 
smalsporede Nimrod, han er, eller at Sophus 
i San Francisco skulde begynde at sprudle 
af Vid og Lune; men det vil dog maaske gaa 
op for dem begge, at deres Huler trænger til 
Udluftning, og at Hygiejne er en brydsom, 
men nødvendig Ting; at der skal noget mere 
til at lave en Avis end at kunne sætte Typer; 
at der ligesaa lidt kan bygges noget stort 
paa Mark Hansenske Traditioner, som der 
kan blive' en Krigsmand af en Tinsoldat. 
"Uglen" er intet af en Begivenhed ud 



over den Omstændighed, at den ikke vil gaa 
uden om Sandheden som Katten om den var- 
me Grød. Den har taget det Standpunkt i 
Livet, at den tuder om, hvad den ser, og som 
den ser det. Heri er der kun den Mærkelig- 
hed, at den endnu er saa temmelig ene om at 
følge dette naturlige Instinkt. Den vil ikke 
modulere sin Tuden efter de prominentes 
Kunstsmag, og den vil ikke hyle i Harmoni 
med den vulgære Sans — den vil tude, som 
Katten paa Plankeværket gør det, og uden 
Personsanseelse forstyrre de retfærdiges saa-/ 
vel som de ugudeliges Slummer. 

Thi der soves for meget. Der leves for me- 
get paa det, som een Gang er: paa skimlede 
Love, Autoritetstro, Slendrian. Det er en 
god og gængse Vedtægt, at naar en fattig 
Mand bliver rig paa Penge, er det kun ret 
og rimeligt, at hans Hoved bulmer ud, at han 
bliver arrogant og hovmodig og tager Af- 
stand fra sit Midtpunkt — kommer ud af Ba- 
lance; medens den naturlige Lov foreskriver 
ham større Ydmyghed, Taknemmelighed og 
Kærlighed til Næsten. Vi lever i det tyvende 
Aarhundrede, og Tidens Samfundsopfattelse 
er ikke naaet videre end til at dømme Folk 
efter deres Gerninger, ikke efter deres Mo- 
tiver. Vi anerkender Krige, skønt alle men- 
neskelige Love fordømmer Drab. Vi bruger 
Frimurerceremonier op til 33te Grad og Or- 
densdekorationer lige til Elefanten, skønt 
Tomheden og Falskheden i sligt er indlysende 
selv for de stupide. Kønsmoralen — den af Kir- 
ken indstiftede og af Øvrigheden opretholdte 

— er fortvivlende i sin Usædelighed og sit 
Hykleri. Hvor begynder Komedien, og hvor 
ender den! Vi rejser Statuer og skillinger 
sammen til Sølvkranse ved alle Lejligheder 

— tænk, hvilken Uhyrlighed, og Samfundets 
Krøblinge ligger paa vore Gader uden Arme 
og Ben, blinde, vanzirede, i Hede og Kulde — 
med en lille, tom Blikbøsse foran sig og i- 
klædt den stereotype bedende Magtsløshed. 

Sligt ser Verden paa med aabne sovende 
Øjne og gaar rolig videre i den samme Slen- 
drian og efter de samme Love fra Tolv Hun- 
drede og Hvidkaal, ganske som den gode, 
runde, rare Jord, vi lever paa; en ny, human 
Bestræbelse, en Opfindelse ud fra de slagne 
Veje er som Eruptionerne i Jordskallen, der 
vækker Opsigt, Ængstelse og aldrig forudses. 
Thi Menneskeheden, hvis Begreber dannes 
paa Grundlag af vedtagne Love og ikke paa 
en stadig Udvikling, Sigten og Forkastelse af 
disse, lærer fra Vugge til Grav kun, at Tin- 
gene e r saaledes, set fra traditionelle Slut- 



UGLE N 



2:> 



Dinger, men ikke hvorfor, hvoraf. Vi spiser 
og drikker og formerer os instinktsmæssig, 
men det Skaberinstinkt, der er i enhver af 
os, er hæmmet gennem Aarhundreder — hvis 
det ikke var, vilde de Fremskridt, der kaldes 
epokegørende Opfindelser, komme som natur- 
lig Vækst og Grøde efter forstandig Kultive- 
ring af Jordbunden. Er det ikke en fæl Fal- 
literklæring for vort Opdragelsessystem, f. 
Eks., at alt, hvad det almindelige Menneske 
i Reglen lærer om det elektriske Lys, er, at 
lian kan tænde det ved at trykke paa en 
Knap. 

Danskerne i Amerika er gennemgaaende 
saa intelligente, at de heri fremsatte Betragt- 
ninger ikke alene forstaas af dem, men i Vir- 
keligheden er Udtrykket for deres egne An- 
fægtelaer i sjældne Stunder. Hvor kan det 
saa være 3 at de med deres ekstra Pund af 
aandelig Ballast fra en ældre Kultur (den 
vare nok saa mangelfuld) straks og villig 
undergiver sig de ny Omgivelsers Paavirk- 
ning og bryder deres egne Broer af. De, som 
kunde berige andre, hævde sig selv og gro i 
forøget Kundskab og Visdom, giver mod Til- 
egnelsen af to Hundrede ny Ord Afkald paa 
nasten alt, hvad de har i Eje. 

Vi er ikke af Trælleæt, vi er ikke sjakren- 
de .loder. — Eller er vi det.' Lune, listige, 
svedne Købmandssjæle, der sælger vor Kram- 
bods Varer Og vort allerhelligste med for at 
samle Penge i Strømpeskaftet ? Vort Land 
har fri og aabne Kyster, og Havets salte Bris 
gaar imod det. Dets Vilkaar burde hærde, 
ikke blødgøre. Og dog har vi gennem de 
skiftende Generationer ladet os præge af an- 
dre Nationer, dukket med Nakken for Von'er 
og Van 'er og De 'er — og kun, naar vi havde 
Kniven paa Struben, bunket os sammen og 
smidt de værste Porstyrrere ud — Fædre- 
landskærlighed eller Kærlighed til Strømpe- 
skaftet? En Amerikaner hævder sin Nation, 
og Irlænderen og Tyskeren og Franskmanden 
og Englænderen — og dem alle. Men vi 
Danske (og tag Svenskerne med) siger Yes, 
sir! og No, sir! og fedtesmiler og tinger — og 
er gode Tjenere i Amerika. 

Og dog er der maaske allerinderst i vort 
Væsen det saare Punkt: Danmark — den sar- 
te Kim, som vor Strømpeskaftnatur hæger 
om ng skærmer ubevidst, fordi den betyder 
vin Sogneforsørgelsesret. Fordi den, saa 
længe den lever — hvor svag og spæd den 
end monne være — er et Løfte om, at skulde 
alt andet ramle, og alle lune Beregninger 
briste, saa kan vi dug tinde Danmark, vor 



gamle Moder, og trygt og træt falde til 

Patten 




Denne flotte Karikatur af en af vore bedst 
kendte Danske i Amerika, Redaktør Emil 
Opffer, er tegnet af hans 11-aarige Søn r 
Ivan, og sendt Uglen sum en Julegave fra 
den unge Kunstner. Ivan Opffer konkurrede 
for Og vandt med (i Ians Optagelse som Elev 
ved New York Akademiet. Han er den yng- 
ste der, men han hævder sin Plads mellem 
de faa udvalgte. 



DANSK-AMERIKANSK SELSKAB 

REORGANISERES. 



I et fra Selskabet udsendt Cirkulære af 
28. December hedder det bl. a.: 

Da Dansk-amerikansk Selskab stiftedes, satte det 
Big blandt andre Opgaver ogsaa kommercielle, og 
dette var Grunden til, at det indkorporeredes som 
et Aktieselskab. Imidlertid saa man meget snart. 
at kun ved at koncentrere Opgaverne, havde Sel- 
skabet Eksistensberettigelse og Levedygtighed, og 
det var i Erkendelse heraf, at det paa sidste Gene- 
ralforsamling eenstemmigt vedtoges at stryge den 
Paragraf i Selskabets Love, der omhandlede Eks- 
port og Import, for dermed at betone, at Selskabet 
ikke er noget Forretningsforetagende. 

Siden har Selskabet kun virket for rent ideelle 
Opgaver, og i denne Aand bor det bestandig fures 

Selskabet burde derfor ikke mere blive staaende 
som Aktieselskab. Alene til Ordet "Aktieselskab'' 
Og Betegnelsen 'Aktionær" knytter der sig nvil- 
kaarlig noget kommercielt., 

Langt smukkere vil det være, at en national Or- 
ganisation som vor, som ingen har sluttet sig til fin- 
al opnaa pekuniære Fordele, staar som el Selskab 



26 



UGLEN 



med saa og saa mange Medlemmer. I et saadant 
Selskab vil ethvert Medlem have een Stemme, hvor- 
imod i et Aktieselskab enhver Aktionær har saa 
mange Stemmer som han har Aktier, og nogle Mænd 
er derved i Stand til at kontrollere et uforholds- 
mæssigt stort Antal Stemmer. . . . Som Selskab 
raed aarlige mindre Medlemsbidrag og et ikke for 
hojt ansat Belob som Indskud, kan en Indtægt til- 
strækkelig stor til at kunne fore Selskabet, for- 
ventes, og samtidig tor man vistnok antage, at man- 
ge, der hidtil har holdt sig borte fra Selskabet i 
dets nuværende Form, men som har Interesse fol- 
dets Opgaver, vil slutte sig til os. 

Ganske talt ud af vort Hjerte. Vi haaber, 
at den ny Plan maa gennemføres, og at Sel- 
skabets Bestyrelse derefter vælges gennem 
direkte Afstemning fra Medlemmerne og ikke 
pr. "proxy." 



Dette er ikke et Forsøg fra Uglens Side paa 
at blande sig ind i den 
UDSENDTE Kamp for og imod Hr. 

KONSULER. Birkholm, som nu har 

raset herude i de sid- 
ste to Aar; men vi vil bestræbe os paa at 
sige det afgørende Ord i selve Hovedspørgs- 
maalet: hvad kan der gøres for at forbedre 
det danske Konsulatsvæsen paa Pacificky- 
sten? 

I Virkeligheden er der ingen Strid om, at 
Sagen, som den nu er, er højst mangelfuldt 
ordnet. 

Alle er enige om Hr. Birkholms Ærlighed 
og begrænsede Evner som Konsul. Pladsen 
er vokset ham over Hovedet, hvilket rimelig- 
vis ogsaa vilde have været Tilfældet med en- 
hver anden af de Herrer, der fra Tid til anden 
er blevet nævnt som Aspiranter for Pladsen. 

Hvad vi trænger til er en tilsendt Konsul, 
en Mand, der er uddannet hjemme for denne 
specielle Virksomhed, og denne Mand kunde 
efter nogen Tids Ophold paa Kysten bedre 
danne sig en Mening om, hvem der er skikket 
til at være Vicekonsuler under ham. Paa 
denne Maade kunde vi maaske undgaa nogle 
af de Skandaler, der i de sidste Aar har ka- 
stet en Skygge over Danmarks officielle Re- 
præsentanter. Den udsendte Konsul kunde 
ikke alene vælge Vicekonsuler, men maatte 
staa dem bi med Raad og Daad, og tillige 
kunde han indsende værdifulde Rapporter til 
sin Regering, hvilket vilde være af stor Be- 
tydning for dansk Handel og Industri. 

Uglen ser med Glæde, at vor Landsmand 
Halvor Jacobsen har anbefalet en udsendt 
Konsul som den rette Løsning af Spørgs- 
Snaalet, og vi vil haabe, at hans Ord har 
gjort det rette Indtryk paa rette Vedkom- 
mende og vil bære Frugt. Vi har meget om- 



hyggeligt gennemlæst det af Bien saa meget 
omtalte Interview i Ekstrabladet, og kun en 
Mangel paa Evne til at læse eler en ondskabs- 
fuld Trang til at komme Manden til Livs kan 
forklare de taabelige Slutninger, som Bien 
drager fra Hr. Jacobsens fuldstændig for- 
nuftige og moderate Bemærkninger. 

Bien glemmer helt at nævne, at Hr. Jacob- 
sen udtrykkelig anbefaler, at San Francisco 
faar en udsendt Konsul. 

Lad derfor Hr. Birkholm hvile i Fred til 
Tidens Fylde kommer, og lad os haabe, at den 
maa. komme snart. 



AMERICAN-SCANDINAVIAN SOCIETY OG 
DETS VIRKSOMHED. 



Dette forholdsvis ny Selskab, af hvis man- 
ge fortræffelige Planer allerede flere er ført 
ud i Livet — deriblandt Udvekslingen mel- 
lem Skandinavien og de Forenede Stater af 
Universitetslærere som Foredragsholdere ved 
de respektive Landes højeste Læreanstalter — 
klargør i et nylig modtaget Nummer of Boston 
Transcript sine Formaal i en velskrevet Ar- 
tikel af vor Landsmand, Kaptejn Hovgaard 
af den danske Marine, nu Professor i Krigs- 
konstruktion ved den amerikanske Søofficers - 
skole, og tillige Medlem i Bestyrelsen for the 
American-Scandinavian Society. 

Fra velunderrettet Kilde erfarer vi end- 
videre, at Selskabet den 18. Januar giver en 
Fest til Ære for de tre skandinaviske Landes 
Kultusministre, der kommer til New York 
for at konferere med Selskabets Bestyrelse. 

I Januar begyndes Udgivelsen af et Blad, 
"The American-Scandinavian" som Afstiv- 
ning og Støtte for de vidtrækkende Planer. 

De Forenede Staters Kultusminister, com- 
missioner of education, Dr. Braun i Washing- 
ton, skriver til Selskabet: "I appreciate the 
honor of the invitation which you extend to 
me to become a member of the Advisory Com- 
mittee. The purpose of the Society is as 
exactly in accord with certain objects which 
I am desirous of promoting and the interest 
and importance of the International move- 
ment which it represents, is so great that 
I shall be happy to be associated with it in 
the way that you kindly suggest." 



I FEBRUAR-HEFTET— 

"Vejen til Success," en Artikelserie bidra- 
get til af bekendte danske Forretnings- 
mænd i San Francisco. 
Endvidere: 

Hvorledes kan vi avertere Danmark? 



UGLEN 



27 




T. FREESE. 

(Veteran blandt danske Avisniænd i 
Amerika — 35 Aar i Ilden ("on and 
off") og dog sluppet derfra med Hu- 
moret frelst. De tror, han er gnaven, 
men han er det ikke: der er et Væld af 
Lune og Dansksind under hans Tilknap- 
pethed.) 
HVER GANG HAN RYSTEDE STOVET AF— 
Jeg har haft flere end een dejlig Dag i Amerika. 
Jeg har haft mindst tre. og de var alle omtrent lige 
dejlige. Den forste indtraf, da jeg overlod "Cali- 
fornia-Posten" til Iversen. Det eneste Skaar i 
min Glæde var, at Iversen aldrig havde gjort mig 
noget ondt. Den anden dejligste Dag var. da jeg 
i'l«\ fri for "Pacific Skandinav." Jeg var glad 
ved at blive af med min Andel i Bladet, og Hr. 
J. C. Hansen var glad ved at blive Selvejer. Det 
var saaledes, kan man sige. en dobbelt Glæde. Min 
Glæde har holdt sig: men Forgyldningen er mulig- 
vis gaaet af Hansens Glæde. Min sidste, men der- 
for ikke mindre dejligste Dag oprandt, da jeg fol- 
en latterlig lille Sum overdrog min Andel i "Bien" 
til Hr. Sophus Ilartwick. det nævnte Blads endnu 
værende Udgive. 

P. FREESE. 



KNUD GJpRUF. 

((I. er særlig kendt som Lederen af 
og Ophavsmanden til det store Ung- 
domsstevne i Chicago i 1906. En fint 
dannet sjælden elskværdig Personlig- 
hed, ypperlig Taler og saa ærlig Dansk 
som nogen herovre.) 
EN NATIONAL SEJRSDAG. 
Hr. Redaktor! 

Hvis jeg skulde besvare Deres Sporgsmaal efter 
Bogstaven, saa kunde jeg nojes med at skrive: Det 
var den Dag, da jeg kom hjem fra en længere 
Rejse, og Dannebrogsflaget i Vinduet fortalte, at 
min fbrstefodte Dreng var kommen til Verden," 
men Tilfojelsen "i Amerika" lader mig ane, 
at det er en Dag af min offentlige Virksomhed her- 
ovre, som De onsker at hore om, og jeg nævner 
derfor en ganske anden Dato. nemlig d. 2. Septem- 
ber 1906. 

Det var den anden Dag under det store Ung- 
domsstævne i Chicago, en Sondag, og sjælden har 
jeg folt mig saa odelagt af Træthed, som netop den 
Dag — efter tre travle Dage og tre vaagne Nætter! 
Dagen i Forvejen var Stævnet begyndt, kont og 
.stemningsfuldt, med ca. 550 tilrejsende Gæster. 
og Maaneskinsfesten paa Øen i Humboldt Park 
Lordag Aften havde været meget vellykket, men 
forst lidt over Midnat kom jeg hjem og tilbragte 
saa Natten med at arbejde paa min Prædiken, 
indtil jeg Kl. 7 Sondag Morgen begav mig til Mor- 
genmodet i Parken. Regnen osede ned, saa at kun 
ca. 70 Unge havde givet Mode, men de dejlige dan- 
ske Morgensange lod frejdigt hen over den lille So, 
og faa Timer efter samledes en mægtig Skare i St. 
Ansgar a Kirke. Præsten og Digteren Adam Dan 
holdt Altergang, medens jeg selv prædikede: Cd 
fra Fortællingen om de to Zebedæisonner, der sam- 
men med Modiren kom til Frelseren og bad om 



Plads ved hans hojre og venstre Side, sogte jeg at 
tolke den danske Kirkes Haab om, at Forældre og 
Born maatte samles om en Plads i Jesu Nærhed, 
saa at den Kristen-Arv, som vi tog med os fra Dan- 
mark, ogsaa herovre maa gaa i Arv fra Slægt til 
Slægf. 

Om Eftermiddagen foretog Festdeltagerne, ind- 
delte i Flokke og under stedkendte Forere, Ud- 
flugter rundt om i Chicago, og til Trods for en jævn 
Regn var Humoret overalt det bedste. Da en Spor- 
vogn, som forte een af Flokkene med sig, gik i Staa 
for en lille halv Time, forkortede man Tiden med 
Sang, og de danske Toner lod frejdigt langt ned ad 
Gaden, særlig den smukke Ungdomssang, skrevet af 
Pastor C h r. S c h o u s b o e i Omaha : 

Vi har Sans for hver Tone fra oven, 
vi har jublende Sang i vort Bryst: 
vi har lært den af Kilden i Skoven 
og af Bolgen, som skummer mod Kyst, 
og det fædrene Mod 
har vi folt i vort Blod: 
Vi er rundne af Vikingeblod. 
Men det var forovrigt hverken forste eller sidste 
Gang, jeg gjorde den Erfaring, at de frejdige dan- 
ske Sangtoner kan bevare Modet og Energien i vor 
Ungdom, selv om den amerikanske Sporvogn gaar 
i Staa. 

Medens Gæsterne farted Byen rundt, sogte jeg 
at faa lidt Hvile, men dels var Hjernen for an 
spændt til at hvile, dels ringede Dorklokken ustand 
seligt. (min Vært sagde mig op efter Modet!), 
og skont jeg var hjertelig glad, folte jeg mig næsten 
som radbrækket. — Men saa kom den store Fest 
om Aftenen. Med Kendskab til de danske Ulves 
Ejendommelighed: altid at gaa en halv Time for 
sent. nærmede jeg mig et Kvarter for den fastsatte 
Tid til det store Forsamlingstelt (med 2,200 Sidde- 
pladser) og horte allerede langt borte fra vort flinke 
danske Musikkorps spille, men til min store Over- 
raskelse var Teltet allerede fyldt til Trængsel, og 
Dorvogterne meddelte, at ca. 3,000 Mennesker var 
gaaet ind ad Teltdoren. Og saa! — ja! saa glemte 
jeg ganske og aldeles al min Træthed og fejrede >•<> 
Festaften, der altid vil staa for mig som et af de 
lyseste Minder herovrefra, og naar jeg regner denne 
Dag for den bedste under min offentlige Virksom- 
hed herovre, saa er det, fordi den store Skare fra 
de mest forskellige Lejre i vort Folk, som her sam- 
ledes med Begejstring om dansk Tale og. Sang, for 
mig var et Bevis paa Sandheden af den Tro, som 
jeg altid har næret: Troen paa, at den nationale 
Kærlighed er stærk nok til at forene Modsætninger, 
— selvfolgelig ikke derved, at den udjævner de 
evighedsdybe Klofter, der hverken kan eller skal 
udjævnes, men derved, at vi rækker hinanden Haan 
den over Klofterne til et nationalt Samarbejde, idet 
Kærligheden til Danmark og til det danske Sprog 
virkelig forener alle Danske til eet Folk, ikke blot 
herovre i Amerika, men over hele Jordkloden. 

— Den Tro har jeg endnu og venter med Længsel 
paa "Manden," der har Kræfter og Tro nok til at 
15se Enhedsopgaven. Jeg havde en Tid det Haab, 
at det skulde lykkes for mig at vinde frem til Maal- 
ot, men Kræfterne svigtede den gode Vilje, saa at 
jeg var ude af Stand til at forfølge Sejren; — for 



28 



UGLEN 



l'ngdnmsstævnet i Chicago var en national Sejr, 
Og netop derfor har jeg som Svar paa Deres Sporgs- 
maal nævnt: den 2. September 1906. 

KNUD GJØRUP. 



THEO. NIELSEN. 

(Kobmand, Student, Litterat, Somand, 
Udvandrer, anerkendt Autoritet i De- 
koration og Arkitektur — i faa Ord en 
lang og afvekslende Lobebane. Han er 
ligesaa selvstændig som imødekommen- 
de, ligesaa dygtig som beskeden, og een 
af de bedste Danskere i Los Angeles 
uden at tilhore en dansk Forening.) 

BAARLIG BETJENING, MAVEPINE, NATMARE— 
OPVAAGNEN. 

AFTENEN FORUD. 
Jeg ved ej, hvor det var. Det var langt ude, 
man spurgte mig: "De onsker at staa a' ?." 
Har man sagt a, sig b. Jeg svared' Ja. 
Nu stod jeg der og horte Toget tude. 

Mork, ode Nat. En fugtig Hundesnude 
jeg folte; skimted' saa en Mand, der sa' : 
"How d'do. Vel, fremmed, hvor er du mon fra?" 
Saa skinned' Lys der ud fra sondret Rude. 

Han peged' did: "Vel! der er vort Hotel, 
er Byens." Hunden goede til Bekræftelse, 
og Ekko svarede som Piskesmæld. 

Jeg folte mig som under Retsbeheftelse. 
Ydmyg — som gik jeg der imellem dode — 
Jeg fulgte Manden gennem Nattens Øde. 

PAA HOTELLET. 
I Mode mig Værten traadte: 
"Monsieur! Ah! hvor gaar det, min Herre?" 
Af Hoflighed svare jeg maatte: 
"Godt!" sa' jeg, men tænkte skam værre. 
Han bukkede, og jeg bukkede, 
Saa bukked' vi begge tilsammen. 
Han trak paa Skuldren og sukkede; 
jeg knytted' min Haand og sa' : Amen. 
"Monsieur onsker vel at spise? 
Behag at befinde Dem hjemme; 
med Piaseer skal jeg straks Dem vise, 
hvad lækkert vort Isskab kan gemme." 
Saa svandt han til Held og Lykke 
og skændtes snart med sin Kvinde. 
Jeg saa mig omkring: To tykke 
og tre tynde jeg fandt derinde. 
De gynged' paa Stolenes Bagben. 
Kun stodvist og trevent gik Snakken. 
Snart gabed', snart harked', snart, tav En. 
Saa spytted' de alle i Bakken. 
Igennem den hullede Rude 
kom Halmstraa og Sandskorn i Stromme. 
Forsogte mon Natten derude 
sit Snavs gennem Hullet at tomme? 
Paa en Dor helt oppe ved Pulten 
stod flot med Guldskrift skrevet: 
Dining Room. — Gosh! Jeg blev sulten. 
Og det havde ogsaa du blevet. 
Snart Doren til Spisesalen 
blev aabnet med stort Rabalder: 
"Monsieur!" sa' saa Principalen: 
"Jeg tjenstlig til Bords Dem kalder." 



Der inde stod Bordet dækket; 
og Værten selv præsidered'. 
Den Madduft min Vrede fik knækket, 
skont sjusket var alting serveret. 

"Monsieur! dett' er Owl Express-lig, 
vor Stolthed i Alameda." — — — 

Den Ret var den allermest græs' lig r 

som nogensinde jeg bed a'. 

At nogensinde jeg kunde 
paa saadan en Madding bide! — 
— Jeg vred mig af Maveonde 
og tænkte paa Nattens Kvide. 

Af alle de slemme Fugle, 
som jeg (slet intet) veed a\ 
den værste er skam en Ugle 
serveret a la Alameda. 

Men saa kom Nattimens Hvile ; 
jeg til mit Værelse fortes. 
Ad Sengen maatte jeg smile; 
og næsten til Taarer jeg rortes. 

Jeg havde frygtet at sove 
for længe paa Morgendagen. 
nu var der intet at vove: — 
man brugte Dugen som Lagen. 

Jeg intet havde at frygte, 
• man maatte mig tidsnok kalde. 
(Maaske dog mit Sanddruhedsrygte 
risikerer i Kurs at falde.) 

Saa sav jeg og dromte, at Værten 

var ti Alen hoj — og saa mager! 

Med et uhyre Hoved paa Stjerten, 

som spurgte: "Monsieur! De behager?" 

"Jeg onsker serveret en Ugle . 

og tre belagte med Laks." — 

Saa rod som Helvedes Hule 

der fremstod en Sal' mon straks. 

Den Sal'mon var ganske lebendig, 

deen peged' med Halen paa Suinpen : 

"Knæl ned!" Men jeg faldt ubehændig 

og stodte mig slemt nok paa Rumpen. 

Der sad jeg og paa ham gloede; 

han stirred' med stive Øjne: 

— "Idiot! hvis paa Fremskridt du troede^ 

da rensed' hin Sump du for Logne!" 

Saa fodte den Laks skam en Ugle : 

det var et forskrækkeligt Bæst. 

Jeg famlede efter en Kugle ; 

men — ■ bort var det hele som blæst. — ■ 

Nyt Billede Drommen maler: 

en Ugle, som skreg sit Tuhuh ! 

Og naar en Ugle hun taler, 

saa lytter baade jeg og du: — — 

"Tyvit! tyvit! 

det gaar skam skidt; 

kun Skridt for Skridt. 

Her sidder jeg paa Gumpen 

og tuder over Sumpen ! ' ' 

"Tyvit! For lidt 

jeg faar Kredit; 

jeg gaar fallit; 

thi Jones of Smidt 

gi'r Pokker i Ugle-Skosen. 

De putter Mont i Hosen 

og soler sig i Mosen!" — — — 



U GLEN 



29 



— — Det er det sidste, jeg ved a' ; 

nu lukked Sovnen for Sorgen. 

Da siden jeg saa Alameda , 

var det lyst, paa en sommerglad Morgen. 

SELVE DAGEN. 
Det var den dejligste Morgen, 

hvor alting stod lyslet og vaagen. 
Glemt nu var Natmare-Sorgen. 

Og Sumpen? — var skjult i Taagen. 

Naar ej du vil se, saa luk Øjet, 

og stæng for Hjertet og Tanken. 

Sig mangen gennem Livet har lojet 

og brugt Eau de Cologne mod Stanken. 

THEO. NIELSEN. 



THORVALD ORLOB. 

(For otte Aar Overtillidsmand i D. B. S. 

En Mand med mange Venner og kun 
faa Uvenner, med en sjælden hyggelig 
Evne til at skabe en god dansk Stemning 
omkring sig.) 

EN DAG I NATUREN. 
Det var en Morgen tidlig i Juni Maaned — Aaret 
husker jeg ikke saa lige, men det kan vel være en 
circa tyve Aar siden — at jeg selv, min Hustru 
og vore to ældste Dotre stod og ventede paa Toget, 
der skulde befordre os fra Webster Street i Oak- 
land til -'The Fenton Big Trees," tæt ved Santa 
Cruz i California. 

Det var det dejligste Vejr. man kunde tænke sig, 
og da Tiden for Togets Afgang nærmede Big, var 
det en stor og glad Forsamling, der fyldte hver 
Plads i det 11-12 Vogne lange Tog. 

Jeg erindrer, at min gode Ven, J. C. Hansen og 
Hustru samt Carl Hansen (nu i Philadelphia) og- 
saa v;u med i den glade Klynge, og da Musikken 
spillede op, og Toget satte sig i Bevægelse, svans; 
vi med Hattene og hilste baade til hojre og venstre, 
foi vi syntes, som om alles Ønske om "god For- 
nøjelse" fulgte Togets Bevægelser. 

Ud gennem de dejligste Frugthaver, gennem San 
Lorenzo, San Leandro og Haywards gled Toget 
mod Niles og fo'r derpaa paa skraa over mod og 
forbi San Jose, hvorfra vi saa et Glimt af det store 
Lick Observatorium, der glinsede i Sollyset. Acres 
og Anes af beplantede unge Olivenplantager kom 
vi igennem, og Rejsen over de dejlige Santa Cruz 
Bjærge med Vinhaver helt oppe paa Toppen staar 
endnu uforglemmeligt plantet i Erindringen. 

"The Fenton Big Trees!" raabes der, og vi staar 
af, og uvilkaarlig horer jeg mig selv nynne: "Jom- 
fru, vil De med i Skoven?" den Sang havde jeg 
sramænd ikke haft Anledning til at tænke paa i 
10 — 12 Aar. Men her var sandelig Skov! Saa man 
nedad, — ■ der laa Skovbunden fin og blod, mosbe- 
groet, fuld af Bregner og Blomster, og hvert Trin, 
man traadte, var som paa det blodeste Tæppe; saa 
man opad, — saa fulgte Øjet den lange lodrette 
Stamme af hvert eneste Træ, som strakte sig op 
og op mod den klare blaa Himmel, der forst blev 
synlig 3-400 Fod oppe. Jeg kan ikke forklare den 
Folelse af Velvære, der fyldte os ved at indaande 
denne dejlig-rene og krydrede Luft. 

Vi spadserede omkring mellem disse Naturens 
store Kæmper, gættede paa deres Hojde, Tykkelse 
Of Alder. Beundrede "General Grant" og "Lo 
gan," og hvad de nu alle var kaldte, provede paa 
at sætte vort Visitkort fast inde i et hult Træ, 
hvilket dog ikke lykkedes os, da der sad Kort. ved 



Kort tæt sammen saa hojt, man kunde række med 
en Spadserestok. Vi besaa "Kathedralen" — det 
mægtige store Træ, om hvis Fod der rejste sig et 
Dusin mindre Skud paa 50 — 100 Fod hoje, ret som 
en Kolonade omkring den. 

Paa en Danseplads spillede Musiken hele Tiden, 
og de danselystne fik Benene rort ; Beværtningen 
havde god Sogning, da som bekendt Luften tærer, 
men vi benyttede Tiden med Fodture gennem den 
herlige Skov, en Fornøjelse, som ikke havde været- 
os forundt, siden vi forlod vort eget kære, gamle, 
skovrige Danmark: blot vi havde bort Droslen 
eller Solsorten eller en anden af vore hjemlige San 
gere — ja. saa havde vor Fornojelse været fuld 
komme::. 

Med Uvilje forlod vi om Aftenen den dejlige 
Skov, men vi hjembragte flere Skud af de store 
Tueer, hvoraf sikkert nogle endnu er i Live i Gak 
land, Og Armene havde vi fulde af Bregner, da vi 
korte hjem i den smukke Sommeraften med Glæde 
over Dagens Fornojelse. Og især fordi den min 
dede os om vort Fodelands Skove, saa skal denne 
Dag stedse mindes som "den dejligste Dag i Ame- 
rika." 

THORVALD. ORLOB. 



FRA "UGLENS" VENNER. 

Fra Hr. Ivar Kirkegaard, Redaktor af "Norden," 
hvem vi anmodede om et Bidrag til "Min dejligste 
Dag i Amerika," har vi haft den Fornojelse at 
modtage omstaaende smukke Digt og folgende ven- 
lig i Brev: 
Editor Uglen. — My dear Sir: 

When I have not answered your kind favor of 
November 17th before, it has been because I did 
not appreciate the courtesy shown me, but because 
I have simply not had the time. 

The Christmas number is all done now, but as I 
undoubtedly will go to Denmark again in the spring 
of 1909, and as I have several business ventures 
on tap, I am so crowded for time that it will be 
absolutely impossible for me to write a readable 
little article as you suggest, at least not before 
later in the season. 

In tin- meantime I send you a little poem, a 
cradle song which has not yet been printed. The 
refrain is suggested by the cradle song of "Babes 
in Toyland." — 

"Toyland, toyland, 

Boys and girls in Joyland." 

I intended to write Danish words to it, but found 
the rhytm and the tune of the first part so im 
possible that I gave it up. 

Wishing you success with "Uglen," and with 
kindest and best regards, I remain, 

Sincerely yours, 

IVAR KIRKEGAARD. 



DR. MAX HENIUS, Chicago, skriver: 

Hvis jeg kan, skal jeg gerne sende Dem et Bi 
drag til "Uglen," som efter forste Nummer at 
domme vil blive en velkommen Gæst i enhver 
Dansk-Amerikaners Hjem. Til Lykke med Fore- 
tagendet. 



Modtag mine bedste Ønsker for "Uglen." Maa 
den tude hojt lydeligt, rore op i Dodvandet og 
bringe friske Pust ind over den aandelige Tilværel- 
se blandt Danskerne herovre! P. FREESE. 



30 



UGLEN 



FRA KORRESPONDENTERNE 



Allerede i Tidernes Morgen, da Millerton var the 
County seat i Fresno County, var Dan- 
FRESNC. skerne i forste Række. Navne som 

Grejersen (senere i Haywards, dod 
i Oakdale), samt Frolieh og Jensen, repræsente- 
rede Danmark paa en værdig Maade og var ærede 
og ansete som Forretningsmænd og Borgere. 

Lige siden har Danskerne i Fresno County hævdet 
deres Stilling, og da Fresno blev Hovedstaden i 
Countyet, samledes de ganske naturligt her, og Mil- 
lerton, den gamle Mineby, er nu kun et historisk 
Landemærke. 

I tidligere Dage, da ny Jord blev taget op, ny 
Kanaler blev gravet, og Sundhedsreglerne blev i 
hoj Grad forsomte, var Fresno County fuldt af 
Malaria og andet Djævelskab, og endnu den Dag 
i Dag har Fresno maattet lide under det gamle 
Rygte. 

For Øjeblikket er Fresno og Omegn en at de 
sundeste Egne i Kalifornien. Epidemiske Sygdom- 
me viser sig sjælden og kunde fuldstændig udeluk- 
kes, hvis det ikke var for den Samling af uvidende 
tyske Russere, der er bosat nær ved Byen, og som 
er aldeles uforstaaende overfor alle sanitære For- 
holdsreglen. 

Malaria er næsten ukendt i Fresno County, og 
Vandforsyningen i Fresno er udmærket, ja, kan 
næsten kaldes "kemisk ren." 

Rygterne om Fresnos frygtelige Hede er ogsaa 
overdrevne, idet Atmosfæren er saa tor, at en Var- 
me af 110 Grader foles mindre end 90 Grader vilde 
foles i San Francisco. 

I den varme Tid er Sundhedstilstanden bedre i 
Fresno end paa noegn anden Tid af Aaret, og Sol- 
stik og Hedeudmattelse er ukendte hernede. 

For Brystsygepatienter er Fresno "no good," 
dertil er der for store Forandringer i Temperaturen 
fra Dag til Nat, og fra Sommer til Vinter. Selv 
om Dagene i Sommeren er varme med en Temperatur 
af fra 100 til 110 Grader fra Midten af Juli til 
Midten af August, er Nætterne altid kolige, Tem- 
peraturen imellem 70 og 80 Grader med en let 
Brise fra Nord. 

Hvad Foreningslivet angaar mellem de Danske, 
da er det ikke saa stærkt som andre Steder; thi 
de Danske bor meget spredt over dette store Coun- 
ty; dog er her tre Loger af D. B. S., i Fresno, Sel- 
ma og Sanger, og en Afdeling af Dania i Fresno. 

De danske Kirker forer ogsaa en fattig Tilværel- 
se, til Dels af de samme Grunde, og til Dels, fordi 
vi har tre Kirkeretninger i Stedet for en : det er 
mærkeligt at se, hvorledes smaa Forskelligheder i 
Opfattelsen af Bibelens Ord skaber store Skillevæg- 
ge mellem Menigheder og Landsmænd. 

I næste Nummer skal vi give en udforlig Skil- 
dring af de Indtægtskilder, der har gjort . Fresno 
County til et af de rigeste i denne rige Stat. 



FRESNO NYHEDER. 



anlagde samtidig Sag mod de forhenværende Em- 
bedsmænd. 

Dommeren vil staa overfor en meget mærkelig 
Situation; thi efter Sigende vil d'Hrr. Kieldsen, 
Ahrensberg og Konsorter nægte, at Overbestyrelsen 
eksisterer, da den ikke er indkorporeret. 

Er det nu ikke sorgeligt for disse to Mænd, hvis 
"dejligste Dag" var den Dag, de blev valgt til 
Overpræsidenter, at maatte hojtidelig erklære, at 
Overbestyrelsen ikke • eksisterer: Der er noget 
patetisk og rorende i at tage en Mands "dejligste 
Dag" og kalde den en Fejltagelse, og det er næ- 
sten tragisk at se en Mand gore det selv. 

Lad Uglen give de Herrer Oprorere et godt Raad: 
Be game, og "good losers," indrom, at I er slaaet; 
thi selv om Retten skulde give Jer Medhold, saa 
har I dog tabt. Med andre Ord, og i et mindre 
elegant Sprog: Don't make an ass of yourself! 



Den 18. December indstiftede Danias Overbesty- 
relse en ny Afdeling i Fresno, og den blev hojtide- 
lig kaldt "Thor," formodentlig til Ære for den 
afdodo Forgænge;. 

Omtrent to Uger senere beslaglagde Overbestyrel- 
ses SagfSrer alle den afdode "Thors" Ejendele og 



EN FOREDRAGSHOLDER. 

Det er et Par Aar, siden han kom her, men da vi 
yderligere har maattet doje to 
LOS ANGELES. andre og med Rædsel imode- 

ser andres mulige Ankomst, 
saa kunde det maaske være paa sin Plads at skrive 
noget, der kunde blive en Smule Vagt i Gevær! 

Altsaa : 

En skonne Dag er alle paa det rene med, at en 
dansk-amerikansk "Begavelse fra Østen kommer 
herned for, mod et lille Vederlag, at lufte ud i 
vore med Savsmul og Hestepærer fyldte Hjerne- 
kister. Glæden er almindelig, og Komiteen hoster 
al mulig Forhaands-Anerkendelse. 

Den hojtidelige Aften er alle Stole besatte med 
et — Flip og slebet Glasskaar — - udstyret Publi- 
kum. En national Folelse siver ud fra stramme 
Korsetter og dito Veste. Man er spændt og glem- 
mer næsten, at der er lovet "Bal bagefter." 

Varmen er hamber, men Modet frejdigt. — Saa 
kommer det umaadelige Øjeblik. 

Ind triller en rund, smilende og tykmavet Mand. 
Han ser nærmest ud til at rejse i Vin og Cigarer, 
hvad han maaske ogsaa gor som Biforretning. Han 
snor sit Overskæg — der er ulasteligt — og med- 
deler Forsamlingen, at han er "rort" over at være 
sammen med Landsmænd, der er villige til at hore 
paa "noget," der er udom Dagens Slid og Slæb. 
Foredragets Titel er noget som: "Vor egen lille 
Geografi set gennem vore egne smaa Kældervin- 
due. 1 .' ' 

Og saa begynder han — . 

Ganske rigtig, vi faar vor lille danske Geografi 
gennempløjet, lige fra Skagen til Gedser, selv Byer 
som Sengelose og Jyderup glemmes ikke. Og har 
vi ikke vidst det for, saa ved vi nu, at Dronning 
Margrete ligge i Roskilde, og de bedste Rodspætter 
faas fra Frederikshavn. 

Vi ved ogsaa, at vi for tusinde Gang faar for- 
talt en Vittighed, der var halvgammel paa Harald 
Blaatands Tid. 

Og alt dette staar "Begavelsen" og aflirer med 
en Gesvindthed, der var en bedre Sag værdig. 

Efter Foredraget er der almindelig Jubel. Fore- 
dragsholderen stikkes paa Næven, puffes i Maven, 
slaas paa Skulderen osv. i det uendelige. 

Folk er under et HSjtrykkets Magt; men sporger 
man hvorfor, ja, saa siger de, at det jo var rart 
at mode hinanden. Der er kun een, der tænker 
paa Foredraget. Det er en gammel Endepisker, 



UGLEN 



3] 



der gaar hen og broler Foredragsholderen op i 
■Synet : 

De' va* Fa'en flæk' mæ godt laviret, saa'n 

p ku' haaske alle di By'r." Foredragsholde- 

deren fatter aabenbart ikke det ufrivillig-ironiske i 

Bemærkningen; han er jo i én lykkelig' national 

Dilerium, der snart skal fornys i en anden By. 

: gaar hjem 61- og dansetrætte som gode 

Danske i Almindelighed. Næste Dag er Foredrage« 

og det er ogsaa den skælme, der tilkom det. 

Det havde naturligvis været bedre, om en eller 
anden havde meddelt den ærede "Begavelse.' ar 
saadant et Foredrag kunde enhver holde, der havde 
tilstrækkelig "Nerve," — og ar den samme ærede 
burde se at finde sin Selvkritik og give den en lille 
Omgang Ren-Dyrkning! 

Det var der ingen, der gjorde, og derfor trives 
her omtalte "Geni" endnu, og flere andre med 
ham. 

Lad os en Gang eller ro om Aaret faa en virkelig 
kundskabsrig Mand paa Foredragsrejse, en Mand. 
der behersker sit Æmne og sir Sprog, en Mand, 
der har noget ar sige os — og kan sige der. saa 
vi husker det Dagen og Dagene over, og lad disse 
videnskabelige og litterære AandlOsheder blive 
hjemme og fremvis,, deres Gyldenlakker indenfor en 
mindre Kreds, der helst ikke maatte overstige Kone, 
Born og Skodehund. 

UGLSPIL. 



HOTHEE WISMEE. 
Violinen og Hr. Hother Wismer er hjemkommen 

fra Studierejse i det sydlige 
FEA VOB Europa. Hr. Wismer befin- 

OAKLANE der sig i bedste Velgaaende, 

KOREESPONDENT. — Violinen vist ligeled. -s. 

De er uadskillelige — de 
to. Hr. Wismer uden Violin — en utænkelig Situa- 
tion! Men naar den — Violinen — befinder sig 
under Hr. Wismers Hage, og naar han — Hi. Wis 
mer — har Buen i Hojre. saa er Sagen i Orden, og 
Hr. Wismer spiller saa sin Beethoven med Wismersk 
Sma£- 

Den Wismerske Beethoven udmærker sig for 
Resten ved at have paafaldende feminine Træk. Det 
er Beethoven uden den bulkede Pande, uden den 
barske Mund; og det stride Haar. som vi kender 
fra Portrætter, lægger sig i blode Lokker bag om 
Nakken. Det er Hi. Wismers Maade at opfatte 
Beethoven paa. Er den rigtig.' Ja. hvad er rigtigt, 
hvad er Sandhed.' Ysage spiller som Ysage, Kreis- 
ler som Kreisler, og Hr. Wismer spiller, som kun 
en Wismer kan spille. Hvis Hr. Wismer har naaet 
sine naturlige Muligheders Kulmination, da har han 
drevet det saa vidt. som en dådelig overhovedel kan 
drive der. 

Der er ingen Storm i hans Spil. Dristige Over- 
gange, bratte Modsætninger er hans Natur imod. 
Del brasende Crescendo, det mandigt-alvorlige Largo 

har ingen Tillokkelse for ham. Hos ham bliver 

Lidenskab til Stemning, Fortvivlelse til stille Rorel- 
-■ . og Harme udjævnes til Overbærenhed. — Som 
korrekt Dansker er han derimod Stemningsnienno- 

Hans Spil er stille, blidt og afdæmpet, som bar 
bans Violin til Stadigbed en Sordino. Den spillende 

Tfismer er rå Yngling, der aldrig bliver Mand. 
Hans Musik er Kvalitet parret med — maaske for 

lidt — Kvantitet. In-r er en national Sammen- 
ellem hans Violin og en Ingemanns!« Aften- 



sang. Hans Musik har noget at gore med Thor- 
valdsens -Hyrdedreng." Hans Spil minder mig 
nm den lysegronne Bogeskov i Maj og om det hul 
gende Bakkedrag i sjællandske Landskaber. Som 
danskfodt Dansker har han tillige en udpræget 
Aversion for Sentimentalitet. I denne Henseende 
viser han en konsekvent Standhaftighed, en gennem- 
fort Haardnakkethed. der danner en uforklarlig 
Modsætning til hans vigende, indrammende Naturel. 
Han er nogtern. som kun en Dansker kan være det. 
Det er et andet Træk, som forraader hans Nationali- 
tet. Nemlig hans Ærlighed. Den gode danske 
Ærlighed, som han giver os i sin Violinteknik. 
Uden Bravur og uden hals 
Vovestykker udfolder han sin 
Teknik. Hans Lob, Triller og 
Ore med prikkende Bestemthed. 



og tingel-brækkende 

i rene, uforfalskede 

Kadancer naar vort 

Den fedtede, sam- 



menfiltrede, iflænglobende Violinteknik har inter 
at skaffe med Hr. Wismer og hans Kammerat: Vio- 
linen. Han er en af Repræsentanterne for den 
store Kunst, og det til Trods for, at hans Fortolk- 
ning af Verdenskomponisterne er til Dels feminin. 
Han er en af de smaa Store. Hans danske Her- 
komst og Fodsel er ham en Bom, der udelukker 
ham fra de store Vidder. Omplantet, som han er. 
i det kosmopolitanske U. S., kan han dog ikke 
komme udenfor de 700 Kvadratmils Ringmur. Men 
netop i Kraft af denne hans ideale Begrænsethed 
er det. at vi i ham finder en nationalbeslægtet. 
Dansk moder Dansk. Vi hilser ham som Lands- 
mand. Han er vor. Vi gor Krav paa ham. Og 
nnd Stolthed tænker vi paa. at til Trods for alt 
maa Verdensdommen dog rangordne ham i Klasse 
med Violinvirtuosernes store Navne, selv om han 
i denne Klasse indtager een af de nederste Pladser. 
Da Hr. Wismer er Kvalitetsspiller (i Modsætning 
til Kvantitetsspiller) er hans selvskrevne Plads paa 
Koncerttribunen. 

Hr. Wismer er hjemkommen. Vi hilser og byder: 
Velkommen ! 

EMIL ROSE. 



ALMINDELIG DISKUSSION 



LIDT OM GEUNDTVIGIANISMEN. 



Kære Per Ørn ! 

Ihvorvel meget i Deres Foredrag samstemmer 
med mine egne stille Betragtninger, kan jeg dog 
ikke helt underskrive Deres overvældende Ros og 
Beundring for Grundtvigianismen. 

Jeg kender personlig mange danske Familier, der 
hylder denne Retning, eller rettere hyldede den 
hjemme i Danmark, og det samme, som De frem- 
hæver overfor andre Danske, gælder for disse, nem- 
lig at de lever paa Minderne, synger de gamle 
Sange og lærer Bliniene den Grundtvigianisme 
raadede i Danmark for 20 — 30 Aar siden. End- 
videre har jeg modt flere Præster, der er uddannet 
i Des Moines under Hr. Nordentofts Auspicier, og 
enkelte af disse er saa tarvelige og uvidende baade 
paa danske og amerikanske Omraader, at det er 
ufatteligt, hvordan de nogen Sinde kunde blive 
modtaget i Skolen, langt mindre dimitteret fra 
samme. 

Betragt for et Ojeblik den Skikkelse, der Staar 
som Lærdommens ypperste Repræsentant indenfor 
Grundtvigianismen; lyt til hans Foredrag og læg 
Mærke til hans danske Sprog, og der er kun eet 



32 



UGLE N 



Ord, der passer for det hele: Tarvelig. De Kræf- 
ter, der er de sundeste og kraftigste indenfor 
Grundtvigianismen herovre, er udenfor Ledelsen, 
repræsenterer altsaa Minoriteten i Bevægelsen; der- 
for vil Deres Kritik af de (ivrige danske Bevægelser 
ogsaa passe for denne Retning. 

En anden svag Side, som jeg har fundet hos de 
Grundtvigianske Familier, er en Tendens til at ringe- 
agte alt amerikansk, og sorgelig nok er denne 
Ringeagt væsentlig bygget paa Uvidenhed; thi 
deres Kendskab til amerikansk Kultur er meget 
lille, og tit har det en uheldig Indflydelse paa deres 
Born, gor dem utilfredse med og fremmede overfor ' 
det Land, hvis Borgere de er. 

Lad os haabe, at den betydelige og dygtige Mino- 
ritet indenfor Grundtvigianernes Kreds i de kom- 
mende Aar maa vokse og blive i Flertal, saa at 
Grundtvigianismen herovre maa være paa Hojde med 
■dens Broder derhjemme, og at betydelige Mænd 
maa blive Ledere; thi der er ikke Tvivl om, at 
den glade, lidt barnlige, men stærkt folkelige Aand, 
som er denne Bevægelses GrumVrold, egner sig for- 
træffelig som et Mellemled i Opbygning af vort 
dansk-amerikanske Folks aandelige Liv. 

I Længden maa og vil vort. Folk herovre vokse 
udover Grundtvigianismen til selvstændige, voksne 
Mennesker, men som Bornelærdom betragtet er 
den Grundtvigianske Lære god og sund Fode. 
Ærbodigst 

JENS FALK. 



(Under denne Afdeling vil dygtige danske Haand- 
værkere, der kender deres Fag grundigt baade her 
og hjemme, faa Lejlighed til at bringe deres Iagt- 
tagelser og Sammenligninger. Oplysninger til Gavn 
for Haandværket i de to Lande vil formentlig der- 
ved fremkomme. ) 

I. 

SNEDKERFAGET I EUROPA OG HER. 



(Af Harald Hansen, San Francisco.) 
Det foreliggende Emne kunde behandles meget 
udforligt og dog næppe udtommende. For ikke 
at trætte Læserne vil jeg gore det saa kort som 
mulij^. 

Snedkerfaget bestaar af 5-6 Brancher; det er 
dog Mobel- og Bygningssnedkeriet, man oftest tæn- 
ker paa, naar man taler om dette Haandværk. Mo- 
bel- og Bygningsarbejde er temmelig jævnt og 
ligefrem i Danmark, gennemsnitlig godt og propert 
Arbejde. I Amerika knaldes det sammen saa hur- 
tigt og billigt, det lader sig gore, og dog saa det 
tager sig en Smule anstændig ud udvendigt. At 
tilpasse f. Eks. en Skuffe ordentlig lærer man ikke 
her. For at en Skuffe skal kunne glide let ind, 
maa Styrelisterne være af haardt Træ; Skuffen 
selv skal være nojagtig tilpasset og Bagenden 
slutte stramt for at glide let og fast. I Amerika 
bryder man sig ikke om saadanne — ■ ret vigtige 
Detailler, og derfor slubrer de amerikanskee Skuf- 
fer. Det er bare een lille Ting, men anlæg den 
som en Maalestok paa den almindelige Udforelse 
af Arbejdet herovre, og man er Sandheden nær. 
Her bruger man Pensel for Polering af Fineren, 
smorer paa ; — hjemme bruger man Klud og iagt- 
tager den storste Omhu ved dette Arbejde. Hvis 



De ser hen over en Bordplade, lavet i Amerika, vil 
De let kunne se Samnienfojningern i Træet; hjem- 
me vilde man kassere sligt som Fusk. Der lægges 
Finererne baade paa langs og paa tværs; saadant 
bruges ikke her, eller kun undtagelsesvis. 

I Tyskland leveres godt og stilfuldt Arbejde, men 
Perlen er dog Paris. Ingen Steder paa Jordkloden 
finder man Arbejde, der kan komme nogenlunde 
nær Parisernes, hverken i Kvalitet eller Elegance. 
Franskmanden har jo et £)je for, hvad der er smukt, 
og dette gælder paa alle Omraader. Gaa blot f. Eks. 
til en af Kunstbutikkerne herovre og se paa Bronce- 
statuetterne. De vil finde fransk Inskription og 
Fabrikmærke paa enhver Genstand, der falder Dem 
i Øje. 

Med Hensyn til Maskinerne er de amerikanske 
langt bedre og mere praktiske end de europæiske; 
dog er Maskinarbejdet herovre som Regel mindre 
godt udfort, fordi Arbejderne ikke bliver tilladt 
at bruge den Tid dertil, som Arbejdet i Virkelighe- 
den kræver. Selvfølgelig er der Undtagelser, men 
jeg skriver om Sagen i Almindelighed. Det er en 
almindelig men fejlagtig Antagelse, at det amerikan- 
ske Værktoj er bedre end det europæiske; for 
Amerikas Vedkommende er det godt nok, men ganske 
ubrugeligt til at fremstille fint Arbejde, som f. Eks. 
Franskmændenes. Desuden bliver jo alt herovre 
lavet paa Maskine: for en Hovl har man saaledes 
kun ringe Brug. Paa de bedre Værksteder i Paris 
laves næsten alt fra Haanden ; det tillades ikke 
at faa Træet hovlet paa Maskine, selv om man 
vilde betale for det af sin egen Lomme. (Man 
har nemlig ikke Maskiner i Snedkerierne som her; 
men visse Specialforretninger udforer Maskinarbejde 
for andre Snedkere, der kommer to Gange om Dagen 
og afhenter maskinlavet Materiale, mest Kehlstod 
( mouldings) og svejfet Arbejde.) 

Vilde man begynde at arbejde Træet ud med de 
tunge Jærnhovle, man har her, vilde man jo snart 
blive pukkelrygget. Saa har man igen forskellige 
Ting her, som er langt bedre end i Europa, f. Eks. 
''steam boxen,'' en stor lukket Kasse beslaaet med 
Tin udvendig og med e:i Mængde Dampror lobende 
igennem den, hvorved Kassen opvarmes. Skal man 
lime, lægger man blot Træet derind, og det passer 
sig selv. Hvorimod man hjemme varmer det paa 
en Ovn, og er man ikke meget paapassende, hænder 
det jo ofte, at man brænder Kanterne paa Træet 
og maa fuge det om igen. En praktisk Ting er 
Bloktvingeren, store Skrueknægte, som man bruger, 
naar storre Flader skal fineres. Limemaskiner har 
man ogsaa, som er storartede, men meget kostbare. 

Jeg vil ikke gaa videre ind paa disse forskellige 
Ting. Hvad jeg onsker at fremhæve er, at Snedke- 
riet i Europa (Udforeisen af Arbejdet) staar me- 
get hojt over det amerikanske; saa stor er For- 
skellen, at den er næsten ikke til at beskrive. 
Dette er ikke af Mangel paa gode og dygtige Ar- 
bejdere, for dem er der nok af her, men naar et 
Menneske har arbejdet her en Tur, bliver han saa 
vant til Metoden, at han tilsidst glemmer, at han 
en Gang var Snedker. 



Hvis De synes om "Uglen," saa støt den 
ved at anbefale den til Deres Venner. Gør 
Deres til, at den kan blive, hvad den bør 
være: en fri og uforfærdet Fugl. Der er 
kun denne ene Ugle i hele Menigheden. 



PALACE CIGARFORRETNING 


CHRIS PETERSEN 


OG LOGIS HUS 




DANSK URTEKRÆMMER 


CARL ANDERSEN, Ejer. 


Hjør 


oet af Twenty-fourth og York Sts. 


845 I Street Fresno, Cai. 






STORT UDVALG 




M. C. HANSEN 






SMED OG HESTESKOER 


UNITED WORKINGMENS SKO 






REPARATIONER UDFØRES 




F STREET 


A. P. PETERSEN 






1931 Kern Street Fresno, Cai. 




FRESNO, CAL. 



EMIL li 

SMART SET LAUNDRY 

Dansk Vadskeri 

We Wash Clothes — We Don't Destroy Them 

STØT ET DANSK FORETAGENDE! 

Kont 



GEORGE AMORSEN 
Plasterer and Concrete Contractor 

Kearny 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



'« UGLEN "S BOGTRYKKERI 

udfører alle Slags Tryksager smukt, mo- 
derne og til rimelige Priser. Dansk Tryk- 
ning selvfølgelig en Specialitet. 
Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
Centennial Avenue, Alameda, Cai. 

Telefon— Alameda 1953. 



F. J. KENNIE 



Halvor Jacobs* 



HALVOR JACOBSEN & CO. 

ASSURANCE REAL ESTATE 

kan tegnes i all* < lskaber saa 



Francisco 
JEEN (of N 

HJEM PAA AFBETALING 
Dyrket og uopdyrket Land overalt i 
Livsassurance Kalifornien. 

773 MARKET STREET 
kiellem 3dje og 4de. San Francisco 



EOYAL of ; 
York), Liverpool & 
California, etc. etc. 



PRAHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 

941 FOLSOM STREET, mellem 5te og 6te 
Telefon Douglas 153 San Francisco 



P. C. NIELSEN 



I. li AIS SEN 



MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STREET 



San Francisco 



Califomh 



O. N. LARSEN, Proprietor. 

PIONEER CAFE AND BAKERY 

S. W. Corner Fourth and Jessie 
Between Market and Mission San Fi 

All Kinds of Br< 
the Counter. 

C. J. PETERSEN COMPANY 

SKRÆDDERE 



F0KSTE-K] 



Pacific Building 

Market og Fj Room 3i 



2RES. 






HOTEL LARSEN 






RED SEAL CIGAR CO. 



133 Hartford Street 

Ban Frfl 



rie Marl 

H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 




SORENSEN CO. 

Urmagere, Juvelere- 
re og Optikere 



KOM OG SE! 

vor store 
Jule-Udstilling 

715 Market Street 
:N Filial: 2593 Mission 
pr«, and +REAS. Street, ved 22de. 







JnDboID : 




Side 



Til Danmark (Digt af Michael Salomon) . . 33 
Smaa Gryder — (Digt af Jørgen V. Gjer- 

ding) . 33 

Uglens Bibliothek 18 

Københavneren (Foredrag af Per ()rn) ... 35 
Randbemærkninger til Per Orns "Sønder- 
jyder i Amerika" (Af Theo. Nielsen).. 37 
Hvorledes kan vi avertere Danmark? (Med 
Bidrag af Christian Bøtker, Konsul J. 

P. Holm og Chas. J. Ryberg) 38 

Et Svar til Ivar Kirkegaard fra Per prn. .40 
Redaktionelt: 

Professor-Udvekslingen 41 

D. B. S. Konventionen 41 

Vore Sofusser 

To National-Ulykker 43 

Edgar Poe 43 

Korrespondancer : 

Fro . .44 

Los Angeles . . 44 

San Francisco 45 

Dansk-amerikansk Dag i Aarhus 45 

Den danske Kvinde i Amerika (Af Niels 

Christensen) . 
Vejen til Sukces 

Brevkasse . . 47 
Mølleindustrien her og hjemme (Af R. B. 
SchmiUD 48 



S^L 




J^o. 3 



jfcbruar 



1909 



NYE DANSKE BOGER 



liinger 

Roman. 

[■tælling 

i mit. Rom 

Nutidsakildring 









GYLDENDAL PUBLISHING HOUSE 

General Agent: KNUD LASSEN 

821 West North Avenue CHICAGO, ILL. 



Mod generende Haarvækst anbefales det af 

FRU ALMA SALOMON 

introducerede enestaaende Middel 

WENDRICH PASTA 

til Selvbehandling. 

KLINIK: 839 Centennial Avenue, Alameda 
Kontortid: 2 — 5. 
Tag High Street Toget fra Alameda Mole; 
staa af ved Encinal Station. En halv Block 
ned mod Stranden ad Ninth Street. 




QVRTEETHARLOK 
AREY»WR&? 



NOT UNLESS YOU HAVE 

BROWN 

At Market, Fourteenth and Church 

He is a Bane. 



Streets 



»163 

HENNING KOFORD, M. D. 

Physician and Surgeon 

Residen.e: 1207 OROVE STREET, Oakland, Cat 

Office: 

1103 Broadway 

Hours— 2-4, 7-8 P. M., Sundays, 11-12 A. M. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Wijwlow Andersen 
Chef-Læge. 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



No. 3 



15. Februar 1909 



1. Ae 



TIL DANMARK! 



SMAA GRYDER 



Danmark! du venlige Kirkegaard, 
hegnet med Buksbom og Hængepile — 
Sten efter Sten, hvorpaa der staar: 
' ' Elsket og savnet — stedet til Hvile. ' '. 
Sørgekoraller og Grædekvaler, 
brægende Degne og Bedemandstaler, 
fraadsende tre-Døgns Begravelsesgilder 
og Luften befængt med fede Baciller. 

Dragen, der venter med graadige Klor — 
sluger den baade Prinsessen og Prinsen? 
Falder dit Mod, naar en Hørup dør! 
Svinder din Sol med en skrinlagt Finsen? 
Drachmanns Begejstring og Schandorphs 

Skæmt 
elsket og savnet og gemt — og glemt .' 
Alt, hvad der tynger og tæller Og duer — 
er det lagt ned under fredlyste Tuer.' 

Aa, disse Sorger og Tab, du har haft — 
husk dem, mit Folk, som et æggende Minde. 
Hvad i de henfarnes Liv gav dig Kraft 
vokser endnu, hvor du lukker det inde. 
De var den Marv. der din Rygrad har skabt, 
de er den Arv. som kan aldrig gaa tabt — 
Stodre kan dø, og Lakajer og Grever — 
men Folket er sundt, og det lever og lever. 

i 
• 
Pest har du døjet og blødende Saar, 
bristet, og andet blev Øde, 
men der gror Sønner til Manddom hvert 

A ar. 
Fremtid og Daad, mens du tæller de 'Døde.' 
(>X som din Kirkegaard tuer sig smukt, 
sker dog omkring dig den evige Flugt: 
dygtige Livtag og sejrende Stræben, 
og Kæmper, der segner med: Danmark! 
paa Læben. 

MICHAEL SALOMON'. 



1. 

Fanden til Helte, vi havde engang! 

hvem tog vel Arven op? — 
Nogle fik lirket sig godt i Gang, — 
men gjorde paa Halvvejen Stop, 

— Se, Flaget smelder mod Sky. 

Pokker til Elskov vi havde engang! 

— bløde Ord i Musik — 

Nu maa den drømmes i Digt og Sang, 
i Skjul af Erfaringens Blik, 

— mod Flaget trevlet i Storm. 

Tju, for det Liv, der jo førtes engang • 

— Vinens og Staalets Fest. 

— Nu kan der traves Dagen lang, 
før Stridsmanden finder sin Hest, 
ved Flaget — sløret i Sort. 



II. 



Læg dit Hoved blødt til Hvile efter Dagens 
Kamp og Strid 

— Og lad Drømmen saa forgylde Eksistensen. 
Staa saa op den næste Morgen, med et Haab 

om større Tid — 
prøv at være — og at tage Konsekventsen. 

Gaa til Ro igen med Vished, at det hele var 

kun Drøm, 
lær at miste Dag for Dag, til Øjet brister. 
Lad saa Sjælen gaa paa Langfart ud i 

Evighedens Strom 

— det er sidste Gang af alle, at du mister. 

JØRGEN V. GJERDING. 
Los Angeles, Februar 1909. 

I 



34 



UGLEN 



UGLEN "S BIBLIOTHEK 



(M Edw. Soderberg: "En klog, lille Pige".) 



Brev til Veninden D o ra. 
Kære Dora. 

Jeg vil fortælle dig, at jeg er meget vred paa dig. 
Hvorfor har jeg ikke hort fra dig i saa lang Tid? 
Hvad er der ivejen? Er du syg? Er du fornærmet? 

Tor du er vel ikke forelsket ? 

Det vilde omtrent være det eneste, som kunde 
undskylde din Tavshed. 

Skont, jeg ved ikke — vi to skulde jo være 
Veninder hele Livet igennem; vi har lovet hin- 
anden Fortrolighed, og ingen af os skulde have 
nogen Hemmelighed for sig selv alene. Synes du, 
det er smukt, at du saa ganske forglemmer vore 
Lofter? Skam dig! 

Det er jo nok det, at du er forelsket. Det er 
sikkert det. Er det ikke? 

Det vilde ikke forundre mig. Du har jo altid 
mere end vi andre holdt af at dromme og sværme. 
Allerede i Skolen syntes vi, at der var noget vist 
ved dig; vi troede igrunden allesammen, at du var 
hemmelig forlovet. Og saa var der noget særligt, 
som gjorde, at man lagde Mærke til dig. Den 
lange Klotilde paastod rigtignok, at du drak Eddike 
for at komme til at se interessant ud, men ingen 
troede hende. Du var ogsaa konnere end nogen 
af os. Jo, du var. Du skal ikke modsige mig, for 
du ved det saamænd godt selv. Jeg for Eks. 
kunde slet ikke sammenlignes med dig dengang; 
jeg var altfor tynd og spinkel, min Hals lignede en 
Fuglehals og mine Skuldre to Trekanter. Jeg 
vidste det, og det pinte mig. Jeg tror næsten. 
at jeg undertiden var ligesom lidt jaloux, naar 
jeg saa', hvor opmærksom man var overfor dig, 
kun fordi du var den smukkeste. Ved du hvad, 
Herrerne er nogle gode Tossehoveder. Hvis jeg 
var Mand, vilde jeg dog ikke alene tage Hensyn 
til, om en Kvinde er smuk, men tillige, om hun 
er klog og fornuftig. Du kan være vis paa, at 
mange af de ulykkelige Forhold, om hvilke man 
horer, opstaar deraf, at Mændene ikke vælger med 
Omtanke. 

Naa, du er altsaa forelsket, maaske allerede for- 
lovet. Til Lykke! Hvordan ser han ud? Er han 
kon? Ja, naturligvis. Og saa har han mange 
Penge, ikkesandt? Du plejede jo at sige, at du 
kun vilde tage en Mand, hos hvem du kunde faa 
det godt. Det er Beregning; men du har Ret. 
Jeg selv mener det samme. Det er virkelig ikke 
tilstrækkeligt i Længden, at man elsker hinanden; 
Digterne siger, at det er tilstrækkeligt, men 
jeg blæser paa, hvad Digterne siger; man skal slet 
ikke tro dem. Enten svæver de hojt oppe i Luften, 
og saa er de latterlige, eller ogsaa præker de, og 
saa er de kedelige. Man skal ikke præke, og man 
skal ikke svæve i Luften; man skal tage Tingene, 
som de er.- Jeg tror ikke paa, at der er noget, 
som hedder Kærlighed, virkelig Kærlighed. Har 
du mærket noget dertil hos dem, du kender ? Jeg 
har aldrig mærket noget — i det mindste aldrig 
hos Ægtefolk. Naar man forst er bleven gift, saa 



er det ganske andet, det kommer an paa. Det 
har jeg set hos mine Forældre og hos saa mange 
andre. 

Nej. du, hvis j e g engang gaar hen og gifter mig. 
saa sker det kun. efter at jeg iiiije har overvejet 
alting. Den. jeg vil vælge til Mand, skal være rig 
eller i det mindste formuende; lian skal kurfne 
holde Tjenestepige til mig. give mig rigelige Lomme- 
penge, et smukt Hjem og all (ivrigt. 

Du synes maaske. at jeg er fordringsfuld, efter' 
som jeg s'-l\ er fattig? -la. det er ogsaa grusomt, 
man skal være saa tomhændet, al man for at eksi- 
stere maa behove at sidde i el Modemagasin og 

pynte Hatte! Jeg holder del ikke ud. Jeg vil gerne 
bestille noget, for det er ikke rigtigt at lægge 
Hænderne i Ski'idet. men jeg synes kun — na:i. ja, 
jeg synes l'entud sagt. al del er en Uretfærdig Ver- 
den, denne. Del oprcuvr mig, al jeg skal være midi 
til at sidde Og pynte Hallo li! disse fornemme Damer, 
som har Kaad lil at betale, men som ved (ind ikke 
i nogen Henseende er liedre end jeg. Uf, du skulde 

se dem. naar de kommer: fede, dumme, med dob 
helt Hage og Hængemave, rigtig uappetitlige i 

Kln.it Og Silke! 

Ved siden af dem er man ingenting, kun Pordi 

man. er fat lig . 

Xaa. men selv om jeg er fattig, saa ved jeg li! 
lige, al jeg er ganske kon. Her er dem. som finder 
mig smuk. Jeg nar jo forandre! mig meget i den 

sidste Tid. Naar jeg ser i Spejlet, synes jeg, al 

jeg har Ret til :>i stille Fordringer. Og jeg Blaar 

ikk a.'. 

Jeg dromte engang, at jeg skulde blive gift med 
en Officer; jeg haaber ikke. jeg skal være saa dum 
at lade min hW'mi gaa i Opfyldelse. Maa jeg saa 

bede om en CJrtekræ ter. Forresten vil jeg helsl 

have en Grosserer. Jeg beklager min Scisler. der 
er gift med een. som er noget paa en Fabrik. N'aa, 

de lever jo meget pænt sammen; hun tog ham af 
Kærlighed, d. v. s. hun kunde godt lide ham. Og 
da hun altid har været huslig og i'ikonomisk anlagt, 
saa syntes hun nok, det kunde gaa med den Ind- 
tægt, han har. Jeg var hos dem forleden; de har 
et kont Hjem, saadan som man ser det alle Si eder, 
du ved nok : Et Konsolskab med Spejl mellem Vin- 
duerne, et Blomsterstativ i et Hjorne, en Flugtstol 
lige over for o. s. v. Det er væmmeligt. De har 
et Barn, en lille Pige paa seks Aar, hun er forfær- 
delig sod, lige til at spise. Jeg ved endnu ikke, 
om jeg selv bryder mig om at faa Born, det har 
jeg ikke tænkt videre over. Born volder saa megen 
Besvær; men de er nydelige, naar de er fem, seks 
Aar. — 

Du kan tro, jeg bliver fiks nu. Jeg skal have en 
ny Dragt, som jeg har sparet sammen til længe; 
Nederdel og Jaket er gronne, morkegronne, Jaket- 
ten med hvide Opslag. Og dertil et bleggult Liv 
med pibede Læg helt rundt. Livet syr jeg selv, 
det er et møjsommeligt Arbejde, men det bliver 
ganske dejligt. 

Tusinde Hilsener og til Lykke! Skriv snart. 
Din hengivne 

Nancy. 



UGLEN 



35 



KOBENHAVNEREN. 



("Uglens" tredje Poredrag.)* 



Det kunde maaske synes overflødigt at 
skildre denne specielle dansk.' Fremtoning 
herovre, men Københavneren har et Særpræg, 
der gør ham meget forskellig Era andre Dan- 
sk . SOU bosætter sig i dette Land. 

Det er ikke, fordi han stræber efter at be- 
holde og fremhæve sit Særpræg, eller fordi 
ban praler af at være Københavner; men del 
er. fordi Byen har sat sit Mærke paa ham 
fra Barnsben, og dette "brand" kan ikke 

mislettes. 

Om end Københavneren megel let kan ind- 
deles i tre eller liere Grupper, er der visse 
skaber, der præger dem alle. nemlig: et 
godt Humor. Sans for det morsomme og en 
daarlig Udtale af Engelsk. Tillig.' har .le 
næsten all.- en Btor Kærlighed til deres gamle 
By, men skjuler den tit, da de af Erfaring 

har lært, at det Langt fra er en A id. et a I i ug 
mellem de Øvrige Danskere, dette at v;ere 

Københavner. 

hermed kummer jeg ned til et af Ho- 
vedpunkterne i mit Poredrag: den dybe Mis 
tillid overfor Københavneren, -mi er næsten 
fælles for alle danske Bønder baade hjemme 
..g herovre. Hvorpaa støtter den Big, hvad er 
Grunden dertil I 

Rimeligvis kan man let tinde en historisk 
Forklaring i Bøndernes Trælletilstand gennem 
Aarhundreder og Herremændenes Ødslen med 
Penge i København; men Frihedsbevægelser- 
ne, Stavnsl.aandets Løsning Og (Jrum Hoven 

kom dog ogsaa fra Byen og var direkte Kø 
benhavnernes Værk, særlig Grundloven, Baa 

man skulde JO tro. at Forholdet dermed var 

ændret. Men da Bønderne endelig gik ind 
i det politiske Liv, gik de ind som en Btand, 
kæmpede Bom en stand for standens Rettig- 
heder og vandt som stand betragtet den en- 
lige Sejr. Københavneren kæmpede aldrig 

paa den Maade; tvart imod modtog han en- 
hver Bonde, der hørte til samme politiske 
Parti Bom han selv, med aabne Arme. 

Jeg behøver kun at navne Lars Dinesen i 

Højre og .1. K. Lauridsen i Venstre som typi- 
ske Eksempler. 

Mm den store Standsbevægelse, der fik sit 



De fSlgende Foredrag af Per Ørn bliver: ••Den 
danske Bonde i Litteratur«," "Nedbrydning kon- 
tra Brobygning." Forudgaaende Foredrag kan faaa 
v.,i li, ... rødelee ni "Uglen" og mod Tegning af 
Abonnemenl Red. 



Udtryk i Højskolen, og som gav Bonderne de- 
res aandelige Rygrad, den blev af Køben- 
havneren behandlet med Grin og Ringeagt: 
han saa kun det komiske i denne Graven op 
af v..re gamle Sagaer, i dette Forsøg paa at 
vække Bønderne fra Aarhundreders aandelige 
Søvn gennem national Begejstring; han var 
for kortsynet til at se. at det naturlige Re- 
sultat vilde blive materiel Fremgang til Lan- 
dets Gavn, og han var for overlegen til at 
ane, at denne Kamp for Standens Anerken- 
delse i Tidernes Løb vilde vokse ham over 
Hovedet. Dette er netop, hvad der er sket 
i de sidste 50 Aar hjemme; Don. lerne har 
kæmpet Bom Stand, for Standen og uden Hen. 
syn til de andre Btænder, og dette har været 
deres Styrke i Kampen og vist sig som deres 
Svaghed, efter at Sejren var vundet og de 

skulde til al hoste Frugterne. Københavner- 
ae, der stillede sig saa f orst aa em le overfor 

Arbejderbevægelsen, gjorde fra forst af Grin 
med Grundtvigianerne, morede sig over An- 
delsbevægelsen og klappede Bondestudenterne 
overlegent paa Skuldren, naar de kom til 
Universitetel i deres hjemmevævede Frakker. 

De forstod ikke. at det Liv, der aandelig Og 

materiell I. riste. le og brød sig om dem hver 
Dag i Hovedstaden, blev langsom! og i en an- 
den Form bygg< t op omkring i Landet ved 
Folkemoder og Andelsforetagender. Bonder- 
ne i Rigsdagen blev respekteret, naar de sag- 
de nogel godt, men paa faa Undtagelser nær 

var de set ned paa; thi De maa jo huske, 
at op til Midten af Firserne var København 

Højres Boldværk, og Venstre — Bøndernes 

Venstre — havde ikke den Gang Og har hel- 
ler ikke siden faaet Fodfæste i Hovedstaden; 
kun det radikale Venstre, Hørupperne, og 
Socialdemokraterne har været i stand til at 
bryde Højres Magi der. 

Og in. lenfor Højre i København var den 
hele Venstrebevægelse en Bondebevægelse, og 
den Ede, al en Bonde skulde sidde i Kongens 
Raad, hvor man hidtil kun havde set Grever 
og Baroner eller til Nød en Professor, del 
forekom Højre aldeles latterligt, og "Punch" 
mødte hver Uge med Vittigheder om Bønder- 
ne i Rigsdagen; del var "Grinets" Begyndel- 
se, og "Grinet" har vokset si. len og er ble- 
vet til en Ulykke for København, som del vil 

tage Aar at oplnevo. Det har sat en Skam- 
plet paa vor Hovedstads Befolkning, under 
hvilken enhver af Byens Borgere maa lide 
mere eller mindre. Socialisterne imellem Ar- 
bejderne og Studentersamfundet imellem de 
dannede Klasser søgte a1 redde situationen 



UGLEN 



og bragte Alvor ind i Københavns politiske 
Liv, et Alvor, der skabte Eesultater. Naar 
Københavns Borgerrepræsentation nu er so- 
cialistisk, og naar "Betshjælpen" og "Ar- 
bejderundervisningen" er selvstændige Insti- 
tutioner, da skyldes det disse to Betningers 
Arbejde Haand i Haand, for Alvor, imod 
Grinet, for Hovedstadens Interesser, imod 
Adels- og andre Interesser. 

Socialdemokraternes Kamp for Arbejdernes 
Fremgang gennem Organisation er noget, som 
alle Danske bør være stolte af, og det demo- 
kratiske Arbejde, som Studentersamfundet 
gjorde i Aarene 85 — #5 er saa originalt og 
enestaaende dygtigt, at det endnu staar som 
en af de Gerninger, Udlandet beundrer, stu- 
derer og efterligner. 

Det er tit blevet sagt, at Brandesianismen 
og Fritænkeriet bærer Skylden for "Grinet, " 
men i denne korte Oversigt tror jeg at have 
bevist, at den Gruppe af Mænd (nemlig Stu- 
dentersamfundets), der stod Brandes og den 
moderne Tænkning nærmest, var de eneste, 
der udenfor Socialdemokratiet tog Livet al- 
vorligt og gjorde en Gerning, i hvilken der 
var Alvor og Dygtighed. 

Ihvorvel denne historiske Oversigt egentlig 
ikke vedrører "Københavneren i Amerika," 
er den dog nødvendig for Forstaaelsen af 
ham, og den giver os Nøglen til Løsningen 
af det Spørgsmaal: hvorfor ser Bønderne her. 
ovre med Mistanke og Mistillid paa en Kø- 
benhavner? 

De sidste Begivenheder i Danmark (Al- 
berti-Skandalen, etc.), har jo tydelig vist, at 
Bønderne som Stand betragtet ikke dur til 
at regere, hverken deres egne Affærer eller 
Statens, og burde have overbevist dem om, 
at det er kun som Individer med individuel 
Dygtighed og Kundskaber, at de har samme 
■Bet som andre Danske; men disse Begiven- 
heder burde ogsaa have aabnet Københav- 
nernes Øjne for den Kendsgerning, at "Grin- 
et" er ikke egnet til at vække Tillid, og at 
Danmarks Velfærd og Fremtid er for alvorlig 
en Sag til at slaa hen i Grin og vente det 
endelige Svar fra en Bevyvise. 

Den Bevægelse i København, der søger at 
komme Smudspressen til Livs, er derfor et 
af de mange Udtryk for den gode og sunde 
Fornuft, som vi haaber i Længden vil vinde 
Sejr. 

Den første og største Gruppe af dansk- 
amerikanske Københavnere, som jeg vil om- 
tale, er Socialdemokraterne eller rettere 
Haandværkerne. 



Disse har hjemme været vant til at søge 
alle deres Forlystelser og aandelige Paavirk- 
ninger indenfor deres Fagforeninger, og det 
er lidt vanskeligt for dem at finde sig til 
Bette herovre socialt; i de danske Foreninger 
er de som Begel i Minoritet, og i deres 
"unions" er deres Sprog dem i Vejen eller 
rettere deres Mangel paa Sprog (Engelsk). 
De kan ikke forstaa, at en Bonde, der taler 
Jysk eller Fynsk, skal præsidere over dem, 
og da de er mere vant til parlamentariske 
Møder og en Del hurtigere i deres Tanke- 
gang end Bønderne, begaar de tit den Fejl- 
tagelse at tro, at de er bedre begavede og 
mere opvakte end de langsomme Bønder. 

Bøndernes Bespekt for og Hamgen ved Kir- 
ken er ogsaa uforstaaelig i deres Øjne, og 
Kærlighed til danske Folkesange og dansk 
Folkelitteratur er som Begel ikke blevet ud- 
viklet hos dem; derfor fakler de tilbage paa 
deres grinagtige Bevyviser og socialistiske 
Slagsange og betragter sig som en Klasse for 
sig selv indenfor Foreningerne, hvilket er 
højst uheldigt. 

Menneskelig set kan man vanskelig finde 
mere godmodige Mennesker, mere villige til 
at hjælpe end netop disse Haandværkere: 
lad Hatten gaa rundt, og hvor Bonden giver 
5 Cents, giver Socialisten 25 Cents og gør 
det med Glæde. Lad Musikken spille op til 
Dans, eller Dilettanter spille Komedie, og 
Haandværkeren er straks "med paa den," og 
hans Gemytlighed or smittende, hans Glæde 
maaske lidt støjende, men naturlig som et 
Barns. 

Den næste Gruppe af Københavnere er de 
"fine" Folks Børn. Som Begel viser de sig 
ikke mellem de Danske. Foreningerne er 
dem ikke fine nok, og ved ingen anden Klas- 
se er vore Landsmænd herovre blevet saa 
skuffede som ved denne, naar de er kommet 
i Berøring med dem. Denne Klasse lever 
endnu paa det gamle Højres Bespekt for Tit- 
ler og Ordener og dets Foragt for Bønder og 
Arbejdere. Naar de selv kommer i Vej, (og 
mange af dem er dygtige Mennesker og op- 
naar gode Stillinger), da betragter de sig 
mere som Amerikanere, søger maaske Selskab 
med nogle faa Danske af "pæn" Familie, 
aspirerer til Konsulater og Eidderkors og 
laaner af og til deres Navn til en Adresse 
eller viser sig ved en Optræden af en kgl. 
Skuespiller. 

Faa Bunden af deres Hjerte er de gode 
Danskere, men de kan som Begel ikke komme 
ud over det Snobberi og Spidsborgeri, i hvil- 



UGLEN 



sr 



ket de er opdraget, og endskønt de tit bliver 
admærkede amerikanske Borgere, lærer de 
Bjælden at sætte Pris paa og forstaa de tal- 
ri-.- gode Egenskaber hos de andre Danske 
herovre. 

Den sidste Gruppe har intet særlig karak- 
teristisk og kan nærmest kaldes "de andre 
Københavnere;" den indbefatter Mænd ved 
amerikanske Universiteter og Mænd i Forret. 
ninger og paa Landet, kort sagt, den sepræ- 
senterer den københavnske Mellemklasse, 
med er jævn gud, borgerlig Opdragelse, som 
Eegel dygtige Mennesker, der vil fremad 
og er villige til at arbejde for at oaa Maalet. 
Arbejdet tager deres Tid, og de holder sig 
udenfor danske Foreninger, ikke fordi de 
ringeagter dem eller ser ned paa deres Lands- 
fcnænd; men deres daglige Arbejde og lille 
Omgangskreds (oftest blandet Danske og 
Amerikanere) lægger Beslag paa al deres Tid. 

Hvis de er Medlemmer af Poreninger eller 
Kirker, viser de sig sjælden der, er dog altid 
villige til at hjælpe en Landsmand dier et 
godl dansk Foretagende, men vil helst _ 
ilet i Stilhed, og de nærer stærk Tvivl om 
Varigheder af alle dansk-amerikanske Be- 
vægelser. De er hyppig mere interesseret i 
amerikansk end i dansk Politik og læser beg- 
gi Landes Litteratur. De er ikke demonstra- 
tive i deres Patriotisme, men er ikke des 
mindre dybt interesseret i all godl hjemme 
fra og stolte af deres Fædreland. 

Der er naturligvis mange Københavnere 
herovre, som ikke kan henregnes til nogen 
af disse Grupper, men sum el Skema kan [ud- 
delingen dog maaske bi 

Lad mig til slut udtale Eaabet om, at 
l'r« mtidev vil Blaa Bro ov< r de Modsætninger, 
der skiller \nv<- Landsmænd herovre fra hver- 
andre, ;it Bonden maa forstaa Københavne- 
ren, og denne faa Øjnene op for Bondens gode 
si, ler. og hvis mit Foredrag har bidragel til 
al klare Synet for selv nogle ganske faa, da 
skulde uoigen være gladere end 

Deres ærbødige 

PEB ØEN. 



RANDBEMÆRKNINGER TIL PER ORNS 
"SONDERJYDER I AMERIKA." 



I en Anmærkning kalder Redaktionen Bær- 
Sønderjyderne til Svar. Jeg er ikke Søn- 
derjyde; men Tabel af Sønderjylland hører 
til mine tidligste og bitreste Barndomserin- 

de1 's lerjyske Spørgsmaal ' har 

aldrig tabl den Dybde og Klarhed, hvormed 



Kanontordenen fra Dybbol i Aprildagene '64 
indhamrede det i den seks-aarige Drengs 
modtagelige Sind. Som fra i Gaar kusker 
jeg, hvorledes Fader krammede Avisen og 
med noget ubeskriveligt i Stemmen læste 
Beretningen om Rømningen af Dannevirke- 
stillingen. Beskydningen af Dybbølstillingen 
rystede Grunden under vore Fødder der ovre 
paa Fyn, saa vi gik omkring som halvt sø- 
syge. I mere end 40 Aar har disse Erindrin- 
ger klart og bydende mindet mig om, at der 
endnu eksisterer et sønderjysk Spørgsmaal, 
først og fremmest for Sønderjyderne, men 
Ogsaa for os andre Danske, ikke blot saadan 
i det ydre med blodrøde Roser, liljeblege Kin- 
der og visne Forglemmigejer, men noget dy- 
bere, en indre Forblødning, som der ikke tales 
saa højt om. 

Det er dette, sum giver Sonder jyderne deres 
deres Særstilling. Sønderjylland er Dan- 
marks syge Punkt. .Men naar man er syg, 
tænker man forst og sidst paa at blive den 
Sygdom kvit. Kampen mod Følgerne af Am- 
putationen i '64 er Sønderjydernes Arv, som 
de har hævdet bedre end noget andet af 
de underkue. le Grænsefolk. Det er denne 
Kamp, sum ikke alene berettiger, men — ■ sør- 
geligt nok — henviser Sønderjyderne til at 
indtage en Særstilling mellem Danske. 

Per Ørn klager over, a1 Sønderjyderne ser 
mistroisk paa de intelligente Københavnere. 
Hvad er Grunden? I '84 (20 Aar efter Kri- 
var Københavnerne komne saa vidt som 
til det berygtede "Hvad kan det nytte.'" 
Ved den Tid var hos Befolkningen ud over 
Landet det sønderjyske Spørgsmaal saa no- 
genlunde glemt. Kun Grundtvigianerne talte 
Og Bang endnu om, at "de (Tyskerne) har 
endnu det værste tilbage, — for end Lever 
den Gamle af Dage"; og andet saadant let 
Bydende Bragesnak. Men til Trods for deres 
BÆunddiarree fortjener Grundtvigianerne Ros 
for een Ting: Under den lange indre politiske 
Strid var de den eneste Gruppe, sum hu- 
skede paa, a1 der var el sønderjysk Spørgs 

maa! og, i Forbindelse der d, et Spørgsmaal 

om national Selvhævdelse. De huskede, at 

De, I, let var a t Dive. 

Nu mødes vi Udvandrere fra Kongeriget 
og fra Sønderjylland herovre, med vore for- 
skellige Erindringer og Eovedinteresser fra 
Barndomshjemmene. Skal det bebrejdes Søn- 
derjyderne, at de herovre betragter sig ikke 
sum Bigsdanskere, men sum Sønderjyder, med 
deres ejendommelige, noget eensidige Erin- 
dringsbilleder fra deres Hjem, fra det fra- 



UGLEN 



skilte Grænseland, med dets særegne Karnp- 
forhold? Er der noget forunderligt i, at de 
ikke straks falder Københavnerne om Halsen 
og takker dem for det famøse "Hvad kan 
det nytte?" At de holder sig en lille Smule 
mistroisk tilbage fra dette selvopgivende, 
' • evropæisk ' ' blaserte Københavneri, det er 
dog hverken "ulogisk eller historisk set ufor- 
klarligt. ' ' 

Heller ikke er det forunderligt, at disse 
Folk, der kommer fra en Hjemstavn, hvor 
Foreningslivet betød noget og var noget — 
Alvor, nemlig, og Kamp, daglig og aarelang 
Kamp — at de ikke straks føler sig hjemme 
og vel tilpas i vore Foreninger herovre, hvor 
•Grundtonen — saa vidt jeg har kunnet op- 
fange den — er en vis flad "Zynftighed. " 
Denne Tilbageholdenhed fortjener ikke at 
kaldes "et Krav om en Særstilling i Kraft 
af, hvad deres Fædre har gjort, ikke i Kraft 
af, hvad de selv gør. ' ' En saadan Udtalelse 
er mere end uretfærdig, den er ganske taa- 
belig. Man bør ikke bebrejde en Sønderjyde, 
at han er Sønderjyde. 

Først bebrejder Per Ørn de ulykkelige, at 
de ' ' er rendt bort ' ' fra Kampen i deres 
Hjemland; dernæst, at de endnu husker den 
Kamp og i Kraft deraf føler sig særstillede 
som Sønderjyder. Det er vanskeligt at gøre 
Verden, eller Per Øm, tilpas. (Hvorfor er 
forresten de "rendt bort" hjemme fra mere 
end vi andre Udvandrere er det? — Saa længe 
de vedbliver at være Sønderjyder, er de ikke 
"rendt bort.") 

Saa faar dog ogsaa den stakkels Sønder- 
J3 r de en lille Eos af Per Ørn, den nemlig: at 
han er blandt de mest trofaste Danskere, 
naar blot han ' ' f . Eks. gennem Højskolen 
faar Øjnene op for aandelige Værdier. ' ' 

Lad os ikke tale for højt om de aandelige 
Værdier, han specielt skulde trænge til for 
at blive dansk; thi Sønderjyden staar almin- 
deligt fuldt paa Højde med Eigsdanskeren 
i aandelige Interesser. Skulde vi ikke hel- 
lere forstaa det saaledes: Mød — ■ som Høj- 
skolefolket har gjort det — den sønderjyske 
Broder med Forstaaelse af og Sympati for 
hans Særstilling, og han vil komme ud af sin 
Skal og vise sig som en aaben, fri og op- 
vakt Dansker, maaske endog mere dansk end 
du selv, fordi hans daglige Kamp mod det 
fremmede har gjort ham særlig bevidst dansk. 

Det er sikkert lidt taktløst, naar Per Ørn 
giver vore sønderjyske Brødre her ovre til 
Slutning det "Venneraad": ikke at glemme 
deres Fædres Kamp og deres Slægtninges Li- 



delser og at være mere dansk end andre 
Danske og saa videre — . Det forekommer 
mig at være det samme som, naar Per Ørn 
overfor en Mand, der uforskyldt har mistet 
et Ben, vilde minde Krøblingen om, at han 
har et Træben, og at han kun ved at løbe 
stærkere end alle vi andre kan bringe os til 
at glemme den Særstilling, han "gør Krav" 
paa som eenbenet. 

Paa Grund af den indskrænkede Plads faar 

jeg nøjes med disse faa springende Eandbe- 

mærkninger i denne Sag, der iøvrigt kunde 

friste os til en mere indgaaende Behandling. 

THEODOR NIELSEN. 

Los Angeles, Januar, 1909. 



Hvorledes kan vi avertere Danmark? 



Igennem Samemnligninger finder Dansk--Amerika- 
nerne ofte Lejlighed til at kunne paavise Tilfælde, 
hvor deres Erfaring i Amerika kunde komme Dan- 
mark til Gode. Paa mange andre Maader — ■ gen- 
nem Forbindelser, offentlige eller indflydelsesrige 
Stillinger og gennem det rent praktiske Blik — 
kan de avertere vort Land, og hos de fleste er den 
gode Vilje til Stede. "Uglen" bringer nedenfor — 
som en Begyndelse — tre ansete Dansk- Amerikane- 
res Udtalelser om dette Sporgsmaal, og vil fort- 
sætte denne Enquete. Vi stiller Npurgsmaalel til 
alle Danske, der tror at kunne yde Bidrag hertil, 
og beder dem om deres Medvirkning. — Red. 

CHRISTIAN BOTKER, Redaktor af "Revyen," 

Chicago : 

Hvorledes kan vi avertere Danmark? spør- 
ger "Uglen,'" henvendt, maa vi vel antage, 
til Dansk-Amerikanerne, som altsaa maa for- 
udsættes at have en Slags Trang eller For- 
pligtelse i saa Henseende. Vel heller ikke 
uden Grund. Enhver Dansk, der gør sig hæ- 
derlig bemærket, det være sig i den daglige 
Dont eller i videre Forstand, navnlig paa de 
skønne Kunsters eller Videnskabens Omraa- 
der, averterer Danmark, og dette virker igen 
i al Almindelighed til Bedste for Dansk-Ame- 
rikanernes Stilling og Chancer i deres ny 
Fædreland. 

Men helt bortset fra Snusfornuften deri 
har vel de fleste Udvandrere et større eller 
mindre Fond af Hjemlængsel og Kærlighed 
til Fødelandet med dets Historie, Institution- 
er og Folk og ser det gerne berømmet og i 
Fremgang i materiel saavel som i aandelig 
Kenseende. 

Det rejste Spørgsmaal har en lidt merkantil 
Klang, der let fører Tanken hen paa Turist- 
strøm, Eksport og Import, etc., paa hvilke 
Omraader der er Plads og Brug for al mulig 



UGLEN 



:',!: 



Avertering. En anden sikkert betydnings- 
fuld Maade at avertere Danmark paa vilde 
være at gore Amerikanerne bekendt med den 
Sociale Lovgivnings Resultater derhjemme, 
iler samtidig med at avertere Danmark som 
Kulturland maaske i adskillig Grad kunde 
indpode -ede Ideer og tjene som Monstre 
til Efterfølgelse herovre — som t. Eks. Al- 
derdomsforsørgelsesloven, Loven om Statstil- 
skud til Sygekasser, statslaan til Husmands- 
brug, statstilskud til Fagforeningshjælpen til 
arbejdsløse osv. 

Og hvordan skulde en saadan Avertering 
realiseres? Ja, maaske for en Del gennem 
Professor-Udvekslingen, hvis denne ikke bli- 
ver alt for højtravende ''akademisk.'' Eller 
forøvrigl gennem Dansk-amerikansk Selskab, 
i. Eks. ved. al delte gennem en kompetenl 
Publicist derhjem irhværvede Artikler der- 
om, sum i Oversættelse kunde egne sig for 
eel af vore vigtigere amerikanske Magasiner 
eller Tidsskrifter. Eller naturligvis ogsaa 
ni Dansk-, \ nieri kanere me. I den t'ornod- 
iii [udsigt, Ævne, Lys! og Lejlighed ti! at 
foretage et saadanl Arbejde. 

Pudsigt nok, just sum dette skrives, kom- 
mer Chicago "Dail\ News'' ind ad Døren 
med e1 Telegram fra København om, at 
Præsident Roosevelt nærer et stærkt Ønske 
om inden sin Tui til Afrika al lus,,-,. Dan- 
mark og holde Poredrag ved Københavns 
Universitet, hvis han indbydes dertil. "Uden 
al Tvivl,"' hedder det videre, "vil Universi- 
tetet skynde sig at indbyde ham. Minister 
Egan siger, at Mr. Roosevelt ved flere lejlig- 
heder har tilkendegivet den største Interesse 
angaaende Danmarks enestaaende Fremgangs 
maade i Løsningen af sociale ug økonomiske 
Spørgsmaal. 

Han vil da blive et brillant Avertissement,' 
for Danmark netop i den foran paapegede 
Retning. 

CHRISTIAN ROT KER. 



J. P. HOLM, Konsul i Perth Amboy, N. J., Udgiver 
af "Dansk-Amerikaneren": 

li,'. Redaktør! 

Sum Svar paa Dens Spørgsmaal: jeg me- 
ner, at vi i I størst Virkning kan avertere 

Danmark ved at oprette et specielt TURIST- 
BUREAU i Forbindelse med Norge og 

. g e. 
Svejts anvender ikke mindre end lu Hun- 
drede Tusind Francs aarlig her i Staterne 

paa at averter,, sit Lands Skønhed, og Re 
sultatel ir, at Hovedparten af Turiststrøm- 



men fra Amerika glider den forkerte Vej — 
det vil sige, til Svejts ' Bjærge i Stedet for 
til Thorvaldsens Museum, Himmelbjærget og 
Skagen. 

Der skal just i disse Dage afholdes en Fest 
for den danske, den norske og den svenske 
(usandt her i New York. Tier vilde være en 
Lejlighed for d'Hrr. Gesandter til at tage 
det af Dem rejste Spørgsmaal under Over- 
vejelse. Det turde jo være een af vore Re- 
præsentanters Opgaver at vække Opmærk- 
somhed for vore skandinaviske Lande, og for- 
haabentlig lægger de deres Ord i Vægtskaalen 
for, at vi — de skandinaviske Lande — enes 
om at oprette et officielt Bureau med det For- 
maal at avertere vore Lande. Men vi bor 
paa det Punkt — sum fur bemærket — ■ abso- 
lut handle sammen med Norge Og Sverige. 
.1. P. HOLM. 



CHARLES RYBERG. Stifteren af det danske Al- 
derdomshjem i Chicago: 

"Hvorledes kan vi avertere Danmark?" 

Vore dansk-amerikanske Kirker, Skoler, 
Poreninger, Børne- og Alderdomshjem, vor 
dansk-amerikanske Presse og ikke mindst de 
Landsmænd, der har formanet at udrette \i><- 
g( t til Gavn fur deres Medmennesker, er virk- 
somme Averteringsmidler fur vort Fædre- 
land 

God Avertering fur Danmark kan opnaas 
vi d en mere inderlig og stærk Forbindelse 
mellem de virksomme Elementer her ug hjem- 
me, gennem hvilken en gensidig Repræsenta- 
tion veil alle sture, religiøse-, Forenings- ug 
Presse-Konventioner kan tilvejebringes, og 
ved mere almindelig gensidig Repræsentation 
paa amerikanske og danske Kunst- Og Indu- 
striudstillingei*. 

Ved en stum Deltagelse af Dansk-Ameri- 
kanerne i den politiske og kommercielle Ud- 
vikling af Amerika opnaas tusind Lejlighe- 
der til at avertere Danmark; paa samme Tid 

kan vi stadfæste fur de andre Nationei og 
det amerikanske Publikum i sin Helhed, ar, 
den Stræbsomhed, Retskaffi nhed og Hæder- 
lighed, der udmærker us som Agerdyrkere og 
Haandværkere, og som er et Særkende for 
vor Nation, ogsaa vil blive vor Karakteristik. 
om vi deltager i den politiske og kommercielle 
Udvikling af Amerika. 

Vi kan give Danmark god Avertering — 
ug samtidig styrke os selv indbyrdes — ved 
at virk« ^'<>y. at vort Modersmaal udbredes 
og bevares i Amerika. Ethverl Forsøg paa 
at fremme og bevare dansk Kultur i Ameri- 



40 



UGLEN 



ka har en averterende Værdi for Danmark 
og en kulturel Værdi for Amerika. 

Imidlertid tør vi ikke forvente noget ved- 
varende Eesultat af de mange Forsøg, der 
gøres i denne Eetning. Aarsagen maa søges 
i det Faktum, at Amerika NU jo selv er et 
Kulturland, og at vi, de indvandrede Dan- 
ske, kommer ind under Virkningen og Ind- 
flydelsen af den amerikanske Kultur, særlig 
fordi vi — paa faa Undtagelser nær — kun 
har nydt en tarvelig Skoleuddannelse. 

Efterhaanden som vi udvider vort Kend- 
skab til amerikansk Kultur, opvækkes i os 
en Trang til at blive bedre kendt med dansk 
Kultur, Danmark og det. danske Folk; vor 
slumrende Kærligbed til vort Modersmaal 
vækkes, og vi bliver virksomme Avertisse- 
menter for Danmark. 

Men den bedste Avertering, Danmarks ud- 
vandrede Sønner kan give hende, er den, 
vi alle stræber at give vort gamle Fædre- 
land, nemlig — at blive gode, hæderlige og 
virksomme Borgere af vort adopterede Fæd- 
reland: Amerika. 

CHAS. J. EYBEEG. 

Chicago, i Januar 1909. 



ET SVAR TIL HR. IVAR KIRKEGAARD. 



"Uglens" Skribent har fuldstændig 
Ret i sin Fordommeise af de Skralde- 
mænd, der benytter vor Presse som et 
Middel til at kaste deres Misundelses 
og Hadefuldheds Stinkpotter ind i vore 
Hjem og Forsamlinger. Men nævn os, 
naar og hvor en af vore Redaktorer har 
gjort sig skyldig i en saadan Lumpen- 
. hed! 

(Ivar Kirkegaard i "Norden." 
Ærede lir. Kirkegaard! 

Deres ridderlige Forsvar af de dansk-ame- 
rikanske Bedaktører i sidsfje Nummer af 
''Norden" er faldet mig for Brystet; Deres 
Indignation er ikke naturlig, og Deres 
' ' bluff ' ' om at vise Dem ' ' naar og hvor ' ' 
vil "be called." Er det kollegiale Hensyn, 
der bringer Dem til at tage Skjoldet og 
Sværdet fra det rustne Søm og "gange i Le- 
ding" for Dragens Forsvar, eller er det hele 
kun et "gallery play"? 

Vel ved jeg, at ' ' Nordens ' ' Aand altid har 
været spagfærdig og ydmyg overfor de store 
Kolleger, men tillige erindrer jeg, at Fore- 
dragsholder Kirkegaard har tit paa sine 
Tourneer talt stærke Ord imod det samme 
Uvæsen, som jeg paatalte i "Ungdom." 

Ja, selv ' ' Norden ' ; er blevet rød i Kam- 
men, naar noget Blad angreb Dansk-ameri- 



kansk Selskabs Mænd for deres private 
Flirtationer med Ridderkors og andre Ud- 
mærkelser. 

Jeg har altid beundret Dem mest, naar 
De som Foredragsholder sagde Deres Mening 
lige rent ud om vor Presse og vore Forenin- 
ger, og Deres ' ' Halen i Land ' ' og Forsøg paa 
at forsvare den samme Presse, er nærmest en 
Skuffelse for Deres Beundrere. 

Husker De, at et vist Blad angreb Jakob 
Eiis og hans Hustru og krænkede Privat- 
livets Fred, fordi den samme Eiis havde vo- 
vet at rose Eoosevelt ? Var Artiklerne ikke 
"editorials"? 

Husker De et andet Blads Angreb paa 
Halvor Jacobsen paa Grund af et Interview 
i "Ekstrabladet," i hvilket Angreb Artiklen 
blev citeret absolut falsk og misvisende og 
' ' with malicious intent ' ' ? 

Var det ikke ogsaa en "editorial"? 

Dette er kun to Eksempler ud af de mange, 
men de er hændt for nylig og staar derfor 
i frisk Erindring. 

Ærede Hr. Redaktør Kirkegaard! Det er 
lykkedes Dem at bringe Dansk-Amerikanerne 
til at læse et net, fredsommeligt Maaneds- 
blad; som Foredragsholder har De vist, at 
De ikke er bange for at angribe "Dragen," 
— hvorfor er det nødvendigt for Dem at tage 
Stridskøllen ned fra Væggen, fordi jeg gen- 
tog Deres egne Ord, om end maaske med mere 
tydelige og mindre diplomatiske Vendinger? 

Husk paa de gamle Ord, at "Fred er ej 
det bedste, men at man noget vil," og det 
' ' Uglen ' ' vil, er Strid imod alt det, der er 
ondt og slet, alt det, der er smaaligt og 
krybende, alt det, der er aandsforladt og 
taabeligt. 

Naar De næste Gang drager Sværdet og 
lader det blinke i Solen, haaber jeg at se 
Dem i vor Bække imod " Dragen " og for 
Sandhed og Eet. 

Ærbødigst 

PEE ØEN. 



TIL DEN AVERTERENDE: 

Hver Gang en træffende Artikel i "Uglen" 
læses, og Bladet opbevares og læses paany, da kom- 
mer ogsaa Deres Avertissement frem fra Boghyl- 
den. 

Fordum holdt man en Gangerpilt 
at bringe til Omverden Bud — 
nu er en "Ugle" nok saa snildt 
og ser nok saa paalidelig ud. 

En averterende i "Uglen" er som en populær 
Forfatter — de bliver begge læst. 



UGLEN 



41 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor. 

WILLIAM FISCHER. Manager. 

BRANCH OFFICES: 
San Francisco: 494 Fourteenth Street. 
Oakland: 2106 Adeline Street; E. Rose, Manager. 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Francisco: 1 Ford Street; William Fischer, 

Mill!,! 

Issued the 15th of each month. $1 per year 
A.LAMEDA, 15\ Februar L909. 

Vort Sprog — det blev vel misbrugt tit 
ved Mad og Gildes Bord ; 
men dog tor vi bekende frit : 
vort Sprog er ns vor egen Mo'r — 

hun tændte Tankens forsti" Gnist, 

som slukkes ej. fur Hjertets Brist 

med Læbens sidste Ord: 

ou staar det Sprog kun grumme lidt 

' Rang blandt denne Jords, — ■ 

vi lærer aldrig, aldrig et, 

som vi har lærl vor Mor' s' 

( Holger Drachmann.) 

Hr. William Fischer er fra l. Februar knyttet til 
"Uglen" som Forretningsfører for Bladet. 

UDGIVERNE. 



PROFESSOR-UDVEKSLINGEN 

MELLEM DANMARK OG U. 



S. 



''Folen'' haaber, a1 de leste af dens Læ- 
sere er bekendt med denne Sags Eistorie, 
og ønsker ikke at berøre den mindre takt- 
fulde Strid, som Sagen vakte mellem Dansk- 
amerikansk Selskab og en vis Del af vor 
Presse; heller Lkke ønsker vi at berøve nogen 
Mand eller Kreds af Mænd Æren for Arbej- 
det; men vi vil forsøge at behandle det vig- 
tigste Punkt i Sagen: dens Betydning, — et 
Punkt, sum er blevel stedmoderlig behandlet 
under alle disse energiske Bestræbelser for 
al blive indskrevel som den eneste, lovlige, 
al Æren tilkommende Padder til den nyfødte. 

Vi vil ikke nægte, al den Padderstrid har 
været lærerig og vil maaske en Gang give 

"Nikotin" .Emnet til en Revysang, men 

denned ei ogsaa all sagt. 



Fra et videnskabeligt Standpunkt kan Sa- 
gens Betydning ikke vurderes for højt. Det 
er af den allerstørste Vigtighed, at Videnska- 
ben bliver saa international som mulig, at 
de lærde Mænd i de forskellige Lande lærer 
hverandre at kende og arbejder Haand i 
Haand; thi denne Arbejden "in teams" har 
givet storartede Resultater i de sidste 20 — 30 
Aar. Ligeledes er det udmærket for et Uni. 
versitets Studenter at komme i Berøring med 
saa mange lærde Mænd som mulig og at for- 
staa de Tanker og aandelige Bevægelser, der 
rører sig over alt i Verden. 

Den geografiske Nærhed mellem de nordiske 
og tyske Universiteter har haft den aller- 
storste Betydning for Videnskaben baade i 
Norden og i Tyskland og har i international 
Henseende gjort niere end noget tindet til at 
misledte de Misforstaaelser, som vore Krige 
har skabt i Fortiden. I Længden kan en 
Mand ikke hade et Land, fra hvilket han 
modtager de dybeste aandelige Indtryk. 

Professor Lorentzen har sikkert først haft 
for Øje: den rent videnskabelige Betydning 
— og Skabelsen af en skandinavisk-ameri- 
kansk Udveksling er kun en naturlig Kon- 
sekvens, som vi vidste maatte komme,, naar 
kun den, videnskabelige Side kom i Forgrun- 
den. Dette at gore Sagen til en dansk, en 
svensk idler en norsk Folkesag, er aldeles 
latterlig, men nødvendig, hvis det skal lykkes 
en enkelt Forening, Blad eliter Kreds af 
Mænd at bevare Æren af at være den eneste 
oprindelige, uomstridte Fadder til Barnet. 

Nu er Spørgsmaalet: kan denne Sag faa 
en folkelig Betydning ogsaa, og kan vi Dan- 
ske gøre noget til at give denne Bevægelse 
et nationalt Mærke? Og dertil maa vi svare: 
kun indirekte og i Aarenes Løb vil den folke- 
lige Betydning vise sig, og jo mindre vi brin- 
ger vor nationale Ærgerrighed i Forgrunden, 
jo mere gavner vi Sagen. 

Der er ikke Tvivl om, at naar vore vorden- 
de Sagførere, [ngeniører, Professorer, Læger 
og andre universitets-uddannede kommer i 
Berøring med de bedste Kræfter hjemmefra 
og faar øjnene aabnet for den danske Kultur, 
da vil vor Stilling som Dansk-Amerikanere 
herovre blive højnet og mere respekteret; 

men det maa k me gennem en naturlig 

Udvikling og ikke forceres ved kunstige Mid- 
ler. Bevægelsen maa komme som en naturlig 
Trang fra Videnskabens Side til internationll 

Samarbejde, Og patriotiske Følelser Og Be- 
stræbelser kan Let virke forstyrrende. 

Derfor er det megel klogt og korrekt af 



42 



UGLEN 



Professor Lorentzen at gøre Sagen til en 
skandinavisk-amerikansk Udveksling, og sam- 
tidig vil den naturlig blive et Led i den store 
europæisk-amerikanske Udveksling, som alle- 
rede er i fuld Gang. Vi kan selvfølgelig kun 
være glade over at se vort Fædreland komme 
ind som et Led i den samme Bevægelse og 
tvivler ikke om, at det, at Lorentzen er 
dansk, er en af Drivfjedrene i lians Arbejde; 
men en Folkesag er det ikke og bør det ikke 
være. 

Derfor maa alle de ærede Faddere, som har 
ladet sig indskrive i Kirkebogen, hellere tie 
stille for Fremtiden, glemme alt om den Sølv- 
ske eller det Bæger, som de tænkte paa at 
give Barnet, og kun overlade det til sin na_ 
turlige Udvikling under dets Faders, Viden- 
skabens, Ledelse. Vi tvivler ikke om, at vi 
i Tidernes Løb vil se vort Sprog og Litte- 
ratur repræsenteret paa en værdig Maade 
ved alle amerikanske Universiteter, og lige- 
ledes haaber vi, at Danmark vil faa Øjnene 
op for alt, hvad der dur i Amerika, men det 
vil tage Aartier, og Virkningen af denne 
Bevægelse vil kun langsomt, men sikkert spo- 
res herovre og hjemme. 



Endelig er Stormen brudt løs; al den inde- 
klemte Sparsommeligheds- 
D, B. S. trang og Smaalighed har 

KONVENTION. faaet Luft. I to Aar har 

Østens og Mellemstaternes 
Smaaborgere brudt deres Hjærner med det 
Spørgsmaal: hvorledes skal vi spare de Pen- 
ge, det koster D. B. S. at gaa til Fresno? 

Endelig har de bestemt sig til, at hele Kon- 
stitutionen nu forandres, og to Forslag om 
D. B. S. 's Inddeling i Distrikter er udsendt 
til Logerne for Afstemning. 

Ved sidste Konvention kom Spørgsmaalet 
om Inddelingen i Distrikter op, men ingen 
havde større Tanker om det end at sende det 
til en Komite, der begravede det uden Lig- 
tale eller Sang. Det alene burde være Bevis 
nok for, at D. B. S. som Helned ikke var 
gunstig stemt for denne Plan. 

Men i deres ledige Timer begyndte Smaa- 
borgerne at regne ud de mange Tusind Dol- 
lars, denne Konvention vilde koste, og jo 
mere de regnede, des større blev Summen; 
først var det 25,000, saa 30,000, og nu til 
Slut 38,000; før vi bliver færdig med denne 
Diskussion, tænker vi, at Udgifterne vil blive 
beregnet til mindst $100,000, naar Renter og 
Renters Rente af den mulige Besparelse tages 
med. 



Paa samme Tid kom Beregningerne ved Di- 
striktskonventionerne til at blive lavere og 
lavere, saa man tilsidst naaede det Resultat, 
at naar de Delegerede ikke benyttede Jærn- 
banen, men kørte med de gamle brune over til 
Nabobyen og holdt Konvention, saa vilde det 
hele i Grunden ikke koste D. B. S. noget. 

Desværre er Østens Forslag udsendt paa 
ulovlig Maade, saa at vi kan ikke have den 
Fornøjelse at stemme paa det, og Chicago 's 
Forslag har faaet en kold Skylle i det lille 
Forord, som den eksekutive Komite har givet 
det, saa der er Mulighed for, at disse Brødres 
Hjærner maa igen gøre lidt Ekstraarbejde i 
Retning af et nyt Forsøg. 

Hele Sagen er i Korthed denne: der er 
ingen, der for Alvor ønsker en Inddeling i 
Distrikter; men der er ikke saa faa, der gerne 
Adl bryde det Ldfte, som de gav Vesten ved 
sidste Konvention, og deres "gray matter" 
kan ikke finde paa noget levende Raad uden 
denne vidtløftige, uretfærdige og upopulære 
Distriktsinddeling. 

Logen i Fresno har i en Rundskrivelse paa- 
vist de fleste Skavanker ved Distriktsindde- 
lingen og har vist, at Udgifternes Beregning 
er bragt op til en hysterisk Højde, som de 
nøgne Tal hurtig kan bringe ned. 

Den eksekutive Komite har ved denne som 
ved mange andre Lejligheder foretaget sig 
noget meget mærkværdigt; først erklærede 
den højtidelig i Rundskrivelsen af 9. Novem- 
ber 1907: "at der kan ikke lovlig vedtages 
nv Paragraffer og Afdelinger til Konstitu- 
tionen uden ved en lovlig sammenkaldt Kon- 
vention"; nu stiller den baade ny Paragraf- 
fer og Afdelinger til Afstemning ved Refe- 
rendum, og for at gøre Forvirringen komplet 
giver Komiteen den et Forord, der siger: vi 
har sendt dette Forslag ud for at undgaa 
Vjriøvl, men for Guds Skyld: stem det ned. 

Er det ikke snart paa Tide, at en stor For- 
ening som D. B. S. faar en Overbestyrelse, 
der kender Lovene og ikke giver een Fortolk- 
ning i 1907 og en anden — ■ stik modsat — i 
1909, og at Logerne lærer at bøje sig for de 
Løfter og Beslutninger, der bliver vedtaget 
ved Konventionerne? 

Det er forbavsende, at saa dygtige Mænd 
som Chris Nielsen i Chicago og Søren Iversen 
i New Haven ikke har kunnet se klarere og 
niere ud i Fremtiden; thi uden at være Pro- 
fet, tror "Uglen" sikkert, at en Distrikts- 
inddeling i Løbet af faa Aar vil splitte D. B. 
S. i lige saa mange Foreninger, som der bliver 
Distrikter, og den nuværende Overbestyrelse 



UGLEN 



43 



har vist sig for svag og vankelmodig til at 
være det Led, der kunde knytte disse Distrik- 
ter sammen til et stærkt Hele. 



"Pioneerens rejsende Agent er fornylig an- 
kommen her til Kysten og er 
Vore Sofusser. af "Bien" bleven modtaget 
med Glædesfanfarer. Der har 
altid været en stærk aandelig Tilknytning 
mellem de to Organer, men "Pioneerens" 
idelige Indgreb paa "Biens" Agurkebede 
har hidtil forhindret de to Sofusser fra at 
medes i broderlig Forstaaelse. Der er vir- 
kelig noget patetisk i den lokale Sofus ' Glas- 
Se. Forskræmt af "Uglens" første Skrig 
falder han sin gamle Ulivsmand om Halsen 
og giver ham frit Lejde til sin Urtehave, ug 
hvad deri er. Vil han igennem en saa roren- 
de Tillidsfuldhed appellere til store Sofus' 
Ædelmod? Eller skulde det være Korell, 
der er gaaet fra Koncepterne .' Hvis den Fan- 
fare har lydt. medens vor egen Sofus har væ- 
ret paa Rejse, niaa der have vanket til Sekre- 
tæren ved Hjemkomsten. 



Kong Frederik holdt en Nyaarstale, i hvilken 
han fremhævede det 
TC NATIONAL svundne Aars ulykkelige 

ULYKKER. Begivenheder i Danmark, 

nemlig Alberti-Affærer og 
Gravplyndringen i Roskilde Domkirke. Det 
er unægtelig beklagelsesværdigt, at Alberti 
ikke havde Udsyn og Omløb nok til at for- 
hindre den sidstnævnte Ulykke ved selv al 
negle Kransene. Hans lirede Ryg kunde baa- 
ret det med, og vi vilde ikke have oplevet 
den Tort, at ogsaa de uerstattelige Klenodier 
skulde ende i Hullet. Men apropos! den Gen- 
darmkone — hende med den tine Næse — 
burde virkelig have Fortjenstmedaille. Thi 
indstilles hun herved. 



Der er andre triste Omstændigheder, som 
Kongen ikke berørte i sin Ny- 
DAARLIGE aarstale — deriblandt den aar- 
TIDER lige Vinter-Arbejdsløshed, som er 

mere trøstesløs end tidligere. 
"Baade Tal og Ord er overflodige for at vise, 
hvor mægtig Arbejdsløsheden er i Vinter," skri- 
ver Ekstrabladet. "Den taler sit kraftige, hen- 
synsløse Sprog i Hverdagens Liv — Virksomhe- 
derne ligger stille, ug paa Graderne ser man kraf- 
ie Folk, der ikke kan faa Be- 
jl Ise. 
Vil man endelig benytte Talb 



regner, at der for Tiden gaar mellem 17-18,000 
Mand arbejdslose hele Landet over. Heraf falder 
11-12,000 a*lene paa Kobenhavn. Skiferdækkernes 
Fagforening tæller 10 Medlemmer, heraf var de ni 
arbejdslose. Af 80 Stukkatorer var 70 arbejdslose, 
af 1,430 Bygningssnedkere var 884 arbejdslose, af 
1,550 Murere: 1,000 arbejdslose, af 1,426 Tøm- 
rere: 803 arbejdslose os. osv." 

Overalt samles der ind og anvises Midler 
til at lindre Noden. Københavnerne er u- 
frættelige i deres Paahit for at hjælpe og 
bøde paa det van-ste: Samaritaner, Friskole- 
boms Bespisning, Hjælp til Selvhjælp, Aktie- 
tegning for fattige Børns Underholdning, al- 
mindelig Landssubskription, Benefice-Forestil- 
linger osv. osv. 

Dei er ikke for gode Tider herovre; men 
her er dog Velhavere nok, og skulde disse Op- 
lysninger bringe en og anden i et "bene- 
volent'" Lune, saa har de opnaaet deres Hen- 
sigt. 



Hr. N. Christensen har andet Steds i Bladet 

henvendt sig i djærve Ord til 

KVINDEN. 'len danske Kvinde i Amerika. Vi 

ved, der er adskillige stærke, 
kloge og prægtige danske Kvinder herovre, 
om end de maaske som Regel ikke søger For- 
eningsliv eller Danse. Tuhuh! kom frem af 
Jert Skjul. 



kan de kun 



bidrage lil al g5re Billedel endnu inorkere. Man 



Edgar Poe, den ene af Amerikas tre Dig- 
tere, havde sin 1 00-Fødselsdag den 19. Ja- 
nuar; men da havde han rigtignok ligget 
i sin Grav i 60 Aar. Han skrev ganske dej- 
lige Ting, men var — selv som Digter be- 
tragtet — abnorm i sit Liv. Hans ejendom- 
meligste Digt, "The Raven, ' vilde Uglen 
gerne gentrykke, men har ikke Plads dertil, 
og forudsætter desuden, at det er kendt af 
Folk. Vi hidsætter Johannes Jørgensens kor- 
to Essay: 

"Poe elskede det usædvanlige, det overordent- 
lige, Gaaden, Underet og den Skonhed, der er over 
al Forstand. Han yndede at skildre Sjælelivets 
Undtagelsestilfælde, de uhyggelige Drommes Mare- 
ridt, den uafvendelige Undergangs Rædsler, Dods- 
angsten og de Kvaler, den levende begravede lider 
under. Han elskede alle sære, usædvanlige Sinds- 
tilstande, Ensomhedens Angst, Opiumsrusens For- 
virring, de perverse Indskydelser i Viljen. Han 
begærede at smage alle sjældne og besynderlige 
Frugter paa Livets Træ." 

Poe var den symbolistiske Digtnings Fa- 
der. I Europa har han fundet mange Di- 
sciple, deriblandt Paul Verlaine og vor egen 
karakteristiske Johannes Jørgensen. 



44 



UGLEN 



FRA KORRESPONDENTERNE 



I de sidste to Aar har Loge Nr. 67 af D. B. S. 

arbejdet energisk paa at samle Penge 
FRESNO. til den forestaaende Konvention, og 

Resultatet i 1910 vil sikkert vi 
at Arbejdet ikke har været gjort forgæves. Til 
næste Efteraar vil Forhandlingerne med Jærnba 
nerne begynde, og hvis vore Forhaabninger reali 
seres, vil vi se den storste dansk-amerikanske For- 
samling, som nogen Sinde har været afholdt i U. S 
her i denne lille By. Tillige har Komiteen tænkt 
paa at invitere de bedste Repræsentanter for alle 
de forskellige dansk-amerikanske Selskaber og Ret- 
ninger til at mode her, og ved et stort Folkemode 
i Recreation Park vil de alle faa Lejlighed til at 
bringe deres specielle Sag for Folket og dets Re- 
præsentanten.'. 

Breve fra Venner i Østen og Mellemstaterne en- 
der næsten altid saaledes: "Selv om jeg ikke bliver 
valgt til Delegeret, kommer jeg alligevel til Fresno 
i 1910." 

Som den eksekutive Komite ganske rigtig be- 
mærkede: der vil komme mindst 4,000 ny Medlem- 
mer ind i D. B. S. ved Hjælp af de Mænd, der har 
Delegat-Aspirationer i de forskellige Loger, og der 
vil kun blive een Plads, hvor Embedet ikke vil 
blive efterspurgt, -og det er her i Fresno ; alle Bro- 
drene vil faa for travlt til at være Delegerede. 



Overmarskal R. Thrane blev saa indtaget i Fresno, 
da han var hernede med Overbestyrelsen for Dania, 
at han for det forste giftede sig med en Fresno- 
Dame og for det andet nyttede herned. 

Efter den elskværdige Maade, hvorpaa den lokale 
Dania-Afdeling behandlede Overbestyrelsen kan man 
slet ikke undre sig over, at Thrane "got stuck on 
the place." 



I den berygtede Sag, Overbestyrelsen kontra for- 
henværende "Thor" a'f Dania, er der blevet "filed 
a complaint," "filed a demurrer," "the demurrer 
was argued" and "the complaint is amended." Ef- 
ter at disse Fiksfakserier er gaaet for sig en Snes 
flere Gange, vil Sagen maaske komme til "trial." 
I Mellemtiden er Pengene og Bogerne beslaglagde, 
og den Side, der endelig vinder om 20-30 Aar, 
naar Sagen er afgjort i Hojesteret, vil blive saa rig, 
at den vil bygge en flot dansk Foreningsbygning 
i Fresno, hvis da ikke Sagforerne opsluger det hele 
i Honorar i Mellemtiden. 

Tænk, hvor morsomt det vil være for vore Borne- 
bom at læse i Aviserne om den endelige Afgorelse 
af denne "celebre" Retssag. 



Uglspil har været i mange danske Kolonier, og 
altid næsten — forladt dem med saa mange daarlige 
Erfaringer, at han endnu ikke begriber, hvorfor 
han i al Verden ikke for længe siden har bosat sig 
mellem Halenegere. Thi disse faa Undtagelser kan 
man, Fanden brodere mig, ikke redde Situationen 
med.' 



De kæro Landsmænd. 

Naar Uglspil en sjælden Gang kommer til en By, 
hvor der kun findes een Dansk, 
LOS ANGELES. ja, saa forlader han straks By- 

en og lader "den eneste ene" 
leve videre som en ubemærket Repræsentant for 
en Nation, hvis Born næsten altid viser deres svage- 
ste Sider udenfor Moderlandets Grænser. 

Men kommer Uglspil til en By, hvor der er dansk 
Koloni i storre Begreb, ja, saa hænger han Skiltet 
ud og lufter sig i Klyngen. — 



en dansk Koloni minder nærmest om en 
lille, hyggelig, pæredansk Landsby, hvor Hunde og 
Katte maa regnes med for at opnaa et Anstrog af 
Intelligens, og hvor Befolkningen lever stærkt ad- 
skilt ved et gennemfort Kastevæsen, der kun mildnes 
en Smule paa Kongens Fodselsdag og Sommermar- 
kede:. 

Herovre er de himmelske Dage de faa Baller eller 
en dansk Kunstners Visit. Men saadanne Dage er 
ogsaa uforglemmelige! 

Tænke sig! at faa Lov til at tale tre Ord med 
Mrs. A., der fra kobenhavnsk Sladredorte har svun- 
get sig op til at blive: eget Hus, og en Mand i en 
indbringende Stilling. — ■ 

Eller faa et naadigt Smil af Mrs. B., der efter 
strenge Aar, sammen med sin Knoldesparker, nu 
er kendt for at være den ledende Aand i Musik- 
foreningen "N. W. Gade." 

For ikke at glemme Mr. C, der er kommen saa 
vidt, at han en Gang hvert tiende Aar kan anvise 
en Landsmand en Plads, der desværre altid er op- 
taget. 

Eller Mrs. D., der har faaet et Piano, men hvis 
Mand ser ud, som Regningen vilde genere ham til 
hans Dodsdag. 

Ja, det er vidunderligt, saadan nogle Gange om 
Aaret, lovligt og ugenert, at kunne sprælle i de 
finere Danskes Kolvand, de finere Danske, der jo 
ellers kun modes i smaa udvalgte Klikker, hvor den 
kære Næsten saa faar sig en ordentlig Overhaling. 

Javist er det herligt, — og Pokker i Vold med 
de væmmelige Individer, der ikke forstaar at paa- 
skonno det. 

Men tide omkring — hist og her — findes nogle 
gode danske Mænd og Kvinder, der — til Tider — 
tænker sig trætte over sligt et latterligt Sammen- 
hold — eller rettere — ikke Sammenhold. 

Er det virkelig saa svært at faa ind i Hovedet, 
at man som Dansk har en Pligt at udfore i et frem- 
med Land? Eller er det saa forfærdelig nemt at 
glemme, at man er Dansk, blot man kan betale sin 
Husleje og faa gode Klæder! 

Naar Danskerne er samlede, er Hjerteligheden 
kold, Gensynet stumt og Forstaaelsen fjærn. En- 
hver vander sine egne Levkojer og bryder sig Pok- 
ker om Næstens Spidskaal. 

Det forekommer Uglspil saa rent naturligt, at 
hvor Danske modes, maatte alle komme. Hvor 
kunde ikke disse Sammenkomster blive rige og 
stærke. Og hvilken glædelig Nytte kunde ikke de 
Unge — ■ fodte herovre — faa ved at komme meget 
sammen med Folk af deres Fædres Nationalitet. 

Men Danskerne glemmer sig selv, og deres Born 
er ikke mere Danske end en amerikansk Whiskey I 

Og trods det ser Uglspil, at der stadig er Dan- 
skere, som gennem alt Slags Arbejde og Anstrengel- 
ser gor deres Bedste for dansk Forstaaelse og Sam- 
menhold. 

Maatte Lonnen ikke blive for ringe. 

UGLSPIL. 



UGLEN 



45 



NIKOTIN OM REVYER. 
Jeg er i Færd med at skrive en Revy; ikke fordi 
det er min Livret, men fordi 
SAN FRANCISCO ingen anden hersteds kan gore 
det, og der skal jo nogen til 
det værste. Revyen er den litterære Genre, der 
udæsker al værdig og korrekt Hæderlighed til be- 
rettiget Kritik, og jeg er mig fuldtud bevidst, at 
den bringer mit borgerlige Omdomme ind paa Skraa- 
planet til en Afgrund, hvorfra man ikke kommer 
helskindet tilbage. For at lappe lidt paa Vunder- 
ne, skjuler jeg mig under Anonymitetens Slor og 
pointerer derved, at jeg hader det onde i mig selv 
og nodig vil slaas i Hartkorn dermed. Jeg har 
skrevet Revyer for de Danske i San Francisco, siden 
jeg kom dertil tretten Aar tilbage, og hver eneste 
af de syv, som jeg vedkender mig Faderskab til, 
betegner en Trængselsperiode i mit Liv. Der er 
ikke Tvivl om, at al Ugerning bærer Straffen i sig 
selv. 

Dette er en Selvbekendelse: en forstokket Synders 
frivole Forsog paa at skildre sit forfejlede Livs 
Misligheder: under Bravadoen er der et blodende 
og forpint Sind. Man skal ikke spille Halloj med 
Borgermusikken. 

Jeg er gaaet Glip af alt, hvad der gor Livet værd 
at leve: Omgang med Noblessen i vort lille Samfund, 
Protektion, Foreningsindflydelse. de fleste af de 
gratis gode square meals — end ikke saa meget 
som et Ridderkors er der faldet i min Turban. 

Og jeg vilde dog saa gerne være Ridder og pæn 
og agtværdig, saa der en Gang kunde staa i min 
Nekrolog: en Mand af vor Midte, en stræbsom Bor- 
ger, agtet Familiefader og bramfri Natur, der gjorde 
godt i Stilhed — bævv! 

Der falder en Taare paa Papiret, og Forsoren- 
heden svigter mig. "Her er jeg," som det hedder 
i en Replik af 'Den glade Enke,' "men hvor er 
Fædrelandet '.' ' 

Der er i de fleste Mennesker en Jekyll og en 
Hyde. Under mit Pseudonym skjuler sig en Person, 
som jeg til enhver Tid vil nægte at drikke et Bæger 
med — ■ og ham har jeg Ansvaret for! 

Derfor er det gaaet mig saaledes i mit Liv, at 
hvad godt og ædelt, mit bedre Jeg har tilsigtet, har 
mit fule Jeg forskertset. De rige og svulmende 
Tanker, der fyldte mig i de beaandede Stunder, 
fandt Udtryk i forvrængede og udfordrende Ord. 
Jeg skrev en Gang et Kor, i hvilket det hed: 
''Every one who goes to Helga, 
goes for fifty years.'' 

Refrænet skulde antyde det foryngende i at være 
Medlem af Foreningen Helga ; men de uskyldige 
Born slugte den sidste Stavelse i Ordet "Helga" 
og fremkaldte derved en beklagelig og ikke tilsigtet 
Nikotinsk Flabethed. 

Jeg foler mig stemningsbeslægtet med Hostrup, 
der vilde brænde sine Ungdoms-Komedier, da han 
fik Præstekald. Sans comparaison, forstaar sig. 
Der skinner Sol over Gade og Sti, og alle Men- 
nesker er glade og gode. Myrerne lokkes ud af 
Vinterhiet og piler travle over Fortovets Stenfliser. 
Og jeg gaar forbi en Dansker, om hvem der kun 
spclrges godt. Han beskæftiger Landsmænd i sin 
udstrakte Forretning, er hjælpsom og brav og rig 
og rund og tilfreds med Verden. Og jeg ser, at 
han sætter sine Fodder forsigtig for at undgaa at 
Søndertræde de smaa Myrer. Da synes jeg, at 
alt er saa smukt og saa rent og saa rigtigt, og jeg 
foresætter mig at vælge denne Mand som Type for 



et Digt, der skal bryde ny Baner ved at æstetisere 
Forretningsman den, paa hvem saa megen 
Livslykke beror. — ■ 

Ak! — Et eller andet Sted flyver Asken af denne 
Inspiration ; men et tredje Sted ligger et losrevet 
Blad med disse Ord: 

I Charleys Cafe 

kan du gerne forlange en Bolle til Te 

eller osse en friskbagt Brijosse 

eller en Doughnut maasko 

fra i Fjor, fra i Gaar — 

det er ligefedt, naar 

du blot tar, hvad du faar — • 

du skal ta, hvad du faar, din Tosse! 

Jeg skriver paa min ottende eller niende 
og skal igen fornægte det bedste i mig selv. 
som Hofnarren lave Vittigheder og være nærgaaende 
paa det respektable Samfunds Bekostning, medens 
hver en Fiber i min egentlige Natur er en Harpe- 
stræng, der dirrer med dybe, stærke Toner. 

Skal atter staa frem foran Tæppet, Haand i Haand 
med den fortræffelige Instruktor, og takke for det 
tusindbragende Bifald. Takke og smile, mens det 
hulker i min Barm. 

Vinder jeg endnu en saadan Sejr, saa er det ude 
med mig — færdig med fyrre! 

NIKOTIN. 



Revy 
Skal 



DEN DANSK-AMERIKANSKE 

DAG I AARHUS. 



Der arbejdes nu fra Dansk-amerikansk Sel- 
skabs Side ivrigt paa Programmet for den 
Fjerde Juli paa Udstillingen i Aarhus. Pro- 
grammet lægges til Rette med det Formaal 
for Øje at bringe Danske hjemme en nærmere 
Forstaaelse af Dansk-Amerikanernes Liv og 
Fa^rden og deres ny Fædreland, samt give de 
besøgende Dansk-Amerikanere Lejlighed til 
at fejre en virkelig smuk dansk-amerikansk 
Fest paa deres gamle Fædrelands Jord. 

Foruden en Kantate af Ivar Kirkegaard 
med Musik af Carl Busch, vil der blive flere 
Foredrag af kendte Dansk-Amerikanere og 
af et Par af Danmarks ansete Mænd. Huj 
skoleforstander ('lir. Bredsdorff, Roskilde, 
har lovet at ville tale over Emnet ' ' Udlæng- 
sel," og en anden kendt Dansk vil tale om 
' ' Hjemlængsel. ' ' Forfatteren Carl Hansen, 
Tyler, Minnesota, holder Foredrag om 
' ' Dansk-Amerikaneren paa Prærien, " og et 
Par af de andre Emner bliver "Dansk-Ame- 
rikanerens Historie i korte Omrids" samt 
' ' Dansk- Amerikaneren i Byerne. ' ' Desuden 
et amerikansk Foredrag ' ' The Winning of 
the West." 

Den amerikanske Gesandt i Danmark, Dr. 
Egan, har modtaget Selskabets Indbydelse 
til at komme til Stede og tale. 



Idelig Tagdryp huler Stenen. Stadig Avertering 
"Uglen" sætter Spor. 



46 



UGLEN 



DEN DANSKE KVINDE I AMERIKA. 



I Almindelighed indtager den danskfødte 
Befolkning i Amerika en meget beskeden 
Plads. Naar en Sag de'r skal forhandles, 
høres altid kun Mandens Stemme. Hvor er 
den danske Kvinde i de alvorlige Spørgs- 
maal? 

I Hjemlandet søger Kvinden gennem en 
kraftig Kamp at faa lige politisk Eet 
med Manden. Det er da ogsaa lykkedes 
Kvinderne hjemme at faa kommunal Valg- 
ret. 

Her i dette fri, forjættede Land — det 
Land, som den unge danske Kvinde drømte 
om, det Land, hun drog til fyldt med lyse 
Forhaabninger om noget højere og skønnere, 
noget virkeligt paa Oplysningens og Frem- 
skridtets Omraade — her skuffedes hun. 

Det er særlig de danske Kvinder, der unge 
forlod Danmark i Slutningen af Firserne, da 
den første Kvindebevægelse for Alvor be- 
gyndte, og de, der i de senere Aar, da Kvin- 
debevægelsen krævede ved Lov almindelig 
Stemmeret, jeg henvender mig til. Her er 
Frihedens Symbol en Kvindeskikkelse. Men 
den Interesse, der syntes at besjæle den dan- 
ske Kvindes Kamp hjemme, — mangler den 
ikke her? I det bestaaende Foreningsliv er 
Kvinden og Manden separerede — Gud ved, 
hvorfor — i to forskellige Afdelinger efter 
amerikansk Mønster. 

Jeg ved, der er mange intelligente Kvinder 
kommet herover ■ — ■ de, der har lært "det 
lidt, jeg kan, og det lidt, jeg vil," men hvor 
er de nu? Er de maaske alle havnede i 
Ægteskabets lykkelige Havn, saa deres hus- 
lige Pligter optager al Tid og Tanke? 

Nej, man finder dog, at nogle har Tid til at 
deltage i det bestaaende gamle, forslidte 
Foreningsliv, hvor Formaalet kun er For- 
sørgelsesberettigelse i Sygdom, Død og Be- 
gravelse. Er der ikke højere og bedre Ting 
at vii'ke for selv indenfor Danskhedens snæv- 
re Grænse? Man træffer den danske Kvinde 
ved Baller, "Whistpartier, Kirkemøder o. 1. 
I de store Spørgsmaal er hun en stum Person 
— • i Pressen er hun aldrig nævnt. 

Har virkelig den danske Kvinde i Ameri- 
ka intet at virke for? ingen Stræben, intet 
Sejrsbegær, ikke et Ord at skulle have sagt 
i Verdensspørgsmaalet: Kvindens politiske 
Ligestillelse med Manden? 

NIELS CHRISTENSEN. 

Alameda, Cai., 22. Januar 1909. 



VEJEN TIL SUKCES 



"Uglen" har henvendt sig til mange Danske, der 
som man siger, har gjort det godt i Amerika: 
"self-made men," der har arbejdet sig frem fra 
bar Bund til Velstand og Uafhængighed, og "Ug- 
len" har bedt dem fortælle Verden i Almindelig- 
hed lidt om den Metode, de anvendte i Kampen 
mod de store "odds." Vi præsenterer i nærvæ- 
rende Nummer fire kendte San Francisco-Danske 
og vil i de folgende Numre fortsætte med at samle 
Erfaringer ogsaa fra andre Steder i Amerika end 
San Francisco alene, indtil det vil gaa op for enhver 
energisk og dygtig Dansker, der læser "Uglen," 
at ogsaa han kan gore Kunststykket — og gor det. 
— Eed. 

A. G. BIRCH, i tyve Aar Medindehaver af 
Lovbog-Firmaet Bancroft-Whitney Co. 

Tab ikke Hovedet, om Vinden en Stund 
blæser den forkerte Kant. Styr mod dit 
Maal med en sikker, rolig, jævn Vedholden- 
hed, og du vil naa frem. Ikke for mange 
Svinkeærinder, thi de er gerne Tidstab og 
Tilbagegang. Er dit Arbejde værd at ud- 
føre, da er det ogsaa værd at udføre saa godt, 
som du formaar, og sæt ikke Erhvervelsen 
af Mammon som det højeste 



N. C. MORTENSEN, i atten Aar i Møbelfor- 
retning. 

For tyve Aar siden gjorde jeg min Debut 
paa Forretningslivets Omraade ved at aabne 
en Restauration paa Second Street i San 
Francisco. Min Driftskapital var tyve Dol- 
lars. I Begyndelsen kunde- et Køkkenbord 
og fem Stole akkommodere Gæsterne, men 
da Søgningen steg — de holdt af min Hus- 
trus Kogemetode, og vi gav store Portioner 
— ■ lavede jeg et større Bord med en Fjæl 
over et Par Øltønder, og det blev ogsaa be- 
sat. I Løbet af tre Maaneder havde jeg ud- 
videt og bespiste 85 Personer daglig til 
Lunch. Jeg skylder mit Held den Omstæn- 
dighed, at jeg holdt paa det generøse og altid 
gav mine Kunder lidt bedre, end de ventede. 
Det samme Princip har jeg siden fulgt. Har 
tit givet en Nickel ud og faaet en Dollar til- 
bage paa den Maade. Og der er en anden 
Ting, J e g nar gennemført: Naar jeg i en 
snæver Vending har maattet laane Penge, 
har jeg altid tilbagebetalt Laanet paa Klok- 
keslet, om jeg saa end har maattet laane et 
andet Sted for at kunne gøre det. Bryd al- 
drig et Forretningsløfte. 



UGLEN 



JACOB PETERSEN, Restauration i en Snes 

Aar. 

For at opnaa Sukces som Forretningsmand 
maa man kende alle Enkeltheder ved sin For- 
retning, være tilfreds med en lille Profit, 
betale sine Folk god Løn og behandle dem 
saaledes, at de arbejder med Lyst. 

Og saa for Resten gælder det, særlig i mit 
Fag, at se saa meget og tale saa lidt som 
(mulig. 



CHARLES M. SpRENSEN, Skrædderforret- 
ning: 

Ene og alene Udholdenhed. Jeg har mere 
end en Gang haft en voldsom Lyst til at luk- 
ke Butikken. Men jeg ' ' stuck to it " og 
vandt frem. Holdt 25-Aars Forretningsju- 
bilæum den 1. November 1908. 



BREVKASSE 



Vi 



T i 1 F. — Jo, K. F. Molbechs Digt, som De har 
venligst tilsendt "Uglen," forekommer ogsaa os 
kont som Stemning betragtet, men forovrigt lidt 
afbleget og ikke ganske sundt i Tankegangen, 
aftrykker det gerne : 

Ved Solnedgang. 

Naar Dagen er træt og vil gange til Ro 

og lukker sit lyseblaa Øje, 

da bygger den synkende Sol sig en Bro 

af Guld paa de vestlige HOje. 

Men for den forlader med hurtige Fjed 

den Jord, hvor jeg vandrer i Skygge, 

den standser og rodmer og siger: Folg med! 

Hist. hvor Solen gaar ned, bor din Lykke. 

Da griber jeg Staven og vandrer der hen, 

der hen mod den vinkende Stjerne; 

men Solen gaar bort sum en svigefuld Ven, 

og Straalerne dor i det fjerne. 

Hver eneste Aften den smiler paany 

og siger: Folg med, skal jeg bygge 

dig Slotte med Tag af den rodmende Sky; 

thi hvor Solen gaar ned, bor din Lykke! 

Hver eneste Aften forsvinder den brat 

og lader mig sorgfuld tilbage; 

da flojter en Fugl i den stjerneblaa Nat: 

Fat Mod, du skal ikke forsage! 

Der kommer en Aften med Stilhed og Fred 

og hyller dig ind i sin Skygge, 

da tager de synkende Straaler dig med 

hen, hvor Solen gaar ned, til din Lykke. 



Til A. 
lens" Nr. 1. — 
og morsomt, kan 
os se det. 



Se ovenstaaende og tillige "Ug- 

- Hvis Deres "snapshot" er godt 

maaske bruge det. Men lad 



Fra P. E. — Jeg læser netop Karl Gjellerups 
Oversættelse af den ældre Edda og finder det lille 
Vers, De bruger i Nr. 2, oversat saaledes: 

"Ved alle Dore, for ind man gaar, 

spejde man skal, 

skue man skal ; 

thi uvist er at vide, 

hvor Uvenner sidder 

foran paa Gulvets Fjæle." 
Jeg synes bedre om Gjellerups Oversættelse end 
om den gamle. — Svar: — Uden Tvivl; men vi 
kendte ikke Gjellerups Oversættelse. 



Svar til E. — Ellis Hansens Adresse: Care of 
Victor Talking Machine Co., Camden, N. J. 



Til F i f f i k u s. — Det er nu tredje Gang, De 
piner os med det H. C. Andersenske Overskud. Ja, 
De har ganske Ret: hvis ikke Deres gentagne 
Henvendelser i "Uglen" kan bevæge et eller an- 
det Foreningsmedlem til at forlange en endelig 
Ordning af Sagen, saa bliver de Penge rimelig- 
vis »taaende, hvor de staar. 



S p. — Hvad blev der af "Biens" Begejstring foi 
"Unirersitetssagen" « — Svar: — Den er gaaet did, 
hvor Mol gaar i den. — Argus. 



Til Abonnent: — Jens Falk onsker at for- 
Jive anonym. Deres venlige Hilsen besorget. Maa- 
;ke horer De fra ham privat. 



Til N. N. F., Santa Mar 
Dage. Tak for det tilsendt« 



-Brev om et Par 
[ næste Nummer. 



F r a R. B. S. — For indlagte Lap Papir bedes 
De venligst sælge mig 12 Fjer af Rovdyret — een 
hver Maaned. S v a r : Tak, det skal vi. Det er 
en behagelig Maade at blive plukket paa. 

Til K. & M.. San Anselmo. — "Norge" forliste 
paa Bockall Klipperne ved Skotland den 28. Juni 
1904. Kaptejnens Navn er Gundel. Han er endnu 
ansat i Selskabets Tjeneste, men forer ikke Skib. 
Saa Ulykken skete formentlig uden Skyld fra hans 
Side. Eet er sikkert: So- og Handelsretten fri- 
fandt ham. 



F r a J. N. — Med Ærgrelse læste jeg i det aand- 
lose Blad "Bien" om Sagen vedrorende vor 
Landsmand Christiansens Udtalelser ved Emma 
Goldmans Anholdelse, selvfølgelig uden saa meget 
som en Kommentar.. At de kalder Emma Goldman 
den berygtede Anarkistagitator vidner om, at Bla- 
det ikke ved, hvad det taler om. Mon ikke Emma 
Goldman, hvis Tourne i Amerika har været en 
Række af Anholdelser, men som i Canada blev 
modtaget med Respekt, fordi hun repræsenterer 
Tænkning og Alvor, mon ikke hun er meget bedre 
end en fordrukken irsk Politibetjent? Christian- 
sens Optræden var ikke strafværdig, og han blev 
uretfærdigt behandlet af en idiotisk Øvrighed. 
— Svar: — Vi tror, Emma Goldberg blev temme- 
lig haardhændet behandlet herude. Juryen fri- 
fandt hende jo, saa der kan vel ikke have været 
noget saa forfærdelig ophidsende i hendes Op- 
træden. Naturligvis var det iiforsigtigt af Christi- 
ansen at give sin Harme Luft ved hendes Anhol- 
delse. At "Bien" altid er paa den "rigtige" 
Side, burde ikke forbavse nogen, der kender 
den af aarelang Erfaring; og at Bladet forovrigt 
kun ved grumme lidt i det hele taget, er baade 
vist og sandt. 



48 



UGLEN 



HAANDVÆEK, INDUSTRI, SPOKT, LAND- 
BRUG HER OG- HJEMME. 



(Under denne Afdeling vil dygtige Danske, der 
kender deres Specialitet grundigt baade her og 
hjemme, faa Lejlighed til at bringer deres Iagta- 
gelser og Sammenligninger. Oplysninger til Gavn 
for de to Lande vil derved fremkomme.) 



II. 



MØLLEINDUSTRIEN. 



(Af E. B. Sckmith, Black Diamond, Cai.) 



Mølleindustrien i Danmark og Mølleindu- 
strien i IL S. er to vidt forskellige Ting. 
Her taler vi dog kun om Valsemøller og lader 
de gamle Bumlekasser være i Fred. Jeg hu- 
sker, da jeg for omtrent 10 Aar siden fik mit 
første 'job' som 'head-miller ' i en lille ' one- 
horse' Mølle ovre i Mormonlandet Utah, at 
jeg da troede, at der var sgutte noget i Møl- 
leriet, som jeg ikke kendte fra Bunden opad, 
men — ach, du lieber! — sikken Ee 'lighed! 
jeg havde aldrig før set en saadan Mølle, 
hvor det ikke tog noget Mandskab til at ar- 
bejde med samme. — ■ Ja, det var den Gang, 
man var en ' greenhorn. ' 

Hvis Danmark nu til Dags havde Møller 
som vore moderne amerikanske Melfabriker, 
vilde det være meget vanskeligt for U. S., 
at sende disse umaadelige Ladninger Patent- 
mel hjem. Den danske Hvede er som den kali- 
forniske 'wheat,' skøn at skue, men — 'noth- 
ing to it. ' Den besidder ikke Gluten tilstræk- 
kelig. Det Mel, der males af kalifornisk 
Hvede, er ikke stærkt nok til at "rejse" en 
'flap-jack.' Derfor maa Danmark importere 
Sæd fra Rusland, og især fra Sortehavs-Eg- 
nene, Tyskland samt fra Nord- og Syd- 
Amerika. Men Fragten paa Hvede er meget 
lavere end paa Mel, derfor, hvis Danmark 
havde vore amerikanske besparende Møller, 
vilde man næppe se saa saa meget amerikansk * 
Mel derhjemme. 

I de danske Møller gælder først og frem- 
mest Kvaliteten; i de amerikanske Kvanti- 
teten. Der er, eller var, i Danmark fabrike- 
ret Mel, som langt overgik det amerikanske, 
baade i Styrke og Farve, men — det kostede 
for meget at lave; thi hvor vi herovre be- 
skæftiger to Mand 'per shift' i en 250-bbl. 
Mølle, vilde det tage i det mindste seks Mand 
i en dansk Mølle af samme Størrelse — ■ en 
saadan Merudgift kan de amerikanske Møl- 
ler selvfølgelig ikke staa for. 

Der er nu noget besynderligt ved at sige, 



at de danske Valsemøller er saa langt til- 
bage for de amerikanske; thi jeg har i mine 
tyve Aars Erfaring paa det praktiske Mølle- 
ris Omraade aldrig fundet Maskiner, som kan 
overbyde dem, vi brugte i Danmark for ti 
Aar siden. De var af tysk Fabrikat, og der 
findes paa denne herlige, grønne Jord ingen 
Møllemaskiner, som kan sige Sparto til de 
tyske, hverken hvad Materiellet eller hvad 
hele Udføreisen angaar. - Vi havde Maskiner, 
som — ■ hvis jeg havde dem nu i den Mølle, 
hvor jeg har den Ære (Fornøjelsen taler vi 
ikke om) at være ' Manager ' — jeg ikke vilde 
være bange for at sætte vort Diamond Patent 
ved Siden af hvilken som helst 'standard 
made,' og jeg skulde nok faa det blaa Baand 
— ■ nej, de Maskiner, vi brugte hjemme for ti 
Aar siden, — og de er vel endnu bedre nu til 
Dags — var fortræffelige, men det er SY- 
STEMET, det er galt med hjemme i de dan- 
ske Valsemøller. 

Danmark vil aldrig blive i Stand til at kon- 
kurrere med vore amerikanske Møller, hvis 
de ikke indlægger det automatiske System. 
Og hvad er saa en automatisk Mølle? Det 
er en Mølle, hvor man dumper Hveden i et 
Hul, gaar op og sætter Maskineriet i Gang 
og derpaa sætter sig ned og ser paa det — 
saaledes er en automatisk Mølle nu til Dags, 
d. v. s. ' roughly guessed. ' Jeg husker fra 
vor 500-bbls. Mølle derhjemme i København 
— den er nu nedlagt — at det tog een Mand 
i Melkassen til at skrabe Melet til Sække- 
tuden, en anden een til at tage Sækken fra 
Tuden, een mere til at veje Melet af, atter 
een til at binde for det, saa een til at køre 
det over til Magasinet, og saa to til at 
BÆRE det hen til det Sted, hvor det skulde 
stables op; der er S-Y-V Mand; her i vor 
Mølle, 250-bbls., gør een, siger og skriver 
een Mand hele dette Arbejde, og han har 
endda Tid til at sidde ned og spise sin Mid- 
dag. 

Selvfølgelig kan jeg ikke her gaa nærmere 
ind paa det rent praktiske Mølleri; det vilde 
fylde i det mindste sytten Ugler — 'and then 
some' — og maaske Systemet i de danske 
Møller nu til Dags er forbedret, men jeg ved 
af sørgelig Erfaring, at for ti Aar siden 
maatte en dansk Mølle, hvis den skulde klare 
Arbejdslønningerne, male 36 Timer i Døgnet. 



De stadig averterende — Aar ud, og Aar ind 
— bliver Landemærker i Befolkningen. Man soger 
dem, holder af dem, de horer een til, og man gaar 
dem aldrig forbi uden at lægge venlig Mærke til 
dem. 



■fe ■'■ <i^«B^^H 



PALACE CIGARFORRETNING 


CHRIS PETERSEN 


OG LOGIS HUS 


DANSK URTEKRÆMMER 


CAEL ANDERSEN, Ejer. 


Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 


845 I Street Fresno, Cai. 




STORT UDVALG 


M. C. HANSEN 




SMED OG HESTESKOER 


UNITED WORKINGMEN'S SKO 




REPARATIONER UDFORES 


P STREET 


A. P. PETERSEN 




1931 Kern Street Fresno, Cai. 


FRESNO, CAL. 



EMIL ) J. H. BURDICK 

SMART SET LAUNDRY 

Dansk Vådsken 

We Wash Clothes — We Don't Destroy Them 

STØT ET DANSK FORETAGENDE! 



Phone, Douglas 2 

GEORGE AMORSEN 

Plasterer and Concrete Contractor 

ra' AsBn, Bo 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



"UGLEN "S BOGTRYKKERI 

udfører alle Slags Tryksager smukt, mo- 
derne og til rimelige Priser. Dansk Tryk- 
ning selvfølgelig en Specialitet. 
Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
Centennial Avenue, Alameda, Cai. 



Telefon— Alameda 1953. 
TOPP BR6S., 60i HaJght Street, San Pran- 

a Calorio 



F. J. 

HALVOR JACOBSEN & CO. 

ASSURANCE REAL ESTATE 

kan tegnes 
EOYAL i 

York), Liverpool & London & Glol HJEM PAA AFBETALING 

Calil Dyrket og uopdyrket Land overalt i 
Livsassurance Kalif ornien. 

773 MARKET STREET 

Mellem 3dje og 4de. San Francisco 







PRAHL & SCHMIDT 
Snedkere 


Proprietor 


Butikker og Kontorer indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 


HOTEL LARSEN 


941 FOLSOM STREET, mellem 5te og 6te 
Telefon Douglas 153 San Francisco 




\NSEN 


HELGA 






MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STREET 


NEERGAARDS HALL 
806 Larkin Street San Francisco 






O. N. LARSEN, Proprietor. 




PIONEER CAFE AND BAKERY 




S. W. Corner Fourth and Jessie 

Betw« 


H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 


Kinds of 




C. J. PETERSEN COMPANY 


^rf^TSSvv SORENSEN CO. 


SKRÆDDERE 


^K rak Urmagere, Juvelere- 

/..■iS'^'ifl™ re ° s °P tiker e 


FØRSTE-KLA 


1 1 i^&iJPt^ ' i 
K'^i^S KOM OG SE! 

*'•> iN*$#)IÉPfe/ vor store 
r||| Br Jule-Udstilling 


Pacific Building 

Etage 
San Francisco 


^Sg jpr 715 Market Street 

JAMES A. SORENSEN ^^' 2rø 3 *££«» 

pres. and TREA8. Street, ved 22de. 







iio. 4 



JnOftolD: 

Side 

Roosevelt (D. 

Bibliothek 

lør Brobygning (Foredrag af 

I Svar til Theodor 

:triske Stol (Af Emil Opffer 
Shots" I. Bankøren. (Af Ocu 

• 
Kod ikti< uelt: 

<>re RoosevH 

Kamp«' 

de Tidsaai; 

Større 

i i : e .' . 

AM OM oprette: 

MBEDE VE! 

i^c 

itflarts 




1900 



ÆREDE ABONNENT! 

lo dog a 

■onnenter fra 
■ Dem et u 
vasro af den største Betydning for vort aandciige Liv herovre. 

■ 
for Bladet, og beci 
vi gøro 
By elle; 

Den hjert de info 

fremragende Dansk Amerikanere, har vist os, at vi er paa don rctl 
Med Ilaab otn at Intro fra Dom er vi 



"UGLEN" 



o MON Redaktør, 



W M . 
I Ford Street, San Pram • sco, 



Mod 

FRU ALMA SALOMON 

introdu* >do Middel 

WENDRICH PASTA 

til Selv 

KLINIK: ; nod a 

Tag High >get fra Alameda Mole; 

8taa af ved En halv Block 



non Office, Oakland 5163 
lidence Oakland "667 

[ENNING KOFORD, M. D. 

< on 



OakUnd, Cftl 



A. M. 




gmwmm 



IKKE G HAR 

Hj. af Market, Fourteenth og 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
et brandsikkert 
Hospital for kirurgfiske 
og medicinske Patienter 
Dr. Wisulow Andersen 

Chef-Læge. 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



15. Marts 1909 



1. Ae 



THEODORE ROOSEVELT. 



Aa, hvor har han pirret vred 
med sin Stok i Krybets Tue, 
og hvor har han kostet ned 
Spindelvæv fra Rettens Stue; 
og i Kampen støt og bred 
hørt Krapylet true, snærre 
mod den stærke, strenge Herr< 
mens hans Piskestrimer sved. 

Disse syv Aars Hærdefærd 
øged Folkets Blod-Korpuskler 
rettede de krumme Knær 
og gav Kraft i slappe Muskle 
Paa hans vide Idrætsmark 
lærte de det sunde Spark: — 
Ordet — Daaden; Tanken — 
Ild i Hjertet — Ild i Enden! 



Pennen : 



Disse syv Aars haarde Dyst 
knækked ikke ham i Hasen — 
rank og fri, med Sport i Bryst 
gi 'r han glad sin Lærling Stadsen. 
Men en Gang, naar Skæbnen vil, 
naar der staar ET FOLK PAA SPIL, 
og det gadder Gud og Fanden — 
ved vi, hvor vi ejer M a n d e n. 

MICHAEL SALOMON. 



PESSIMISTISKE OP&TOD. 



Hvem der fik et lille Løft: 
bare over Fedtebrødet. 
Livet vilde da — forsødet — ■ 
være over Liveta Kløft. 

Det at slide er ej slemt; 
men naar Resultatet bliver: 
"Ingenting for megen Iver" 
føler man sig jo forstemt. 



Falder saa et lidet Ord 
dyppet i en Smule Galde, — ■ 
vil man dermed ikke kalde 
Livet sknekkeligt paa Jord. 

Livel er vist meget godt, 
Verden lider af det samme. 
Begge skulde blot sig skamme, 
at det hele er saa smaat. 



Il 



I enge og Penge — og Penge igen! 

— Støbt som et Omkvæd til Dagens Trængsel, 

— hamret i Drømme, i Haab og i Længsel. 
— ■ Penge! hvor Livet end træller sig hen. 

Penge og Penge — og enge igen! 

— Omsat i alt, — ■ selv den dyreste Lykke; 

— Tyv over Tanken, til Dødsstundens Skygge 
breder sig over den udioste hen. 



III. 



Jeg tror, det staar skrevet, hvad Livet vil 
byde 

hvert Menneske lier paa den brydsomme Jord. 
Jeg tror, det er Ska>bnen, vi alle maa lyde. 
hvad Vilje og Evne, der end i os bor. 

Den Kraft, som vi ejer, har ondt ved at bringe 
de dagtrætte Kampe til ulmende Ro; — 
men kommer den Time, da Skælmen vil tvinge 
sit Offer til Gerning mod Samfund og Tro, 

da skal man ej dømme den Sjæl, som staar ene 
og handler i Blinde, som Ulykken bød, 
nej, da skal du tænke den Tanke alene: 
for dig var det ikke, at Dddsraabet lød. 

Jeg tror, det staar skrevet, hvad Skæbnen 

vil sprede 
af Ondt og af Godt paa den livstrange Sti. — 
()<;■ pris intet Liv, før det ligger dernede, 
hvor Døden og Verden har hvisket: "Forbi." 
JØRGEN V. GJERDING. 



50 



UGLEN 



"UGLEN "S BIBLIOTHEK 



(Af J. P. Jacobsen: Fru Fonss.) 



(Red. Anm. — Enkefru Fonss, der elsker 
sine Born over alt i Verden, moder 
efter et . tyve-aarigt Pligt-Ægteskab 
sin Ungdoms bedste Ven, som hun 
gifter sig med. Bornene forstaar ik- 
ke hendes Motiver, skont hun er de- 
res kæreste Veninde; de vredes over, 
at en anden skal indtage Faderens 
Plads, og de gaar deres egne Veje 
uafhængige af hendes Tilværelse. 
Moderen skriver paa sit Dodsleje fol- 
gende Brev til sine Born) : 
"Kære Born! at I vil læse dette Brev, det ved 
jeg, thi det vil ikke naa Eder, for jeg er dod. 
Vær ikke bange, der er ingen Bebrejdelser gemt 
i disse Linier, kunde jeg kun faa dem til at rum- 
me Kærlighed nok! 

Hvor Mennesker elske, Tage og Ellinor, lille 
Ellinor, der maa den altid ydmyge sig, som elsker 
mest, og derfor kommer jeg til Jer endnu en Gang, 
som jeg i Tankerne vil komme til Jer hver Time 
paa Dagen, saalænge jeg kan det. Den, der skal 
do, kære Born, er saa fattig; jeg er saa fattig, for 
hele denne dejlige Verden, som nu i saa mange 
Aar har været mit rige, velsignede Hjem, den skal 
tages fra mig, min Stol skal staa tom, Doren skal 
lukkes paa mig, og jeg skal aldrig sætte min Fod 
der mere. Derfor ser jeg paa Alt med den Bon i 
mit Øje, at det skal holde af mig, derfor kommer 
jeg og beder Jer elske mig med hele den Kærlighed, 
I en Gang gav mig, for husk paa, de't at mindes, 
det er al den Del i Menneskenes Verden, der 
fra nu af vil være min. Blot at mindes, slet 
ikke mer. 

Jeg har aldrig tvivlet om Eders Kærlighed, jeg 
vidste jo saa godt,'- at det var Eders store Kærlig- 
hed, der voldte Eders store Vrede; havde I elsket 
mig mindre, havde I ogsaa roligere ladet mig gaa. 
Og derfor vil jeg sige til Jer: at om det en Dag 
skulde hænde, at en sorgnedbojet Mand kom til 
Eders Dor for at tale med Jer om mig, tale om 
mig for sin Trosts Skyld, saa skal I huske, at som 
han er der Ingen, der har elsket mig, og at al den 
Lykke, der kan straale fra et Menneskes Hjærte, er 
gaaet fra ham til mig. Og snart, i den sidste store 
Time, vil han holde mig i Haanden, naar Morket 
kommer, og hans Ord vil være de sidste, jeg 
horei- . . . 

Farvel, jeg siger det her, men det er ikke det 
Farvel, som er det sidste til Jer, det vil jeg sige 
saa sent, jeg tor, og der skal være al min Kærlighed 
deri, og Længsler fra saa mange, mange Aar, og 
Minder fra den Gang, at I var smaa, og tusend 
Ønsker og tusende Tak. Farvel, Tage, Farvel, El- 
linor! Farvel saa længe til det sidste Farvel! 
Eders Moder." 



(Af Fr. Paludan Muller: Adam Homo.) 



O Moder — ■ sukker Adam — ■ Moder kære! 
(Ved hvilke Ord med Øine store, blaa, 
Han fra sin Skammel op til hende saae) 
O Moder! siig mig, hvad det er, at være. 



Slet Intet Jeg af Ordet kan forstaa, 
Og dog vil Fa 'er jeg det tilgavns skal lære. 
Min Lectie nu jeg kan til Punkt og Prikke, 
Men hvad det er at være, veed jeg ikke. 

At være ? gjentog sagte Provstens Datter 
Med' stille Smil og eftertænksomt Sind, 
Idet hun med sin Haand strog Barnets Kind: 
Saa dette Ord, min Adam, ei du fatter? 
Nu, lad mig see, at ei du græder atter! 
Husk paa, tilsidst man græde kan sig blind. 
Tor dine Øine! Jeg dig nok skal lære, 
At kjende Meningen af Ordet være. 

Igjennem Haven ned de Begge gik, 
Og fuld af Ild og med en Skjelm i Øiet 
I Busken ind tidt Adam sprang fornoiet, 
Og raabte til sin Mo'er fra Skjulet: Kik! 
Som gjennem Sidegangen saa de boied, 
Just som de Mark og Eng isyne fik: 
Floi der en Fugl forbi, der ned sig svinger 
Fra Luftens Blaa paa sine lette Vinger. 

See Fuglen! talte Moderen til Drengen, 
Der stirred efter den mod Himlens Skyer: 
See, hvor den lille Fugl nu hjemad fly 'er, 
Og daler ned til Reden hist paa Engen. 
Hor, hvor den synger, mens den reder Sengen 
For sine Unger, for de bitte Dyr I 
At synge, flyve, deres Unger nære, 
Det, Adam! kalde Fuglene at være. 

Og ser du der den store Snegl, som skyder 
Sig sagte hen ad Gangen sort og tyk? 
Den, som de lange Horn dig altid byder, 
Og som du altid siger er saa styg: 
Naar den sig glæder, mens den Fode nyder 
Og Solen skinner paa dens krumme Ryg, 
Da siger den, men du kan ei det hore: • 
At være, er i Solskin sig at rore! 

Og hvis blot Træerne de havde Munde, 
Som nu de Blomster og de Blade har, 
Saa at de Alting dig fortælle kunde, 
Da, naar du spurgte dem, fik du til Svar: 
At vær e, er at staa i gronne Lunde, 
Og skyde Blomsterknopper Par ved Par, 
Og slynge Grene ud som lange Arme, 
Og have nok af Regn og nok af Varme. 

Mens saadan frem af Hjertets friske Kilde 

Ustandset flod den lette Tales Strom, 

Stod Adam stirrende som i en Drom, 

Til Talen lyttende, alvorlig stille. 

Den Gang hun taug, urolig blev den Lille, 

Og med en Stemme, bedende og om, 

Paa ny han sagde: Mo'er! du maa mig lære » 

Endnu en Gang, hvad det da er, at vær e. 

Veed jeg det selv, hun hvidsked halvt i Lon, 
Hvorpaa, bevæget mildt af Modervarmen, 
Hun loftede fra Jorden op sin Son 
Og trykked ham med disse Ord til Barmen: 
Naar dig, min lille Dreng jeg har paa Armen, 
Og beder i den samme Stund en Bon 
For dig og for mig selv og mine Kjære, 
Da bedst jeg foler, hvad det er, at være. 



UGLEN 



51 



NEDBRYDNING FOR BROBYGNING. 



(Uglens fjerde foredrag.) 



Der har varet saa megen Tale og saa 
smaa Resultater for de sidste ti Aar i dette 
Brobygningsarbejde mellem Danmark og de 
Danske i Amerika; der har været gjort Grin 
med ærlige og velmente Bestræbelser, fordi de 
var upraktiske og ideelle, og der har varet 
bestræbelser, som tydelig har haft Ærgærrig- 
hedens og Egoismens Stempel. 

For at bygge en Bro over en Flod, maa man 
ikke alene lægge Mærke til Flodens Vidde 
og Materialets Bæreevne, men ogsaa til de 
Kyster, hvorfra og hvortil Broen skal naa; 
Skranter maa brydes ned og Vejene dertil 
maa jævnes; thi ved en Bro er de eneste 
faste Holdepunkter Kysterne, og den stær- 
keste og bedst konstruerede Bro vil være 
unyttig, hvis Kysterne ikke er i Stand til 
at bære sin Del af Vægten. 

Dette er kun et Billede, som alle kender, 
men det gadder i lige saa høj Grad ved en 
aandelig Bro, som den, vi har drømt om og 
haabet paa mellem vort Fædreland og os 
Danske herovre, og det er min Overbevis- 
ning, at Brobygningens svage Punkt i dette 
Tilfælde har netop været, at tie aandelige 
Kyster ikke har va j ret rede til at modtage 
Broen. 

Detic Arbejde kræver Nedbrydning af de 
Skrænter, der gor Kysterne stejle og util- 
gængelige. 

Den værste Forhindring ligger i Mangel 
paa Forstaaelse, og den gør sig gældende 
baade i Danmark og herovre. 

I Danmark troede de, at vi herovre havde 
fuldstændig kastet vor Danskhed over Bord 
oy var gaaet op i det amerikanske, og paa 
det sidstnævnte saa ' de ned med en Ringe- 
agt og Overlegenhed, som kun en grov Uvi- 
denhed og smaalig Selvbevidsthed kan for- 
klare. 

Vor særegne Stilling i dette Land som 
Dansk-Amerikanere og den Betydning, som 
Danskhedens Bevarelse imellem os har for 
Moderlandet, har indtil det sidste Par Aar 
slet ikke været anerkendt hjemme. Hvis de 
blot kunde indse, at vi er knyttet til Dan- 
mark gennem fadles Minder, fælles nationale 
Ejendommeligheder og fælles Kultur og 
Bprog, men at vi ingen som helst Interesse 
narer for Politik og Kongehus, mere end for 
ethvert andet Lands Politik udenfor U. S., 



da vilde de forstaa, at vi ikke knyttes nær- 
mere til Moderlandet gennem Ridderkors og 
andre Udmærkelser, men kun ved at komme 
direkte i Berøring med det bedste i den dan- 
ske Kultur og ved at blive holdt paa Højde 
med den materielle og aandelige Udvikling, 
der gaar for sig i Danmark. Udsendte Kon- 
suler og Kunstnere paa alle Omraader bringer 
os det biliste Bud fra dét derhjemme, der 
baade materielt og aandeligt interesserer os 
og kunde gøre et stort Arbejde for Bevarel- 
sen af Danskheden mellem den Sjettedel af 
all Danskere, der lever i U. S. Bedst var 
get, om Ledelsen og den finansielle Støtte kom 
fra et Selskab udenfor Regeringen, men med 
dennes Sympathi og Velvilje i Ryggen. Paa 
denne Maade kunde maaske Broen fra dansk 
si, le faa fast Holdepunkt og varigt Grund- 
lag. 

Paa vor Side er Forholdet vanskeligere, 
fordi det Folk. som skal tage Arbejdet op, 
er saa skiftende, og vore Børn vil og kan 
ikke tage det i Arv; ogsaa her maa et Sel- 
skab til. og vi truede først, at Dansk-ameri- 
kansk Selskab var Opgaven voksen, men de 
fniste famlende Forsøg har om end ikke slaa- 
et ned, saa dog rokket vort Haab paa dets 
Ævner. Men det er dog for tidligt at døm- 
me og lad os haabe og tillige hjælpe det 
saa godl Og saa meget, vi formaar; hvis det 
da igen slaar fej', maa vi se efter andre Mid- 
ler og andre Mænd. 

Og det er min Tro, at det danske Broder- 
samfund under en virkelig dygtig og repræ- 
sentativ Overbestyrelse vil i de kommende 
Tider vare det Grundlag, hvorpaa Broen her- 
ovre kan hvile trygt Og solidt. Men forst 
maa D. B. S. have Assurancen og andre indre 
Affærer paa sikker og forretningsmæssig 
Grundvold. Og hver Loge maa sende til Kon- 
vintionen ikke den Mand, der skaffer flest 
Medlemmer, men den Mand, der betyder no- 
get, Og som har Vilje og Ævne til at gøre det 
bedste Arbejde. Naar dette naas, vil vi faa 
Konventioner, der er nationale Begivenheder 
herovre, og en Overbestyrelse, der med Kraft 
Og Klogskab kan lede os i Mellemtiden. Her 
som alle Steder tager det Organisation for at 
kunne udfore et Arbejde paa bedste Maade, 
og det er netop, hvad Dansk-amerikansk Sel- 
skab mangler, og hvad D. B. S. har. 

I'aa begge Sider skal der brydes ned og 
ryddes væk for at give Broen Plads og Grund- 
lag; Snobberi, Uvidenhed, Smaalighed og 
Fanatisme maa sprænges ud af Kystens Sten 
med Forstaaelse og den gensidige Respekt 



r>2 



UGLEN 



som Sprængstof; — da er Broen en Mulig- 
hed, den Bro, der bringer os Bud og sender 
os Hilsen fra det bedste derhjemme til det 
bedste i os selv, over hvilken det brusende 
Tog af Ungdomsdrømme og Fremtidshaab 
ved Sprogets Kraft kan knytte os sammen, 
alle vi, der i Hjertet er Danske baade her 
og hjemme. , 

Bryd ned de Skranker, slaa ned de Mænd, 
hvis private Ærgerrighed og Forfængelig- 
hed er mere for dem end vor Sag; lyt ikke 
til de Blade, hvis Levebrød det er at holde 
os i Uvidenhed og i en aandelig Sump; hils 
med Glæde h'ver en frisk og frejdig Tanke, 
der peger mod det rigtige Maal, og husk 
paa, at Ansvaret ligger først og fremmest 
hos Folket selv; kun naar vi vælger de rig- 
tige Mænd som Ledere, faar vi en Ledelse, 
som vi kan være stolte af at følge og støtte. 



Med denne lange Indledning og Udvik- 
ling af Nedbrydningens Betydning i Brobyg- 
ningsarbejdet skal jeg søge at give en kort 
kritisk Oversigt over de Forsøg, der allerede 
ei gjort. 

Den første Gang, vi hørte om Brobygning, 
var da Cavling og Staal rejste omkring mel- 
lem Danskerne i Amerika. Cavling skrev 
kvikke og morsomme Artikler hjem, men 
havde en saa overlegen Foragt for Sandhe- 
den, at hans Beskrivelser blev uden Værdi, 
undtagen rent journalistisk. Staal søgte at 
skildre det bedste hjemme for os herovre, 
og saa' sundt og praktisk paa Spørgsmaale- 
ne, men var klar over, at uden Organisation 
herovre og hjemme kunde intet udrettes. 

Saa begyndte Skuespillernes Trækfugle- 
skare at komme vor Vej: Fru Elizabeth Biis, 
Beumert, Fjeldstrup, Kolling, Herskind, Fru 
Oda og Zangenberg. Hvor Folket var glade 
ved dem og kælede for dem, og Gud tilgive 
dem alle de Dumheder, som de skrev i Blade 
og Bøger efter deres Hjemkomst. 

Beumerts Bog var et stort ' ' Tak for Mad, ' ' 
og Rollings og Herskinds Udnævnelse til 
Frofessor i Des Moines var den sørgeligste 
Grinagtighed, som vistnok kunde have sket. 

Naturligvis kan man ikke vente, at disse 
mere eller mindre store Kunstnere skal alle 
være intelligente Mennesker, men slet saa 
meget Vrøvl fra saa faa Personer var næ- 
sten overraskende. Herregud,blot de havde 
tiet stille. Alt, hvad vi ønskede, var deres 
Sprog og Sang og Kunst; deres Mening om 
Amerika og vort Liv herovre var os aldeles 



ligegyldig og kunde kun fremkalde Misfor- 
staaelso hjemme. 

I Aaret 1899 rejste en stille Mand, Erik 
Skram, gennem Amerika; han talte med 
Folk, saa og lyttede, og da han kom hjem, 
tav han stille. Som han udtrykte sig til mig 
en stille Aften i August: dette Land er for 
stort til at danne sig en Mening om paa en 
kort Ferierejse, og det dansk-amerikanske 
Spørgsmaal er større, dybere og vanskeligere 
at løse, end vi Danske aner baade her og 
hjemme. Dette var, om end med andre Ord, 
Meningen af den stille Mands Tale, og han 
tav, da han kom hjem, trods det, at han 
baade er en udmærket Forfatter og dygtig 
Journalist; men han er først og fremmest 
et dybt og intelligent Menneske. 

Jeppesen-Borgbjerg er or ensidig i sit so- 
ciale Syn til at være en Dommmer, og Drach- 
mann var for poetisk skiftende til at skille 
Klinten fra Hveden i denne store Livsmølle 
herovre; men begge har set paa os 
med en Trang til at forstaa og har følt det 
Ansvar, som Danmark har overfor sine ud 
vandrede Børn. 

Tilbage staar Dansk-amerikansk Selskabs 
Bestræbelser. 

Tilsyneladende havde man fundet gode Le- 
dere i Hertz, Kirkegaard, Halvor Jacobsen 
og Byberg. De var alle repræsentative 
Mænd, vel kendt selv udenfor deres hjemlige 
Kreds, og hver især dygtige i deres egne For- 
retninger. Men de manglede Organisation, 
hvilket de ogsaa senere har indset og søgt 
at afhjælpe ved Distriktskomiteer, som for 
Besten endnu ikke, i al Fald ikke her paa 
Vestkysten, har vist noget Livstegn. 

Bybergs Saga var kort. Hertz og Jacob- 
sen blev Biddere, en Gunstbevisning de som 
Privatmænd selvfølgelig har fuldstændig Bet 
til at modtage og være glade over; men Kor- 
set blev givet til dem som Anerkendelse af 
Dansk-amerikansk Selskabs Arbejde, og det 
var — for at bruge et mildt Udtryk — ■ 
uheldigt; thi selv om vi, der kender dem, 
forstaar, hvor vanskeligt det var for dem 
at undgaa det under den Begn af Bidderkors, 
der for Øjeblikket hjemsøger vort Fædreland, 
saa vil Flertallet herovre sige, at de Herrer 
gjorde Arbejdet for Korsets Skyld, og det 
svækker Tilliden til Selskabets uegennyttige 
Hensigter. 

I mine Øjne er Bestyrelsens Hovedfejl den- 
ne, at Selskabet er gaaet ud paa at blive 
anerkendt i Danmark som den ypperste Be- 
præsentant for Dansk-Amerikanerne, før det 



UGLEN 



53 



naaede den Anerkendelse herovre. Og dette, 
at det første er lykkedes dem, gør det en 
hel Del vanskeligere for dem at vinde det 
sidste, som dog er det vigtigste, og uden 
hvilket deres hele Arbejde er og altid vil 
være forgæves. 

Lad os haabe, at de vil faa Øjnene op for 
dette i Fremtiden, og lad os ikke angribe dem 
bagfra, som en vis Del af Pressen har gjort; 
men give dem vor Mening ' ' straight from 
the shoulder, ' ' og hjælpe dem efter bedste 
Ævnc. 

Disse faa Bemærkninger er naturligvis kun 
en Enkeltmands Syn paa Sagen; men de er 
ikke fremkomne for at bryde ned paa noget 
alvorligt Arbejde eller Forsøg; jeg bryder 
kun ned og forsøger at rydde væk for at 
hjælpe til at gøre Plads for det Grundværk, 
der skal bære Broen, og med dette Maal for 
Øje er Nedbrydning efter min Mening paa 
sin Plads. 

PEE ØRN. 



SØNDERJYDER I AMERIKA. 



Svar til Theodor Nielsen, Los Angeles. 



Ærede Hr. Th. Nielsen! 

Om De foretrækker at sætte det "ube- 
skrivelige i Stemmen" og "Kanontordenens 
Rysten af Grunden under vore Fødder" i 
Stedet for min mere beskedne Mindekrans, 
let er naturligvis en Smagssag og beløber 
ug vel i Grunden til det samme. Vi forsøger 
begge, hver paa sin Maade, at give Udtryk 
for den samme Følelse. 

løvrigt giver jeg Dem ikke Ret i, at Søn- 
lerjylland er Danmarks syge Punkt; tvært- 
imod, hvis Danskheden ikke var sund der 
3yd for Grænsen, vilde den ikke du til at 
^ære vor Forpost mod Syd. 

Dernæst skuffer De mig i høj Grad ved 
it hentyde til Frasen: "Hvad kan det nyt- 
;e"; De burde dog vide, at det Foredrag af 
Hørup, som indeholdt denne Frase, var dybt 
"orstaacnde og politisk klogt, og man kan 
kke tage en enkelt Frase ud og dømme det 
lele Foredrag efter den uden at tage Hensyn 
;il den Sammenhæng og de Forhold, under 
lvilke den fromkom. Her er Sagen i Kort- 
led. En Skare af Studentersamfundets unge 
Mænd under Johan Ottosens Ledelse havde 
agt en Plan om en Tur til Sønderjylland 
ned Møder og Indkvartering hos de Danske 
lerovre. Som De ser, det sønderjyske Spørgs- 
naal var ikke glemt i København.) 



Hurup advarede imod denne Demonstration, 
idet han sagde: "Hvad kan det nytte, at 
vi ved den Slags Demonstrationer gør Livet 
endnu vanskeligere for vore Venner dernede. 
Hver en Bonde, der gaar til disse Møder 
og tager en af disse Studenter i Huset, risi- 
kerer at blive udvist den næste Dag" — 
eller Ord med samme Mening i hvert Fald. 
Højrepressen stjal Ordene ' ' Hvad kan det 
nytte," men udelod Resten. 

De paastaar, at "Sønderjyderne, der kom- 
mer fra en •Hjemstavn, hvor Foreningslivet 
betyder noget, " " ikke straks føler sig hjem- 
me og vel tilpas i vore Foreninger herovre, 
hvor Grundtonen er ' Ziinftighed. ' " Ja, her 
er det netop, at De misforstaar Situationen; 
thi ingen Dansker føler sig mere hjemme og 
vel tilpas i vore ziinftige Foreninger end 
netop Sønderjyderne, og deres største Ær- 
gerrighed er at være de ledende Mænd i dis- 
se Foreninger. 

Det er vist næppe rigtigt at kalde Sønder- 
jyderne herovre for "de ulykkelige" mere 
end enhver anden Udvandrer, tværtimod bur- 
de han være niere lykkelig, da han er blevet 
af med det tyske Aag, som jo aldrig har pla- 
get Resten af os. Jeg sagde ikke, at Sønder- 
jyderne var rendt hjemmefra, men at de var 
rendt vade fra den Kamp, der gav dem en 
Særstilling. 

Deres smagfuldt' Sammenligning med den 
enbenede Mand passer jo aldeles ikke, tvært- 
imod er Sønderjyden herovre mere at ligne 
med en Mand, der for lange Tider har haft 
et Ben i Bandage, og nu efter at det er rask 
igen, stadig kæler for det i Stedet for at 
bruge det. 

Deres smaa Udfald mod Københavnerne er 
en meget smuk Illustration a± den Mistillid 
mellem Bonden og Københavneren, som jeg 
udførlig omtalte i mit sidste Foredrag. 

Sluttelig vil jeg raade Dem til at studere 
de danske Foreninger og deres rorskellige 
Slags Medlemmer paa lidt næremere Hold, 
da vil De sikkert samstemme med 
Derso ærb. 

PER ØRN. 



TELEGRAM TIL UGLEN. 

Olympia, Wash., 11. Marts 1909. 
Stater. Washington lovgivende Forsamling i O 
lympia vedtog i Dag, den 11. Marts 1909, at op- 
rette en skandinavisk Professorstol ved Statens 
Universitet, "for at fremme Kendskabet ti), skan- 
dinavisk Sprog, Kunst, Litteratur og Historie." 
PAUL ENGELL. 



54 



UGLEN 



DEN ELEKTRISKE STOL. 



Der havde i den danske Presse været Diskussion 
om hvor vidt Dødsstraffen burde bibeholdes eller 
ej. Den danske Kriminalistforening havde holdt 
Mode, og vore mest kendte Jurister havde udtalt 
sig skarpt imod Henrettelser. En af Talerne, saa 
vidt jeg erindrer, var det Professor Torp, f rem- 
forte som et Moment den Rædsel, som den hals- 
huggedes Blod bevirkede, og syntes — • hvis Døds- 
straffen endelig skulde bibeholdes — nærmest at 
være stemt for at indfore Elektricitet. 

For at give et Billede af, hvorledes Straffen 
eksekveres her i Amerika, indsendte jeg til The 
"Warden ved Sing-Sing-Fængselet, Hr. Jesse D. 
Frost, en Anmodning om Tilladelse til at overvære 
en Henrettelse, og han svarede omgaaende : Kom 
paa Mandag! 

Sondag Aften rullede jeg til den lille By Ossin- 
ing, en Times Jærnbanekorsel fra, New York, og an- 
modede paa Hotellet om at blive vækket i Tide. 
Dette var imidlertid overflodigt, thi jeg havde ikke 
Blund i Øjet den hele Nat ved Tanken om, hvad 
der forestod. 

Kl. 5 var jeg sammen med den velærværdige 
Pastor Gill fra Long Island City, der ogsaa havde 
faaet Indbydelse, paa Vej til Sing-Sing. Morgenen 
var blæksort og klam. Kun en enlig Vandrers 
Fodtrin lod i den aarle Stund. 

Et Kvarters Vandring, og vi saa Lysene skinne 
ud mellem Jærnstængerne paa det uhyre Fængsel, 
der gemmer 1200 Fanger bag sine Mure. 

I det oplyste Kontor, hvis fint udskaarne MSbler 
var lavede af Fangerne, blev vi modtagne af the 
"Warden, en lille, soigneret Mand med hvide Mou- 
stacher og et bestemt Haandtryk. Langs Væggene 
stod Loven og Profeterne i rodt Safian. 

Alle var alvorlige. Kun Undertakeren, der efter 
Familiens Forlangende skulde besorge det obduce- 
rede Lig bragt til Brooklyn, havde Mod og Mands- 
hjerte til at ryste en Vittighed ud af sit hindbær- 
farvede Fysiognomi. 

Pastor Gill fortalte mig om Morderen John Wen- 
zel, der om fem Minutter skulde sone sin Brode. 
Han var af tysk Afstamning, havde været Soldat 
og levede efter den Tid af at plyndre Salooner. 
Han havde dræbt et Par Beværtere. Den swiste, 
som han myrdede, var en Tysker ved Navn Spatz, 
Hopkins St., nær Marcy Ave. i Brooklyn. Han 
(John Wenzel) var, sagde Præsten, et "bad egg" 

"Warden anmodede mig ved Sekstiden om at 
være sig folgagtig. Præsten blegnede. 

"Jeg kan ikke, jeg foler mig syg!" sagde han. 

Han blev tilbage i Kontoret. 

Vi andre Vidner vandrede tavse over tvende 
Fængselsgaarde, hvor det elektriske Lys skinnede 
over det rimfrosne Jordsmon. 

En Vogter, der stod ved Indgangen til Ekseku- 
tionsrummet, talte dæmpet til os. 

Doren gik op, og vi traadte ind i et Lokale 
med bare Vægge og et Skab, ligesaa brandrodt 
som "Uglens" Omslag. Midt foran Skabet stod 
den elektriske Stol parat: et massivt Apparat med 
svære Læderremme og en Spiral hængende ned 
over Stoleryggen. Ved et simpelt Tov var Lokalet 
skilt i to Afdelinger. Bag Rebet tog vi Vidner 
Plads paa tolv Taburetter. 

Stats-Elektrikeren, Hr. Edward F. Davis provede, 
om Elektriciteten virkede behorigt. Han trykkede 



paa en Knap, og en Række Glødelamper tændtes 
og slukkedes akkurat som Wenzels Liv om foje 
Øjeblikke skulde pustes ud. 

Fem Elektrikere fra Staten New Jersey, hvor 
Henrettelse ved Elektricitet indfores fra Nytaar, 
var nærværende for at indhoste Erfaring. 

Alt var parat. En pinlig Stilhed indtraadte. 

Jeg folte en nervos Smerte fare ned gennem 
Armene. Næsten som om jeg var bleven elektri- 
sere i. 

En skrækkelig Spænding. 

Alle Øjne rettedes mod Indgangen til hojre. 

Der kom han: En hoj, duvende Fyr med hvide 
Øjenbryn, stor Næse, bred, raa Mund. Hans gule, 
vandkæmmede Haar var fint klippet og skilt ned 
i Panden, just som om han skulde til Fest. Det 
ene Bukseben var skaaret op lige til Knæet. 

Han gik med rolige Skridt hen og satte sig i 
Stolen. Hans Øjne spgte the Warden, der havde 
truffet Arrangementet til hans Henrettelse. 

"Good-bye, Mr. Warden!" raabte han med tyk, 
grodet Stemme, og hans Læber trak op til et an- 
strængt, dodssygt Smil. Og idet han saa ud imod 
Vidnerne, hvis Øjne stirrede imod ham med 
et febersygt Øjebliks stigende Intensitet, forsogte 
han et sidste skævt, fortrukket Smil. Hans An- 
sigtsfarve blev besynderlig mælkeblaa. Et sidste 
blodende Ligsmil, og Læderremmen blev spændt 
over hans Ansigt, den vaade Svamp anbragt paa 
hans Hoved, Ledningen fort hen til hans hojre 
blottede Ben, mens Arme og Ankler snortes med 
Læderremme. 

Adamsæblet paa den blottede Hals gik op og 
ned 

Et Tryk paa Knappen, og det kæmpemæssige 
Legeme fo'r sitrende sammen. Fra den vaade 
Svamp oploste Dampen sig i dæmonisk Taage. 
Strommen blev stoppet. 

Den ene Haand, som lignede en Rovfugls vældige 
Klo, sluttede sig sammen ; det ene Ben faldt til 
Siden. 

Endnu bevægede Pulsen sig svagt i Halsen. 

Et nyt Stod, og efter lidt over to Minutter var 
alt Liv ophort. 

Brystet, der var tatoveret med en flammende 
Sol, blev blottet af Læge Spitzka fra Philadelphia. 
Wenzel var stendod. 

Liget blev lost fra Stolen og med dinglende Ho- 
ved fort ind til Obduktionsbordet . . . 

Jeg skrev mit Navn som Vidne og gik betaget af 
det grusomme Syn — det grusomste, jeg har set — - 
min Vej sammen med Repræsentanten for Associa- 
ted Press, der havde overværet 54 elektriske Hen- 
rettelsen. 

"Gik det ikke nydeligt?" spurgte han, medens 
hans Øjne lyste med faglært Interesse. 

Jeg tav, thi jeg folte mig rystet over at have 
overværet en Rædselsscene, som ikke horer vor 
humane Tidsalder til. 

EMIL OPFFER. 



Ti 1 , der Averterende: 

Hver Gang en træffende Artikel i "Uglen" 
læses, og Bladet opbevares og læses paany, da kom- 
mer ogsaa Deres Avertissement frem fra Boghyl- 
den. 

Cæsar sagde: Kom, saa, vandt! Om et Avertisse- 
ment i "Uglen" hedder det: Kom, saas, vandt. 



UGLEN 



"SNAP-SHOTS."*) 
(FraPræriebyen i Nordvesten.) 



I. 

Bankøren. 



Han havde arbejdet sig frem, med Hakke 
og Spade, gennem Kidminer og Jærnbane- 
anlæg i den lille By i Nordvesten, da han 
arvede 12,000 Dollars efter en rig Broder 
i Colorado. Han slog ikke Porcelænet i Styk- 
ker i Butikken, smed ikke en Hundrededol- 
larseddel i Disken, idet han sagde Farvel til 
sin Principal; han drak sig heller ikke fuld 
og gjorde Skandale paa Gaden; — han købte 
sig bare en ny Kasket. 

Pengene laante han ud mod god Sikkerhed 
og høj — men ikke ublu Rente til "Farmer- 
ne" i Nybyggertiden, der flokkedes om ham 
som Bier om en Solsikke. De kom listende, 
den ene efter den anden, op ad Trappen til 
bans Vareise om Aftenen, naar Butikken var 
lukket, og han talte godt og kærligt til dem, 
som om det var hans egne Brodre, — ■ han 
havde ingen Penge at undvære, havde kun 
en enkelt Gang laant en god Ven en lille 
Sum, naar han kunde gøre ham en Tjeneste. 
— -la, men "Farmeren"' trængte saa haardt, 
det var virkelig en V e n n c t j e n e s t e. — 
-la, naar det forholdt sig saaledes, saa kan- 
ske . . . 

Ved Foraarstid forlod han Butikken, lejede 
et lille "office," købte et Jærnpengeskab, og 
en Dag stod der med forgyldte Bogstaver paa 
Vinduet: BANK. Morten Nelson, Cashier. 

Saa kom Nedgangstider, hvor Hvede og 
Majs og Smør og Flæsk gik ned i Pris. Land- 
mændene saa' ingen Baad eller Bilvej. Det 
hændte, at en og anden "Farmer" kom ind 
i Banken og spurgte, om Mr. Nelson ikke 
vilde købe hans "Farm." Nej, han hverken 
vilde eller kunde. — Men "Farmeren"' vil- 
de sælge, han vilde tilbage til Racine el- 
ler Chieago eller Milwaukee, til Fabriken, 
hvor han kom fra, og hvo* han plejede at 



*) Nærværende Skitse er den forste i en Række 
af fem, skrevne for "Uglen" af en anset Dansk- 
Amerikaner, hvis Navn har en smuk Klang i vor 
Litteratur. De efterfolgende Skitser hedder: 
••Doktoren,'' "Kobmanden," "Urmageren" og 
"Apotekeren." Vi henleder særlig vore Læseres 
Opmærksomhed paa disse Bidrag. Enhver, der er 
fortrolig med dansk-amerikanske .Forhold, vil nyde 
dem for deres træffende Sanddruhed. De er grebne 
ud af vor Verden. — Red. 



tjene fire Dollars om Dagen; han vilde 
skilles af med den "Farm," om han saa skul- 
de give den bort. — Ja, det var jo en anden 
Say, naar det forholdt sig saaledes, hvis man 
altsaa kunde gøre Manden en V e n n e tj e- 
u e s I e, — saa kanske . . . 

Og saa kom "Prosperity." Hvede og Majs 
og Smør og Fla'sk kom i Pris, og Jorden, 
som frembragte det altsammen, blev kost- 
bar. — Morten Nelson blev meget rig. 

Han byggede Bank med romerske Søjler, 
Buevinduer og Marmorgulv; han blev Aktie- 
ejer i Kulminer og Guldminer og Oliebrønde 
og Jærnbaner og Kanadaland. — Og aldrig 
hændte det, at der ikke var rigelig Kul eller 
Guld i de Miner, han var interesseret i; hans 
Brønde flød altid med Petroleum, og hans 
Jord i Kanada var rig og frugtbar. 

Sagen var simpel og ligefrem. Han havde 
arbejdet sig ind i den Ring af Rigmænd, del- 
ejer "Riget og Magten og Æren" i dette 
Band. Han havde ydet "Vennetjenester" 
til Høje og Lave saa længe, til han blev op- 
taget i Millionærernes Frimurerselskab, hvis 
Medlemmer vejer og vrager hver Mine og 
hver oliekilde og hver Jærnbane og hvert 
Stykke Jord. 

Men Morten Nelson begriber aldrig selv, 
at han er rig. Han har den mest udprægede 
Evne til at tjene Penge, men han mangler i 
sørgelig Grad Evne til at bruge Penge. Han 
vil give femogtyve Dollars til en fattig Enke 
Died en Flok Børn, fordi god^pjertede Folk be- 
der ham om at gore /let; men han kan ikke 
udmale sig- den Glæde. Pengene bringer i det 
fattige Hjem. . Han giver hundrede Dollars 
til "Public Library," fordi alle andre for- 
maaende Fol« i Byen giver Penge til denne 
Institution, men han beser aldrig selv i en 
Bog. Han køber en Billet, naar en berømt 
Sangerinde gæster Byen, men han gaar yderst 
nødig og hører hende. Hænder det, at han 
betragter det som sin Pligt at gaa med til 
en Koneert idler Aftenunderholdning, smiler 
han eller ler, naar alle andre smiler eller ler, 
og klapper, naar alle andre klapper. 

Med andre Ord: Penge betyder ikke for 
ham Livets Komfort eller Glæder. Penge 
er kun til for at "investe" i Jord eller Mi- 
ner eller andre rentebærende Institutioner. 

Han forsøgte at blive Ven med alle, og 
derfor har lian ingen Venner. Men, som 
alle rige Folk, har han mange Uvenner og 
mangi .Misundere. 

Helst sidder han alene i sit store, tomme, 
glædeløse Hjem; hans Pande er furet, hans 



56 



UGLEN 



Træk skarpe og fortænkte, hans Haar graa- 
net. — en ensom Mand, der lader sine Tan- 
ker vandre fra "Investment" til "Invest- 
ment, ' ' hvor Penge yngler og avles og for- 
meres!. 

Og hjemme i Vendsyssel har han tre Bro- 
dersønner; de to er Husmænd, den tredje 
Indsidder. De gaar og venter paa, at den 
rige Onkel i Amerika skal lægge sig til at dø. 
OOULUS. 



BREVKASSE 



Ærede Hr. Per Ørn! 

I Deres Foredrag, "Sønderjyder i Amerika" 
siger De, at Sønderjyderne ikke' læser danske Bo- 
ger eller gor noget for at bevare det danske Sprog. 
Hvad Slags Boger læser de da, og hvad Slags For- 
eninger tilhorer de ? Er det ikke danske Forenin- 
ger? Hvis det er, saa maa de vel ogsaa læse dan- 
ske Boger og gore deres til som Medlemmer af disse 
at værne om det danske Sprog. 

Sønderjyderne tror jeg, vilde gerne være Dan- 
ske, naar de Danske herovre vilde tillade dem 
det. Jeg har tit og ofte sagt, at jeg var Dansk, 
men er der nogen Dansk, som horer, hvor jeg kom- 
mer fra, saa skal man snart faa at vide: Nej, har. 
er en Tysker! Eller ogsaa siges der: Han er Halv- 
tysker — ja, selv Schleswig-Holsteiner bliver man 
kaldt, saa jeg for min Part synes, at Sønderjyderne 
bliver tvungne af herværende Danske til at staa i 
den Særstilling, som De siger, at de staar i. 

Danskerne vil nok have os i deres Foreninger, 
men Gudbevares, vi er dog alligevel, ikke Danske. 
Og dog er dét Danskernes egen Skyld, at vi nu ho- 
rer til Tyskland. Havde Danmark efter 64 været 
rimeligt, saa vilde det have faaet den dansktalende 
Del af Slesvig tilbage, og hvad skulde man dog 
med den tyske Del? Jeg synes ogsaa, at Danskerne 
i Kobenhavn er ved at staa paa den anden Ende, 
naar unser Kaiser kommer der. 'De kongelige kys- 
ser og klapper hinanden. Da Kong Frederik rejste 
til Berlin, kyssede han vor Kejser, saa Haarene 
rog af dem. Er dette noget, som skal styrke Søn- 
derjyderne i deres Kamp? Kunde Danskerne ikke 
ogsaa ove Gengæld paa Tyskerne i Danmark? Ef- 
ter hvad jeg har hort og læst, kan de tyske For- 
eninger i Kobenhavn komme ud og marchere med 
deres tyske Fane i Spidsen til Tonerne af Die 
Wacht am Rhein osv., holde tyske Taler og lignen- 
de. Hvorfor kan Danskerne ikke give dem en lille 
Dosis af deres egen Medicin? 

Naa, min Klage bliver vist for lang. Haabende, 
at De maa have god Fremgang med Deres Ugle! 
Deres ærbodige 

C. P. DALL. 

104 Water Street, Waupaca, Wisconsin. 



T i 1 K. — Vi har forgæves sogt Oplysninger om 
Hr. Jacob A. Riis' Adresse i Kalif ornien. Maaske 
en eller anden kan give Oplysninger gennem Uglen. 



er det samme som Nutidens Dansk, og slutter Deres 
Skrivelse saaledes : "Hvis jeg kunde sætte mig 
vpaa en eller anden Maade) i Forbindelse med 
den af mine Forfædre, som jeg agter hojest — han 
dode i Aaret 1649 — skulde jeg da tale til ham 
i Datidsstilen, der, for at give et Eksempel, jo tager 
sig saaledes ud: 

"Jeg lagde mit Hoffuit til Eluerhoy, 

mine Øyne de flnge en Duale : 

ther kom gangendis twaa Jomfruer frem, 

som gern' vild' med mig tale. 
Siden jeg hende forst saa." 

Svar : — Efter den Prove, De giver af Fortids- 
skrivemaaden ("Jeg lagde mit Hoved til Elverhoj" 
er endnu ældre end Deres kære Forfader, idet den 
nemlig er udgivet i den af Dem citerede Form af 
Anders Vedel), kan De rolig tale Nutidsdansk, naar 
De faar ringet Deres salig henfarne Tippetip op. 
Maaske vil den gamle snurre lidt paa r-erne og 
forekomme Dem affekteret, men De vil nok forstaa 
ham. 



Til R. — Nej, "Uglen" har intet Billede af 
Komponisten I. P. E. Hartmann. Men maaske en 
af Bladets Læsere har et saadant og vil laane Dem 
de:. 



F i! a L. M. I. : 

Uglen har tudet mig op af Blund, 
Dog -T- den har Rost som en Ven ; 
Skarpt er dens Næb, men Profilen er rund, 
og jeg haaber at se den igen. 



Til G. M. — De sporger om, hvem der lavede 
det Akrostikonvers, "Bien for nogll Aar siden 
trykte paa sin Forside, og som læstes "Bien er 
et meget daarligt Blad." Vi ved det ikke. Til 
Deres andet Sporgsmaal : Jo, Hr. Sofus Hartwick 
skrev vistnok en Gang et Juledigt, der havde den 
Linie om Bornene ved Juletræet: "Der staar de 
glade, Rad ved Rad." Saa vidt vi ved, har* han 
ikke siden redet Pegasen. Sporg ham selv. 



K ær e Ugle! Vil De venligst forklare mig, 
hvorfor James Madison altid nævnes son en af 
f o rerne? Svar: Fordi "Dania" intet kan 
gore uden ham. 



Til General Langso m. — Den 2. April 1905 
fejredes H. C. Andersens 100-Aars Fodselsdag af 
de Danske i San Francisco og Omegn. Overskud- 
det skulde benytte^ til Fond for en Andersen-Sta- 
tue i Golden Gate Park. I næste Maaned er det 
altsaa fire Aar, siden Festen fandt Sted. Endnu in- 
gen Statue; endnu ingen Status. 



Paa Grund af Pladsmangel har vi maattet ude- 
lade fiere Artikler af dette Nummer. Blot lidt Taal- 
modighed. Vi skal skal snart lægge os lidt ud. 



I Uglens Aprilhefte vil der blive slaaet et vældigt 
Slag for Fædrelandet. 



Til V. K. — De sporger, om dansk Talesprog i 
gamle Dage — for Aarhundreder siden — ■ fonetisk 



Et stadigt Avertissement i "Uglen" er som den 
rislende Kilde, der idelig fornyr sig selv. 



UGLEN 



57 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor. 



WILLIAM FISCHER, Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Los Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manage.'. 
Oakland: 2106 Adeline Street; E. Rose, Manager. 
San Francisco: 1 Ford Street; William Fischer, 

Manage/. 
Oregon og Washington: Paul Engell, 708 South M 

Street, Tacoma, Wash. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 
A LAMEDA, 15. Marts 1909." ~ 

Vær glad, naar Faren vejer 

hver Evne, som du ejer: 
Jo storre Sag, 
des tyngre Tag, 

men desto storre Sejer! 

Gaar Stotterne i Stykker 

og Vennerne faar Nykker, 
saa ske:- det blot, 
fordi du godt 

kan gaa foruden Krykker. — 
— Enhver 
Gud sætte-' ene, 

han selv or mere nær. 

(Bjornson.) 

Den 4de Marts overtog William Howard Taft 
Embedet som Præsident over 
THEODORE de Forenede Stater af Nord- 
ROOSEVELT. Amerika. 

Hvad Taft vil udrette i de 
næste fire Aar er umuligt at forudsige, men 
vore bedste Ønsker og Haab følger ham. 

Den 4de Marts 1909 var Theodore Roose- 
velt atter en privat Borger, men desuagtet 
staar han i Folkets Øjne som den samme. 
Med eller uden Præsidentværdigheden paa 
sine Skuldre vil han altid rage et Hoved 
over Mængden, og i Folkets Hjerte vil han 
være Personifikationen af dets bedste Haab 
og dets sundeste Beslutninger. 

Vi, Folket, tror paa ham, fordi vi er over- 
bevist om, at han er kærnesund, bundnaturlig 
og menneskelig, og frem for alt: ærlig; det 
Hold, han har faaet paa Folket, kan ikke 
rokkes ved Sladder og Rygter; thi vi ved 



bedre, vi stoler paa ham. Selv om vi kan 
se, at han begaar Fejltagelser, selv om vi 
ikke er enige med ham i et eller andet, eet 
er vi vis paa: at han selv mener at være 
paa den rette Side, og at han i samme Øje- 
blik, som han erkender sine Fejl, vil ind; 
iømme dem aabent og ærligt. 

Denne absolutte Tillid til Manden og Men- 
nesket i Roosevelt er hans Styrke. 

Det straalende geniale kan blænde Folket 
og drive det til Af gudsdy rkeri ; ligeledes 
glimrende Heroisme og glitrende merkantile 
Sukcesser; men Folkets Beundring for Roose- 
velt er saa kærnesund og naturlig og derfor 
hverken af i Dag eller i Gaar, mon til alle 
Tide-, 

Hvis vi skulde nævne en enkelt af hans 
Gerninger som Præsident, da maa det blive 
denne: han har skabt en offentlig Samvittig- 
hed, har vakt en offentlig Ansvarsfølelse, 
som sikkert vil spores i vort Arbejde i Frem- 
tiden 

Ord er saa fattige, naar vi skai udtrykke 
Folkets Følelse for Roosevelt; men først maa 
nævnes den dybe Tillid til hans Hæderlighed, 
den absolutte Tiltro til hans sunde borgerlige 
Dømmekraft, og den trygge Følelse af det 
sundeste i Folket og det bedste i Folket er 
personificeret i Manden og Mennesket 
Theodore Roosevelt. 

Hvad nytter det at spekulere paa, hvad 
han i Fremtiden vil gøre; kun eet ved vi, 
at han vil forme sit Liv, som han synes 
bedst og naturligst, og hvis han ser det som 
sin Pligt at tage Del i det offentlige Liv, 
da vil vi finde ham der; thi for Roosevelt 
er Pligten en Lev, højere og mere bydende 
end nogen anden. Og saa længe han holder 
sig udenfor Politikens Verden, kan vi, Folket, 
stole paa, at intet særlig forkert gaar for 
sig; thi han er vor Mand, og hvis vi blev 
forurettede, vilde han sikkert være med i 
Striden. Samtidig har han lært os, at kun 
ved at være aarvaagen og fylde vor Stilling 
som Borgere og Vælgere, kan vi naa de Be 
sulfater, vi (tusker. 

Derfor, Theodore Roosevelt, TAK for de 
Aar og del Arbejde, du har givet os, TAK 
for den sunde Fornuft, ærlige Vilje og men- 
neskelige Forstaaelse, der har straalet ud fra 
dine Ord og Gerninger, og TAK, fordi du 
har været vort Ideal og givet os et højere 
Maal som Mennesker end blot den enevældige 
Pengepung; og til Slut: TAK fordi du ved 
dit Arbejde har gjort Livet lysere og Niveau- 
et højere i dette Land, hvor vore Børn og 
Børnebørn skal leve og arbejde. Tak! 



58 



UGLEN 



FORFATTEREN CARL HANSEN 
vil gs&ste Kalif ornien. 



Chicago, 14. Marts. 

Carl Hansen, den nyvalgte Formand 
for det reorganiserede "Dansk-ameri- 
kansk Selskab" vil i Følge sikkert For- 
lydende i næ i\ Fremtid foretage en Fo- 
drags-og O plæsning stoume i Kalifor- 
n /.en. — Telegram til "Uglen.) 

Vi har med Glæde modtaget ovenstaaende 
Telegram fra en østlig Korrespondent og har 
sat os i Forbindelse med Forfatteren Carl 
Hansen, hvis Bekræftelse af Meddelelsens Rig- 
tighed vi afventer. 

Dansk-Amerikanernes Opmærksomhed er 
netop nu koncentreret om den Mand, hvis Be- 
søg bebudes os. Den 4de Juli i Aar skal han 
repræsentere Dansk- Amerika ved Stævnet i 
Aarhus, skal give sine Indtryjt og forklare 
voreLivsvilkaar for et indtil den seneste Tid 
ganske uforstaaende og dog saa deltagende 
Publikum: nemlig "dem derhjemme." Og 
det bliver det første dansk-amerikanske 
Stævne af Betydning i Danmark. Meget vil 
bero paa denne Mands Takt, Verdenserfaring 
og repræsentative Evne. Vi tror, at Carl 
Hansen er Manden. I sine Bøger har han 
nedlagt en Menneskealders Liv og Iagttagel- 
ser og sandt og sikkert skildret Rydnings- 
folkets Kaar fra Prærien i dets forskellige 
Stadier: Hede — ■ Landsby — City. 

Carl Hansen er en af vore egne. Under- 
ligt nok, at han, der som ingen anden er skat- 
tet som Foredragsholder i de danske Kolonier 
ostpaa, ikke før har besøgt Kalif ornien. De 
er gode nok, de Besøg af Skuespillere der- 
hjemmefra fra — og lad os kun faa dem, 
naar vi kan være hinanden til gensidig Glæ- 
de; men en Mand som Carl Hansen har dog 
Første-Kravet paa os. ' ' Uglen ' ' vil være 
med til at byde ham : Velkommen! 



KAMPEN MOD PATENTMEDICINEN. 



Naar "Uglen" har besluttet sig til at give 

sit Bidrag til Bekæmpelsen 

FØrsto Artikel. af dette nationale Onde, da 

er vore Grunde mange, og 

gode er de alle. 

Først og fremmest er det vor simple Pligt 
imod vore Landsmænd, dernæst er det os 
en Glæde og Tilfredsstillelse i dette som i 
alle Tilfælde at kæmpe imod det slette og 



fornedrende, og endelig betragter vi det 
som en Æressag, da vi er det eneste dansk- 
amerikanske Blad, der ikke optager og lever 
af disse Vampyrers Avertissementer. 

Nu kan vel intet fornuftigt Menneske tviv- 
le om, at den Mand eller det Selskab, der 
laver en Patentmedicin, gør det først og frem- 
mest for at tjene Penge, og for at opnaa dette 
Formaal maa Udgifterne ved Fabrikationen 
være smaa og Salgene store. Det dyreste er 
altid Flasken og Plakaten; særlig den sidste 
maa være iøjnefaldende, og Teksten er tit et 
Mesterværk. Thi helst skulde denne Flaske 
kulørt Blanding af Alkohol og Vand være 
det eneste saliggørende Middel for alle Syg- 
domme, og som Regel opnaar de Kunstnere, 
der skriver Patentmedicin-" labels" og 
-Avertissementer, at klemme ind alle de Syg- 
domme og Symptomer, som en Lægmand ken- 
der. 

I Reglen gaar det paa denne Maade, at 
en syg Mand ser sin Sygdom eller sit Hoved- 
symptom paa Listen og slet ikke lægger Mær- 
ke til alle de andre, og da de syge Folks 
Hjerner ikke altid arbejder normalt, sluger 
de Medicinen, og hvis de tilfældigvis bliver 
bedre, hvilket jo ogsaa undertiden sker uden 
Medicin, giver de straks Patentmedicinen 
Æren. 

I Virkeligheden stoler Fabrikanten aldeles 
ikke paa Medicinens Værdi, men udelukken- 
de paa Avertissementets Evne til at fange 
Offentlighedens Opmærksomhed. 

Den Mand, der først opfandt Udtrykket 
' ' purify your blood, ' ' har været den ideale 
"ad "-Skriver; thi ved at gentage dette Ud- 
tryk tilstrækkelig ofte og længe, har han op- 
naaet at faa selv intelligente Mennesker til 
at tro paa, at deres Blod kan blive renset og 
trænger til at blive renset hvert Aar. 

I lange Tider forsøgte Lægerne at forklare 
Folk, at al den Tale om at rense Blodet var 
fysiologisk, pathologisk og anatomisk umu- 
ligt, men de har næsten opgivet det som umu- 
ligt; thi den "suggestion," der stiger frem 
fra hvert et Dag-, Uge- og Msanedsblad, fra 
hvert et Gadeskilt vil i Længden øve sin 
Virkning og blive stationær i Hjernen. 

Ligeledes var det et stort Øjeblik for Pa- 
tentmedicinen, da den fik "back ache" og 
"kidney trouble" lænket sammen i den of- 
fentlige Bevidsthed; thi om end det er en 
Kendsgerning, som enhver Læge vil sværge 
paa, at for hver 50 Patienter ,der klager over 
"back ache," har maaske kun een — siger 
og skriver een — Nyresygdom, da det er al- 



UGLEN 



59 



dries umuligt at stille den kemiske og mikro- 
skopiske Undersøgelse af Urinen op imod 
deu stadige "suggestion" i Avertissemen- 
terne: naar du bar "back ache," er dine 
Nyrer altid angrebne. 

Disse to Eksempler er de mest fremtræden- 
de, men der er Tusind andre Maader, livor- 
paa disse Fabrikanter bombarderer de syge 
Folks Hjerner gennem deres Avertissementer 
og Skilte, og i den næste Artikel skal "Ug- 
len" søge at vise den skadelige Indflydelse, 
som disse "suggestions" har paa det store 
Publikum. 



domspund, hvor meget de kunde have udret- 
tet, hvor meget de svigtede. Hvor meget de 
lovede, livor lidet de holdt. 



For mange Aar siden overraskede en dansk 
Journalist i San Francisco 
DEN hele Menigheden ved gan- 

MILDNENDE ske uden Omsvøb at for- 
TIDSAANL. tælle i sin Avis, at den 

særegne nationale Fest, 
han var kommen til for at referere, endte paa 
god Fædrene Vis med, at Kæmperne kasi 
de afgnavede Kødben i Hovederne paa hver- 
andre. Referatet gav Anledning til en mæg- 
tig Storm af Indignation. Der kom Huld- 
skabs- og Troskabsopsigelser i stort Tal til 
Avisen, og Referenten blev indenfor Vikinge- 
røddernes Kredse en upopulær og ford 
Person, hvem det tog mangt paafølgende Aars 
stille og sagtmodige Vandel at genoprette sit 
tabte Ekvilibrium. Og dog er der sikkert 
endnu en og anden, der gaar uden om ham i 
en Bue og skeler fælt. 

Han havde nemlig skrevet, hvad sandt var. 

I de paafølgende Tider har der af og til 
suset en Kartoffel gennem Luften, naar Pa- 
triotismens Bølger gik højt, men d< n opmærk- 
somme [agttager, som trofast har fulgt sit 
Kald ved de bugniende Borde, vil attest 
at Tidsaanden er mildnet, og at del i vore 
Dage sjælden gaar videre, end til at man 
oversavler hinanden med sirlige Ord. 

De, som for femten Aar siden var unge og 
kaade og forte an og gav Livsmodet løse T j- 
ler i de da unge Foreninger, er nu satte og 
velagtede Borgere. De har annammet Civili- 
sationens Velsignelser og ved og i rkei d 
det er ikke fin Tone at kaste med Kødben, 
naar man er mæt og festlig sti nit. Lad der 
gaa endnu ti-femten Aar, og Tidsaar.dcn vil 
mildnes yderligere. De vil da med en kval- 
mende Fornemmelse tænke paa alt det Ævl 
og fede Foroningsflæsk, do nu staar paa Skan- 
sen med, og ligesom de nu erkender deres 
Ungdomsdumbeder, vil de da forstaa og sukke 
"vi r, hvor lidet de benyttede deres Mand- 



Hundredaars-Poeten i dette Nummer er Fre- 
derik Paludan-Muller, ih. r fed- 
Frederik tes i Kærteminde den 7. Fe- 
Paludan- bruar 1809. Debuterede aom 
Mulle; Digter i 1831; og ved hans 
næste Forsøg, "Danserinden," 
som han udgav i 1833, kaldte i. L. Heibi rg 
ham "den største danske Digter, der i 
Sinde havde eksisteret. "Hans Vers var let- 
l'.bi mie og smidige, hans Filosofi mandsmo- 
den, og hans Liv tilpas ulykkeligt til, at han 
m a a t t e digte. . Oprindelig en løs og ret 
blaseret ung Herre, der levede paa "appear- 
ance," blev han efter at have mistet alt sit 
Eaar i en svær Sygdom opdraget af en for- 
standig Kvinde. Hun lagde hans Liv til 
Rette for ham, og han tik Ho og Stilhed til 
;it skrive sit Hovedværk, "Adam Homo," 
der er rigt paa rene, menneskelige Betragt- 
ninger. Omstaaende et Uddrag. 



"Ugebladet*' har en længere Artikel, i hvil- 
ken der gores Rede for. at 
Washington og George Washington nedstam- 
Odir. med de: mer fra selve Odin, der for han 
sno 'ije. stiftede Valhalla, ernærede sie; 

bravt og driftigt som Farnier 
i Sæbykanten i Nørrejylland. George Wash- 
as Forfædre udvandrede — i Følge Uge- 
bladet — til Engelland i den graa oldtid, og 
Familien, der hurtig angliserede sig, kaldte 
sig da for Washing-done, fordi den igennem 
d • første engelske Generationer ernæred 
ved Vask. Ugebladets Artikel er meget in- 
struktiv ol;' burde have mi Plads i Chr. Ras- 
mussens National-Pragtværk. 



FRA HR. CHARLES RYBERG. 
!. ■. Redakt) 

Foreningen for det danske Alderdomshjem 
i Chicago blev stiftel den i 1. Marts is;-)l af 
li' Damer og forblev en Dameforening til den 
25. Januar 1901; da det blev bestemt at op ; 
irst da blev jeg Medlem af 
D. A. H.. hvis Stifter er nu afdøde Fru -lames 
Tnorsen og ikke Deres ærbødige 

# * * 

CHARLES RYBERG. 

Stifter eller ikke Stifter — uden lir. Ry- 
bergs utrættelige og uegennyttige Arbejde vil- 
de det danske Alderdomshjem i Chicago ikke 
være bleven til. — Red. 



60 



UGLEN 



DANSKE I NORDVESTEN 

OG- EN "STØRRE DANIA." 



Den skandinaviske Befolkning i Staten 
Washington, særlig i de mange større og min- 
dre Byer paa Puget Sounds Kyster, er saa 
talrig, at den ikke længer betragtes som no- 
get for sig selv eller som "foreigners" af 
de indfødte Amerikanere. Statistik er ikke 
min stærke Side, saa jeg ser mig ikke i 
Stand til at give Tal — den næste Folketæl- 
ling vil give slige Oplysninger; men det kun- 
de f. Eks. aldrig falde nogen ind at tale <^m 
den skandinaviske Koloni i Taeoma — • thi 
hele Taeoma er saa at sige een stor Koloni 
af Skandinaver. Normændene er her som 
overalt i Staten Washington i overvældende 
Majoritet, Danske og Svenske danner til- 
sammen knap den anden Halvdel. 

Noget stærkt udpræget nationalt Liv findes 
ikke. Det lyder som en Paradoks, at Grun- 
den hertil maa søges i netop den Omstændig- 
hed, at her er for mange Skandinaver. Jeg 
kan ikke tænke mig et Sidestykke her til Da- 
nias Picnics i Shellmound Park eller et af de 
store Baller i Saratoga Hall; selv Norges 
Frihedsdag, som fejres af alle Nationer her 
til Lands, har tabt sit norske Præg. 

I en lille Landsby kender alle hinanden; i 
en Storby kender man knap sine Naboer. 
Saaledes her: man kender to eller tre andre 
danske Familier nøjere, men de Tusinder an- 
dre Landsmænd kendes hverken af Navn eller 
Udseende. De er en Selvfølge. 

I det politiske Liv tages livlig og følelig 
Del, ikke som en national Klikke, der frem- 
tvinger en Landsmands Nomination, fordi 
den kan levere saa og saa mange Stemmer 
til det nominerende Parti. Tvært imod: baa- 
de republikanske og demokratiske Kandidat- 
lister vrimler med nordiske Navne før Valg- 
dagen — og efter Valget findes de samme 
in avne atter som Indehavere af baade store 
og smaa Embeder i By, County og Stat. 
Den lovgivende Forsamling i Olympia næsten 
ender paa "-sen." Og apropos "senerne": 
en født Jensen behøver ikke her at forandre 
sit Navn til Johnson for at lette Amerika- 
nerne Udtalen — de kan i Beglen gøre det 
nge saa godt som Manden selv. 

Blandt danske Foreninger indtager lokale 
Loger af D. B. S. første Plads. I Taeoma 
ejer Logen sin egen store Bygning. Men 
Foreningslivet florerer ikke. Man gaar til 
Møde en sjælden Gang, fordi man skal betale 
sit Medlemsbidrag, ikke fordi man har Lyst 



til at gaa eller venter noget intellektuelt Ud- 
bytte. 

En stedlig ' ' Dania, ' ' der ikke har andet 
end Navnet tilfælles med den kaliforniske 
Forening, fører en trang og 'gedulgt' Til- 
værelse og synger vistnok paa sit sidste Vers. 

De skandinaviske Kirker — Vorherre maa 
vide, hvor mange der er i Taeoma og Seattle, 
men mange er der — gør et svagt og paa 
Forhaand mistrøstigt Forsøg paa at fremme 
Nationalitetsfølelsen samtidig med at styrke 
sit eget Hold paa Menigheden igennem Ung- 
domsforeninger, Damehjælpeforeninger og 
lignende. Men Nordboerne vil nu een Gang 
m ore sig, naar de samles — danse og f aa 
noget at spise og drikke. En grundtvigiansk 
Salme og et Foredrag om en ukendt Hednin- 
gemission er ikke mættende nok — der skal 
Smørrebrød, 01 og Kaffe til. 

Her er frugtbar Jordbund i Nordvesten for 
flere store, stærke "Dania "-Afdelinger; vi 
mangler kun en Sædemand, der forstaar at 
saa. Lad ' ' Danias ' ' Overbestyrelse sende en 
Mand af Halvor Jacobsens Slags herop, een, 
som har Ordet i sin Magt og ikke "beder" 
om Opmærksomhed, men tager sine Tilhørere 
fangne, river dem med sig, begejstrer dem. 
Her er adskillige gamle forhenværende Dania- 
medlemmer, ligeledes en eks-delegeret og 
Præsident, Hans Block fra Beno, Nevada, og 
en forhenværende Sekretær for en af de store 
Afdelinger; han gaar og sukker efter en 
Loge af det ' ' rigtige ' ' Dania, efter ' ' Hel- 
ga'^ Mønster i denne Forenings Velmagts- 
dage. 

Naar en Forening ikke længer gaar fremad, 
har den allerede begyndt at gaa tilbage. 
Hvis man kan dømme efter Symptomerne — 
og hvad andet har man — saa befinder Dania 
sig netop nu paa det kritiske Punkt. Nyt 
Blod, Udvidelse — det er, hvad Dania træn- 
ger til! Den enkelte Loge maa have ny Med- 
lemmer, Foreningen som Hele maa have ny 
Loger. Ned med det vilkaarlige "Hertil og 
ikke videre," som har holdt Dania inden for 
Kalifornien — med en enkelt Undtagelse. 

Kunde der gøres en Undtagelse for Nevada, 
kan der gøres en anden for Oregon og Wash- 
ington. Er ikke Portland, Seattle, Taeoma 
og Spokane bedre Felter for Agitation end 
smaa søvnige kaliforniske Landsbyer, hvor 
paa samme Aften Afdelingen bliver til, en 
Liste over ' ' Charter ' '-Medlemmerne vil in- 
deholde Navnene paa alle Danske i ti Mils 
Omkreds, og hvor den første lille personlige 



UGLEN 



til 



Strid i Logen er Begyndelsen til snarlig Op- 
løsning, fordi der nu een Gang ikke kan faas 
nyt Blod. 

Dania bør følge de mange Byers Eksempel, 
der ved Anbringelsen af Ordet "Greater" 
foran sit Navn sprænger sine snævrende* 
Grænsers Baand og breder sig ud over Om- 
egnen, over i et andet County eller en anden 
Stat. Ned med Grænseskellet! Lad Dania 
gribe i Lommen — den er jo fuld nok — og 
spendere nogle faa Hundrede Dollars eller 
mere paa at avertere, agitere og oprette ny 
Afdelinger i Oregon og Washington — det 
kommer igen, som Manden sa 'e, ban gav 
Soen Flæsk. 

' ' En større Dania ' ' — det er godt Løsen 
for de næste Aar! 

PAUL ENGELL. 



FRA KORRESPONDENTERNE 



Naar man har lovet en Gang hver Maaned at 
skrive Korrespondance fra en lille 
FRESNO. By og samtidig har forpligtet sig 

til ikke at omtale ligegyldige Be- 
givenheder, saasom Fester, Surprise-Selskaber, Bal- 
ler, Foreninger osv., da faar man forst Øjnene aab- 
nede for, hvor lidt af Betydning der egentlig sker 
i denne Verden. 

Den store Afholdsbevægelse har ogsaa naTaet den- 
ne By, hvor Vinen og Druen i saa mange Aar har 
været "Konge"; men heldigvis er det ikke "Pro- 
hibition," men kun anti-Saloon eller rettere anti- 
"bar" Bevægelse. 

Folket har besluttet, at "the saloon bar" skal 
afskaffes, og ved næste Valg er der al mulig Ud- 
sigt til, at Folket faar sin Vilje igennem. 

Eet er sikkert: hvis "the bar" en Gang bliver 
afskaffet, kommer den aldrig igen; thi alle civili- 
serede Mennesker ved, at den ikke burde eksistere. 
Et Glas Vin eller 01 til Maden, en lidt stærkere 
Drik i en selskabelig Kreds til at lose Tungen og 
faa Tankerne til at komme lidt hurtigere, det kan 
maaske undskyldes, men at staa op imod en "bar" 
og skylle Whiskey efter Whiskey ned i Halsen, 
det er at drikke for Whiskeyens Skyld alene, og er 
den storste Forbandelse, som den amerikanske 
Travlhed har bragt over os. 

Men selv disse filosofiske Betragtninger hos Folke 
vilde ikke have givet Saloonen Dødsstødet ; mei 
dens Ejeres stadige Indblanding i Politik og de 
mindre hæderlige Maader, hvorpaa de har deltage 
i vort offentlige Liv, er den dybeste Grund, hvorfo 
Folkets Flertal i Fresno har afsagt Saloonens Dods 
dom. 

Selv om Lovspidsfindigheder skulde forhindre Af 
skaffelsen ved dette Valg, da er det kun en Galgen 
trist og vil maaske forbitre Folket saa meget, a 
det driver dem ind i "Prohibition." 

Fra overalt i de Forenede Stater strømmer Breve 
ind til Fresno-Loge Nr. 67 af D. B. S. med Bud 



om, at Distriktsinddelingen er forkastet, og Kon- 
ventionskomiteen lytter til dem med et bredt Smil 
og lægger ny Planer for Maskerader, Udflugter, 
i »anse osv. for at skaffe Penge, Penge, Penge. Thi 
i Fresno er denne Konventions heldige Udfald blevet 
til en Æressag, der samler alle Danske under eet 
Banned. 

Den 16de Marts kommer den baade berømte og 
berygtede "Dania-Sag" op for "the Superior 
Court" for Afgørelse, og det vil da vise sig, om 
en Forenings Grundlov er raadende eller ikke i 
Ledelsen af Foreningens Anliggender. 

Solen skinner varmt og straalende, Frugttræerne 
staar i Blomst og ligner pragtfulde Øer, der svæver 
over den gronne Jordbund og med sine rode og 
hvide Farver klæder Fresnos Omegn i Festdragt. 
Det er, som om Danebrog vajede fra alle Lunde 
og Marker, og kun den majestætiske Palme vidner 
om den halvtropiske Breddegrad, paa hvilken vi 

IrViW 



Indpakket i sirlige Komplimenter er der adskillige 
Holdere, som har klaget over 
LOS ANGELES. Manglen paa skønlitterært 

Stof. Komplimenterne og Kla- 
gen er overbragt Uglspil, og han vil nu snakke lidt 
ovei Themaet. 

Naar Uglen ofrer en kvart Side paa Poesi og en 
halv dito paa Prosa, saa er der vist gjort alt, hvad 
gores kan. Resten skulde da helst være Alvor og 
"fornuftige Mænds Tale." 

Det maatte endda forbavse Læserne, at der 
"brændes" et Par Sider paa Kunstens Alter. Ug- 
len er jo Alvor og Strid! Og vil man fra Bladets 
menneskelige Hovedrengøring soge "mildere" Fode, 
ja! saa foreslaar vi Bogskabet eller andet Papir, 
hvor "smaakke Digte og ondige Fistorier" er til 
Fals i længere Striber. Og hvad skulde Uglen i 
Grunden med alt det litterære Bras, der jo for 
storste Parten vilde komme til at bestaa af "Abon- 
nent Husflid"? Er det ikke en ligesaa stor Ny- 
delse en Gang imellem at læse nogle Artikler, der 
kan faa een til at bide Tænderne sammen eller fylde 
Kroppen med Kluk? 

Det koster ganske vist lidt mere Hjerneanspæn- 
delse, men da det jo gælder at holde "Kisten" 
frisk, saa er der kun at anbefale Læserne at 
hænge i. Det kan naturligvis have sin Charme at 
læsp Digtet "Rejekonens Fyraften" eller Fortæl- 
lingen "Hatten med den gronne Fjer," naturligvis 
kan det det, men sligt findes ikke i Uglefa'rs For- 
nu t'tprotokoller, — der maa vi henvise til forom- 
talte 

l'glspil kan selvfølgelig ikke lade være med at 
sige, at det hovedsagelig er Damerne, som klager. 
Men hvorfor hanker disse "klagende Kvinder" ik- 
ke op i Tænkemaskinen og skriver til Uglen — 
efter et foryngende Bad i Litteraturens Svedekamre. 
Hvorfor siger disse gæve Fruer og Moer ikke et 
borgerligt Ord — det er dog en Kendsgerning, at 
de ellers siger nok. — Hvorfor saa ikke gemme lidt 
af Klikke-Passiarens udsøgte Ordstrøm til Uglens 
Spalter? 

De kan jo godt benytte de samme Ord, bare stille 
dem lidt fornuftigt sammen. 

Det forekommer Uglspil, at Kvinderne maa have 
en Mængde Æmner og Sporgsmaal, der kunde øn- 
skes kendt udover eu snævrere Kreds. Lad en 



62 



UGLEN 



lille rask Frue lægge for med f. Eks. "Portnoglen." 
— En anden med ''den ugentlige Modéaften." En 
tredje med "Hvor længe kan man holde ud at leve 
sammen med et Mandfolk?" Eller lad en kvik Mo 
svejse rundt med lidt Tobaksrygning, Snapseskæn- 
keri, fri Kærlighed eller Fornuftpartier. — ■ Der er 
nok at vælge imellem, og Uglspil vil garantere for, 
af Skonlitteratur-Ønsket gaar bag af Dansen. 

Thi hvem kan staa for en Kvindes Pen, naar 
hendes smidige Logik stiller Brystværn op, som 
ingen Djævel kan hoppe over; — eller hvem vil 
ikke idiotisk betaget sluge hendes Meninger og 
Anskuelser, der fremstillet i hendes korte, klare og 
velgorende Sprog kan faa selv en Gorilla til at 
fole sig knæsat. 

Uglspil siger: lad os holde os ved det Par Sider 
"Litteratur," vi har. Og lad Klagerne — og særlig 
de kvindelige — begynde en ny Æra i Uglens Spal- 
te-'. 

Saa bliver der sgu Fest i Hallen. 

5. Marts 1909. UGLSPIL. 



ANGAAENDE DANSKE SANGFORENINGER. 



Hvor kan det være, at de danske Sangforeninger 
indtager en Tredjerangsstilling 
OAKLAND. blandt skandinaviske Sangforenin- 

ger? tlvis Forholdet endda var 
saaledes beskaffent, at vi fulgte i Hælene paa vore 
svenske og norske Naboer ; men det er langtfra 
Tilfældet. Svenskerne og Normændene folges ad 
Haand i Haand; men Danskerne kommer haltende 
langt bagefter. Med Henblik paa vore store Sang- 
komponister birrde vi indtage en mere fremragende 
Plads. Men drages der ogsaa Fordel af det 
Musikmateriale, som vor Danskhed giver os paa 
Haanden ? Hvem har nogen Sinde set N. W. Gades 
verdensberømte Navn paa et Sangforeningsprogram? 
Har vi nogen Tid haft Lejlighed til at opfriske 
Mindet om 'Hartmanns og Heyses henrivende Sang- 
kompositioner? — ■ 

Danske Foreninger i Amerika tager i Reglen til 
Takke med Weyses flove og spidsborgerlige Fædre- 
landssange, og naar det gælder om at vælge 
"Glansnumre" for Repertoiret, da tyr man uden 
r Idven til svenske Melodisamlinger. Den sidst- 
nævnte Omstændighed er hojst irriterende. Hvad 
opnaar en dansk Sangforening ved at synge svensk 
Sang? Kun Spot og Spe. Idet det Gang paa Gang 
bliver fastslaaet fra Publikums Side, at de danske 
Korpræstationer langt fra kan maale sig med de 
svenske. Den dansk-forkvaklede Fortolkning af de 
svenske Melodier og den dansk-forvitrede' Udtale af 
det svenske Sprog gor, at Tingen opfattes som en 
jammerlig Fortolkning af den ægte Vare. Kun en 
svensk kan synge svensk Sang. Kun den Nation, 
fra hvis Skod disse — for Resten herlige Melodier 
er kommen til Verden, kan give dem den rette For- 
tolkning. Hvorfor vedblive at efterabe en fremmed 
Nations "Noder," naar den danske Sangforening 
ved at udnytte de nationale Værdier kan hævde en 
Særstilling Side om Side med Brødrefolket? Be- 
hover jeg at minde om, at vi Danske har i Kraft af 
Navne som Gade, Hartmann, Heyse, Kuhlau og 
Rung ovet Bedrifter paa Tonekunstens Omraade, 
der overgaar baade Normændenes og Svenskernes 
Anstrængelser i denne Henseende? Behover jeg at 
minde om den Skat, som vi besidder i vore Folke- 
sange og Kæmpeviser? Hvorfor saa gaa i Sven- 
skernes Pogeskole? 



Det skorter os paa den ægte Fædrelandsfolelse. 
Vi bor vaagne til Nationalbevidsthed, saa vi undser 
os ved at spise ved fremmed Bord. Slettelandets 
Melodier bor være os nok. Vort Sangniateriale 
skal vi he.it? fra Fodelandets rige Arkiv. Og saa 
mod Tiden skal den dansk-natrønale Sangforening 
komme til at udgore en Faktor, som maa tages med 
i Betragtning, naar en Gang det skandinaviske 
Regnskab skal opgores. 

EMIL ROSE. 



ALMINDELIG DISKUSSION 



DEN DANSKE KVINDE I AMERIKA. 



I Uglens Nr. 3 fremkommer Hr. Niels Christen- 
sen med nogle halvt vemodige Ytringer om den 
danske Kvinde herovre. 

At hun udenfor ."Job" og Hjem kunde virke 
lidt mere, end hun gor, er ganske rigtigt, selv om 
man selvfolgelig ikke kan forlange, at hun i et nyt 
Land kan vise sig særlig fremtrædende;, dertil for- 
dres for megen Basis. Og at hun drog herover med 
lyse Forhaabninger om noget hojere og skonnere 
paa Oplysningens og Fremskridtets Omraade maa 
'vist nærmest bero paa en Misforstaaelse fra N. C. 's 
Side; thi hvad Oplysning og Fremskridt angaar, 
tror jeg absolut, at den danske Kvinde staar ikke 
saa lidt over den amerikanske. 

Den amerikanske Kvinde har en umaadelig Mas- 
se at skulle have sagt — hvad hendes egen hoje 
Person og Samfundsret angaar — — men derved 
bliver det. Hun er "oversikker, " men uden aan- 
delig Rygrad, hvorimod den danske er lidt mere til- 
bageholden, men meget mere aandelig udviklet. 

Hjemlandets Aand fra Firserne* var for de flestes 
Vedkommende en Begejstringens Smitte, der dode 
af Sosyge paa Overrejsen, og reddede en enkelt den 
i Land, sygnede den bort under de ny Forholds 
strænge Strabadser. 

At den danske Kvinde herovre temmelig ofte 
"ytrer" sig i Foreningslivet, ved vi jo alle af 
Erfaring, men "Ytringer" er i de fleste Tilfælde 
et Arbejde, der var en bedre Sag værdig. 

At Kvinden herovre, udover Hus, Hjem og For- 
eningsliv, Kirker og Baller, kunde bruge lidt af 
sin — om end nok saa kostbare Tid — ■ paa mere 
værdifulde Opgaver er ganske sandt, — og gor de 
faa det i næsten ukendt Stilhed, saa vil maaske 
Hr. N. C. 's lidt vemodige Klageraab blive en be- 
gyndende Vækker. 

ANNA GJERDING. 



En dansk Dame, der underskriver sig med For- 
navn og Begyndelsesbogstavet til Efternavnet, uden 
at opgive Adresse, har tilsendt os et — forovrigt 
fortræffeligt — Indlæg til den af Hr. N. Christen- 
sen rejste Diskussion. Vi er ikke i Stand til at op- 
tage Bidrag til Uglen, der indsendes anonymt. Ved- 
kommende Indsender bedes venligst supplere sit 
Navn. Det kommer ikke videre end til 

Red. 



UGLEN 



63 



LIDT OM AT TALE DANSK TIL BORNENE. 



Tak for Uglen. Jeg har modtaget to Numre, 
og er godt fornojet med Bladet. Den Fugl taler 
godt Dansk, og det er. hvad vi trænger til for ikke 
at tabe os selv. 

Man kan tabe sig, selv om man skulde synes 
det at være en underlig Paastand. Der er mange 
Danske,, som kunde have nodigt at faa at vide, at 
de er Danske af Fudsel og har Ret til alle de Go- 
der, som deres Nationalitet byder dem. Kommer 
vi blandt Amerikanerne, og de faar at vide, at han 
eller hun er Dansk, da lader de een fole, at vor 
Nation er agtet i enhver Henseende. Og er dette 
nu saaledes, da burde enhver gore sit bedste for 
at bevare vore Nationalejendommeligheder, dels ved 
at bevare Sproget, og dels ved at opdrage vore Bom 
saaledes, at de bliver bedre end vi. 

Vore Born har et vaagent og villigt Øre, og stor 
Betydning vilde det have, om Forældrene talte og 
sang Dansk i Hjemmene. Man horer Undskyldnin- 
ger som, at de har ikke Tid eller ikke Lyst. Men 
jeg tror nu, de har aldrig provet alvorlig derpaa. 
Du danske Fader, forsog det i en Maanedstid eller 
to, og jeg lover dig, at du vil længes efter den dan- 
ske Tale og Sang i Hjemmet. Ikke alene du, men 
ogsaa udenforstaaende vil det bringe Glæde. Og 
dine Born vil trives lykkeligere i kommende Tider. 
De holdes til Hjemmet, og i Aarene, der kommer, 
vil de danske Sange og Ord med Fa'r og Mo'r 
blive smukke Minder. Barnets Hjerte er som en 
Fonograf, der er stemt til at optage alt, hvad der 
skal gengives. Derfor, pas paa som en Smed, at 
det gengiver gode Toner. 

De fleste Mennesker, som ikke naar deres rette 
Plads i Livet, modtog ikke, da Tiden var, det, de 
havde. Brug fov. 

Hvad der vindes og tabes i Barndomstiden, sæt- 
ter Spor for hele Livet. 

NIELS KNOP. 



SNEDKERFAGET I EVROPA OG HER 

var Overskriften paa en Artikel i Uglens Januar- 
hefte. Jeg ser deraf, at dygtige Haandværkere i 
den paagældende Spalte har Lejlighed til at op- 
lyse Bladets Læsere om Forskellen mellem de for- 
skellige Fag hjemme og her, hvilket er et ganske 
smukt og interessant Privilegium, hvis det bliver 
oplyst og forklaret saaledes, at Folk ikke faar en 
fuldstændig forkert Opfattelse af de virkelige Om- 
stændigheder. Dette mener jeg, selv om jeg maaske 
ikke horer til de dygtigste, at Publikum maa have 
faaet efter at have læst Hr. Harald Hansens Artikel. 
Hovedpunktet i denne er, at naar man har arbejdet 
herovre en Tur, saa glemmer man, at man en Gang 
var Snedker. 

Da jeg antager, at der bliver sendt ikke saa faa 
Ugler til Danmark, og jeg nodig vil have, at Folk 
hjemme skal vandre omkring med den Tanke, at 
Snedkere, der er komne herover, er blevne til rene 
Brændehuggere, saa er det, at jeg vil forsoge paa 
at faa Folk paa andre rigtige og sande Tanker om 
dette Fag, og begynder med Begyndelsen. 

Med Hensyn til Arbejdets Udforelse er der her 
som hjemme gode og daarlige Værksteder — Værk- 
steder, hvor Arbejdet bliver knaldet sammen, som 
Ih I lunsen kalder det. Men om det kan komme op 
til Sammenknaldningen hjemme, det betvivler jeg. 
Der er det Maleren, der kommer bagefter med Kit- 
tet, for at det skal tage sig en Smule anstændig 



ud. Forklaringen om, hvordan en Skuffe skal la- 
ves eller ikke, or for ikke Fagfolk lidt for indvik- 
let, men jeg skal kun oplyse om, at naar vi taler 
om Forsieklasses Arbejde, saa har de langt mere 
praktiske Melboder al faa en Skuffe til al 
paa; Forskellen er kun, al i den Tid, de hjemme 
passer Skuffen til, saa baade laver viden og passer 
den i. Og saa Poleringen. Vi er herovre "way 
ahead." Der er ikke een i hele Europa, der pole- 
rer efter fransk Methode (alsaa med Klud), som 
vil være i Stand til at levere en Politur, som 
der, paa et Piano fra en Forsteklasses amerikansk 
Fabrik, selv om der er brugt Pensel, og del holder 
sig li Gange længere. Jeg skal blot tilfoje, al 
de for ea. 7 — 8 Aar siden begyndte al indfore den 
amerikanske Methode hjemme paa nogle af de storre 
Værksteder i Danmark. 

I Tyskland leveres godt og stilfuldt Arbejde, 
skriver Ur. Hansen. Det er rigtigt, men han glem 
mer rigtignok at tilfoje, at ingen Steder i Verden 
knaldes der saa meget daarligt Arbejde sammen som 
der, hvor de .store Fabriker laver enhver Ting i 
hundredevis, og hvor Arbejderne aldeles ikke be- 
hover at være Snedkere. Det er rimeligvis den 
Slags Arbejde, Hr. Hansen taler om. naar han 
fori;. dier om Skufferne, der slubrer, eller om di' 
amerikanske Bordplader, hvor man kan so alle 
Sammenføjningerne i Træet. Er det el Spisebord, 
lian tænker paa, med Mellemplader lil seks? 

Og nu Perlen: Paris. Jeg betvivler ikke, at 
man der laver onestaaende. tint Arbejde, men jeg- 
ved. det or mest indlagt Arbejde, hvilket man kan 
lave overalt paa Jordkloden, hvis der er Efter- 
spSrgsel for det. Hvert Hand har nu sine Skikke, 
ogsaa med Hensyn til MSbelstil. Hel vidner ikke 
om at være up-to-date i de bedre Iranske Værk- 
steder, hvor de laver næsten alt fra Haanden. En- 
hver ved, al et Stykke Træ redet op og hovlet til 
Tykkelse paa Maskine er langt mere akkurat, end 
udfort med Haanden. Det indrømmer jeg. alt her- 
ovre bliver lavet paa Maskine, og det er paa. Grund 
af to Ting. For dot første er det tyve Gange saa 
hurtigt, og for det andet mere akkurat; men at det 
amerikanske Værktoj er saa daarligt, at det er 
udueligt til at udfore et godt Stykke Arbejde med, 
er lidt for meget af en god Ting. Jeg ved, at 
hvis en Mand hjemme var kommen saa vidt, at 
han havde faaet en amerikansk Pudsehovl, var han 
helt stedt al' den. 

Jeg har kendt flere Fagfolk, der er kommen fra 
Paris og selvfolgelig haft et Sæt Pariserværktoj 
med — ikke for al bruge det, da det er det mest 
upraktiske Værktoj, der findes, men mere for at 
vise, at de bar været i Paris. 

Hr. Hansen taler om "steam boxen." Den 
har de kendt i Eurdpa i de sidste 50 Aar, og det 
er de'r ligesom her: naar de ikke har Nr. 1, maa 
de nojes med Nr. 2. Det samme gælder om 

Bloktvingeren ; den har været kendt i Europa E5r 
vore Bedsteforældres Tid. I Amerika er den selv- 
følgelig forbedret som alt andet Værktoj. 

Maskinarbejdet bliver af Hr. Hansen stedmoder 
lig behandlet. Jeg er af den fuldstændig mod- 
satte Mening, at der ingen Steder bliver udf6r1 saa 
godt Maskinarbejde som her. At der ikke maa 
bruges den Tid til del, som der burde, kan kun 
forklares paa den Maado, at en Mand, del være 
det samme, om ban er Maskinmand eller -Snedker 
— ■ maa udfdre paa eon Dag mindsl dobbelt saa 
meget som der kræves hjemme. Her gælder del 



64 



UGLEN 



om at faa det færdigt. Men det siger ikke, at der 
derfor laves daarligt Arbejde; tværtimod betyder 
det, at det kræver en god Mand, da han skal være 
hurtig baade i Tanke og Gerning. 

I Haab om, at jeg ikke har saaret Hr. Hansen, 
men kun forsogt at forklare Snedkerfaget, saa- 
ledes som jeg har iagttaget det her og hjemme, 
underskriver jeg mig 

EN SNEDKER. 



DANSK-AMERIKANSK SELSKAB. 



Af Aarsberetningen bringer vi folgende Uddrag: 
Hvad vi vil. 

Selskabets Politik skal være Samarbejdets 
dets Opgave dansk-amerikanske Fællesinter- 
esser — dets Maal Enighedens og Enhedens 
— dets Styre- og Arbejdsformer, dets Sammensæt- 
ning skal være demokratisk. 
Det planlagte Arbejde. 

Selskabet har truffet Overenskomst med Prof. 
Bernhard Boggild, Prof. Vilh. Andersen, Fru Julie 
Rosenberg, som alle vil gaa ud til saadanne Pladser 
i de Forenede Stater, hvor Danske bor, og hvor de- 
res Nærværelse onskes. Som tidligere fremhævet 
er Hensigten med disse Tourneer ikke at tjene 
Penge, men at delagtiggøre saa mange Landsmænd 
som muligt i disse folkelige Forelæsningsrækker. 

Professor Boggild fra Landbohøjskolen er 
kendt og skattet over den hele videnskabelige Ver- 
den for sine fortjenstfulde Forskninger paa det mo- 
derne videnskabelige Landbrugs Omraade. Hans 
Rejse vil falde fra Slutningen af April til Midten 



af August 1910. Der er ingen Tvivl om, at hans 
Foredrag, der vil blive illustrerede ved talrige Lys- 
billeder, vil have stor Interesse og faa varig Be- 
tydning for dansk Landbrug i Amerika. 

Foredragene vil bl. a. omfatte: 

Koernes Fodring og Malkning. Mælkens Be- 
handling i Mælkehandelen og til Produktion af 
Smor og Ost. Smor (Centrifugering, Flodens 

Syrning, Smorrets Æltning, Pakning og Forsendel- 
se.) 

Professor Vilh. Andersens Tur vil antagelig falde 
i Efteraarct 1910. Professor Andersen nyder en 
saa stor Anseelse og Popularitet hjemme i Dan- 
mark som Litteraturforsker, Oplæser og Holberg- 
Fortolker, at en udforlig Omtale eller Anbefaling 
turde være overflodi^. 

Fru Julie Rosenberg, der ankommer allerede i 
Efteraarct 1909, kommer ikke alene som Sanger- 
inde, men ogsaa som Foredragsholder. Emnerne 
for disse Foredrag vil blive ' Den danske Folke- 
vise" og "Danmark i Ord og Toner," illustrerede 
ved en Mængde Lysbilleder fra Danmark. 
Distrikts-Komitee*. 

Sidste Generalforsamling vedtog at organisere 3 
Distriktskomiteer, for New York, Chicago og San 
Francisco. 

Hensigten med disse Komiteer var i det væsent- 
lige at raade over staaende Udvalg for Øst-, Midt- 
og Veststaterne. 



Avertissementer bringer ny Venner til den hon- 
nette Forretningsmand ; de tilfredse Kunder bliver 
atter hver især et levende Avertissement for hans 
Stabilitet. 



DANSKE BOGKA TALOGER 



No. 
No, 
No. 



No. 5. 
No. 6. 
No. 8. 
No. 9 



SÆRLIG BILLIGE UDGAVER. 
DILETTANTKOMEDIER. 

SVENSKE FORFATTERE I DANSK OVER- 
SÆTTELSE. 
DANMARKS NATIONALLITTERATUR. 
NORGES NATIONALLITTERATUR. 
THEOLOGI. 
DANSKE SKOLE- OG LÆREBØGER 



Indsend Deres Navn og Adresse samt 5c i Frimærker, 
og De faar disse og senere Kataloger tilsendt franco. 

Foreninger, Biblioteker og Læseselskaber bør ubetinget 

henvende sig til os. 



GYLDENDAL PUBLISHING HOUSE 

General Agent: KNUD LASSEN 

821 West North Avenue CHICAGO, ILL. 



ECELDSEN 



ranKiin jyya 



DANSKE SKRÆDDERE 

Første Klasses Arbejde 
O 'FARRELL STREET 

KELDSEN BROS. 

STORT UDVALG 

af 

UNITED WORKINGMEN'S SKO 

REPARATIONER UDFØRES 

A. P. PETERSEN 
1931 Kern Street Fresno, Cai. 



DR. ADOLPH BERG 

LÆGE OG KIRURG 
Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Bopæl: 525 Montgomery Avenue 



CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 
Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 

DANSKE ÆBLESKIVEPANDER 



Vort Spare-Department betaler i pro Cent 
paa $1 og op. Rente halvaai 

Garanti-Certifikater seks (6) pro cent 
lig paa $100 til 95,000. 

Rente eter Ønske. 

Salt Lake Security & Trust Co. 

Kapital og Overskud: $350,000. 
MAIN ST., SALT LAKE CITY 
Nærmere fra Eders Landsmand, 

L. MOTH IVERSEN, 

Dept. Mgr. 

TOPP BROS., 001 Haight Street, San Fran- 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 

PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



" UGLEN' *S BOGTRYKKERI 
Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
Centennial Avenue, Alameda, Cai. 



MARTHA G. THORWICK, M.D., 

'ark 332. 



F. J. RENNIE 



HALVOR JACOBSEN 



Dampskibs- og Jernbanebilletter 

ALLE LINIER 

Anvisninger udstedes paa ledende Banker overalt i Verden til laveste Kurs. "Letters 
of Cred 11 nvelers Cher I 

STOR PRISNEDSÆTTELSE 
DAMPSKIBSBILLETTER fra Skandinavien til Amerika i Maanederne MARTS 
og APRIL. Nu er det Tid at sende efter Slægtninge og Ven 

HALVOR JACOBSEN & CO. 



MARKET STREET 



Telefon Douf 



F. J. BENNI E 

HALV< 

ASSURANCE 

Liverpool & 

Livsassurance 



REAL ESTATE 



HJEM PAA AFBETALING 
DyTket og uopdyrket Land o\ 

Kaliforuicn, 



773 MARKET STREET 



LIellem 3djo og 4de. 



PRAHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 

941 FOLSOM STREET, mellem >' 
Telefon Douglas 158 Bai 



HOTEL LARSEN 



MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STEEET 
(Opposite Ferry Building 



HELGA 

NO No. 8 AI 



PIONEER CAFE AND BAKERY 

S. W. Corner Fourth and Jessie 

Between Market and Mission San Francis* 

All Kinds of Bread and Cake Sold Ov 

the Counter. 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 



C. J. PETERSEN COMPANY 

SKRÆDDERE 



FOIISTE-K LASHES 

ARBEJDE 



G AR a; 



Pacific Building 

Room 32! 



SORENSEN CO. 

Urmagere, Juvelere- 

re og 0; 

KOM OG SE! 

<>RT STORE OG 
E 



U i Market St. 
Filial: 2593 Mi 
Street ved !2de. 







iio. 5 



UnObolD: 

Side 

Hvorfor blev dansk Sprog og Litteratur ikke 
Lærefag ved Kalif orniens Univc. 
(En historisk Oversigt rn)...65 

Af et Brev fra Danmark. 

bhotbek (Carl Ewald, Søren K 

(II. Doktore !• 

At \ tins Krønike 

unmark? (IV 

Hansens Besøg i Kali i 
nien 

i inelt: 
Troli 

En større Du 
Kampen mod Patent-Medicinen 

i Udvekslingen (Af Prof. O. Lo- 
rentz« 

l (Digt af Jørgen Gjerding. 

i pondancer: 

' ■ ■ 
I 
Haandværk her og hjemme (et Indlæg) ... 30 

for 





t909 



BUDSTIKKE: 



MED HVER EN NT LÆSER 00 ABONNENT VINDER "UOLEN" 
I STYRKE. 

SAMMENLIGN HVERT NUMMER MED DET FOREG AAENDE, OO 
DE VIL FINDE FREMGANG 

UGLEN'S" FLUGT EN SEJRSFLUOT. VIL DET SPORE8 
TIL GAVN HER OG HJEMME. 



1 



DERES ! SKAF 
SERE OG ABONNEN' 



VI SOGER VENNER OVEi; 



■■■ 



VI SOGER FRU USNOBBEDE, INTELLIGENTE OQ 

DANSET OLENDE MEDARBEJDERE OVER 



VÆR MED! 



"UGLEN" 



MICHAEL SALOMON Redaktør. 
839 Centennial Ave., Alameri.' 



WM. F tntngsf#rer, 

1 Ford 8treet, San Francis o, Cai. 



"DANMARK 



Iv.'skIi nco, Oakland 2f>fl 



HENNINO KOFORD, M. D. 

ii and Surgeon 



1ELGA 



1, 7 8 P . M U-12 A. M. 



DANA 



SAARIVS HALL 



Det ny 8T. WINLTRED 
H08PITAL, 1065 8nt- 
Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
ariske 
og medicinske Patienter 

Dr. Wnwlow Andersen 
Læge. 






UGLEX 

FORFATTEREN CARL HANSEN I KALIFORNIEI 

Forfatteren Carl Hansens Foredragsrej se i 
Kalif ornien er, indef initivt , arrangeret saaledes: 

Los Angeles.. 21. April Ferndale 26. April 

Salinas 23. April San Francisco . . . .— 

Hayward 24. April Fresno 1. Maj 

Easton 2. Maj 

Tiden til Forberedelse er kort. Men. det har 
vist sig tilforn, at en ''whirlwind'' Tournee har 
haft bedre Held, end hvor der gik lang Debat 
forud. Blot enhver Dansk, hvem Meddelelsen om Carl 
Hansens Ankomst naar, vil udrette sit, skal der 
nok blive gensidig Tilfredsbed. 

Fredag Aften Kl. 8 den 30te April Foredrag af Carl Hansen i 
Golden Gate Commandery Hall, Sutter Street ved Steiner. San Fran- 
cisco. Entre, 25 Cents. 









Fnhver ''"' beBøger 0hi " 

LIIISY^I, cag0j indbydes 

til ;it bese Forretningen, der stedse har 
største Udvalg af dansk og norsk 

Litteratur og t'aar ny udkomne Bøger 
straks et'tei Udgivelsen. 




Gyldendal Publishing House 

General Agent: Knud Lassen 
821 W. NORTH AVE. CHICAGO, Xflfc. 




Bibliotheker, der skal købe ny Bøger, bor 
abetingel forst tilskrive os og forlange 
Prisoverslag. 











J G h E.N 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekero 

danse: apothek, 

H. B. Christiansen, Pharmaceut, Hjornet af 15th 
and Market Streets, San Francisco. Telephone 
Market 1684. 

Assurance — E j endomshandel. 

Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. Se 
Avertissement. 

Banker 
Salt Lake Security & Trust Co., 34 Main St., Salt 
Lake City, Utah. Se Avt. 

Boghandlere — Forlag 

Gyldendal Publishing House, 821 West North Ave., 
Chicago, 111. — Se Avertissement. 



Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 

Turk Street, San Francisco. Telefon West 25. 

Moderne Arbejde til gamle Priser. Overslag gives 

beredvillig. 
Mysell-Rollins Co., 22 Clay St., S. F., Cai. Se Avt. 
UGLEN, 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 

Bogtrykkeri. Foreningstryksager en Specialitet. 

Rimelige Priser. Moderne Arbjede. 

Cigarfabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th and 19th, Castro and Noe. 
Tel. Market 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 
RED SEAL — den drojeste og bedste 1 O-cent Cigar 

Cigarforretninger 
PALACE CIGAR FORRETNING OG LOGISHUS, 

661 F Street, Fresno, California. Carl Ander- 
sen, Ejei\ 

Dampskibs • og Jærnbanebilletter 

Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. — ■ 
So Avertissement. 

Entreprenører 

H. F. Andersen, 1933, 15th St., San Francisco, Cai. 
Se Avertissement. 

Foreninger 
"Helga," Dania- Afd. Nr. 3. Se Avertissement. 

Hospitaler 

St. Winifred Hospital. Se Avertissement. 

Hoteller 

Hotel Larsen, 56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 



Isenkræmmere 
S. M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 

S. F. — Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., etc. 

Kaffo os, Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Smor. "Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Helen 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-205S. 



Landbrugsredskaber 



Ligbesorgero 



Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 
Dr. C. P. Kjærbye, Forsyth B!dg., Fresno, Cai. 
Dr. Henning Koford, First National Bank Bldg., 

Oakland, Cai. — Se Avertissement. 
Dr. Winslow-Anderson, 1065 Sutter St., S. F. — Se 
MARTHA G. THORWICK, M. D., LÆGE FOR DEN 

norske Kvindeklub ''Nora" og det danske Soster- 

samfund. 498 Duboce Ave., San Francisco, Cai. 

3 — 5, 7 — 8 Em. Tel. Park 332. 



Møbelforretninger 



Pianofabrikanter 



Restaurationer 

Magnolia Cafe, S East St., S. F. — Se Avt. 
Pioneer Cafe and Bakery, Hj. af 4th og Jessie 
Avertissement. 



Sagforere 



Skomagero 
CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish- American Hall. Nyt Fodtoj 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores. 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai. — Se Avt. 

Avertissement. 

Skræddere 
Keldsen Bros., 957 O' Farrell St., S. F. — Se Avt. 
C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F. — Se Avt. 



Slagtero 



Smedo 
(This Space for Sale — $3. per Year.) 



Snedkere 
Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St., S. F. — Se Avt. 



CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17th, 
San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 
og brugte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 
liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 



Tandlægen 



Urmagere og Juvelerere 
i-ensen Co., 715 Market St., S. F., Cai. 



Urtekræmmer« 
FRED FABER, GROCER. 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, Hj. af 24th og York, S. F., Cal. See 

Av:. 
TOPP BROS., 601 HAIGHT STRRET, SAN FRAN- 
cisco. Tel. Park 321. Morten Jensens Caloric, 
Punch og Hindbærsaft. Aalborg Akvavit. 

Vinhandlero 
WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHIS 

key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandor. 
"OKERBIAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobson, Ejer. 718 Fourteenth Street, San Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 

Vognmænd, 

F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERK, Ejer 

Fresno, Cal. 



»glen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter February 10, 1900. ;ct the postoffice of Alameda, California, under tha 
i 3, 1879. 



■ i. 5 



15. April 1909 



1. Ac 



HVORFOR BLEV DANSK SPROG OG LITTERATUR IKKE ET LÆREFAG VED 
KALIFORNIENS UNIVERSITET? 

En historisk Oversigt 
af PER PEN. 




Det kunde maaske synes unødvendigt at 
bringe denne Sag frem for Offentligheden 
igen, da den jo efter Sigende er død og be- 
gravet; men som et Stykke Historie og som 
en Illustration af, hvad en dansk Forening 
ikke kan udføre, vil denne Oversigt sikkert 
være baade belærende og, som der staar: 
ligesindede til Afsky og til Skræk. 

Som vi allerede ved, er Spørgsmaalet om 
at gøre noget for at udbrede Kendskabet til 
vor Litteratur imellem Amerikanerne alle- 
rede bleven drøftet i vore Blade, særlig i af- 
døde "Pacific Skandinav," gennem mange, 
mange Aar. 

Endelig fik Dr. Kjærbye i Fresno en Ide, 
i han troede kunde gennemføres. Han 
te den op ved Dania 's Konvention i San 
-isco i 1907 og udtalte udtrykkelig, at 
han kun bragte den op for Diskussion, saa* 
at de Delegerede kunde i det næste Åers 
Løb bringe Forslaget op i deres respektive 
Afdelinger og derved være i Stand til det 
paafølgende Aar at forme et endeligt Forslag. 
Uheldigvis vakte Planen en saa enestaa- 
ende Begejstring imellem de Delegerede, at 
en Komite øjeblikkelig blev nedsat for at 
forme et Forslag, og da denne Komite ind- 
bragte sin Rapport, var Begejstringen endnu 
stærk nok til at føre det igennem næsten een- 
stemmig. 

Doktoren burde have vidst bedre og ikke 
stolet paa en dansk Feststemning. Rigtig- 
nok var han forsigtig nok til at lade den en- 
delige Afgørelse hvile ved Medlemmerne; men 
vi haaber, at han nu ved, at en dansk Be- 
gejstring kan ikke vare længere end til det 
Tidspunkt kommer, da der skal løsnes for 
Pengepungen. Det bedste Bevis paa, hvor 
stor Begejstringen var ved denne Konven- 
tion, er den Kendsgerning, at den gamle, for- 



nuftige, konservative "Bi" blev overbevist 
om, at Flertallet virkelig var for Sagen, og 
saa selvfølgelig roste denne i høje Toner. 
Det har kostet "Bien'' mangen en Taare 
siden. 

Da Tiden kom for Afstemningen i Logern .-, 
var Begejstringen allerede lidt kølnet, men 
der var dog nok tilbage til at vinde to Tred- 
jedele Stemmers Majoritet. Men nu kom 
< »prøret i Fresno og i Haywards, og mere end 
noget andet — der var en lille Mand, Danias 
Bismarck, som ikke var for Planen, og kun 
ventede paa, at den første Begejstring skulde 
dø ud, saa at han uden at tabe sin Populari- 
tet kunde aabent arbejde imod Sagen. 

Om end han baade har udtalt sig for og 
imod Sagen, saa lad os dog paa Forhaand 
antage, at han i Virkeligheden troede, at 
den burde slaas ned, og at han var aldeles 
uforstaaende overfor dens aandelige Betyd- 
ning. I Foraaret 1908 havde Overpræsident 
Krogh indset, maaske efter en Samtale eller 
et Vink fra "Bismarck," at der muligvis 
kunde være Tvivl om, hvor vidt Sagen var 
fremkommen paa en Maade overensstemmen- 
de med Dania 's Konstitution; tillige indsaa 
han med Rette, at han manglede lovlige Mid- 
ler til at tvinge Rebellerne i Fresno til at 
betale. Dette var gode og gyldige Grune for 
Krogh til at udsætte Sagen til næste Kon- 
vention. 

' ' Bien ' ' var ef terhaanden ogsaa bleven 
lidt bange, og efter at have høstet rigelig 
Kos fra alle Bladene i Osten for dens Støtte 
af Sagen, holdt den et Familieraad og be- 
sluttede sig til den Politik, som i egentlig 
Forstand er dens stærke Side, nemlig Tavs- 
hedens. Den lille Bismarck troede nu, at 
Tiden var kommen til at give Sagen Døds- 
stødet, og var saa sikker, at han lovede Fres- 



66 



UGLEN 



no-Logen, at Sagen vilde blive begravet i 
Eeno, Nevada. Denne Gang forregnede han 
sig dog; thi til Trods for det energiske An- 
greb, som han i et timelangt Foredrag ret- 
tede imod Sagen, til Trods for sin aarelange 
Autoritet og Magt, gentog Scenen fra Aaret 
før sig i Eeno. Dr. Kjærbye rev igen de 
Delegerede med, og den lille "Bismarck" 
saa i Tide sin Fejltagelse og opnaaede at 
blive valgt paa den Komite, der paa Dania 's 
Vegne skulde tilbyde Universitetet de to 
Tusind Dollars om Aaret for to Aar. 

Til Trods for, at flere Delegerede paastaar 
det modsatte, vil Konventionens Eeferat vise, 
at denne Komite blev simpelt hen udnævnt 
for efter bedste Evne at faa Universitetet til 
at modtage Gaven uden nogen Betingelse og 
uden nogen Eet til at trække Tilbudet til- 
bage efter Forgodtbefindende. Det var end- 
videre udtrykkelig udtalt, at Sagen var al- 
deles taget ud af Overpræsidentens Hænder. 
Komiteen havde Eet til at supplere sig med 
Mænd, der vilde og kunde bidrage til 
Sagens Gennemførelse. 

Den lille Bismarck begyndte med at sætte 
et Par af sine Lakejer paa Komiteen og naa- 
ede derved at have en Slags Majoritet alle- 
rede i Begyndelsen. 

Paa det første Møde blev Sagen drøftet, 
og for at tilfredsstille selv Sagens Modstan- 
dere blev der i Henvendelsen til Universi- 
tetet forlangt "a reasonable assurance that 
after the end of the two years the Danish 
language and literature would be made a 
part of the regular curriculum. ' ' 

I det endelige Svar modtager Universitetet 
Dania 's Gave for de to Aar og lover efter 
de to Aars Forløb at oprette en permanent 
Lærerstol i skandinaviske Sprog og Littera- 
tur; derved vilde utvivlsomt dansk Sprog og 
Litteeratur blive en Part of "the regular 
curriculum. ' ' Til Trods for dette Svar ved- 
tog Komiteen med alle Stemmer mod een at 
trække Tilbudet tilbage. "Bismarck" hav- 
de sejret; hvad han ikke kunde vinde i aaben 
Mark, havde hans diplomatiske Evner op- 
naaet. Dog har ikke han alene Æren af 
dette enestaaenede Stykke Landsforræderi. 

Overpræsident Holm rejste fra Afdeling 
til Afdeling og omtalte denne "ulykkelige 
Universitetssag, som han haabede vilde blive 
slaaet ihjel," og det til Trods for at Dania 's 
Konvention, der havde vist ham den Ære at 
udnævne ham til Overpræsident, havde ved- 
taget Sagen med 40 Stemmer mod 7. 

Oversekretæren, der tillige var Æresmed- 



lem af Komiteen, fik en alvorlig Nerverystel- 
se ved at modtage Breve fra utilfredse Da- 
niamænd, og denne Mand, der offentlig i 
' ' Bien ' ' havde omtalt denne Sag som den 
største, den bedste, Dania nogen Sinde 
havde foretaget, gik i en Dødsens Angst for, 
at Sagen skulde blive gennemført. 

Med Undtagelse af Dr. Kjærbye, der til 
Trods for, at han bor i Fresno, brugte hele 
sin Indflydelse ved Præsident Wheeler og 
Professor Lange for at faa et tilfredsstillende 
Svar fra den Samling af politiske Hoveder, 
der danner "the Board of Eegents, " og vir- 
kelig opnaaede at vække en levende Inter- 
esse for Sagen hos Professorerne ved Univer- 
sitetet, var der ikke et eneste Medlem af 
Komiteen, der rørte en Haand for at føre 
den Sag igennem, som de ved at modtage en- 
ten Valget eller Udnævnelsen havde forplig- 
tet sig til at arbejde for. 

Og ikke nok hermed, men ae havde den 
Uforsagthed ved et Møde, der var sammen- 
kaldt uden Samraad med Formanden, Dr. 
Kjærbye, og om hvis Afholdelse han fik Til- 
sagn for sent til at kunne være til Stede, 
at kritisere Doktoren, fordi han arbejdede 
for Sagen, og gik saa vidt, at de tilskrev 
Præsident Wheeler, at Dr. K. havde ingen 
Eet til at forhandle paa Komiteens Vegne, 
og da Wheeler svarede dem, at Dr. K. havde 
intet forandret i det oprindelige Tilbud, men 
kun besvaret og forklaret Sagen nærmere paa 
Wheelers Forespørgsel, havde Komiteen ikke 
Eespekt nok for ' ' common decency ' ' til at 
gøre Doktoren en Undskyldning. 

' ' Bismarck ' ' havde Overhaanden, hans La- 
kejer sagde "Ja og Amen," Oversekretæren 
var hysterisk forskrækket, og selv Jacob 
Petersen havde de faaet overbevist om, at 
Dania kun kunde reddes fra Undergang ved 
at slaa denne Sag ihjel, som to Konventioner 
i Eækkefølge med overvældende Majoritet 
havde vedtaget. 

Eent bortset fra, at Komiteen ingen som 
helst Bemyndigelse havde til at slaa Sagen 
ihjel eller til at trække Tilbudet tilbage, rent 
bortset fra at Overpræsidenten og de øvrige 
Embedsmænd absolut intet havde med Sagen 
at gøre, og rent bortset fra, at "the Board of 
Eegents" havde modtaget Dania 's Tilbud og 
givet den "the reasonable assurance," Ko- 
miteen havde bedt om, burde ingen Mand 
modtage Valg paa en Komite, hvis Opgave 
det er at føre en bestemt Sag igennem, naar 
han inderst inde har besluttet at slaa Sagen 
ihjel, og ingen burde modtage Udnævnelse 



UGLEN 



Cm 



som Æresmedlemmer paa denne Komite for 
at hjælpe til at føre Sagen igennem, naar 
de ikke vil røre en Haand eller løfte en Sten 
for Sagens Fremm«. 

I denne Sag anklager vi Dania 's Bismarck, 
James Madison, 
for Landsforræderi i Behandlingen af den 
største nationale Sag, som Pacifickystens 
Danskere nogen Sinde har paataget sig, og 
hver og een af den omtalte somite 's Med- 
lemmer med Undtagelse af Dr. Kjærbye er 
mere eller mindre at bebrejde. 

Og hvis Dania 's Delegerede virkelig re- 
præsenterer Dania 's Medlemmer og hvis Med- 
lemmerne har den mindste Smule Selvrespekt, 
haaber vi, at den næste Konvention vil give 
Komiteens Majoritet den Tilrettevisning, som 
den fortjener. 

Thi hvis det kun var for at give Dania 
et billigt Avertissement i Amerika og hjem- 
me, hvis det kun var, for at Dania skulde 
have Æren af at have oprettet en Lærerstol, 
og ikke fordi vi som Danskere ønskede at 
se vort Sprog og vor Litteratur repræsenteret 
ved Kaliforniens Universitet, da har maaske 
den lille Bismarck og hans Lakejer Ret; men 
hvis der er Mænd, som sætter Danskhedens 
Sag højere end Dania 's eller nogen anden 
Forenings, hvis Begejstringen i 1907 og 1908 
var mere end tomme Ord og Feststemningens 
Overdaadighed, da ved vi, hvad deres Dom 
vil blive i denne Sag, og deres Dom vil 
blive Historiens Dom. 



AF ET BREV FRA DANMARK. 



Fra en gammel Skolemand har "Uglen" 
modtaget et Brev, som paa Grund af sit del- 
vis private Indhold ikke gengives i sin Hel- 
hed. Men hans Ord om Danmark og Død- 
vandet derhemme fortjener at læses. Do 
er et Udtryk for en dyb og sand Sorg over 
Forlorenheden, Snobberiet og Rumleriet i 
mangt og den deraf snigløbende Indflydelse 
paa sunde Menneskers ranke Livsvækst. 

Han skriver: 

. . . Den Stræben, at samle alle Lands- 
mænd om Modersmaal og danske Minder, fin- 
der jeg smuk og god, og den fortjener sikkert 
Støtte. Men jeg er ikke i disse Aar baa- 
fet af en s a a varm og levende Følelse for 
vort Folk og dets Liv, at jeg turde paatage 
mig at være med til denne Opgaves Løsning. 
Den Konservatisme, som besjæler store Dele 
af vort Folk, dets Hængen ved forældet Tra- 
ditionsvæsen, dets Mangel paa varm og le- 



vende Betfærdsfølelse og Retfærdserkendelsc, 
dets Klyngen-sig til "Idyllen'' som Livs- 
ideal, dets Mangel paa Fremfærd, hvor der 
gælder om at lose det sociale Problem, — stu- 
der mig bort. Den gamle nationale Taage 
lægger sig atter om det danske Folks Pande. 
Det er indbildsk af sin høje Kultur og ser 
ikke, at det er ligesaa farisa'isk som de andre 
Folk; det har ikke en Gang undgaaet en saa- 
dan Taabelighed som at holde Fest for Min- 
derne fra 1659 — Danmarks Ydmygelse og 
fortjente Ydmygelse, Lurendrejeriet og 
Fejgheden. Det behøver vi ikke at holde 
Fest for at mindes; vi har det frisk in mente; 
det meste af Venstres Politik var jo ikke an- 
det end Lurendrejeri og Fejghed. 

Naturligvis har det danske Folk Mænd og 
Kvinder, det er værd at tage Hatten af for. 
.Men lad os gøre det med den i Danmark saa 
liojt priste "Inderlighed." Om Virkningerne 
saa Ogsaa snart kunde ses udvendig, sua 
vi kunde blive fri tur en Del af det "udenpaa- 
Væsen," som sidder i Højsædet i Danmark, 
og som dug spænder for alt fribaarent og 
højtstræbende af lødig Art, og som gør de 
bedste til ydmyge Trælle, ja saa var det 
mageløst — ■ — ■ — ■ 

Se nn en Mand som Edv. Brandes. Se, 
hvor han er kastet udenfor Gang paa Gang. 
\'u sidder han i Landstinget — men vil han 
nogen Sinde fole sig tilfreds med, hvad han 
der kan udrette? — Mylius Erichsen fik først 
sit sidste Togt i Stand, da han havde "for- 
sonet sig" med Kongehuset. Mænd, der er 
stolte helt igennem, kommer ikke frem i Dan- 
mark uden at lide Skibbrud. Men Usselryg- 
irene, der kan kro sig enten for "Demokra- 
tiet" eller for Majestæten eller begge Steder 
— de kommer nok til Ære og Værdighed 
uden saa særdeles megen Fortjeneste. . . . 

. . . Zahle er jo højt oppe. Heldigvis 
undgik han da at gaa over til Moderationen 
og ende mellem Albertis Venner! Muligvis 
liliver han aldrig Minister, men det kan saa- 
mænd vare del samme. Ministre rangerer 
ikke længere i Højde med Madvig, Hall, Mon- 
rad. Tseherning, Orla Lehmann; der er for.^- 
gaaet en Sænkning af Niveauet — ak, ja. 
Den højtærede Bondestand har dog ikke 
Overflødighed paa de rette Mænd! 

Nu skal vi have Fæstninger, for at Udlan- 
det ret kan se, hvor afmægtige vi er, og fer 
at Tyskland kan have et Paaskud endnu til 
at besætte Jylland i Tilfælde af Krigs Nær- 
melse! "Ak ja, de kan købe vort Liv for en 
Skilling!" 



UGLEN 




(Af: CARL EWALD, "Min lille Dreng.") 



I Dag er det Vaar, og jeg maa ud i Vaaren. 
Jeg korer de lange Veje, der er, inden man slip- 
per denne By, som er saa smuk, og som jeg elsker, 
og som jeg saa ofte maa fly med Ild under Fodderue, 
om jeg ellers skal leve. 

Jeg korer, til jeg er ude af Byen. Saa gaar jeg, 
til jeg er borte fra Vejene. 

Uden Vanskelighed finder jeg mig Steder, hvor 
der ikke gaar Mennesker hver Dag. Jeg kender dem 
alle . . . jeg kender dem, selv om jeg ikke har været 
der. Jeg kan lukke mine Øjne og digte dem, som 
de er. 

For alle min Ungdoms gronne Veje gik ad Skoven 
til, og siden har jeg ingen Glæde haft og ingen Sorg, 
jeg lob jo med den i Lunden. 

Aldrig fanger Kirkeklokkerne mig i deres Mystik, 
saa længe der er Sjæl i Finkens Sang og Gaaseurten 
har en Hemmelighed for mig. Aldrig . . . 

Finkerne synger mine Tanker itu. 

Jeg foler mig saa glad og saa gron og saa fuld 
af Knopper. Over mit Hoved sidder en lille Fugl 
med sælsomt skinnende Fjer og Menneskeojne og 
Bratsch i Stemmen. Den synger og gynger ig 
gynger og synger: 

"Tag Vaaren, naar den kommer, og tak . . . tag 
Lykken, naar den kommer og tak . . . tag Elskoven, 
naar den kommer og tak ..." 

Og Solen skinner og Anemonerne nikker i Vinden. 
Kundt om spirer smaa Træer, Larver kryber i 
Græsset, Jorden er. fuld af Æg og Fro . . . 

Jeg breder mine Arme ud og bojer mig under 
Guds Lov, som ikke er de sorte Præsters sorte: 
du skal, du skal ikke . . . men Finkens og Ane- 
monernes og Solens og Ormens lyse, lykkelige: du 
kan, du maa. Her, hvor alt er Fodsel og Vaar, 
beder jeg for det Barn, som skal fodes mig . . . 

Han skal gro op i Menneskenes Mylder, som Ane- 
monerne her . . . med Foden i Mulde og Ansigtet 
hojt mod den rode Sol. Han skal vokse sig stærK 
og rank gennem Vrimlen . . . han skal være et 
Menneske med Øjne og et Menneske med Magt . . . 
en af dem, Menneskene misunder og forfolger, og 
som bojer Menneskenes Vilje. 

Maa han blive en gentleman of the life. 

Maa hans Nysgerrighed være grænselos og hans 
Mod og hans Attraa og hans Elskov og hans Vrede 

Maa han finde Gud selv. 

Maa han træde sin egen Vej og lyde sin egen 
Lot. 

Maa han blive stille eller raabe hojt . . . blot ikke 
nærsynet og fattig . . . 

Maa han do, naar han ikke længer lever. 

Det lover jeg, at jeg skal ikke skygge over hans 
Ungdom, ikke knække hans Trods, ikke lade mine 
gamle Klæder sy om til ham. Jeg skal anerkende 
ham, naar han kommer i de sælsomste Bukser og 
med de sælsomste Ord. Jeg skal unde ham hans 
Dromme og hans Piger og hans Venner og hans 
Vers . . . 

Syngende gaar jeg gennem Skoven, som er saa 
stor og saa lys og saa syngende i Dag. Og langt 
op ad Dagen falder det mig ind, at jeg altid og gan- 



ske rolig er gaaet ud fra, at det Barn, der skal 
fodes mig, bliver en Dreng. 

Men jeg le'r blot. 

Naturligvis er det en Dreng. 

Men er det en Pige . . . saa lad hende blive 
Lykken for saadan en Mand, som jeg onsker mig 
til Son ... om kort, om længe . . . hun og jeg skal 
gaa og gore hans Minde stort for hans Barn. 

Saa stærk en Dag har jeg aldrig levet. 

Jeg gaar og gaar og kommer underlige Steder 
. . . hos Folk i Skoven, der ikke venter mig og ikke 
kender mig. Jeg drikker deres tynde 01 og snak- 
ker med deres tynde Born og gor deres Stue iys 
med min Glæde. 

Jeg spiser paa en' Sommerrestaurant langt ude 
og lofter mit Glas med den rode Vin mod Solen og 
Stranden og Skyerne. 

Jeg kommer om Bord paa en Damper og sejler 
hjem i voksende Mulm. Byen er Lygterad paa 
Lygterad, og mellem dem og mig gaar det sorte, 
mumlende Vand. 

Saa staar jeg omsider foran min Dor. 

Jeg tænder en Tændstik og ser i Postkassen. 

I samme Nu er Kassen brudt op og Konvoluten 
revet i Stykker. 

Der gaar Ild i Papiret. 

Og mens det krummer sig og blusser mellem mine 
Fingre, læser jeg tusinde Gange de underlige, lo- 
venda Bogstaver : 

En stor dejlig Dreng. Alt vel. 



(OTTEVEJSKROGEN. Af Soren Kirkegaard.) 



Der ligger i Gribskov et Sted, som kaldes Otte- 
vejskrogen; kun den finder det, som soger værde- 
ligen ; thi intet Kort angiver det. Navnet selv sy- 
nes ogsaa at indeholde en Modsigels ; thi hvorledes 
kan et Sammenstod af otte Veje danne en Krog, 
hvorledes kan dette Alfare og Befarne forliges med 

det Afsides og Skjulte? Og dog er det saa- 

ledes: Der er virkelig otte Veje, men dog meget 
ensomt. Modsigelsen i Navnet gor da Stedet blot 
mere ensomt, som Modsigelse altid gor ensom. De 
otte Veje, den megen Færdsel er kun en Mulighed, 
en Mulighed for Tanken; thi Ingen befarer dem — 
— ■ — • Selv den, der fulgte den snævre Fodsti, som 
frister ind i Skovens Indelukke : selv han er ikke 
de'r saa ensom, som man er det ved de otte Veje, 

paa hvilke Ingen rejser. Det er jo, som var 

Verden udaod, og den Efterlevende bragt i den For- 
legenhed, at der var Ingen til at begrave ham ; eller 
som var det hele Folkefærd vandret ud ad de otte 
Veje og havde glemt den Ene. Er det sandt, hvad 
Digteren siger: bene vixit, qui bene latuit, saa bar 
jeg levet vel, thi min Krog var godt valgt. — ■ — 
Nu har jeg lært ikke at behove Natten for at 
finde Stilhed; thi her er altid stille, altid skont. 
— ■ — — -I otte Veje, I forte kun bort fra mig 
alle Menftesker, og bragte mig blot mine egne 
Tanker tilbage! Saa vær da hilset nu til Afsked, 
du dejlige Skov 



U G L F, N 



69 



"SNAPSHOTS."*) 

(Fra Præriebyen i Nordvesten.) 



II. 
DOKTOREN. 



Da Doktor Emil Carlsen kom til den lille 
Prærieby Wilmott, Nebraska, fra et anset 
Universitet i Østen, vpt han en Mand paa 
henved 28 Aar, høj og slank; hans Ansigt 
var fint og velformet med tyndt, lysebrunt 
Skæg, Øjnene lidt slørede af megen Natte- 
vaagen, Ansigtsfarven bleggul af Stueluft. 
Han havde bestaaet sin Eksamen som Nnm- 
mer tre i en Klasse paa 64, og nu søgte han 
ud til en Virksomhed blandt Landsmænd paa 
Prærien. Han havde afslaaet fristende Til- 
bud fra større Byer; — som hin Kvinde i det 
gamle Testamente vilde han ' ' bo midt iblandt 
sit Folk." 

Wilmott var den Gang en By paa en 500- 
600 Mennesker, og en amerikansk Læge, Dok- 
tor Whitney, havde tilfredsstillet det medi- 
cinske Behov fra "Tidernes Morgen," hvil- 
ken laa 12 Aar tilbage. Hans Praksis strakte 
sig over en Cirkel paa 40 Mil med Wilmott 
som Centrum. 

Danskerne havde efterhaanden erobret 
Wilmott og Omegn; men Doktor Whitney be- 
tragtede det alligevel som en personlig For- 
urettigelse, at den danske La>ge nedsatte sig 
i Byen. Han mente, at han kunde yde fuld 
Tilfredsstillelse, selv om en Kvinde i Barns- 
nød eller en Mand med et brækket Ben maat- 
te vente paa ham i et Par Dages Tid. Men 
naar han saa endelig kom, var han saadan en 
rar Mand; — han snakkede saa kønt og for- 
troligt, — han fortalte, at Adolf Christen- 
sens Kone laa syg af Mavebeta'iidelse som 
Følge af, at hun ikke havde haft Afføring 
i ni Døgn, at Lars Finlanders Dreng var ble- 
ven slaaet i Hovedet af en Hest, og at han 
godt kunde blive Idiot paa Livstid, men mu- 
ligvis dog vilde komme sig; at Frederik Lar- 
sens ny "baby" var en Dreng, der var født 
med syv Fingre paa den venstre Haand, og 
Doktoren viste, hvor de overflødige Fingre 
havde været anbragt, men nu var de snittet 
af, — aa, det var slet ikke saa farligt nu 
om Dage, Haanden vilde blive særdeles vel- 
skabt. — Naar han saa Havde lyttet til 
fterteslaget og taget Temperaturen, satte han 
Ég ben ved Bordet og ragede i en rummelig 
Medicintaske, som lian førte med sig. Her 
var DOgle Piller; di' skulde nok hjælpe i detto 
specielle Tilfælde; de indeholdt en Ottende- 



del Grain Phytofidofin, der var en aldeles ud 
mærket Medicin, som nylig var oprundet af 
et' berømt Læge i Philadelphia. Men hvis 
ikke det skulde hjælpe omtrent med det sam- 
me, vilde de gamle, prøvede Draaber, som 
man kaldte Manaloidin, bringe alt i Orden 
igen. Disse to Mediciner skulde tages af- 
vekslende tre Gange om Dagen. — Ja, saa 
maatte Doktor Whitney byde Farvel, han 
skulde skynde sig ud til Jesper Hansen, hvor 
Børnene havde Mæslinger, og saa skulde han 
se at komme hjem, — nu havde han været ude 
i tre Dage og Nætter, og hans Svigerinde var 
endda kommen fra Wisconsin, og han havde 
slet ikke hilst paa hende endnu; — hun led af 
Aandenød, og Lægerne i Wisconsin kunde ik- 
ke gøre noget for hende, men nu skulde det 
nok blive bedre. Og Doktor Whitney snak- 
kede, mens han gik ud til Vognen og samlede 
Linerne sammen, — de sidste Ord raabte han, 
da han svingede ud paa Vejen, og ingen hørte 
klart, hvad han sagde. 

Doktor Carlsen fik alligevel straks betyde- 
lig Praksis; der gik saa mange Mennesker og 
slæbte om med aargamle Sygdomme, som 
Whitney enten ikke havde forstaaet eller ik- 
ke faaet Tid til at tage sig af. Men Prærie- 
folkene syntes ikke om den ny Læge. Mødte 
man ham paa Gaden og spurgte, hvad der 
egentlig var i Vejen med Peter Sørensens 
Kone, saa svarede han: 

"Ja-a, hun er jo syg," og mere var det 
plat umuligt at faa ud af ham. Han havde 
lært paa Universitetet, at en Læges første og 
helligste Pligt overfor sine Patienter er Dis- 
kretion. Han opfattede sit Kald paa den 
Maade, at en Sygdom er en privat Sag mel- 
lem Læge og Patient. 

En glædeløs Barndom og tidlig Ungdom, 
Modgang og haardt Slid i den modnere Alder 
havde sat sit Mærke paa denne Mands Ka- 
rakter og Væsen. Livets Alvor havde gjort 
ham fintfølende og samvittighedsfuld overfor 
sine Medmennesker. 

Da han troede sin Fremtid nogenlunde be- 
trygget, giftede han sig med en Datter af en 
Sagfører i Universitetsbyen. Hun skabte 
ham et hyggeligt Hjem med smagfulde Bil- 
leder paa Væggen, gode Bøger og udsøgt Mu- 
sik, — hun kendte ogsaa Forskel paa en Gris 
og et Faar, men lærte aldrig at skelne mel- 
lem Byg og Havre. 

Doktor Whitney havde paa Følelsen, ,i< 
hans Konkurrent vilde blive farlig, om lian 
blev gammel paa Stedet, og han samlede der- 



TO 



UGLEN 



for hele sin Slægt og sine talrige Venner til 
Kamp. 

"Naar Doktor Carlsen ingen Ting siger, 
er det, fordi han ingen Ting ved," gik det 
fra Mund til Mund, fra Slægt og Venner, og 
ud over Kolonien. 

Hvis en Sygdom trak i Langdrag, hvis en 
Patient blev utaalmodig, hvis et ugegammelt 
Barn døde, lød det med mange Tunger: "Han 
ved ingen Ting." 

Og dette var Tale, som Farmerne forstod. 
- — Nej, den gamle Doktor, han fortalte dem, 
hvad de selv og alle deres Naboer fejlede, 
han fortalte, hvad de Mediciner kaldtes, som 
han brugte, han "stak ikke noget under Stol 
med Gefundigheder" som den ny. 

Efterhaanden sygnede Carlsens Praksis ind 
til de triste, langvarige, haabløse Sygdomme, 
til Tandpine og Forkølelse uden Betydning, 
og saa til de f aa virkelig trofaste — dem, der 
forstod. 

En Dag fik han Brev fra en Universitets- 
kammerat, der praktiserede i en middelstor 
By i Illinois; der var gode Vilkaar, om han 
vilde komme straks. — Og han begyndte at 
pakke sine Sager og indkassere sine Begnin- 
ger — der var i Grunden ingen Ting at be- 
tænke sig paa. — Alligevel var det haardt at 
rive sig løs; Wilmott var vokset, havde Vand- 
værk, elektrisk Lys, Cement Fortov, Kloak 
og Telefonsystem, — han havde været med 
at arbejde for det altsammen. Han havde 
med sine egne Hænder plantet Træer i hun- 
dredevis, — og de stod nu i Vækst og Grøde. 

Men hvad hjalp det altsammen, naar man 
var tvungen til at kæmpe med den fineste 
blanke Staalklinge mod en rusten Slagter- 
økse. 

Han satte sig i sit Kontor med Haanden 
under Kind, — alligevel saa tungt at rejse 
fra det altsammen. 

Saa kom Christoffer Brun. Han var Settle- 
mentets ledende Farmer. 

"Jeg hører, De rejser," sagde han. 

"Ja, — jeg rejser." 

"Naa, — ja, det er maaske ogsaa — det 
letteste." 

"Nej," sagde Carlsen. "Det er ikke det 
letteste. Men det er jeg vant til. Mit Liv 
har formet sig saaledes, at jeg aldrig kunde 
vælge det, der var let. — Jeg kunde be- 
kæmpe min Modstander med lige Vaaben. 
Hvor han har tomme Ord, har jeg Beviser. 
Jeg kunde bevise hans Uvidenhed paa det 
medicinske Omraade, hans Forræderi mod 
Lægevidenskabens almindeligste Love, hans 



Leflen med de tarveligste Kvaksalvere, men 
det er min Natur imod — jeg gør det ikke. 
Jeg vælger den anden Udvej, jeg gaar min 
Vej til andre Græsgange, hvor Luften er re- 
nere. ' ' 

"Og prisgiver Deres Landsmænd til Dum- 
heden og Kvaksalveriet. ' ' 

' ' De vilde jo ikke anderledes. ' ' 

Brun rejste sig. 

"Jo, Doktor Carlsen," sagde han, og hans 
Stemme bævede, "jo, vi vil det anderledes. 
Jeg har Bud at bringe," — og han nævnte 
Navnene paa de bedste og mest ansete Mænd 
i Settlementet, — "jeg har Bud at bringe 
fra disse Folk. Vi vil herefter staa Vagt om 
Dem, for vi har lært Dem at kende som en 
fintfølende, dannet Mand og en samvittig- 
hedsfuld Læge. Og hvor vi Folk, der har 
boet paa disse Kanter fra de tidligste Dage, 
sætter vor Fod, der plejer de andre at følge 
efter, — før eller senere. ' ' 

Da Brun var gaaet, begyndte Carlsen lang- 
somt at pakke sine Sager ud. 

Og han vandt Sejr, — ikke paa en Dag eller 
et Aar. Men langsomt blev hans Praksis 
sikker og grundmuret. 

Hans Byg er rank, hans Kinder er sunde 
og vejrbidte af mange Ture over Prærien, 
hans Øje er klart og roligt. Og over hans 
hele Væsen er den Fred og Selvsikkerhed, der 
vindes gennem klar Vandel og rolig Samvit- 
tighed. 

OCULUS. 



AF FISCHER-HANSENS KRØNIKE. 



Fra New York skrives til "Uglen": 

Efter at Fischer-Hansen sidder bag Laas og 
Lukker, svirrer Historierne om ham som 
Ugleskrig i Mosen ved Stenløse. Den ved 
det, og d e n ved det at berette. 

Lad mig fortælle et Par Smaahistorier til 
Karakterisering af Manden. 

Straks da han blev gift, begyndte han øje- 
blikkelig at give sin Svigerfader Snus, og 
endda i kraftige Doser. 

En Dag sad han i fortrolig Samtale med 
den gamle, og denne betroede da det ny Lem 
af Stammen, at han agtede at købe et Hus, 
der laa ved Siden af hans eget dito. 

Fischer-Hansen spidsede Øren, og Dagen ef- 
ter kaldte han en ældre Englænder, Glee, (der 
var til det Brug) til sig og anmodede ham 
om at købe det paagældende Hus. 

"Hvorledes skal det gaa til?" spurgte 
Manden. "Jeg ejer jo ikke en Cent." 



UGLEN 



71 



"Lad De mig' om det," svarede Fischer- 
Hansen. 

Dagen efter blev Huset købt pro forma i 
Mandens Navn, og Fischer-Hansen tjente, da 
det senere blev solgt til gamle Brokaw, 8000 
Dollars. 

Straamamlen maatte løbe Fischer-Hansen 
paa Døren i 14 Dage for at faa 100 Dollars 
i Provision. 

Folk, som kom op i Fischer-Hansens Kon- 
tor, blev i Reglen Vidne til, at han kaldtes 
til Telefonen. Det drejede sig da om et Af- 
tenselskab hos Pierpont Morgan, en Automo- 
biltur med Vanderbilt, Teaterindbydelse hos 
Gould eller lignende. 

Folk var imponerede! 

Nu bagefter er det bleven opdaget, at 
F.-H. havde en lille privat Klokke, som blev 
sat i Virksomhed, naar han traadte paa en 
Knap under Bordet. Og saa telefonerede han 
ned i Gulvet. Tomt Praleri. 

En fattig, dansk Enke henvendte sig til 
ham for at faa indkasseret 40 Dollars. Hun 
lob hos ham i et halvt Aar. Endelig kom 
Opgørelsen. 42 Dollars i Omkostninger! Det 
kaldte han Filantropi! 

Han udgav sig for adelig og talte ofte om, 
at han vilde lade sig omdøbe med sit Adels- 
navn: Gedde. Han fortalte, at Christian VI 
var hans Stamfader. 

Nu sidder han paa Blackwell Island og har 
forlangt at lære Skrædderiet. Han vil etab- 
lere en Konkurrenceforretning til sin Sviger- 
fader, Millionær-Skrædderen Brokaw. 

Humoristisk Sans synes han saaledes ikke 
at mangle endnu — ■ 

— skønt han snarere burde græde 

Frikadelleskrædderen . 



Hvorledes kan vi avertere Danmark? 



IV. 
Hr. Redaktor! 

Paa Opfording giver jeg ogsaa min Besyv med 
i Laget, vedrorende Enqueten: "Hvorledes kan vi 
avertere Danmark ! ' ' 

At avertere Danmark er vanskeligere i 1909 end 
i tidligere Aar, da visse Produkter nævntes med 
Stolthed, og da man endnu kunde hare 
Tillid til de allerfleste Embedsmænd. Det turde 
ikke være al Vejen at foreslås Tavshed m. H. t. 
den eller dem, der har tiisbiet vort nationale Navn, 
men selv i Handel og Vandel beflitte os paa at 
gore "Dansk" til et Synonom for Paalidelighed. 



Xaa'r vi dette, er der utallige Maader, hvorpaa Op- 
gaven kan loses uden at optræde for gammeldags. 
Et Ugleskrig har til Tider gjort Virkning. Dette 
kommer fra Salt Lake City. 

Derei 
L. MOTH-IVERSEN. 



"Det af "Uglen" rejste Sporgsmaal: "Hvor- 
ledes kan vi avertere Danmark?" har i Dansk- 
Amerikaneren" fremkaldt et velskrevet Indlæg fra 
Chr. Raven, som slutter sig til Konsul Holms i 
"Uglen" forst fremsatte Tanke. Der er efter vor 
Mening stor Sandsynlighed for, at d'Hrr. Holm og 
Raven er inde paa et Spor, der kan fore til noget 
udmærket, og vi gengiver derfor Ravens Artikel 
udforligt: 

Hvorledes kan man i Amerika bedst udbrede 
Kendskab til Danmark? 

Der er kun een radikal Maade at opnaa Resultat 
paa. Det er ad Reklamens Vej. 

Amerika er Reklamens Land; thi Amerikaneren 
lader sig fuldstændig lede af Reklamen, og enhver 
Ting, god eller mindre god, kan her sælges gennem 
Reklame. 

Skal Reklamen ikke drukne og forblive resultat- 
los, maa der ofres noget derpaa. Reklamen maa 
være iøjnefaldende og attraktiv. 

Det kan nok tilsyneladende se ud, som om Re- 
klame i Amerika er kostbarere end i Europa ; men 
man gor jo Reklame for at henlede Opmærksom- 
heden paa sig, og naar man saa tager Hensyn i'.l 
de mange Millioner Mennesker, Reklamen skal naa 
i Amerika og endvidere hertil fojer de glimrende 
Resultater, der her opnaas gennem Reklame, saa 
bliver Forholdet et andet. 

Man maa erindre, at Amerikanerne i Sværme 
hvert Aar drager til Europa, hvor de lægger Milli- 
oner af Dollars. 

Ogsaa Danmark kunde faa sin velfortjente og 
haardt tiltrængte Andel af al den til Europa gen- 
nem amerikanske Turister flydende Velstand. 

Vi bor derfor tale til Amerikanerne om Danmark. 
Vi bor vække Amerikanernes Interesse for vort 
Land, men vi er ikke forberedte herpaa. 

Saa snart en Amerikaner stiller Sporgsmaal an- 
gaaende de mest elementære Oplysninger vedroren- 
de Rejser i Danmark, saasom Togforbindelser, Ho- 
teller, hvor man skal tage hen i Danmark, Rejse- 
udgifter m. m., staar vor Landsmand aldeles ube- 
hjælpsom. Der findes ikke en eneste paa Engelsk 
trykt Brochure, som illustrerer og giver lidt Oplys- 
ning om Danmark, saa Amerikaneren kan sætte sig 
lidt ind i Forholdene, for han planlægger sin Rejse. 
Hvad der tiltrænges er simpelt hen et af Staten 
understøttet Bureau, der viden om averterede Dan- 
mark, et Bureau, hvor Amerikanerne kan faa alle 
detaillerede Oplysninger om Danmark, og hvorfra 
der udspredtes illustrerede Brochurer og andet be- 
skrivende Læsestof om Landet. 

Hvad der gælder om Danmark, gælder ogsaa om 
Norge og Sverige, eller med andre Ord om hete 
Skandinavien. 

Er der noget Felt, hvor de skandinaviske Latvle 
kan handle i Fællesskab, saa er det paa Turistom- 
raadet, og det særlig, naar det gælder om her i 
Amerika at agitere for Sagen. 

Her i Amerika kendes alligevel ingen væsentlig 
Forskel paa Danske, Normænd og Svenskere; vi 
gaar alle under Benævnelsen: Skandinaver. 



UGLEN 



Amerikanerne, der er vant til lange Rejser, \il 
alligevel ikke tænke paa at rejse til kun et af disse 
Lande, men vil besoge dem alle under et. Netop 
deri ligger der en stor Fordel for disse Lande, fordi 
de kan dele Udgifterne til Reklamen og derved faa 
noget ud deraf. 

De skandinaviske Landes Klima, Naturskønhed, 
deres urgamle interessante Historie, alt har forenet 
sig til at gore disse Lande til de mest ideale Turist- 
lande i hele Europa, for ikke at sige i Verden. 
Derfor er det en aldeles utilgivelig Skodesloshed 
og Ligegyldighed, at der ikke gores alvorlige An- 
strengelser for at henlede Amerikanernes Opmærk- 
somhed derpaa. Hvorfor ikke soge at udnytte disse 
saa rige Kilder til Velstand? 

Skandinavien frembyder jo meget af Nyt og Inter- 
esse for Amerikanerne. Det ovrige Europa er saa 
gennemrejst af Amerikanerne, at det ikke mere vir- 
ker tiltrækkende for dem. 

Har man forst vakt Amerikanernes Interesse, saa 
kommer de. Det forste Hold vil drage andre efter 
sig, og Besoget vil vokse som en Lavine. Efter- 
haanden vil den amerikanske Turiststrom ledes til 
Skandinavien af sig selv, det vil være bleven en 
Modesag. Hvad dette vil betyde for Landene <=r 
indlysende, naar man, som tidligere nævnt, ved, at 
de amerikanske Turister aarlig efterlader Millioner 
af Dollars i Europa. 

Ikke nok hermed, men Turistbesøgene kan ogsaa 
blive den direkte Aarsag til Knytning af fordel- 
agtige Forretningsforbindelser. Turistbesog er ab- 
solut den bedste Maade at udbrede Kendskab lil 
baade Danmark og det ovrige Skandinavien. 

For at faa Turiststrømmen derover, maa der 
imidlertid Reklame til. Og den bedste Maade, paa 
hvilken Reklamen iværksættes, er ved Oprettelsen 
af et skandinavisk Central Bureau i New York. 

Dette Bureau skal ved Avertering, Udsendelse af 
illustrerede, beskrivende Brochurer, henlede Ameri- 
kanernes Opmærksomhed paa Skandinavien og hvad 
Skandinavien byder paa som Turistland. 

Om de tre Lande i Forening til Oprettelse og 
Vedligeholdelse af et saadant Central Bureau bevil- 
gede f. Eks. 200,000 Kr. aarlig i 5 Aar, vil Resul- 
tatet efter dette Tidsrum sikkert være overvældende 
og det vil vise sig at have været en udmærket 
Finansoperation. 

At de tre Lande, naar det angaar Reklame i Ame- 
rika, bor optræde i Fællesskab, er aldeles givet. 

Er ikke den store og uventede Tilslutning, det 
nylig stiftede American-Scandinavian Selskab har 
vundet, et Bevis for, at Skandinaverne her er klare 
over, at der findes Opgaver, til hvis Losning det er 
formaalstjenligt, at Skandinaverne handler og op- 
træder i Fællesskab? 



PRÆRIENS FORFATTER, 

CABL HANSEN PAA FOREDRAGSREJSE 

I KALIFORNIEN. 



FRA OVERBIBLIOTHEKAREN VED 

KØBENHAVNS UNIVERSITET, 



12-3-1909. 
Universitetsbiblioteket i København tak- 
ker Redaktionen for de tilsendte Numre af 
Vestens første danske Maanedsskrift; vil være 
glad ved at modtage Fortsættelsen . . . 
Med venlig Hilsen og Tak. 

SOFUS LARSEN, 
Overbibliothekar, Dr. phil, 



Der er Forskel paa Emigranternes Vilkaar 
og Forhold i disse forjættede United States, 
som vi herude i Slaraffenlandet Kalifornien 
sjælden tænker over. Hvad enten de havner 
i de overbefolkede Øststater, i Sydens Feber- 
sumpe eller paa Nordvestens ugæstmilde Præ- 
riestrækninger — der venter dem et Liv møj- 
sommeligt og nøjsommeligt, tidlig krogede Ryg 
ge og dukkende Nakker — Nybyggernes hæ- 
derkronede Udslidthed for ædel Daad. Vi 
herude bor paa Solsiden og forstaar det ikke. 
Vi kalder os ogsaa Nybyggere og synes, vi 
bygger dette unge Land helt godt; men sam- 
menlign Kaliforniens buttede, raske, rørige 
Farmer-Pioner med f. Eks. Wisconsins hul- 
brystede, arbejdsknækkede Gubber. Der e r 
Forskel. Der er ingen Tvivl om, at Erik 
Bøgh skrev nogle sandfærdige Ord i den nok- 
som bekendte Vise: "Kalifornien, maa jeg 
sige, er et Land foruden Lige." Som sagt: 
vi bor paa Solsiden. Om den anden Side vil 
Forfatteren Carl Hansen fortælle os. Han 
kender Prærien, har levet sine bedste Mand- 
domsaar der, og kender R.ydningsfolkets Kaar, 
dets drøje Kampe og stille, fordringsløse Glæ- 
der, ud og ind. Han kan sige os, hvad da 
Landsmænd derude paa Ørkenerne har gaaet 
igennem i Slid, Skuffelser, Haab, hvorledes 
de har rejst Byer og saaet Frugtbarhed, hvor 
Blizzards strøg over den golde Jord, Vidder- 
nes Ensomhed knugede for Tanke og Livsmod. 
Det er hans Liv. Han er selv, en af Præ- 
riens Pionerer og er vokset frem gennem Ar- 
bejdet derude. I mange forskellige Bøger har 
han nedlagt dette sit Livs Indhold, og i sine 
Foredrag har han skildret det, saa det stod 
levende for Tilhørerne. 

Carl Hansen er paa Vejen herud for at holde 
Foredrag for os. Det bliver ikke sukkersødt 
Bavl, han disker op med. Men han skal nok 
vide at berige os endda. 

Vi byder ham velkommen. Han er en Gæst, 
der bringer noget med sig. 



Af et Brev fra Carl Hansen. 

. . Jeg glæder mig til denne Tur til 
Kalifornien, som jeg ikke har glædet mig, si- 
den jeg som Dreng første Gang skulde med 
min Fa'r til København . . . 



Dr. Søren Nielsen har nedsat sig som La?ge 
i Haywards. Dr. Nielsen er uddannet ved Kø- 
benhavns Universitet. Han er ung, vakker 
og elskværdig og har hele Verden for sig. 

Vi ønsker Hayward til Lykke. 



UGLEN 



ti 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cai. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor. 



WILLIAM FISCHER, Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
uos Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manage?. 
Reedley: Søren Wisning, Mgr. 
San Francisco: 1 Ford Street; William Fischer, 

Manage.*. 
Oregon og Washington : Paul Engell, 708 South M 

Street. Tacoma, Wash. 



Issued the loth of each month. 



per year 



ALAMEDA, 15. April 1909. 

Jeg vælger mig April! 
i den det gamle falder, 
i den det ny faar Fæste! 
det volder lidt Rabalder — 
dog Fred er ej det bedste, 
men at man noget vil. 

Jeg vælger mig April! — ■ 
fordi den stormer fejer, 
fordi den smiter, smelter, 
fordi den Evner ejer, 
fordi den Kræfter vælter. — ■ 
I den blir Somren til! 

— B j o r n s o n. 



Der forestaar atter en Dania-Konvention — 
den aarlig tilbagevendende 
TROLØSHED. Begivenhed blandt den or- 
ganiserede Danskhed i K.i- 
lifornien, — og det er kun ret og rimeligt, at 
' ' Uglen ' ' vil være med til det Gilde. Ikke 
fordi der er noget at glæde sig til, eller at 
der ved Stævnet i Aar skulde ske nogen For- 
andring fra de tidligere Aars Visnepolitik, 
men fordi Begivenheden er en national Livs- 
løgn, som det har sin Interesse at se gen- 
taget Aar efter Aar. Vi kender og husker 
disse danske Fester i de smaa amerikanske 
Byer, hvor Rammen er saa stilfuld og Ind- 
holdet saa fattigt. Dannebrogsflagene fra 
hvert lins og hver Gaard, hvidrode unge dan- 
ske Kvinder, der byder Velkommen, og Op- 
tog af danskfødte Børn, der strør Blomster. 
Vi har kendt denne vemodig-stolte Følelse, 



der som et Væld stiger frem, naar man uden- 
lands møder Danmark i Toner og Farver, i 
Ungdom og Fest — og nu er der knap en flov 
Smag tilbage. Thi naar alt kom til alt, og 
man vejede Resultaterne: de patriotiske Ord, 
Hurraerne, Fællesspisningen og Foreningsce- 
remoniellet, saa løb det som Sand mellem 
Fingrene, og der blev intet tilbage. Vi saa 
vore Repræsentanter komme hjem og hørte 
dem veltilfredse og selvtillidsfulde berette, 
at de havde haft "en god Tid," d. v. s. hav- 
de moret sig, og at alt var vel: Dania i Frem- 
gang, Pengekassens Indhold forøget, den "rig- 
tige" Overpræsident valgt, og den samme 
Klikke i Sadlen; Dygtighederne i Minoritet, 
fremskridtsvenlige Forslag forkastede — ■ og 
saa en lille Posefuld af tarvelige Konven- 
tionsanekdoter. 

Aar efter Aar! ■ indtil Dr. Kjærbye ved 

Konventionen i 1907 fremsatte sin Plan om 
at benytte Daniapenge og Daniaindflydelso 
til at gøre noget for vor Nationalitet ved 
at give vort Sprog og vor Litteratur Ligeret 
med andre Nationers ved Kaliforniens Uni- 
versitet. 

Det fænomenale skete: man vedtog at 
støtte Sagen med Penge. Hvilken Zwengaii- 
kraft maa ikke den Doktor have udøvet! Al- 
drig har Dania 's "bærende Mænd" kvædet 
med saa liflige Tunger, som da Aanden for i 
dem — det var tilvisse et saa helt uvant 
Tungemaal, hvormed de udtrykte sig. Ide- 
alet — ■ endelig et Ideal ud over det, der rum- 
mer Sygekasse og en hæderlig Begravelse. 
Og tilmed et gennemførligt Ideal og et saa 
naturligt og rigtigt Udslag af Folketrang, 
vort Sprog og vor Litteratur fortolket ved 
Statens højeste Skole; en af de bedste Mænd 
fra vort lille, fremskridtsprægede Land til at 
paavise, at ogsaa det har udfoldet sig frugt- 
bart under Golfstrømninger, at ogsaa det har 
sin Ejendommelighed som en af Verdenskul- 
turens Forgreninger, — og gennem en be- 
gejstret Konventionsbeslutning Muligheden 
for at føre denne Ejendommelighed, dette 
Særeje ud til ny Vidder, gennem den berig 1 
de fremmede, der kun vidste lidet derom. 
Der aabnede sig for Forestillingen Billeder af 
mandsstærke Auditorier, som øste SjælefvMe 
og Kundskab af vor egen danske Lagrers Rig- 
dom — han, vi selv havde kaldet hid, fordi 
vi behøvede ham. 

Fordi vore unge Sønner og Døtre behøvede 
ham; fordi deres unge amerikanske Ka mine- 
rater Indlevede ham. Fordi vort Kuld skulde 
have Rygstød til at kunne sige til dem: Nu 



74 



UGLEN 



kan vi vise Jer Vej til det, I finder bedst i 
os — det, der ikke er af os selv og ikke af 
Jer, men af vore Fædre og deres Tusindaars 
Udvikling. 

For tredive Sølvpenge forraadte Judas sin 
Herre; for thirty cents forraadte Dania sin 
Sag. Paa Pengene led Nationalfølelse, Folke- 
aand og den hellig Aand Skibbrud. Paa Pen- 
ge, der var bevilget — paa lumpne thirty 
cents. 

Medens Telegrafen bragte Bud Verden 
rundt: Dania i Kalif ornien som Banebryder! 
medens Digtere digtede til Dania 's Pris, me- 
dens Aviserne skrev Daniaspalte op og Dania- 
spalte ned og roste "Sagen" til glorværdig 
Efterfølgelse; medens Dania fortolkedes som 
en grøn og foraarsfrisk Herthalund i frem- 
med Land, skændtes og kivedes vi i Dania 
om Pengene — om lumpne thirty cents. 

Og sveg alle Løfter! 

For Husfredens Skyld, for Sammenholdets 
Skyld, hed det sig. Nej, I gode Dania-" støt- 
ter " — for Pengenes Skyld og for pure, smaa- 
lig, krinkelkroget Egennyttes Skyld! 

Paa "Dania 's Bismarck," Hr. James Madi- 
son, lægger Per Ørn i dette Blad Hovedansva- 
ret. Men James Madison var ikke Bismarck 
længer end til Vilkaarlighed; i al sin brutale 
Hensynsløshed havde Bismarck sit Lands 
Styrke og Anseelse for Øje. Vor ' < Bismarck ' ' 
forstod ikke, hvad han søndertraadte — lad 
dette være hans eneste fattige Undskyldning 
— men hvorfor knuste han hensynsløst, hvad 
han ikke forstod? Hvad var hans Bevæggrun- 
de — han, der har bygget Kirke og stiftet 
Dania-Afdelinger og har modtaget Valget 
som Repræsentant her paa Kysten for DanSK- 
amerikansk Selskabs ideale Bestræbelser — til 
at arbejde skjult og aabent m o d en Sag, han 
havde lovet at arbejde for? Var det Ja- 
lousi, fordi han ikke var Initiativtageren? 
Jalousi, støttet af en Lars Dinesensk skiften- 
de, skjulte, beregnende Ærgerrighed og Magt- 
trang? Hvad Popularitet kan han have op- 
naaet, som ikke en Fremtidsdag vil puste bort 
lig et Fnug? Hvor vil han skjule sig, naar 
det, der hviskes nu, stiger til et højt og for- 
arget Raab: Det var ham, der slog Universi- 
tetssagen ihjel! 

Men det var ikke ham alene! De strakte 
Gevær og løb alle over — paa nær een. Hat- 
ten af for denne ene! Følte de sig slappe * 
Knæerne og flove over deres Troløshed? Vi 
har ikke hørt, at nogen af dem i sin Fortviv- 
lelse gik hen og hængte sig. 

Og hvor haarde end de Ord er, hvormed 



Per Ørn i dette Blad anklager disse Mænd, 
de er dog milde maalt med Forræderiets Lum- 
penhed. Nej, vi tør ikke tro, at disse Mænd 
skammer sig. Vi tør kun tro, at de ser paa 
deres Værk som en Genistreg. At i Dania- 
politik er Underfundighed et tilladeligt Mid- 
del; at de vil pege paa "Reklamen" og grine 
svedent: Den var billig ■ — ■ vi har endnu de 
thirty Cents. Hæ — hæ! 



Naar en Forening staar stille i sin Udvikling 
og Vækst, gaar den i Vir- 
EN STØRRE keligheden tilbage; thi 

DANIA. Manglen paa Vækst og 

Udvikling er de første 
Tegn paa den kommende Død. 

Feststemninger og en stadig voksende 
"Bank-Account" kan ikke holde nogen For- 
ening i Live; de første giver Tømmermænd 
den næste Morgen; de sidste giver Anledning 
til indre Stridigheder og er, naar det kommer 
til Stykket, kun et Tegn paa, at Foreningen 
ikke har haft nogen Opgave eller Udvikling 
til at bruge Pengene til. 

Dette er "Dania 's" Stilling for Øjeblik- 
ket. Siden "Dania" naaede at faa 2,000 
Medlemmer og Gud ved hvor mange Tusind 
Dollars i Kassen, har den ligesom sat sig 
ned paa Halen og er blevet ved med at sige: 
er jeg ikke stor, er jeg ikke rig, se, hvor 
Renterne kommer ind, se, hvor mange Tusind 
Dollars jeg lægger i Strømpeskaftet hver Ter- 
min! 

Halvor Jacobsen bragte med sin ungdom- 
melige, ægte Begejstring Liv og Vækst til 
den unge Forening; James Madison og Jacob 
Petersen vaagede med dygtig Forretnings- 
aand over den finansielle Udvikling og sør- 
gede for med konservativ Visdom at holde 
Begejstringen indenfor Fornuftens Ramme. 

Men ' ' Dania ' ' kan ikke blive ved med at 
leve paa de Feststemninger, der for 15 Aar 
siden var friske og ægte, men som nu er 
gamle og forjaskede. 

Og naar det har vist sig, at Rammen er 
blevet for snæver til at rumme, hvad den 
burde, da er det paa Tide at sprænge den, 
at lave den større. Dette staar ogsaa klart 
for de bedste Mænd indenfor ' ' Dania, ' ' og 
den Konvention, som møder i Petaluma om 
nogle faa Dage, har en større Opgave for sig 
end nogen anden har haft i aarevis. 

Den maa sørge for at vise Vejen og Mid- 
lerne til Udvikling og Vækst, den maa væk- 
ke "Dania" fra den Søvn, i hvilken den 



UGLEN 



To 



kun drømte om Penge og Festmiddage, og 
den maa vise ' ' Dania, ' ' at der er en ny Dag 
oprunden, der kræver nyt Mod og ny Ar- 
bejdskraft, der har ny Opgaver og ny Mænd. 

Hvis ' ' Dania 's ' ' Delegerede er den rette 
Slags Daniamænd, vil de læse Haandskriften 
paa Va^ggen og vil da forstaa, at hvis de 
ikke handler baade rigtigt og hurtigt, er 
' ' Dania 's ' ' Fremtid tabt- 

Altsaa ny Va^kst — ■ en større ' ' Dania. ' ' — 
og ny Opgaver, som maa føres igennem ri! 
Trods for smaalig Misundelse og skuffet Ær- 
gerrighed. En samlet Kække af Mænd, 
Skulder ved Skulder — med faste Viljer og 
bevidste Maal, det er, hvad "Dania" træn- 
ger til i sin Overbestyrelse, og Konventionen 
i Petaluma har Foreningens Skæbne i sin 
Haand — om den blot vidste, hvad der tjener 
til dens eget Bedste. 



KAMPEN MOD PATENTMEDICINEN 



Da vi forudsætter, at alle "Uglens" Læsere 
er intelligente Danskere, 
Anden Artikel, formoder vi, at de har læst 
de heftige Angreb paa Pa- 
tentmedicinen i <le sidste Aar, særlig i "Col- 
liers Weekly" og "The Ladies Home Jour- 
nal, " to af Amerikas bedste Ugeblade. De 
ved da, at "Peruna" er fortyndet Alkohol 
med lidt Peruviansk Bark, og at de alle uden 
Undtagelse indoholder fra 20 Grader til 40 
Graders Alkohol som deres væsentligste Be- 
standdel. Endvidere kan vi tilføje, at de for- 
skellige "Sarsaparills" (de berømte "blood 
purifiers ' ') plejede i fordums Dage at inde- 
holde en Del Jodkalium, men da dette Stof 
gik op i Pris, fra 75 cents til 4 Dollars 
Pundet, ophørte Fabrikanterne at bruge det 
til Trods for, at det var den eneste Part i 
Medicinen, som niaaske i enkelte Tilfælde 
kunde have haft nogen Virkning paa Syste- 
met, idet Jodkalium er en specifik Medicin 
for gammel Syfilis. 

Den offentlige Mening begyndte at lægge 
Mærke til disse af Beviser ledsagede Beskyld- 
ninger, og Præsident Roosevelt brugte hele sin 
Indflydelse til Fordel for "the pure food and 
drug act's" Gennemførelse, og dette er for- 
haabentlig Begyndelsen til Patentmediciner- 
nes endelige Nederlag. Thi nu skal hver 
Flaske paa sin "label" have Indholdets For- 
mel, Procentindhold af Alkohol osv., og selv 
om Fabrikanterne selvfølgelig vil vedblive 
at sætte Folk Blaar i Øjnene, er der ikke læn- 
ger Undskyldning for et fornuftigt Menneske, 



naar han køber Patentmedicin, og alle de 
Tusinder Anbefalinger fra bekendte Stats- 
mænd, Præster, Læger og Borgermestre ved 
vi er en stor Løgn, ogsaa dette har de to 
Blade vist tydeligt og. klart. 

Og medens de respektable amerikanske 
Tidsskrifter og Blade har taget Afstand fra 
al denne Humbug, blomstrer de samme Løgne 
i endnu rigere Flor end tidligere i den dansk- 
amerikanske Presse, og vore Landsmænd, der 
er vant til hjemmefra at tro paa, hvad Avi- 
serne skriver, sluger med Begærlighed disse 
værdiløse Blandinger af Alkohol og Vand. 

Patentmedicinernes Avertissementer er eu 
Skamplet paa vor Presse herovre, og ethvert 
Blad, der optager og lever af disse Avertisse- 
menter, er medskyldig i disse nederdrægtige, 
forbryderiske Forsøg paa at lave Mønt af 
syge Menneskers Uvidenhed. 

I næste Nummer skal vi omtale Patent- 
medicinens Tvillingbror, K'vakdoktoren, en 
anden værdig Støtte og Velgører for den 
dansk-amerikanske Presse. 



PROFESSOR-UDVEKSLINGEN. 



Fra Professor Carl Lorentzen, New York, 
Sekretær for the American-Scandinavian So- 
ciety, har vi modtaget følgende, som vi gen- 
giver med særlig Fornøjelse: 

I read with great interest in ' ' Uglen ' ' for 
February, a very able article on the exchange 
of Professors between Denmark and United 
States. You are perfectly right when you 
say, that it is ridiculous to make the exchange 
of Professors a purely Danish, Norwegian, or 
Swedish affair; we cannot make the ex- 
change of culture, art, literature, and so on, 
a success without having it Scandinavian in 
character and in scope. When the exchange 
of Professors last year between Denmark and 
United States was an accomplished fact, the 
Americans said to me very plainly, that they 
would never take any interest in the idea 
if it should remain a local Danish affair. In 
spite of the representations of my own coun- 
trymen I went ahead and secured the co- 
operation of Sweden and Norway, and the 
three countries are now working in the most 
friendly accord in this matter. 

We have secured the support and good will 
of the Americans, which has been proved by 
the fact, that the Scandinavian Ambassadors 
have never before received so much attention 
in this country as they are doing now. The 



76 



UGLEN 



Peace Society of the City of New York, Au- 
drew Carnegie, President, gave the three 
Scandinavian Ambassadors a handsome recep- 
tion at the Hotel Astor in the afternoon of 
February 15th, and in the evening of the same 
day, 450 Scandinavians and Americans sat 
down in Hotel Astor to do honor to the Am- 
bassadors. 

The Americans have again invited the 
three Ambassadors to an International Peace 
Festival to be held in Carnegie Hall under 
the auspices of the Peace Society, on Wednes- 
day evening, March 24th, to celebrate the 
present condition of ' ' World Peace. ' ' The 
ambassadors of the leading nations have been 
invited and they will occupy boxes appropri- 
ately decorated with their national colors. 
Through the above Society they have been 
invited and will occupy boxes and it is evi- 
dent, that Scandinavia is thus brought to the 
front in this country as never before. I to 
admire very much the fine work that the 
Danish-American Society is doing, but it is 
bound to end in failure sooner or later, be- 
cause they have not the Americans with them. 
Then too, in our Society we do not work for 
badges and decorations from the Danish King, 
but do the work, because we are convinced 
that all the Scandinavian countries and the 
Scandinavian-Americans will be benefited in 
time by the results, to which the above So- 
ciety is trying to lay the foundations. E 
can assure you that this means hard work; 
I am working early and late for this cause 
and am glad to say that there are many en- 
thusiastic supporters in the East. If you be- 
lieve in this Scandinavian cause in this coun- 
try, you can do a great deal of good by tak- 
ing the question up in your paper and as- 
certain, whether such a sentiment exists 
among the Scandinavians on the West Coast. 

Thanking you once more for the article 'n 
your paper, I am, 

Tours very truly, 

CAEL LORENTZEN. 



SOMMERHVIL. 



Vi vokser med vore Averterende — vore Aver- 
terende med os. 

* * * 

Avertissementer bestemmer Livsskæbner, bryder 
Baner, skaber Muligheder. "Uglen" er et Mid- 
del. 



Jeg sidder ved et Fortovsbord 

og drikker mig en 01 fra Fad, — ■ 
jeg nægter ikke: to, min Bro'r, 

men det gør Hjertet glad. 
Eh Taar for Tørst, — og saa lidt Sol, 

lidt grønne Træ'r, — og nu et Smil . 
— det fik jeg med en blaa Viol, 

— ■ Du! det er Sommerhvil. 

En blaa Viol ... nu rendte hun, 

som solgte mig den Knaphulspynt, — 
hvor var hun fræk, — men sød og rund, 

aah, var der blot lidt Mønt! — 
Jeg købte hele Kurvens Pragt 

og hende selv og hendes Smil. 
Jeg lover, det blev Pagevagt 

i Sommernattens Hvil. 

Men der er ingen Mønt, min Ven; 

til to Krus 01 og en Viol 
fløj hele Kapitalen hen 

i Drøm og Sommersol. 
Min Tørst er væk, mit Knaphul blaat, 

— og selv, jeg smiler til et Smil, 
der lyser over Livets Graat 

i Sommernattens Hvil. 

JØRGEN V. GJERDING. 



SMAANOTITSER. 



Ny dansk Opera. — En Opera af den danske 
Komponist, Georg Høeberg, ' ' Et Bryllup . i 
Katakomberne," har gjort stor Lykke i Kø- 
benhavn. Det er et Debutarbejde og siges at 
være mere end lovende. Sophus Michaelis 
har skrevet Teksten. 

Den 12te Marts benyttede Kvinderne i Dan- 
mark sig for første Gang af deres kommunale 
Stemmeret. Det hele gik nydeligt. Det sva- 
ge Køn stemte som gamle, øvede Politikere, 
og flere Kvinder blev valgt saavel i Køben- 
havn som i Provinsen. Det bedste er, at den 
Del af Pressen, der hidtil har modarbejdet 
Kvinde-Stemmeretten paa det kraftigste, nu 
mener — for Konsekvensens Skyld — at man 
bør give Kvinden ogsaa politisk Stemmeret. 
Et meget fornuftigt Parti at tage — hellere 
være Foregangsmand end Bagstræver, naar 
Strømmen alligevel vil sin Vej og ikke lader 
sig dæmme. 

* * * 

Ingemann-Petersen er død. I vore yngre 
Dage var han meget kendt som Banebryder 
for Bicyklesporten i København. Et særligt 
Ry fik han ved sit Angreb paa daværende 
Kultusminister Scavenius — for nogle for en 
Kirkeøverste ret indiskrete galante Eventyr. 



Ved at stotte vore Averterende, gavner De 
selv og stotter os. 



Chopins Hundredaar. — Den 1ste Marts var 
det 100 Aar siden, den berømte Komponist 



UGLEN 



og Klavervirtuos, Fr. Chopin, fødtes ved 
Warschau. 

Chopin blev kun 40 Aar, det er 60 Aar bi- 
den, han døde; men den Dag i Dag lever hans 
Værker. Nu som for 70 Aar siden begejstrer 
og rører hans poesifulde og fantasirige Kom- 
positioner. "Chopin er som Komponist, hvad 
Musset var som Forfatter," skriver Ekstra- 
bladet. De to lignede hinanden, som de jo 
ogsaa elskede den samme Kvinde. Med disse 
Mænds Kunst forbinder man Erindringen om 
sære, længselsfulde Nætter, med Taagedis og 
Maaneskin, Elskovsfryd og smerteligt Savu. 
Saa længe Kærlighed og Had, Lykke og Sorg, 
Ungdom og Ufornuft behersker Verden, vil 
den Magt, Chopins Toner besidder over det 
menneskelige Sind, ikke aflade." 



KONSUL BIRKHOLM-SAGEN. 



"Ekstrabladet" af 10. Marts refererer: 

I Middags foretog Assessor Lunn ved Hof- 
og Stadsrettens Vidnekammer Vidneafhøring 
over Forfatteren Otto Larssen i Anledning af 
den tidligere meget omtalte Sag, den danske 
Konsul i San Francisco har anlagt mod Re- 
daktør Fuglsang og Knud Scheel i Anledning 
af en Artikel, som sidstnævnte skrev i Fugl- 
sangs Blad, "Vore Landsmænd i Udiandel,'' 
og hvori han beskyldte den danske Konsul for 
at have "shanghaiet" Otto Larssen og Scheel, 

Sagen er i Korthed den: 

Otto Larssen og Knud Scheel opholdt sig 
i San Francisco og ønskede at komme til Eu- 
ropa. De lod sig derfor forhyre med Fregat- 
skibet "Copley," Kaptejn Struckmann, for 
Rejse fra Eureka til Guayanaquil. De paastaar 
nu, at Konsulen efter at have faaet deres Un- 
derskrift paa Skibsbemandingslisten har til- 
føjet "& farther," hvilket gjorde, at de for- 
hyrede maatte sejle videre med "Copley.' 
Otto Larssen klarede sig fra denne Rejse ved 
at blive syg og blive sendt i Land, hvorimod 
Scheel maatte fortsatte Rejsen. 

Vidneforhøret idag drejede sig om, hvorvidt 
Otto Larssen turde paastaa, at der til Ordet 
"Guyanaquil" var tilføjet "& farther," ef- 
ter at han og Scheel havde skrevet under. 

Otto Larssen besvarede med Bestemthed 
Dommerens Spørgsmaal. 

Afhøringen foregik under de hyggeligste og 
venskabeligste Former. Det lod til i høj Grad 
at interessere Assessor Lunn, hvorledes Sø- 
mænd behandles i fremmede Havne og narres 
af Hyrebasserne. 

— Kaldes det at "shanghaies"? spurgte 
Assessoren. Tænk. 

— Er De nu ganske sikker paa, at De ikke, 
efter at De skrev Skibslisten under, er ble- 
ven enig med Konsulen om det "& farther" 
og sagt noget som, at De, da Kaptejnen paa 
"Copley" jo var dansk, nok kunde komme 
overens med ham om at gaa i Land i Guyana- 
quil? 

Otto Larssen er ganske sikker. Han har 
slet ikke talt med Birkholm, efter at han 
havde skrevet under, og han førte Forhand- 
lingerne baade paa Scheels og egne Vegne. 

Konsul Birkholms juridiske Konsulent, 
Overretssagfører Nyholm, fremlægger et Par 



Dokumenter, en Skrivelse fra Forhyrings- 
agenten i San Francisco og fra det danske 
Blad "Bien 's" Redaktør, Hr. Herman Coreil; 
men de to Herrers skriftlige Udsagn, der ind- 
byrdes synes modstridende, staar dog ikke 
afgjort mod Larssens Forklaring. 

Tilsidst, da alle Besvarelse er førte til Pro- 
tokols, siger Assessor Lunn: 

— ■ Tak, saa er der ikke mere. 

Hr. Nyholm griber ind: 

Da min Klient er saa langt borte, vil jeg 
gerne bede om, at Vidnet maa blive taget i Ed. 

Herimod har Dommeren intet at indvende. 

Otto Larssen rækker de tre Fingre i Vejret, 
og medens de tilstedeværende — Assessoren, 
Fuldmægtigen, Sagførerne Nyholms, Kauaris 
Kleins og Edgar Høyers Fuldmægtige — ■ rej- 
ser sig, gentager han Edsformularen, som As- 
sessoren dikterer. 

Konsul Birkholms Sag, slutter Ekstrabladet, 
synes efter denne Vidneforklaring ikke at 
staa særdeles godt. 



FRA KORRESPONDENTERNE 



FRESNO. 
EAT RAISINS APRIL 30th, 1909. 

Dette er Slagordet i Fresno, og det er paa gode 
Veje til nt blive Slagordet overalt i de Forenede 
Stater: t li i den Komite, som er nedsat for at aver- 
tere Rosiner, har spredt Plakater over alle Jærn- 
baner, Hoteller, Forretninger etc. etc. Som Helhed 
er denne Plan til at foroge Salget og Brugen af 
Rosiner bleven modtaget med Velvilje overalt; thi 
det kan let bevises, baade kemisk og praktisk, at 
Rosinerne indeholder stor Næringsværdi, særlig 
Sukker, der formes og afsættes i Druen, naar den 
torres under Solens Straaler. San Joaquindalen er 
næsten det eneste Sted i U. S., der har et pas 
sende Klima for Torringen af Druer, og hvis d;t 
forst gaar op for Folk, hvor nærende, velsmagende 
og sund en Fode disse Rosiner er, da vil det kun 
være et Tidssporgsmaal, at vi ser Born og Voksne 
spise Rosiner i Stedet for "candy" og "gum." 
Hidtil har Produktionen været saa lille og Kravet 
saa stort, at Fresno let kunde sælge, hvad dst 
frembragte, men i det sidste Aar, under de daarlige 
Tider, har der været et "hold-over" af omtrent 
15,000 Tons, og Fresno's Rosinmænd er komne til 
det Resultat, at de maa avertere deres Varer lige- 
som alle andre Handelsmænd. Derfor læser vi 
overalt : 

EAT RAISINS, APRIL 30th! 

Rosinmændenes Plan er at faa deres egne Vare- 
huse og "seeding plants" og derved være i Stand 
til at sælge Rosinerne for den halve Pris; det er 
jo dog aldeles meningslost, at Farmerne faar 3% — i 
Cents og Publikum maa betale 25 Cents, — Pak- 
kerne og de ovrige Mellemmænd vokser fede og 
rigo paa Forskellen. 

Til "Uglens" Læsere i Amerika gentager vi der- 
for: stot et godt Formaal, uyd en lækker, sund og 
nærende Fode. 

KAT RAISINS— EAT RAISINS! 

Danir.'s Proces. 
I Marts Maaned kom den beromte "Dania"-Sag 



78 



UGLEN 



endelig op for "the Superior Judge" og blev afvist 
med folgende Motivering: 

Alle Sager vedrorende Stridigheder indenfor 
"fraternal societies" maa afgores i Folge Selskabets 
Love, og Overbestyrelsens Dom er afgorende og han 
ikke appelleres til Domstolene, men naar der er 
Tale om Ejendomsret som i dette Tilfælde, og naar 
Foreningens Love ikke tydelig bestemmer, hvordan 
der skal gaas frem, da maa Dommeren byde, at 
Landets Love for lignende Tilfælde folges. 

I dette Tilfælde siger Dania' s Love ikke, hvor- 
ledes Medlemmerne skal underrettes om Forhors- 
modet, og derfor maa i Folge Landets Love 1 1- 
hvert Medlem personlig underrettes derom, for dette 
Mode kan være lovligt. Dommeren henviste iovrigt 
til, at Medlemmerne, enten et eller flere kunde gaa 
til Retten og forlange "an accountant and distribu- 
tion" af den afdode "Thor's" Midler. 

Det er altsaa klart nu, at Overbestyrelsen kan 
oplose Loger og smide Medlemmer ud, og at kun, 
naar der er Sporgsmaal om Ejendomsret, maa der 
gives hver Mand Lejlighed til at blive hort efter 
personlig "notification." Og selv dette vilde ikke 
have været nodvendigt, hvis "Dania's" vise Fædre 
havde lavet deres Love ordentlig. 

Nu hviler altsaa Sagens endelige Afgorelse ved 
den næste Konvention — og Vorherre være med 
den. 



De sidste femten Aars Snak frem og tilbage om 
Betimeligheden af, at de 
SAN FRANCISCO. Danske i San Francisco 

skulde rejse en Forsam- 
lingsbygning, har ikke fort til noget og er efter- 
haanden gledet ind under Kategorien "de uover- 
vindelige Vanskeligheder" med Attestats fra "Folk, 
som ved." Selvfølgelig har der aldrig været gjort 
noget alvorligt Forsog aa at fore Sagen igennem, 
end ikke paa at tænke alvorligt over den, og ikke 
har der været bevilget en eneste Dollar, der kunde 
bane Vej til Forberedelser, Planer. Derimod har der 
været en ganske overvældende Ødslen med Ord 
og den Slags Dannedaad. Det minder mig om en 
Oplevelse. Her var en Mand — dygtig, ærlig, be- 
midlet, genial paa sin særlige Kæphest. Og hans 
Kæphest var at danne et Aktieselskab til Indvinding 
af Sumpland i San Francisco's Omegn. Han paa- 
viste, at sligt kunde gores _ med Fordel: Dræning, 
Overrisling og Beplantning med Alfalfa. Kort sagt, 
et fortræffeligt "scheme" — ■ men han var ikke 
"in the swim" og havde en personlig Tilbageholden- 
hed, der ikke dur, naar man vil fremme noget. Han 
kunde ikke mode dette Argument: naar det, De 
foreslaar, kan lade sig gore, hvorfor stikker saa 
Millionærerne ikke deres Penge i det — med andet 
end: det er for smaat for Millionærerne, og de vil 
ikke lobe en lille Risiko. Og for Resten var 
hans "scheme" saa ærligt, omfindtlig samvittig- 
hedsfuldt. 

Hvad det danske Forsamlingshus har lidt Skib- 
brud paa er netop dette: det kan aldrig give 500 
pro Cent, maaske ikke en Gang 100 eller bare 20, 
og der er Mulighed for, at det ikke vil give mere 
end 5. Saaledes er det med de fleste af vore vel 
havende danske Mænd, at skal de lukke op foi 
Pungen — saa kan et amerikansk Projekt fore dem 
til den vildeste Heksedans, men hvor der er Tale 
om noget dansk — naar det da ikke drejer sig om 
Kirke med den noget problematiske syvfold (700 
pCt.) Belonning hinsides, vil de paa Forhaand være 



garanteret 100 pro Cent plus "good will', Ære, 
Berommelse, osv. osv. 

Aanden mangler. 

Nu skal det vise sig, om "Det danske Hus" i 
San Francisco vil bære frem. Det er en naturlig 
og simpel Tanke, undfanget af alt det Byggevrovl 
og Fraadsen i store Tal. Kan man ikke eje, kan 
man leje. Ideen gaar da ud paa at leje "det danske 
Hus." Det skal være en hyggelig Samlingsplads 
med Adgang for alle anstændige Danske, og det 
skal være i dansk Stil : dansk i Restaurationen, 
dansk i Læseværelset, dansk i Dagligstuen. Dan- 
ske Vægdekorationer, dansk Jævnhed og Gæstfri- 
hed, dansk Hjem. Ingen Religiøsitet og ingen Blas- 
phemi.. Tanken er udgaaet fra "Helga." Der er 
tegnet Over 1000 Dollars, hovedsagelig blandt min- 
dre bemidlede Folk. Man vil have 2500 Dollars i 
alt. Agitationen gaar sin stille Gang. 

Jeg ved ikke, hvor meget C. G. Larsen er værd. 
Han ejer "Tivoli Cafe" og en Mængde "blocks" 
ude i det Distrikt, der for 10 — 12 Aar siden var 
Sanddyner, "men som nu er Citygrund med alle Civi- 
lisationens og dertil alle Naturens Velsignelser. 
I hvert Fald er han "mange Penge værd" i dob- 
belt Forstand. Nemlig ogsaa i den Forstand, at 
han er ligefrem, genereus, ikke vigtig og en rar 
Mand. Han er dansk, men om De foreslog 'ham 
at lade sig opstille som Kandidat for Overpræsident- 
værdigheden i Dania, vilde han rodme beskedent og 
afslaa bestemt. Om De vilde "kalde" paa ham 
i en dansk Forening, vilde han rejse sig og sige med 
et forbindtligt Smil: Mange Tak, mine Herrer! og 
lade det blive ved det. Han er et Landemærke i 
Danskheden herude, men har aldrig gjort et Forsog 
paa ved aggressiv Fremtræden at paaminde Folk 
om, at han er det. Alle kender ham. 

Hvert Aar, naar Foraaret er i sit allerdejligste, 
indbyder han Danskheden til et Besog til det vid- 
underlige Herresæde, han raader over. Slaar Porten 
op paa vid Gab og staar selv forbindtlig, affabel, 
trykker i Haanden og beder tage til Takke. Og 
Danskheden spiser, drikker, danser til stort Har- 
moniorkester og gaar "Foraarspromenade." Bessr 
og beses. Altsammen gratis — ganske gratis. Hvor 
i Hedehusene, hvor i hele Verden findes der en 
saadan Mands Skik? 

NIKOTIN. 



FAARENE! 
LOS ANGELES. 

Danskerne har aldrig været stærkt plaget af religids 
Modtagelighed, hverken herovre eller hjemme. 

Om Grunden maa tillægges Fornuft, Ufornuft 
eller medfodt Ligegyldighed skal ikke her omtales; 
— kun saa meget er vist — efter hvad Kendere 
siger — ■ at vi er meget uimodtagelige for baade 
den lille og den store Katekismus' Leveregler og vise 
Raad. 

Man har ganske vist af og til hort, at en vestjysk 
Aalestanger er styret fra Kroen og lige lukt ind i 
Helligheden, — og man har jo ogsaa læst, at et 
eller andet halvgammelt Snorliv har forsaget den 
elegante Verden for at trippe hen til et lummert 
Bonnemode. Men den Slags faa Lyspunkter rokker 
jo ikke den sorte Dom, der er kastet ud af den, åer 
fortæller, at "eet er fornodent," men som privat 
ret ofte er af en anden Mening. 

De Danske i Los Angeles skal være særlig ugude- 
lige og aldeles uskikkede til at holde e 



UGLEN 



ro 



oven Vande. Det paastaas, at et Missionsarbejde i 
det morkeste Arika giver et langt storre Sjæleud- 
bytte end et hæderligt Præsteslid i Los Angeles. 
Det er skam sorgeligt! — er det ikke? 

Den tavse Hr. Skovgaard kom, saa og forsvandt, 
og hans Efterfolger kom, saa, — ■ og er her min 
Sandten endnu! — ■ 

Og man maa jo næsten haabe, at han maa blive , 
for vi kan dog ikke godt være bekendt at blive 
distanceret af det "morke Afrika." 

Og for at give den "sidst ankomne" en hjælpen- 
de Haand til at beholde Stillingen, vil Uglspil give 
ham et godt Raad. Raadet er med særligt Henblik 
paa Bornene — ■ de Voksne klarer vel nok deres 
egne Frikadeller. 

Og Raadet er: 

Giv ikke Bornene "Sondagsbladet," forend d'-.t 
kommer under en ny og forbedret Redaktion ! ! ! 

Jeg har liggende foran mig Sondagsbladet af 23. 
Februar 1909 — ■ og hvis dette Blads Forgængere 
har været af samme Sværte, saa forbavser det mig i 
hoj Grad, at det vader i sin nittende Aargang. I 
Bladet af 28. Februar findes en Artikel "Fristel- 
ser," hvoraf nedenstaaende er et lille Uddrag: 

En lille Pige havde lært at elske Jesus og bede 
til ham. En Dag saa hendes ugudelige, ordrukne 
Fader hende knæle og bede. Han forbod hende 
det og truede med at slaa hende ihjel, hvis han saa 
det tiere. Den lille Pige svarede: "Fader, jeg ved 
nok, at jeg skal lyde dig, men jeg skal lyde Jesus 
mere end Mennesker, og han siger, vi skal "bede 
uden Afladelse." Da hun ikke vilde lade være at 
bede, slog hendes grusomme Fader hende en Dag, 
saa Blodet lob af hende. Hun torrede Blodet af 
med sit Lommetorklæde, og da hun kort efter blev 
syg og skulde do, bad hun om at faa det blodplet- 
tede Lommetorklæde, for det vilde hun have hjem 
at vise Jesus, saa han kunde se, hun havde været 
tro mod ham. Da Faderen horte dette, gav han 
sig til at græde, bad om Tilgivelse for sin Synd 
og blev en sand Kristen. 

Er det nu ikke en hamber Mundfuld at give Born? 

Det er nok muligt, at den "fattige Mands Snaps" 
temmelig ofte kommer paa Kant med de Balslevske 
Skriftsteder — og det kan ogsaa have sin Rigtighe.l 
i et religiost Blad at omtale disse slemme "Pæle- 
rammere" — — ■ men maa vi saa faa det paa (n 
fornuftig og sund Maade og ikke saadan noget blodt, 
idiotisk Vaas som ovenfor gengivet. En Fa'r, der 
drikker, og en fordrukken Fa'r, er to forskellige 
Ting, men naar en lille Pige faar et blodigt Lomme- 
torklæde i Udsigt, kan det godt ske, at hun kom- 
mer til at se med andre Øjne paa Fa'r, og Mo'r 
ogsaa, end sundt og godt er. — Den slemme Fa'r, 
som i dette Tilfælde er særlig ondartet, kunde Re- 
daktionen godt have ladet blive i Ukendthed — • og 
maaske i Stedet for halet en anden Fa'r frem, der 
maaske snapser lidt, men ikke mishandler sin lille 
Pige og gor sig selv til en jammerlig Tudeprins. 

Bom maa godt vide, at Verden er slem, men ikke 
saa uhyggelig og brutal — det kan de tidsnok faa 
at vide ved Selvsyn. 

Og det er heldigvis de færreste, der faar den stDre 
Modbydelighed at se og hore. 

UGLSPIL. 



ALMINDELIG DISKUSSION 



"Kvinde, bliv ved dit Arnested, bliv en god Hus- 
tru og Moder, det er alt, hvad der forlanges af dig, 
lad os sorge for Resten." 

— Saa sidder vi der da, den gode Hustru og Me- 
der, lykkelig i sit Kald, stolt og tryg i sin Herre 
Husbonds Bevaagenhed udfylder hun sin Plads, — 
og den gode Hustru, som tilfældigvis ikke blev 
Moder, hun faar slaa Tiden hen ved Whistpartiar 
og Baller — ■ — og den gode Moder, som tilfældigvis 
ikke blev Hustru, hun fik ingen Tid tilovers. — — - 

Og alle de, hvem Opgaven ved Arnestedet 

aldeles ikke blev beskaaret, de finder en beskeden 
Stilling i Øst eller A r est, tilsyneladende tilfredse 
over at de i det hele taget fik Lov at eksistere. — 

Men kan hænde en og anden af os — lig en 
Ugle i sin Ensomhed "tuder" og basker i hjælpe- 
los Virketrang — faar Lyst til at lade Haaret 
skære, fare i Mandens Frakke, fornægte Kvinden i 
sig, være med i Livskampen; men til hvad Nytte, 
— ■ Frakken skaber jo ikke Manden. 

CATHERINE K. 



Til Hr. Niels Christensen. 

' 'Hvor er den danske Kvinde i de alvorlige 
Sporgsmaal?" 

Det ved I jo godt selv, I Mænd. Det er Jer, 
som tvinger os ind i Krogene med Jert overlegne: 



Den danske Kvinde i Amerika. 

Der synes at være en Trang imellem "Uglens" 
Læsere til at trække Kvinden frem i den litterære 
Forgrund, og en Forbavselse over ikke oftere at 
hore fra hende i Foreningerne og Pressen ; men 
denne Tavshed synes mig nærmest at tyde paa, at 
Kvinderne sidder inde med en Del sund Fornuft: 
thi 99 pro Cent af, hvad der skrives og siges fra 
Mændenes Side, kunde uden Skade være uskrevet 
eller usagt, og den ene pro Cent, der har sund For- 
nuft i sig, bliver enten overhort eller vækker For- 
argelse. 

Og da Originalitet som bekendt er Kvindens svage 
Side, turde man vel næppe haabe paa, at en pi o 
Cent af, hvad hun sagde, vilde være noget værd. 

Uden Tvivl gor Kvinderne et stort Arbejde for 
Kirken, Borne- og Alderdomshjem, og hendes Tavs- 
hed giver hende Tid til dette Arbejde, ligesom 
Mandens evindelige Vrovl hindrer ham i at udfore 
noget virkeligt godt. 

I al Almindelighed gælder det jo, at Halvdelen 
af vore danske Kvinder er kommen til Amerika, 
fordi deres Mænd og Kærester er herovre, og den 
anden Halvdel for at tjene et Levebrod som Tjene- 
stepiger med hoj Lon og megen Frihed. Og meden* 
den forste Klasse som Regel lever paa den Dansk- 
hed, de har bragt med fra deres Barndomshjem og 
kommer meget lidt i Beroring med amerikansk 
Aandsliv og Selskabelighed, lærer den anden Klasse 
meget hurtigt den daarligste Side af Amerikanismen 
at kende og glemmer eller soger at skjule deres 
Danskhed under en "smart" amerikansk Hat og 
"stylish" Dragt. Begge Klasser rummer mange 
fortræffelige Kvinder, men har som Regel vanske- 
ligt ved at finde deres aandelige Ligevægt. 

Det synes mig derfor mere paa sin Plads at bede 
Mændene om at skrive og sige mindre og udfore 
noget mere virkeligt Arbejde end at bede Kvinder- 
ne om ogsaa at producere sig; thi det kunde jo 
let hænde, at det gode Arbejde, som Kvinden nu 
udforer, derved vilde blive forsomt. 

Altsaa: summa summarum — for min Skyld, mine 
Damer, kan De godt blive ved med at tie stille. 

ADAM. 



Et stadigt Avertissement i "Uglen" er som den 
rislende Kilde, der idelig fornyr sig selv. 



80 



UGLEN 



DANSK-AMERIKANSK SELSKABS 
AARHUS-DAG. 



Dansk-amerikansk Selskabs Komite for Aarhus- 
dagen beder os oplyse, at Dansk- Amerikanere, som 
agter at deltage i Festen i Aarhus den 4de Juli, 
kan sikre sig reserverede Pladser i Festsalen til 
Aabningshojtidelighederne uden noget som helst 
Vederlag ved Henvendelse til Komiteen, 327 Ful- 
lerton Avenue, Chicago. Da Tilstrømningen uden 
Tvivl vil blive stærk, bor Ansøgninger indsendes 
snarest mulig. 

Udstillingsmyndighederne har velvilligt givet Til 
sagn om saa vidt mulig at skaffe alle, der i Tid-3 
henvender sig til dem, Værelser, enten paa Hoteller 
eller i private Hjem. Det vil derfor være til- 
raadeligt for de, som onsker at benytte sig af dette 
Tilbud, uopholdeligt at sætte sig i Forbindelse m -d 
ovennævnte Komite, opgivende, hvor mange Værel- 
ser, respektive Senge, der forlanges og Maksimum- 
prisen, de onsker at betale. Komiteen vil da øje- 
blikkelig indsende alle saadanne Anmodninger til 
Udvalget i Aarhus og underrette Vedkommende, 
saa snart der indlober Svar. 



BREVKASSE 



Fra T. M. — Hvem var Frederik Skjaldemose? 
Der er en belæst Ven, som fortæller mig, at S. 
har et Navn i vor Litteratur, men jeg maa tilstaa, 
at jeg ikke har hort det for. — A k s e 1. — S var: 
Skjaldemose var alt det, han ikke skulde være : 
Skarp af Vid, interesseret Iagttager af Livets man- 
gehaande Foreteelser, Ven af Naturen, belæst, flit- 
tig, kundskabsrig — men obsternassi#. 
Har beriget vor Litteratur med gode Oversættelser 
i hundredevis, skrevet flere ''klassiske Ting selv 
(De kender da: "Der staar en Smedje paa Helgo- 
land' ' ) ; fik Tavshedens og Forglemmelsens Stempel 
paa sig, da han skrev en Smædevise om Grevinde 
Danner. I sin Ungdoms Vaar: Frivillig i Krigen 
mod England, 1807; senere i den hollandske og 
franske Tjeneste som Officer. Sloges i Spanien — 
rejste, fægtede, æventyrede. Da han blev gammel, 
og Verden gik ham imod, nedsatte han sig som 
Mel- og Grynhandler i Kobenhavn; dode vistnok 
som Kaffeudskænker samme Steds, omkring 185">. 

# * * 

Fra E. — I Anledning af en Forespørgsel i "Ug- 
len": "Blinde Andersen" og Paul Engell lavede 
en Eftermiddag for en 15 Aar siden paa Pac. Skan- 
dinavs Kontor det beromte Akrostikonvers: "Bien 
er et meget daarligt Blad." Det stod ganske rig- 
tig i Bien. 

* * * 

Til K. — Knut Hamsuns "Amerikas Aandsliv" 
fra Anno 89 er i hvert Fald nu en meget forældet 
Bog. Det Afsnit, De onsker, vi skulde gentrykke, 
har næppe nogen Sinde tegnet de virkelige Forhold, 
og hvorfor saa beklikke den amerikanske Nations 
Navn? 



A. G. B. — De sender "Uglen" et fint Lithografi 
af J. P. E. Hartmann og beder os besørge det til 
R., der i sidste Nr. af Uglen tilkendegiver Ønsket 
om at laane et saadant Billede, og De tilføjer, at 
R. maa beholde det det som en Gave. Vi udretter 
med Tak det venlige Hverv. 



SNEDKERFAGET I EUROPA OG HER. 

Ærede Hr. Redaktor! 

Jeg er lige bleven færdig med at læse Uglen og 
ser der en Artikel, som skulde være en Rettelse paa 
de-i af mig skrevne Artikel i Januar- Nummeret. 

_ Da vedkommende Herre ikke har Mod til at sætte 
sit Navn under, vil jeg titulere ham med Hr. P., 
som vistnok er Forbogstavet af Forfatterens Navn 
(mon af Firmaet P. og S.?) 

Begyndelsen af Hr. P's Artikel omhandler Bræn- 
dehuggerne; jeg titulerede ikke nogen med dette 
Navn, men fremførte udtrykkelig, at der var nok af 
dygtige Arbejdere her, men at de ikke var tilladt at 
bruge den Tid til deres Arbejde, som det kræver, 
og derved kommer ud af Vane med at lave det or- 
dentligt, og det er vel noget, som enhver vil give 
mig Ret i, at naar en Mand (som Hr. P. ganske rig- 
tig skriver), skal udfore lige saa meget paa en Dag 
her, som man laver paa to Dage i Europa, saa kan 
han ikke udfore det saa godt som hjemme. Derfor 
behover man just ikke at være Brændehugger. 

Naar Hr. P. betvivler, at Sammenknaldingen her 
kan komme op til Sammenknaldingen hjemme, saa 
er han vist ene om den Tvivl. Med Hensyn til den 
praktiske Methode, de anvender her for at faa 
-;Skufferne til at gaa, saa har jeg set mindst en halv 
Snes forskellige Methoder, men endnu ikke set en 
Skuffe, der har gaaet, som den bor, for at blive hen- 
regnet til 1ste Klasses Arbejde. Derimod har jeg 
hort Formænd paa bedre Værksteder her fortælle 
mig, at Skufferne skulde være lidt spidse for at gaa 
— er dette Hr. P's praktiske Methode? I saa Faid, 
læg den paa Hylden. 

I min Artikel, som var kortfattet, sogte jeg a\ 
forklare Mobel- og Bygningssnedkeriet i sin Helhed, 
ikke som Hr. P., 'der omtaler de 1ste Klasses Piano- 
fabrikker i Amerika og Ligkistefabrikker hjemme — 
for det er vel, hvad Hr. P. hentyder til, naar han 
taler om Maleren, der kommer efter med Kittet? 
Angaaende Tyskland siger Hr. P., at ingen Steder 
i Verden bliver der knaldet saa meget daarligt ar- 
bejde sammen som der; saa maa jeg antage, at P. 
har arbejdet paa en af de store Spccial-Fabrikker i 
Hamborg, hvor de kun laver malede Kommoder og 
lignende. I enhver Storstad er der et rigt og et 
fattigt Kvarter, og derfor maa der ogsaa baade godt 
og billigt Arbejde til, men i sin Helhed bliver der 
lavet godt Arbejde. 

Det er ganske latterligt af Hr. P. at sige, at 
der ikke findes en eneste Mand i lieleEuropa, der kan 
polere saa fint som en amerikansk "Varnisher" kan 
"varnish." Ethvert Menneske med normal For- 
stand vil vel sige, at Polering er finere en "varnish- 
ing." At "varnish" holder sig længere end Po- 
lering er en given Ting, men P. glemmer ganske at 
omtale, at naar "varnishen" begynder at revne, saa 
er der ingen Redning mere, hvorimod et poleret Ar- 
bejde, naar det begynder at blive mat, kan poleres 
op igen og holder sig meget længere, end da det var 
nyt. En anden Ting er, at hvis et poleret Arbejde 
faar en lille Skramme, kan det slibes ud med Pimp 
sten og genpoleres, saa ingen vil kunne se det, mon 
dette kan ikke gores med "varnished" Arbejde. 

Hr. P., der tilstaar, at han ikke kender noget til 
fransk Arbejde, giver ikke des mindre en længere 
Forklaring om fransk Værktojs Uduelighed, fransk 
Arbejdes Middelmaadighed, etc. Her vilde det være 
ørkesløst at soge at svare ham alvorligt. 

Saa er Hr. P. vittig og fortæller, at de i Europa 
har kendt baade "steam boxen" og Bloktvingeren 
i vore Bedsteforældres Tid. Jeg skrev intet om, 
at man ikke kendte disse Redskaber hjemme, men 
jeg skrev, at de ligesom Maskinerne var mere prak- 
tisk udstyret her end hjemme. En anden Ting er, 
at her finder man f. Eks. "steam boxen" paa et- 
hvert Værksted, hvorimod den hjemme kun findes 
nogle ganske faa Steder. Jeg tror nok, at 9 af 10 
Værksteder hjemme endnu bruger Limovnen; dog 
vil jeg ikke sige dette bestemt, da det er 11 Aar, 
siden jeg forlod Danmark, og Tingene har maaske 
forandret sig en Del i den Tid. 

Jeg har faaet det Indtryk af Hr. P's Artikel, at 
for ham er ingen Ting godt, uden hvad der er ame- 
rikansk. Min Mening er, at naar man skriver en 
Artikel som denne, skal man give hver Nation den 
Ros, den tilkommer, og ikke fordi man bor i Ame- 
rika hæve det amerikanske over alt andet, som f. 
Eks. Hr. P. gor. 

Med Haab om, at Hr. P. næste Gang, han kritise- 
rer en anden Mands Arbejde, vil vise sig som en 
Mand og sætte sit Navn under, forbliver jeg Deres 
Med Agtelse 
HARALD HANSEN. 



KELDSEN 'SEN 

DANSKE SKRÆDDERE 

Første Klasses Arbejde 

967 O TABBELL STREET 
!<llem Polk 

KELDSEN BROS. 



STORT UDVALG 

af 

UNITED WORKWOMEN'S SKO 

REPARATIONER UDFORE S 

A. P. PETERSEN 
1931 Kern Street Fresno, Cai. 



DR. ADOLPH BERG 

(Fhv 

LÆGE OO KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Bopæl: 525 Montgomery Avenue 



CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 
Hjørnet af Twenty-fourth og York Sta, 

DANSKE ÆBLESKTVEPANDEB 



Vort Spare-Department betaler 4 pro Cent 
paa $1 og op. Bente halvaarllg. 

Garanti -Certifikater sok a (6) pro cent aar 
Ug paa $100 til $5,000. 

Bente eter Ouske. 

Salt Lake Security & Trust Co. 

Kapital og Overskud: $350,000. 
MAIN ST., SALT LAKE CITY 
Nærmere fra Eder: Landsmand, 

L. MOTH IVERSEN, 

Dept. Mgr. 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 

PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



"UGLEN "S BOGTRYKKERI 
Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
Centennial Avenue, Alameda, Cai. 



Husk at gaa til Carl Hansens Foredrag 



F. J. BENNIE 



HALVOR JACOBSEN 



Dampskibs- og Jernbanebilletter 

ALLE LINIER 

Anvisninger udstede: paa ledende Banker overalt i Verden til laveste Kurs. "Letters 
i 
STOR PRISNEDSÆTTELSE 
Paa DAMPSKIBSBILLETTER fra Skandinavien til Amerika i Maanederne MARTS 
APRIL. Nu er det Tid at sende ofter Slægtninge og Venner. 

HALVOR JACOBSEN & CO. 



MABKET STREET 



"■i 



Telefon Douglas 178$ 



". J. It! 



HALVOR JACOBSEN & CO. 



ASSURANCE 
:rnes i alle ledende Selskaber saasom 
\h of Liverpool), QUEEN (ol 

York), Liverpool & London & Glotn 

California, 

Livsassurance 



REAL ESTATE 

All© Størrelser— Alle Priser— Alle Stec 
HJEM PAA AFBETALING 
Dyrket og uopdyrket Land overalt i 
Kalifornien. 



773 MARKET STREET 



Liellem 3dje og 4de. 



San Francisco 



PRAHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer Indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 



67-389 SIXTH STREET. 



SAN FBANCISCO 



MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STREET 
(Opposite Perry Building) 



Telephone Douglas 1025 



HOTEL LARSEN 

(over Tivoli Cafe) 



lierende Haarvsk anl 

FRU ALMA SALOMON 

lucerede enestaaende Middel 
WENDRICH PASTA 

til Selvbehandling. 

KLiNii Alameda 



O. N. LARSEN, Proprietor. 

PIONEER CAFE AND BAKERY 

S. W. Corner Fourth and Jessie 

Between Market, and Mission San Francis 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Btnln 



C. J. PETERSEN COMPANY 

SKRÆDDERE 



Ali 



Pacific Building 

Market og Fjerde. Uoom ! 

San Francisco 



ES. 




. lames J't 



SORENSEN CO. 

Urm.'i ivelere 

[ere 

KOM 00 SE I 

TORE OO 



715 Market Street 

Fili . I Mi ion 

Street, ved 22de. 




m 




JnDbolD: 




Side 




søg i Kalif ornien 81 

Uglens Bibliothek (J. P. Jacobsen: NioLs 

Lyhnes .! . . .82 

Livsglæde (Foredrag af Dr. C. P. H. KJj 
bye) 

ion: 

Den danske Kvinde i Amerika 86 

Patent Bl . 

idten (Originaltegning af Ivan Opf 

..88 
Aarhu 

•lonelt: 

ri .89 

i B. S. Konv. .90 

som Prof« ..00 

Kampen mod 1 
Amonkansk Eeporterstil 
Hvad de propper dem med ..92 

Dania Konv. . .92 

(Digt af Jørgen V. Ojerdlng) 
I p ud incer: 

Fresno 94 

Oak rul ..96 



£*L 




fLo. 6 



Jrølaj 



1900 



BUDSTIKKE: 



Det er med en særlig Tilfredsstillelse, vi konstaterer "Uglens" sikre 
Flugt og Leveevne. Den har endnu kun haft seks M a ander at tumle dg i, 
men det bævrer allerede i Mosen, og forskræmte Hyl lyder derindefra 
krøb de og kroede sig, og saa blev de med eet taget i Kardusen og fik sul 
rystet. ."Uglen" har maattet nøjes med at lege med Mosens mangeartede 
Liv. Den er endnu en Unge, men vent, til den kommer rigtig til Kræftei! 
kal der blive Koncert. 

"Uglen" har alt at vinde, intet 
den har det vide Udsyn, som Højden giver; den har det hvasse Blik, dei 
den vaager, naar andre sover, o ide travle D.. 

har den et blink ei 



Lys over Myre' 

Synes De, dette Foi 
Abonnenter og Læsere. Betrai 
hvori Do færdes. Vi giv 
HO PEO CENT FOE FEM AB 



hvad Ugle 



OO DEEOVEB. 



Vær med! 



\ EL SALOMON, E 



'UGLEN" 



" DANMARK " 
Dania-Afdeling No. 2, San Francisco 

Indbyd 
at sikre mk i SygdoinKtilfif-ldi ved al blive Medium 

delingen et fortræffeligt Bibliotbek. 

For nærmere Underretning henvend Dem til Af- 
delingens Sekretær, Tb.. Christiansen. 255 Richland 
Avenue, eller til Afdelingen, som moder i Swedish 
American Hull, 2174 Market Btreet, hver Torsdag 
Aften. 

Den selskabelige Forening 

"DANA" 

har sine ugent ; 
dag Aff 

NEEROAAED'S HALL 
806 Larkin St. Hj. af O' Farrell St. 

Hensigten or til Dels at have en saa for* 

M. P. MADSEN, Formand, 733 Castro Street. 
S. KpiBSTEI), Kasserer, 639 Broderick St. 



HELGA 



NEBEOAAEDS HALL 
606 Larkin Street San Fi 

IIKI.'M \N J. KORELL. Præsident. 95 



Det nyST. WIND1UED 
HOSPITAL, 1066 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 
Dr. Wisurlow Andersen 

Chef -Læ go. 



UGLEN 



"UGLEN" koster en Dollar om 
Aaret. Ti Cents for Enkeltnumre. 
Indsend tegnede Abonnenter til Ho- 
vedkontoret, 839 Centennial Avenue, 
Alameda, Cai., eller San Francisco- 
Kontoret: 22 Clay Street : : : 











Fnhver ,kr besøger Chi " 

i^HBIBVC!} eago, indbydes 

til at bese Furret ni ugl' n. der stedse bar 
st< rate Udvalg af dansk og norsk 
L : tteratur og faar ny udkomne Bøger 
si raks eft< ;■ Udgivelsen. 




Gyldendal Publishing House 

General Agent: Knud Lassen 
821 W. NORTH AVE. CHICAGO, ILL. 


• 


Blbliotheker,.der skal købe ny Bøger, bør 
abetinget forst tilskrive os og forlange 
Prisoverslag. 











UGLEN 





KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 


Apothekero 
DANSE APOTHEK, 

H. B. Christiansen, Pharmaceut, Hjornet af loth 
and Market Streets, San Francisco. Telephone 


Møbelforretninger 




Pianofabrikanter 


] 


Assurance — Ejendomshandel. 

Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. Se 
Avertissement. 


Banker 

Salt Lake Security & Trust Co., 34 Main St., Salt 
Lake City, Utah. Se Avt. 


Restaurationer 

Magnolia Cafe, 8 East St., S. F. — Se Avt 
Pioneer Cafe and Bakery, Hj. af 4th og Jessie Se 

Avertissement. 


Boghandlere — Forlag 

Gyldendal Publishing House, 821 West North Ave., 
Chicago, 111. — Se Avertissement. 


Sagforere 


Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 

Turk Street, San Francisco. Telefon West 25. 

Moderne Arbejde til gamle Priser. Overslag gives 

beredvillig. 
Mysell-Rollins Co., 22 Clay St., S. F., Cai. Se Avt. 
UGLEN, 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 

Bogtrykkeri. Foreningstryksager en Specialitet. 

Rimelige Priser. Moderne Arbjede. 




Skomagero 
CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish-American Hall. Nvt Fodto 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai. — Se Avt. 
Avertissement. 


] 


Cigarfabrikanter 

IED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th and 19th, Castro and Noe. 

Tel. Market 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 

RED SEAL — den drojeste og bedste 10-cent Cigar 


Skræddero 

Iveldsen Bros., 957 0' Farrell St., S. F. — Se Avt 
C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F. — Se Avt 






PALACE CIGAR FORRETNING OG LOGISHUS, 

661 F Street, Fresno, California. Carl Ander- 
. sen, Ejer. 


Slagtere 


Dampskibs- og Jærnbanebilletter 




So Avertissement. 


Smedo 


Entreprenorer 

H. F. Andersen, 1933, 15th St., San Francisco, Cai. 
Se Avertissement. 


(This Space for Sale — $3. per Year.) 


Foreninger 
"Danmark," Dania-Afd. Nr. 2. — Se Avertissement. 
"Helga," Dania-Afd. Nr. 3. Se Avertissement. 
"Dana," selskabelig Forening. Se Avertissement. 


Sneikero 
Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St., S. F. — Se Avt. 


LUNDSTROIV: HATS— 

1178 Market Street 64 Market Street 
605 Kearny Street 2640 Market St. 


Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17th, 

San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 
og brugte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 
liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 


Hospitaler 


1 




Tandlæger 


Hotelier 

lotel Larsen, 56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 








Urmagere og Juvelerere 

Sorensen Co., 715 Market St., S. F., Cai. See Avt. 


Isenkræmmere 
S. M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 




Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., ere. 


Urtekræmmera 
FRED FABER, GROCER. 


Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Smor. Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Helen 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-205S. 


Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, Hj. af 24th og York, S. F., Cal. See 

Avt. 
TOPP BROS., 601 HAIGHT STRRET, SAN FRAN- 
cisco. Tel. Park 321. Morten Jensens Caloric, 


Landbrugsredskaber 


Punch og Hindbærsaft. Aalborg Akvavit. 


Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 
Dr. C. P. Kjærbye, Forsyth Bldg., Fresno, Cai. 
Dr. Henning Koford, First National Bank Bldg., 
Oakland, Cai. — Se Avertissement. 


Vinhandlero 
WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHIS 

key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandor. 
"OKERBLAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobson, Ejer. 718 Fourteenth Street, San* Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 


MARTHA G. THORWICK, M. D., LÆGE FOR DEN 

norske Kvindeklub "Nora" og det danske Soster- 
si>m f ui)d. 498 Duboce Ave., San Francisco, Cai. 
3 — 5, 7 — 8 Em. Tel. Park 332. 


Vognmænd 
F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERK, Ejer 

Fresno, Cal. 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter February 10, 1900, at the postoffice of Alameda, California, under tha 
Act of CotlgreSS of March 3, 1879. 



No. 6 



15. Maj 1909 



1. A £ 



FORFATTEREN CARL HANSENS BESOG I SAN FRANCISCO OG "BIEN "S DAAD. 



Det er en beklagelig Kendsgerning, at der 
er gaaet Leddevand i Knagerne paa altfor 
mange af de Mænd, der repræsenterer, eller 
paa hvem vore Landsmænd i San Francisco 
endnu .ser som "Danskhedens Spidser" her- 
ude. Heldigvis ikke dem alle. Aren altfor 
niahge, sum man i tidligere Aar kunde gaa 
til med Vished om, at de vilde sætte deres 
beilste Iver og Tiiteresse iml paa at fremme 
en eller anden foreliggende dansk Sag, der 
kr;r ede uegennyttig Og villig Bistand, er 
blevne slappe Og eider ikke røre sig. I>e er 
de ledende Mænd i vore Foreninger og Sid 
skabsliv, de giver deres Vink og har deres 
Venner, som ikke gerne vilde paadrage sig 
deres Mishag ved at opponere, Og den store 
menige Danskhed, der gemmer trofast paa 
sine danske Minder og Længsler, er tavs, 
tfor'gånise're'f og lader sig lumpe. 

"Bien," der vel er sua noget nær del 

usleste danske Blad i Verden, har i sine 
manee eneraadende Aar værél prægel af en 

saa iøjnefaldende aandelig Lurvethedens 

Stempel, at Paavirkning fra dette Blad paa 
Tingenes Gang i det hele taget skulde synes 
Utrolig. Men at det ikke des mindre har bi- 
draget til at omtåage Begreberne ved at lefle 
og' lake.je og have ligesaa mange Meninger, 
s. mi der er "prominente, maa dog fremgaa 
af det Faktum, at Klamheden raader, h voi- 
der før var Varme. 

Da Dansk-amerikansk Selskab udnævnte 
sin San Francisco-Distriktskomite, tog den 
også a "Bien" (Sofus Hartwick- med. Han 
har intet Begreb om (dier Hjerte for neget 
sum helst ideelt, og der er ikke det Menne- 
ske, der tror, at han har det. Formodentlig 
1,1,. v ban da taget med fer at sikre sig Bl.-i 
dets "Støtte," hvilken man ogsaa i en vis 
Korstand har Binet gennem dets mange plum- 
pe Overfald paa Selskabet. 



I Distriktskomiteens Hænder var det over- 
lagt at arrangere Carl Hansens Foredrags- 
Tourne herude. Dr. Mølgaard var Sekretær, 
og ham paalaa det at skaffe Engagementer og 
besvare Henvendelser. Han kunde have faa- 
et villig Hjadp, men lod Arbejdet bunke sig 
sammen ug havde "ingen Tid." Heldigvis 
fik Halvor Jacobsen Nys om Sagernes Stil- 
stand og paatog sig Mølgaards Arbejde og 
meget andel desuden for at faa Fart paa. 
Der blev averteret i "Bien," og i dette Blad 
stod et Bar valne Smaanotitser om det be- 
budede Besøg. 

Carl Hansen skulde holde Foredrag Fredag 
Alten. Samme Dags Morgen udkom "Bien" 
uden et Ord desangaaende. Det betalte Aver- 
tissement var udtaget, — ikke en Antydning 
om Sagen. Publikum, der havde hørt Rygter 
om en Forandring i den arrangerede Tourne, 
troede, foredraget var bleven udsat. Havde 
ikke Jacob Petersen Atenén forud averteret 
Foredraget ved en Fest i "Dania," vilde det 
have set meget tomt ud. 

Dette lurvede "trick" ai "Bien" burde 
ikke glemmes, og i Særdeleshed henstiller vi 
det til Efterretning for det Dansk-amerikan- 
ske Selskab. 

Som det gik, blev Carl Hansens Besøg i 
San Francisco en .Glæde for de, der fik Lej- 
lighed til at høre ham. Maaske med Undta- 
gelse af Dr. Mølgaard, der havde faaet det 
livarv at præsentere Foredragsholderen, for- 
modentlig fordi han havde skilt sig saa smukt 
fra sit forst e Hværv. 

Carl Hansen foredrog, oplæste og deklame- 
rede i stive halvanden Time uden Pavse el- 
ler Assistance. Saa sagde Hr. Mølgaard nog- 
le klamme Ord om at komme igen. Mon 
han mente det? 

Det var et jammerligt Arrangement. 



82 



UGLEN 



u 



UGLEN "S BIBLIOTHEK 



(Af J. P. Jacobsen: Niels Lyhne.) 



(Uddrag af Afsnittet Niels Lyhnes Juleaften.) 

De kom til at tale om Kristendommen. Emnet 
laa jo ligesom i Luften om dem. 

Niels talte heftigt, men ikke almindeligt mod 
Kristendommen. 

Hjerrild var ked af at gaa og træde Sporet op 
paany af Diskussioner, der var gamle for ham, og 
sagde pludseligt, uden altfor noje Tilslutning til det 
Foregaaende: "Tag Dem i Agt, Hr. Lyhne; Kri- 
stendommen har Magten. Det er dumt at lægge sig 
ud med den regerende Sandhed ved at agitere for 
Kronprins- Sandheden." 

"Dumt eller ikke dumt, det Hensyn ligger ikke 
fos." 

"Sig ikke det saa letsindigt; det var ikke min 
Mening at sige Dem den Trivialitet, at det i ma- 
teriel Henseende er dumt, idealt er det dumt og 
mer end det. Tag Dem i Agt; dersom det ikke er 
uundgaaeligt nodvendigt for Deres Personlighed, saa 
knyt Dem ikke altfor noje til just d e t i Tiden. Som 
Digter har De jo saa mange andre Interesser." 

"Jeg forstaar Dem vist ikke, jeg kan jo dog 
ikke bære mig ad med mig selv som med en Lire- 
kasse, tage et mindre populært Stykke ud og sætte 
et andet ind, som Alle gaar og flojter paa." 

"Kan De ikke? der er de, der kan. Men De 
kunde jo sige: det Styke spiller vi ikke. Men kan 
i Almindelighed meget mere i den Retning, end man 
selv tror. Et Menneske hænger ikke saa noje sam- 
men. Naar De stadig bruger Deres hojre Arm vold- 
somt, saa strommer der et Overmaal af Blod til, og 
den tager til i Vækst paa det ovrige Legemes Be- 
kostning, medens eBnene, som De kun bruger det 
aller, allernødvendigste, blive lidt tyndladne, ganske 
af sig selv. De kan jo nok anvende Billedet? Se, 
hvordan de fleste, og vel ogsaa de bedste, ideelle 
Kræfter herhjemme har vendt sig udelukkende mod 
den politiske Frihed. Se paa det, og lad det være 
Dem en Lære. Tro mig, der er en frelsende Lykke 
for et Menneske i at kæmpe for en Ide, der har 
Fremgang, medens det er saa demoraliserende at 
hore til den tabende Minoritet, som Livet ved den 
Retning, i hvilken det udvikler sig, giver Uret, Punkt 
for Punkt, Skridt for Skridt. Det kan ikke være 
anderledes, for det er saa bitterlig mismodigt at se 
det, man lige ind til sin Sjæls inderste Stille er 
overbevist om er Sandheden og Retten, at se denne 
Sandhed forhaanet og slaaet i Ansigtet af hver den 
usleste Trosknægt i den sejrende Hær, at hore den 
smædet med Skogenavne, og saa Intet at kunne 
gore, Intet andet end at elske den endnu mere tro- 
fast, knæle for den i sit Hjerte med endnu dybere 
Ærefrygt og se dens skonne Aasyn lige straalende 
skont, lige fuldt af Hojhed og udodeligt Lys, hvor- 
meget Stov der saa hvirvles mod dens hvide Pande, 
hvor tæt end giftig Taage tyknes omkring dens 
Glorie. Det er bitterlig mismodigt, det kan ikke 
undgaas, at Ens Sjæl tager Skade deraf, for det 
ligger saa nær at hade sit Hjerte træt, at kalde 
Foragtens kolde Skygger op om sig og smerteslov 



lade "Verden gaa sin Gang. — Naturligvis, hvis man 
har d e t i sig, saa man, i Stedet for at vælge det 
lettere: at tage sig selv ud af alt Forbund med det 
Hele, kan bære sig oprejst og med alle Evner 
spændte, alle sine Sympathier vaagne tage mod Ne- 
derlagenes mangebraaddede Svobeslag, alt som de 
falder, Slag paa Slag, og dog holde sit blodende 
Haab fra at segne, idet man lytter efter de dumpe 
Lyde, der varsler Omslag i Ens Tid, og spejder mod 
det svage, fjærne Skær, der er en Dag — en Gang 
— ■ maske; hvis man har det i sig! men prov det 
ikke, Lyhne. Tænk Dem, hvad en saadan Mands 
Liv maatte være, naar han skulde gore Fyldest. 
Ikke at kunne tale, uden at Hujen og Haan fraader 
op i hans Tales Spor. At faa alle sine Ord for- 
vrængede, besudlede, vredne af Led og Lave, vredne 
til snedige Snarer, kastet hen for sine Fodder, og 
saa, inden han vel har faaet dem sanket op af 
Skarnet og redet dem ud fra hinanden igen, saa 
pludselig at finde Alverden dov. Og saa begynde 
paany paa et andet Punkt med samme Resultat, at- 
ter og atter. Og saa, maaske det smerteligste af 
Alt, at se sig miskendt og foragtet af ædle Mænd 
og Kvinder, som han, trods den forskellige Overbe- 
visning, ser op til med Beundring og Ærefrygt. 
Og saadan m a a det være, det kan slet ikke være 
anderledes. En Opposition skal ikke vente at 
blive angrebet for det, den virkelig er og vil, men 
for det, Magten vil tro, den er og agter; og des- 
uden, Magten brugt overfor den Svagere og Mis- 
brug af Magten — hvordan skal det blive to Ting? 
og der er dog vel ingen, der vil forlange, at Magten 
skal gore sig selv svag for at kunne kæmpe emd 
lige Vaaben overfor Oppositionen. Men derfor bli- 
ver Oppositionens Kamp lige smertelig, lige opriven- 
de. Og tror De nu virkelig, Lyhne, at en Mand 
kan kæmpe den Kamp, med alle de Gribbenæb 
sænket i sig, uden den sejge, blinde Begejstring, 
som er Fanatisme ? Og hvor i al Verden skal han 
blive fanatisk for noget Negativt? Fanatisk for den 
Ide, at der ingen Gud er til 1 — og uden Fana- 
tisme, ingen Sejr. Tys, hor!" 

De standsede udenfor en hoj Stue, hvor man 
havde rullet op for et af Vinduerne, og gennem den 
aabnede Trækrude lod det, baaret af Kvinders og 
Born s klare Roster, ud til dem : 

Et Barn er fodt i Bethlehem, 

Bethlehem! 
Thi glæder sig Jerusalem, 
Halelujah, Halelujahl 
De gik tavse videre. Melodien, navnlig Flygelets 
Toner, fulgte dem nead den stille Gade. 

"H6rte De," sagde Hjerrild, "horte De Be- 
gejstringen i dette gamle hebræiske Salmevers? — 
og disse to jodiske Bynavne! — Jerusalem, det var 
ikke blot symbolsk: den hele Stad, Kjobenhavn, 
Danmark; det var Os, det kristne Folk i Folket." 
' 'Der er ingen Gud, og Mennesket er hans Pro- 
fet!" sagde Niels bittert, men ogsaa bedrovet. 

"Ja, ikke sandt!" spottede Hjerrild; lidt efter 
sagde han: "Atheismen er dog grænselos nogtern, 
og dens Maal er jo til syvende og sidst ikke andet 



UGLEN 



83 



end en desillusioneret Menneskehed. Troen paa en 
styrende, dommende Gud det er Menueskehdens 
sidste, store Illusion, og hvad saa, naar den har tabt 
den? Saa er den bleven klogere; men rigere, lykke- 
ligere? Jeg ser det ikke." 

"Men," udbrod Niels Lyhne," fatter De da ikke, 
at den Dag, Menneskeheden fri kan juble: der er 
ingen Gud I den Dag skabes der som med et Trylle- 
slag ny Himmel og ny Jord. Forst da bliver Him- 
len det fri, uendelige Rum, i Stedet for et truende 
Spejderoje. Forst da bliver Jorden vor, og vi Jor- 
dens, naar hin dunkle Saligheds og Fordommeises 
Verden derude er bristet som en Boble. Jorden 
bliver vort rette Fædreland, vort Hjertes Hjem, hvor 

| vi ikke er som fremmede Gæster en stakket Tid, 
men al vor Tid. Og hvilken Intensitet vil det ikke 

j give Livet, naar Alt skal rummes i det, og Intet er 

I lagt hen udenfor. Den uhyre Kærlighedsstrom, der 
nu stiger op mod den Gud, der tros — naar Himlen 
er tom, da vil den boje sig hen over Jorden, med 
elskende Gang imod alle de skonne, menneskelige 
Egenskaber og Evner, som vi har potenseret og 
smykket Guddommen med, for at gore den vor Kær 
lighed værd: Godhed, Retfærdighed, Visdom, hvem 
kan nævne dem alle? Begriber De ikke, hvilken 
Adel det vil brede over Menneskeheden, naar den 
frit kan leve sit Liv og do sin Dod, uden Frygt for 
Helved eller Haab om Himmerig, men frygtende sig 
selv og med Haab til sig selv? Hvor vil Samvittig- 
heden ikke vokse, og hvilken Fasthed vil det ikke 
give, naar daadlos Anger og Ydmyghed Intet mer 
kan sone, on ingen anden Tilgivelse er mulig: end 
at g5re godt, med Godt, det Onde, man forbrSd med 
Ondt." 

"De maa have en vidunderlig Tro paa Menne- 
skeheden; Atheismen vil jo komme til at stille. 
Btorre Fordringer til den. end Kristendommen gor." 

' 'Naturligvis! ' ' 

"Naturligvis; men hvor vil De faa alle de stærke 
Individer fra, som De behover til at sætte Deres 
atheistiske Menneskehed sammen af?" 

"Lidt efter lidt. Atheismen skal selv opdrage 
dem; hverken denne Generation eller den næste el- 
ler den næste igen vil kunne bære Atheismen, det 
ser jeg godt, men i hver Generation vil der altid 
være Enkelte, der ærligt vil kæmpe sig til et Liv 
paa den og en Dod i den, og de vil saa i Tidernes 
Lob danne en Række af aandelige Ahner, som Ef- 
terkommerne med Stolthed kan se tilbage pi - 

nde Styrke ved at betragte. I Begyndelsen er det, 

>r vil Vilkaarene være haardest, der vil flest bukke 
under i Kampen, og de, der sejrer, kun sejre med 
forrevne Faner, for de vil endnu have Traditionerne 
drukket ind i deres inderste Marv, og fordi der er 
saa meget andet end Hjernen i et Menneske, der 
kal overbevises. Blodet og Xerverne, Haab og 
Længsler, ja om det saa er DrSmmene, saa de og- 

siiii. Men det er det, Samme, en Gang vil det kom- 
me, og de Faa vil blive de Mange." 

'Trot De? — ■ Jeg leder efter et Navn, kunde 
man ikke kalde dette for den pietistiske Atheisme?" 

"Al sand Atheisme ..." begyndte Niels, — • 
men Hjerrild afbrød ham hurtigt. 

"Naturligvis! " sagde ban, "naturligvis; lad os 
endelig kim have een eneste Port, Bet eneste Naale- 
ojo for al Jorderigs Kameler!" 



LIVSGLÆDE. 



(Foredrag holdt ved et Indremissionsk 
Ungdomsmøde.) 

Naar jeg har valgt Æmnet ' ' Livsglæde ' ' til 
mit Foredrag i Aften, da ligger Grunden saa 
nær, at de fleste maaske ikke kan se den. 
Enhver Læge ved, at hans Evne til at kurere 
Patienterne ikke alene beror paa Medicinen 
eller Kniven, men paa det Haab, den Livs- 
glæde, lian kan vække hos en Patient, hvis 
Fortrolighed han har vundet; denne Trang 
til at smide Sygdommen over Bord, denne 
Levelyst eksisterer kun hos Mennesker, der 
tilfulde forstaar, hvad Livsglæde betyder. 

Lige saa vist som at en klar, straalende 
Solskinsdag bibringer mig selv Evnen til at 
opmuntre og vække Patienternes Aand, lige 
saa vist vil jeg finde i ni af ti Tilfælde paa 
en saadan Dag mine Patienters Tilstand bedre 
og deres Haab lysere. I vore Dage, hvor det 
tit synes, at alle Menneskers Stræben er ef- 
ter den almægtige Dollar, synes jeg, at der 
maaske, om end kun for en enkelt Aften, 
kunde være Grund til at dvæle ved vor største 
Fødsélsgave, den rene umiddelbare, tit ufor- 
klarlige, men dog saa simple Livsglæde. Naar 
vi paa ilen ene Si.le tænker paa en lille sund, 
velnæret Baby, der spræller med alle fire 
Lemmer og pludrer dette uforstaaelige Sprog, 
der er den lifligste Musik i en Moders Øre, og 
paa den anden Side ser en 70-aarig Olding, 
der med Smil om Munden og klare Øjne ser 
paa Børnenes og Børnebørnenes Dans og Leg, 
uden Sorg over at være for gammel, men med 
dyb Taknemmelighed i sit Hjerte for den 
Kærlighed, der kommer ham i Møde i Sønner- 
nes djærve Haandslag, i Døtrenes bløde Lok- 
ker, hvilende paa hans Skuldre, og i Børne- 
børnenes spillende Øjne, naar de rider Banke 
paa hans Knæ, imellem disse to Billeder, som 
jeg har nævnt, ligger hele Livsglæden spredt 
ud 

Jeg vil forsøge i Korthed at forklare, hvad 
jeg mener med Livsglæde, men maa paa For- 
haand indrømme, at det kan kun gøres til- 
nærmelsesvis ved andre Ord, som maaske 
igen trænger til Forklaring, ligesom Shakes 
neare i en af sine Sminetter siger: 

De skønneste Digt«- har Elskeren følt, 

men Digteren aldrig skrevet, 
saaieiies med Livsglæden, den bedste Forstaa 
rise faas kun gennem Livet. Ta'iik paa de 
Øjeblikke, da. du har følt stærkest, da Livets 



84 



UGLEN 



jublende Sejrstog har taget dig med Magt 
bort fra alle dine smaa Sorger, da selv det 
sværeste syntes let at udføre, — i saadanne 
Øjeblikke er det Livsglæden, der løfter os 
ud over det daglige Slid og viser os Vejen 
mod det Maal, som vi maaske for lange Tider 
har tabt af Sigte. 

Begyndelsen til Livsglæden er det rent fy- 
siske Velvære, som vi finder hos en sund Ba- 
by; naar en Baby er mæt og ikke har Mave- 
pine eller andre Smerter, da vil den enten 
sove eller ligge tilfreds og sprælle med all 
fire. Efter en kort Tids Forløb 
kommer der en forøget Livsglæde — det er 
Genkendelsen og Synet af klare straalende 
Genstande, der bringer Glæde til Baby-Sjælen. 
Efterhaanden som Hukommelsen udvikles, sti- 
ger Livsglæden gennem Forventningerne om 
de gode Ting, der erindres. I Virkeligheden 
gennemgaar Livsglæden fra denne Alder til 
Overgangsperioden i 14-16 Aars Alderen ikke 
væsentlig Forandring, hos enkelte vadtker 
Musik Glædesfølelser og hos andre Blomster 
og andre Naturskønheder. Smiger og Eos be- 
gynder at vække farlige Reflektioner i Barne- 
hjernen og tager det umiddelbare bort fra 
Livsglæden og gør det mere til Selvglæde el- 
ler rettere Egenkærlighed. Men den væsent- 
lige Forandring sker, naar det erotiske Ele- 
ment (Kærligheden) begynder at vaagne i 
den unge Sjæl i Alderen fra 14-16 som en 
Regel. « j j $\ 

Vel har vi tidligere Kærligheden til For- 
ældrene, Søskende og Venner udtalt til Stede, 
men Kærligheden til Forældrene er mere Ud- 
tryk for vor Trang til Beskyttelse, og vi ved 
jo alle, hvor stor en Part af denne Følelse, 
der er Egenkærlighed. Det gamle Ord siger: 
een Moder kan føde ti Sønner, men ti Sønner 
kan ikke føde een Mo 'r. Vi ved jo alle, 
at den erotiske Vækkelse skyldes en legemlig 
Udvikling af visse Organer, og at en Stands- 
ning i denne Udvikling absolut udelukker 
Vækkelsen af erotiske Følelser; her har vi 
altsaa den største Magt i Sjælelivet, den be- 
tydeligste Faktor i Menneskenes Liv absolut 
knyttet til og afhængig af organiske Foran- 
dringer — man kan derfor ikke undre sig 
over, at Livsglæden i dens forskellige Former 
næsten altid er knyttet til og afhængig af 
det legemlige Velbefindende; den gamle Sæt- 
ning: "Mens sana in corpore sano " er end- 
nu sand den Dag i Dag. Ikke desto mindre 
er Kærligheden eller det erotiske Følelsesliv 
Toppunktet af ' Livet og giver den rigeste 



Livsglæde, den mest umiddelbare, uden Bag- 
tanker eller Beregninger. Endskønt vi viden- 
skabelig set maa indrømme Kærlighedens kø- 
delige Jordbund, maa vi ikke tro, at den ta- 
ber derved, den bliver derved "Kød af vort 
Kød og Aand af vor Aand. " Den store jub- 
lende Kraft, hvormed Kærligheden løfter selv 
den sløveste op til et rigt Følelsesliv, denne. 
Kraft, der bringer os til at glemme, at vi er 
kun Mennesker, og som skaber en Digter af 
et ganske almindeligt Hverdagsmenneske. 

Dans, Musik, Naturskønhed faar ny Værdi 
i vore Øjne, vi bliver seende. Tusinde Ting, 
vi aldrig før har lagt Mærke til, bliver be- 
tydningsfulde, vort Sprog bliver rigere for 
at give Udtryk for alle de ny Følelser 
Stemninger, der er fremkaldt af Kærligheden, 
Livsglæden i højeste Potens. 

Det ægteskabelige Liv og Fader- og Moder- 
glæderne bringer ny Værdier ind til Menne- 
skets Livsglæde, forudsat Ægteskabet er som 
det bør være. Mandens forøgede Ansvar som 
Forsørger bringer de bedste Kræfter i For- 
grunden, vækker hans Energi og tvinger ham 
til at samle sine Evner om nyttige og gavn- 
lige Formaal. Hustruens og Moderens Pligter 
kalder Kvinden bort fra alle Sommerfugle- 
drømme og giver hende som Erstatning det 
største paa Jorden — Moderglæden. 

Kærligheden til Mand og Barn lægger Poe- 
si ind i Hverdagslivets Trædemølle og bringer 
Kvinden til at tænke og udvikle sit Syn paa 
sig»selv og derigennem paa sine Medmenne- 
sker. 

Den modne Alders Livsglæde ligger i Ar- 
bejdet, i den bedst mulige Udførelse af vort 
Arbejde i Livet, er det end nok saa beskedent. 
Lad ikke den Mand, eller Kvinde, hvem Ev- 
ner og Opdragelse har givet en beskeden 
Plads, misunde andre i mere fremskudte Stil- 
linger — jo højere en Stilling, des større An- 
svar, og jo større Ansvar des vanskeligere at 
udfylde sin Plads og naa den sande Livsglæ- 
de, som Bevidstheden om et godt Arbejde 
giver. 

I Aarenes Løb, naar Alderen bøjer Ryggen, 
tager Elasticiteten ud af Muskler og Lunger, 
giver Livsglæden os Erindringerne. Passion- 
erne dør ud, og Livet har lært os at se klart 
og roligt paa Begivenhedernes Gang; den 
sande Resignations Livsglæde skaber af Ol- 
dingen og hans Hustru de gode Raadgivere 
for de unge. Til dem kan de komme med 
deres Sorger og Glæder og altid være vis paa 



UGLEN 



85 



de gode Ord, de vise Eaad og den dybe Sym- 
pathy som Forstaaelseu ene kan give. 

Al denne Livsglæde er ethvert normalt og 
sundt Menneskes Fødselsret, og Grundene, 
hvorfor vi undertiden taber denne vor bedste 
Ret, er mange og af højst forskellig Natur. 
Det vil være min Opgave i Aften at paapege 
nogle af disse Aarsager og om mulig derved 
beskytte en og anden af mine Tilhørere imod 
de Skuffelser, som uundgaaelig kommer, naar 
vi afviger fra den lige Vej, som Livsglæden 
har lagt til Eette for os. 

Omsorgen for den opvoksende Ungdom og 
Bevarelsen af Livsglæden i deres Sjæle hviler 
paa Forældrene og Skolen; dersom Børnenes 
legemlige Velfærd er sørget for ved Bade, 
Gymnastik, sund, simpel, nærende Kost og 
Gaaen i Seng tidlig, da er kun den ene Side 
af Arbejdet udført. Omsorgen for det aande- 
! lige Velvære maa ses efter og er en vanskelig 
Opgave. Søg ikke for meget at paatrykke 
Børnene en religiøs Retning eller visse aande- 
lige Ideer, selv om I er nok saa overbevist 
om Religionens eller Ideens Rigtighed; husk 
paa, at der overalt i Verden er Tusinder af 
gode, velbegavede, sandhedskærlige Mænd 
og Kvinder, der har helt forskellig Religion 
og Ideer fra Eders. Religion er jo i alle Til- 
fælde noget tilla'rt, og ingen har Bet til at 
paatrykke sine Børn et bestemt religiøst 
Stempel — de bør til en vis Grad have Lov 
at vælge for sig selv, naar Tidens Fylde kom- 
mer. Kun gennem Selvprøvelse og Tænkén 
naar en Mand eller Kvinde et religiøst Stand- 
punkt, som han eller hun kan leve paa, og — 
hvad der er endnu vigtigere — som han eller 
hun tør dø i. 

I kan lære Eders Børn Bibelhistorie og op- 
drage dem til at se op til den store Børneven 
og Lærer, Jesus Christus, men 1 har ikke Ret 
til at opdrage dem til Methodister, Baptister, 
Lutheranere, eller hvad alle de Hundreder 
Afskygninger af Kristendommen kaldes. 

Betingelsen for en religiøs Overbevisning 
og den dermed følgende Livsglæde vundet 
gennem aandelig Ligevægt faas kun gennem 
selvstændig Tænken, Prøven og Vragen. 

Hold ikke Bøger borte fra Eders Børn, men 
vælg god, sund og ren Folkelitteratur for de- 
res Læsning. Hvis I finder dem læsende Bø- 
ger, I ikke holder af, hvis Tendens er uren, 
da forbyd ikke Bøgerne, men forsøg gennem 
alvorlig Samtale at overbevise de unge om 
det urigtige i Bogens Tde. 

Vær omhyggelig i Valget af Eders Børns 



Omgang, men lær dem paa samme Tid at be- 
handle alle Børn lige, hvad enten deres For- 
ældre er fattige eller rige. 

Jeg har tit hørt Forældre sige, at de sætter 
deres Barn i en bestemt Skole, fordi det er 
saadan pæne Folks Børn, der gaar der. Paa 
den Maade opdrager I Eders Børn til at blive 
Snobber og ikke til fri amerikanske Borgere. 

Lær Eders Børn i rette Tid om Følgerne af 
kOnslige Udskejelser og lad dem have en klat 
og tydelig Forstaaelse af Kønsforskellighe- 
derne og af Farerne ved kønslig Omgang. 

En tydelig, forstaaelig Forklaring fra en 
Fa'r til en Søn eller fra en Mo'r til en Dat- 
ter stiller dette Spørgsmaal i et helt andel; 
Lys i Børnenes Øjne, end alle disse halvt 
forblommede Udtalelser imellem Kammerater, 
der giver Sagen et mystisk Skær i Børnenes 
Øjne. 

Med disse faa Ord vil jeg igen vende mig 
til de unge i den Alder, hvor de selv er Her- 
rer over deres eget Legeme og Sjæl, Og an- 
befale dem for alle deres Skuffelser og aande- 
lige Sorger det store Lægemiddel, Livsglæde, 
samt paapege om muligt, hvorledes dette 
Middel kan opnaas. 

Her kommer igen Omsorgen for Eders Le- 
geme frem, og der er ingen, der har det saa 
fattigt, eller har saa travlt, at han ikke kan 
andvære femten Minutter hver Morgen til 
lidt Gymnastik og et koldt Bad eller Afvask- 
ling, og det er meget billigere at spadsere 
end at køre i Sporvogn eller paa Bicycle. En 
•jod lang Spadseretur og lange Fodture om 
Søndagen (dier i Ferien er den bedste Mo- 
tion for unge Mennesker; og lange Ture om 
Sommeren rundt i Bjærgene eller langs Ky- 
sten bringer Jer hjem med brune Kinder, 
stærke Muskler, frisk Luft i Lungerne og 
Lyst og Evne til at gøre godt Arbejde. 

Naar jeg søger at udfinde, hvad en ung 
Mand eller Kvinde dur til, spørger jeg dem 
altid: hvad stræber du hen imod, hvad Maal 
har du sat dig i Livet? og selv det mest fan- 
tastiske, umulige Livsmaal bringer mig aldrig 
til at smile. Napoleon sagde: "Det er en 
daarlig Soldat, der ikke gaar med en Mar- 
skalkstav i Tornysteret, ' ' saaledes med de 
unge: det er en daarlig ung Mand eller Kvin- 
de, som ikke har et Fremtidsmaal, stort, rigt 
og lysende at arbejde henimod. 

Godt Arbejde bringer Livsglæde, et Skridt 
fremad mod Maalet bringer stor Livsglæde, 
og Lyst til, Haab og Drømme om ny Maal 



86 



UGLEN 



gennem dygtigt Arbejde bringer den største 
Livsglæde til den unges Sjæl. 

Bortvis med Foragt alle Tanker om at blive 
rig hurtig, om at smutte uden om Vanskelig- 
hederne ved Protektion; det er Snyderi, der 
foreslaas. Som Eegel snydes I ikke alene 
fra Jert Maal, men ogsaa for den Glæde, der 
er i godt og hæderligt Arbejde. 

Om Kærlighedens Livsglæde kan ingen 
hverken tale eller raade. Som jeg citerede 
tidligere: 

de skønneste Digte har Elskeren følt, 

men Digteren aldrig skrevet. 

Der er Stemninger, som maa leves for at 
forstaas; der er Følelser, som maa føles for 
at kunne realiseres. Enkelte Mennesker gli- 
der let og lykkelige gennem Livet, andre 
lider Skuffelser og Sorger, men ligesom Livs- 
glæden kan springe ud af Lykke, saa kan 
den løfte os over Skuffelser og bringe os til 
at se paa Sorgerne som gode alvorlige Lærer- 
mestere, der straffer os, for at vi bedre kan 
forstaa. En Mand, der dør i den Tro, i hvil- 
ken han har levet, han har haft en Eeligion, 
der var noget værd for ham. En Mand, der 
først søger Præstens Hjælp, naar Dødsangst- 
en kommer, har levet paa en tillært Eeligion, 
der ikke er blevet eet med hans Aand. 

Kærligheden til Livet, til Naturen med al 
dens Skønhed er Menneskets bedste Eje og 
den Kirke, der lærer Eder, at alt her er For- 
fængelighed og kun herefter findes Lykken, 
den søger at røve fra Eder det bedste i Jer 
selv. 

Hvem er mest skikket til et højere og be- 
dre Liv: det Menneske, der har afsvoret alle 
Glæder i Livet, som kun har levet paa det 
næste Liv, som har set paa al Skønhed og 
G-læde i Verden som paa en formastelig Fri- 
stelse, eller det Menneske, der har nydt al 
den Livsglæde, han har kunnet naa, som med 
et sundt Legeme og en ren, stræbende Aand 
har glædet sig, naar Solen skinnede paa Blom- 
ster og blinkende Bølger, naar Musikken spil- 
lede, og glade, muntre Mænd og Kvinder 
svang sig i lystig Dans, og naar Scenens 
Kunst, Bøgernes Poesi og Prosa, eller Fore- 
dragsholdernes Veltalenhed har bragt nye 
Tanker frem i hans Sjæl. 

Den Mand eller Kvinde, der har levet saa- 
ledes, som Livsglæden lærer os at leve, 
den Mand eller Kvinde har udført sin Be- 
stemmelse i denne Verden, og vor store Lærer 
vil sige til ham: Vel gjort, du troaste Tje- 
ner. 0, P. H. KJÆRBYE. 



ALMINDELIG DISKUSSION 



DEN DANSKE KVINDE I AMERIKA. 

Dersom det har forarget Hr. Adam, at der i 
"Uglen"s Spalter er givet Plads for Kvindernes 
Mening om forskellige Forhold, da kan de Mænd, 
som har foreslaaet det, jo, efter Hr. Adams egne 
Ord at domme, glæde sig over at hore med til den 
ene Procent Skribenter, som ejer sund Fornuft, og 
at ikke al sund Fornuft bliver overhort, haaber 
jeg, vil vise sig ved, at Damerne ikke bliver ved 
med at tie stille, men med Tak modtager "Uglen" s I 
Velvillighed til at laane Øre til deres "Originali- 
tet." 

Lad saa være, at næppe en eller en halv, ja selv 
en kvart Procent af, hvad vi siger, er synderlig 
bevendt efter Hr. A.'s Maalestok, vi holder dog 
ikke af at faa vore Meninger gjort aldeles værdi- 
løse, og husker vi end ikke altid den gyldne Regel, 
"Tale er Solv, Tavshed Guld," da skal vi nok 
se til, at vort Arbejde ikke lider derunder; vi har 
da i hvert Fald Tid nok til at være taknemlige mod 
dem, som trolig har virket for Kvindesagens Frem- 
me; kan nogen dansk Kvinde hore eller læse om 
Udviklingen i Danmark paa dette Omraade uden at 
blive begejstret, da er det hendes Fejl; jeg for 
min Part tror, at hvad der er sagt og skrevet har 
været Drivfjedren paa mangt et Virkefelt, og at 
det Solv, der cirkulerer, gor alle Dage lige saa 
megen Gavn som det Guld, der aldrig kom frem 
i Lyset. 

Og nu m. H. t. den forste Halvpart af danske 
Kvinder, som kom herover : hvem bærer Skylden 
for, at de ikke kommer mere i Beroring med ame- 
rikansk Aandsliv og Selskabelighed? sikkert ikke 
Amerikaneren; thi han aabner sine Klubhuse, For- 
eninger og private Hjem for os med en Imødekom- 
menhed, som Dansken kunde have Gavn af at efter- 
ligne; hvorfor indforer de gode Mænd ikke deres 
Koner og Kærester paa de Pladser, hvor de mener 
Synskredsen kan udvides? 

Altsaa, du danske Mand, du faar tage din Part 
af Skylden, om din Hustru, Soster eller Kæreste 
mangler aandelig Ligevægt. — Er det saa urimeligt, 
om vi onsker at gaa Side om Side med vort mand- 
lige Overhoved? den Datter, som kan forsorge sin 
gamle Moder eller blinde Fader, hendes Meninger 
skulde ikke veje saa meget som den Sons, der kun 
forstaar at bortodsle sin rige Faders Moneter, eller 
den Enke, som kan opdrage et halvt Dusin Born 
til nyttige Samfundsled, hun skulde ikke have saa 
meget Begreb om Ret og Pligt som den Pebersvend, 
der ikke turde gifte sig, fordi hans Indtægter kun 
strakte til hans egen Bekvemmelighed. Er der 
Gnist af Fornuft i det, maa jeg sporge. Eller under 
et normalt Forhold, hvor to Mennesker lever Livet 
efter de Love, der blev sat i Begyndelsen — ■ Man- 
den som Forsorger og Beskytter for den svagere 
Medhjælp — skal da den Kvinde, som lever under 
disse gode Vilkaar ikke have Lov at se med de 
Øjne, hun fik at se med? skal hun ikke have Lov 
at give sin Stemme med i Forhandlinger, der gælder 
hendes Brodre og Sostre paa Livets Skyggeside? 

Vi giver gerne Manden de Fortrin, dér tilkom- 
mer ham, med storre Evner og mere Handlekraft, 
naar han blot vil Iraske, at jo storre Evner des 
storre Ansvar. 



UGLEN 



87 



Nu kun : den sidste Halvpart af danske Kvinder, 
som fik Lyst til at se Verden udenfor deres egen 
Hjemstavn (Tjenestepigerne med den store Lon 
og megen Frihed), de er ganske vist ikke her i 
Landet ret længe, inden de faar en "stylish" 
Dragt, af den simple Grund, at det er ret vanske- 
ligt her at faa Toj i det hele taget, som ikko er 
"stylish," men har de mon derfor glemt Dan- 
mark? Jeg tror det næppe, og skulde en enkelt 
være saa indskrænket at tro sig "smart," naar 
hun skjuler sin Danskhed, da er det maaske ret 
beset ikke hendes Fejl. Kanske hun har mest be- 
væget sig blandt Mennesker, som hylder Tavshed, 
og hvordan skal det da komme til hendes Bevidst- 
hed, at Danmark har haft og endnu har Mænd og 
Kvinder, der gor det til en Nation, vi kan være 
stolte af at tilhore. 

CATHERINE K. 

TIL ADAM. 

De er overlegen og indbildsk, og kæreste, vakre, 
væne, altfor veltalende. Altfor mange Ord til at 
indsvobe Kernen i deres Argument, som er: "Uden 
Tvivl gor Kvinderne et stort Arbejde for Kirken, 
Borne- og Alderdomshjem, og hendes Tavshed giver 
hendo Tid til dette Arbejde." 

I denne lille Paradoks skinner al Deres Selvgod- 
hed, Filisteri, Pernittengryns- og Galantpindsvin- 
Natur frem; De kunde have sparet alt det ovrige. 
Deres Karakteristik er meget tydelig, og De horer 
til en stor Klasse. 

De har formodentlig ogsaa vanket ad de sommer- 
gronne Stier og forsikret Deres Udkaarede, at hun 
og De var ligestillede Kammerater, sat i denne Ver- 
den uden egen Skyld — en Verden for Dem selv, 
for Jer to alene. De har vel aldrig tænkt — da — 
at hun var ikke lige saa god som De, at hun ikke 
skulde kunne hjælpe til at styre, at De ikke skulde 
kunne stole paa hende som paa Deres Moder, at 
ikke hun skulde kunne hjælpe at finde Vej for begge, 
naar Lyset ligesom gik ud. At i hvert Fald: hvor 
det gjaldt Liv og Troskab, da skulde nok hun være 
rede, hvor Deres Venner sikkert vilde glippe. Og 
at maaske hun vilde vække Dem, hvor De vilde sove 
paa Deres Post. Eller maaske selv tage Vagten paa 
sig. De har vist aldrig tænkt, at De ikke skulde 
blive dobbelt stærk med hende. 

Hvis De virkelig fandt Deres Udkaarede, og hun 
var af den Slags, De tilbad i hende — har hun saa 
nogen Sinde siden forekommet Dem dum og uinter- 
essant i sin Troskab? Har hun ikke staaet hojt 
hævet over Deres Herre-Omgangsvenner? Vilde De 
bytte hende bort med nogen Ven ? Vilde De i En- 
rum med hende — I to — holde noget Princip saa 
ufejlbart, at ikke hendes kloge Raad for Deres Vel- 
færd — og det er Almenhedens — vilde stemme Dem 
til andre Toner. 

Min kæer Adam, vær ikke saa forfærdelig over- 
legen. 

K. B. 
* * * 

PATENT-MEDICIN. 

Hojstærede Ugle, maa jeg faa Lov at snakke med? 

De har haft to udmærkede Artikler om Patent- 
Medicin og alt det onde, den afstedkommer, og alt 
det Humbug og Bedrag, der er knyttet til dens Til- 
virkning og samvittighedsløse Avertering. Men det 



synes mig, som om De glemmer noget af det væsent- 
ligste. De skriver saa meget om det, der ikke dur, 
den Medicin, som er den rene "fake." De glem- 
mer at tale om den, der virkelig dur. Det maa De 
ikke, for det er den, der er den farligste. Det er 
den, der giver Patent-Medicinens "gang" Vind i 
Sejlene og giver dem en tilsyneladende Ret i en 
Del af deres Skraal. 

Der er jo for det forste den Slags Medicin, der 
tilvirkes af Firmaer som Merck, Sharp and Dohme 
osv., den er der intet at indvende imod; det er ud- 
mærket gode Ting: det er alt, hvad de prætenderer 
at være* : og der er en hel Mængde Hostesafter, 
Midler mod Mavepine og saadan noget, som der hel- 
ler ikke er noget væsentligt at klandre paa. Derfor 
er det til Tider nok saa svært at sige dem imod, 
der hyler om, at det er blodig Synd, at en fattig 
Mand skal tvinges til at betale Recept hos Lægen, 
naar han kan faa Medicinen uden, og at en Bonde 
ude paa Prærien, langt fra Lægen, sætter Livet i 
Vove, hvor ban kunde have reddet det ved at kobe 
et eller andet i "the general store," som var godt 
foi" hans Tilfælde. 

Dertil er at sige, at de Mediciner, der skal kunne 
kurere almindelige Sygdomme, som Mavepine og 
Ondt i Halsen er alt for dyre, Averteringen og den 
fine Flaske med gloende Etikette gor dem saa, og 
de er unødvendige, fordi et simpelt Husraad gor 
akkurat den samme Virkning. Man kan lave herligt 
Gurglevand af lunkent Vand og en Teskefuld Salt: 
skal det være rigtig fint, kan man jo sætte en Draa- 
be Nellikeolie og en Draabe Pebermynteolie til. 
Ingefær og Honning — værs'go', der har De Hoste- 
saften : og en solid Dosis amerikansk Olie eller en- 
gelsk Salt, som kan faas for en billig Penge, har 
standset mangen en Sygdom og vil kurere de fleste 
Mavepiner; det samme gor lidt Natron — som man 
jo altid har i Huset — naar det bruges paa rette 
Maade. Paa rette Maade, ja, der har vi det. 

Alle de anstændige Midler mod Forkolelse og 
Malaria og meget andet, de kan godt helbrede, naar 
de bruges paa rette Maade. Men det bliver de bare 
ikke. For Folk i Almindelighed kan ikke bruge 
Medicin paa rette Maade. De ved jo aldrig bestemt, 
hvad det er, de fejler. Og giver de sig saa til at 
doktorere paa sig selv, saa faar de enten for smaa 
eller for store Doser, eller de faar ikke den Medi- 
cin, de trænger til, eller de forgiver sig selv ved 
at tylle sig med en Masse Gift, de ingen Brug har 
for. Derved spildes Penge og Tid, og til syvende 
og sidst maa de have fat paa Doktoren alligevel, der 
saa har sit Hyre med at raade Bod paa deres Dum- 
heder og desuden faar Skylden for dem. Det er 
uretfærdigt, ligesaa uretfærdigt som at Christian 
Scientists, Haandspaalæggere, kloge Koner, og alt 
det andet Rak bliver rost i vilden Sky, naar de e» 
sjælden Gang ikke slaar en Patient ihjel, og Lægen, 
der jo en Gang imellem maa tage fejl, bliver skældt 
Hæder og Ære fra, naar han gor det. 

Og for at faa en Ende paa det, hvad skal man 
med al den Medicin? Det er en ren Uting at fare 
paa Apotheket og smide Penge ud til det Pojt, hver 
Gang man synes, at man ikke "foler rigtig." Man 
vænner sig til ikke at kunne leve uden, man vænner 
sig til at tro, al man fejler noget, man vænner sig 
til at tænke altfor meget paa sig selv, og det har 
man ikke godt af. 

Er man rigtig syg, saa Bud efter I.ægen og gor, 



UGLElv 



hvad han siger. Men eller«: Regelmæssigt Liv, rent 
Vand, frisk Luft og saa ikke æde og — navnlig 
ikke — ■ drikke saa meget. K. H. 




'Der er redt Seng paa Yosemite-G-aar'n. 



"Uglens" Tegner, Ivan Opffer, Søn af Be- 
daktør Emil Opffer af "Dansk-Amerikane- 
ren, ' ' præsenterer ovenfor Danmarks Ge- 
sandt til De forenede Stater, Grev Moltke. 
Hr. Moltke har trods sin korte Embedstid 
gjort, sig meget populær blandt Landsmæn- 
dene herovre. Som sin store Navnefælle og 
Slægtning, Feltmarskallen, er han en Erob- 
rer og synes at have taget det meste af 
Dansk-Amerika med Storm. Vi herude i Ka- 
lifornien har endnu ikke haft Fornøjelsen af 
Gesandtens Besøg, men i Følge et Forlyden- 
de i "Dansk-Amerikaneren" er et saadant 
Besøg under Overvejelse, og vi haaber, Ge- 
sandten vil gøre Alvor deraf. 

Tag nogle ttttt med, Hr. Gesandt! 



AARHUS-UDSTILLINGEN. 



: 



strengeiser eller Udgifter,; men vil, at Dagen 
skal blive en Mindedag i dahsk-amerikansk 
.Iistorie. Af de mange kendte og dygtige 
Personligheder fra begge Sider af Havet, 
som har lovet at komme til Stede den 4de 
Juli i Aarhus, skal vi nævne' den danske Ge- 
sandt i Washington, Grev Moltke, og den 
amerikanske Gesandt i København, Dr. Egan, 
der begge vil tale. Dr. Georg Brandes har 
lovet at holde Foredrag om Emnet "Hjem- 
længsel. Forskellige af det kgl. Teaters 
Kunstnere, bl. a. Operasanger Helge Nisse 
og P. Cornelius samt Fruerne Ulrich og Kragh 
Hansen, har lovet at synge, assisteret ' af et 
Kor paa 120 Stemmer. 

Det vilde være ønskeligt, om de af vore 
Landsmænd, som agter i Sommer at rejse 
hjem til Danmark, vilde indrette deres Rejse 
saaledes, at de kunde være i Aarhus den 4de 
Juli og deltage i Festen og saaledes være med 
til at gøre den Dag, da vi Dansk-Amerika- 
nere for første Gang i samlet Flok stevner 
til Møde paa vort Hjemlands Jord, til en stor 
og minderig Festdag. Husk den dansk-ame- 
rikanske Dag i Aarhus; alle Dansk-Amerika- 
nere er velkomne, enten de er Medlemmer af 
D. A. S. eller ikke. 

Enhver kan ved at henvende sig til D. A. 
Selskabs Komite for Aarhusdagen, Adresse: 
Dr. Max Henius, 327 Fullerton Avenue, Chi- 
cago, HL, forud sikre sig Plads i Festsalen. 
Et smukt og passende Emblem til Brug for 
Dansk-Amerikanerne under Aarhusmødet kan 
ligeledes faas ved Henvendelse til Komiteen, 
Prisen bliver antagelig en Dollar. 

Komiteen er gennem Udstillingsmyndighe-. 
derne i Stand til, for de, som maatte ønske 
under Opholdet i Aarhus at leje Værelser paa 
Hoteller eller i private Hjem, at sikre sig 
samme ved Forudbestilling. Man bør derfor 
hurtigst mulig tilskrive Komiteen og opgive 
hvor mange Værelser, Senge, og den omtrent- 
lige Pris, man ønsker at betale. 



Komiteen for Udstillingen, som har Ar- 
rangementet i sin Haand, skyer ingen An- 



LIVET. 

Livet er knap en halvkvædet Vise: 
der, hvor Pointet saa gerne man fandt, 
ligger i Stedet en falmet Devise, 
noget, som Fædrene gav os i Pant 
for vore egne Tanker, som kunde 
grunde lidt mere af Livet, vi fik. 
— ■ Livet, som lærte os aldrig at bunde, 
selv om i Dybden «sin. meget vi gik. 

JØRGEN V. GJERDING. 



UGLEN 



S!> 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cai. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor and Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
jjo.s Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manager. 
Oakland: 8106 Adeline Street: E. Ruse. Manager. 
Reedley: Soren Wissing, Mgr. 
Oregon og Washington: Paul Engell, 708 South M 

Street, Tacoma, Wash. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 
ALAMEDA, 15. Maj 19(19. 

Om du har Sorg i Sinde, 
gak ud i Mark og Lund 
og lad do friske Vinde 
dig vifte karsk og sund. 
Gak over Hoj og Dale 
og lyt ved Soens Glar 
til Skovens Alvorstale 
og Kildens muntre Svar. 

Var Hjertet fuldt af Klage, 
og brused Blodet vildt, 
jeg gik mig ud at jage 
det yndeligste Vildt. 
Det var ej Hjort og Hinder, 
ej Terne eller Tjur, — 
det var med friske Kinder 
den vilde, fri Natur, 

(Chr. Wi n t her.) 



Hr. Win. Fischer har efter eget Ønske op- 
givet sin Stilling som Forretningsfører for 
" Uglen. 

"Den Danske Pioneer" er indigneret. Det 
er højst mærkelige Ting, vi oplever i dette 
Aarhundrede; først forsvarer Ivar Kirke- 
gaard "Den Danske Pioneer," og nu drager 
Sofus Neble i Leding for D. A. S. imod den 
slemme Professor i New York. 

"Uglen" er næsten ked af, at den har en 
god Hukommelse; det forstyrrer tit eens Illu- 
sioner; — men historisk set er det dog gan- 
ske heldigt. 

Da D. A. S. først blev stiftet, lovede Sofus 
Neble at støtte Sagen efter bedste Evne og 
lod sig senere vælge ind i Bestyrelsen, men 



ligesom andre store Aander fik han sine An- 
fegtelser og Tvivl, og kort efter hamrede hans 
Blad løs paa D. A. S. paa en saa hjertelig 
uforskammet Maade, som man sjælden finder 
undtagen hos gamle Venner, der er blevet 
uenige. D. D. P. skældte blandt andet D. A. 
S. ud, fordi Selskabet havde stjaalet Æren 
for Professorudvekslingen fra Lorentzen, og 
gjorde adskillige Sidebemærkninger om D. A. 
S. 's Bestyrelse og dens honnette Ambitioner, 
i Sammenligning med hvilke Professor Lo- 
rentzens Artikel er som en Salme til en 
Krigssang. 

Men nu er D. D. P. igen paa den gode Side 
af D. A. S. Var det Ivar Kirkegaards dra- 
belige Forsvar og pæne Billede af Sofus, der 
smeltede Hjertet? Eller var det maaske kun 
den Trang til Fred, som Alderen bringer os 
alle, der gjorde Underværket? Vi skal lade 
Sporgsmaalet gaa videre, og i Historiens 
Navn bede om et Svar. 

D. D. P. 's Angreb paa Professor Lorentzen 
var ikke Bladet værdigt. Det burde have 
hentydet til, at hans Hustru var svensk, og 
at han skyldte Penge til en Normand; det 
burde have antydet, at Eoosevelts personlige 
Indflydelse havde igen gjort sig gældonde, 
og til Slut burde det have paastaaet, at Lo- 
rentzen kun gjorde alt det Spræl for at faa 
Gagejiaalæg ved Universitetet. 

Et saadant Angreb kunde alle Pioneerens 
Læsere have forstaaet, for det er de vant 
til. 

Men at anklage Lorentzen for at sige og 
tænke det samme, som Pioneeren selv atter og 
atter har udtalt i de sidste to Aar, det min- 
der for meget om Præsten, der ser Menig- 
heden græde over hans Prædiken og trøster 
den med, at det kan jo godt være, det er 
Løgn alt sammen. 

Sagen selv blev udførlig og saglig behand- 
let i "Uglen," og Bigtigheden af Prof. Lo- 
rentzens Paastand og Handling er saa klart 
bevist gennem den store Interesse for Sagen 
mellem Amerikas bedste Mænd og den smig- 
rende Omtale, som Sagen har faaet i den 
amerikanske Presse. 

Til Slut skal vi igen minde "Pioneeren" 
om, at der er mange Danske, der kan huske 
et Par Aar tilbage i Tiden, og selv om det 
er en ærlig Sag at forandre sin Mening hvert 
Aar, maa man ikke gaa for haadrt i Bette 
med Folk, der tænker sig om, frtr de tager 
et Standpunkt og derfor ikke behøver at slaa 
aandelige Kuldbøtter saa ofte. 



00 



UGLEN 



Som alle vore Læsere ved, endte Afstemning 
gen om Distriktskonven- 
D. B. S. tionen i et Nederlag for 

KONVENTION. Chicagos og Østens Loger, 
og vi haaber at være fri- 
taget for videre Omtale af denne Sag før ved 
næste Konvention i Fresno 1910. 

Imidlertid er der et andet Arbejde, som 
D. B. S. burde tage fat paa lige med det 
samme, og det er Udarbejdelsen af en Plan 
for Assurancen. 

Det er jo nemlig en Kendsgerning, som alle 
fornuftige Brodersamfundsmænd vil indrøm- 
me, at vor Assurance er en Farce eller ret- 
tere kun en ren midlertidig Beskyttelse for 
de 18,000 danske Familier. 

Spørg vor Oversekretær, spørg selv Sofus 
Neble, spørg hver en Mand, der har under- 
søgt Sagen, og Svaret vil være: Selvfølgelig 
kan Assurancen kun være god for en kort 
Tid; men saa er den saa rart billig, og naar 
den gaar i Stykker, da har vi den Trøst, at 
det ikke har kostet os en hel Del. 

De Herrer glemmer, at over alt i U. S. sid- 
der der danske Familier, som stoler paa denne 
Assurance, og som Aar for Aar bliver ældre, 
og maaske, naar den nuværende Assurance 
gaar i Stykker, er for gamle til at faa nogen 
anden. Man opfordrer unge Mænd til at blive 
Medlemmer, endskønt man ved, at ingen 
Mand under 35, der lever sit naturlige Spand 
af Aar, vil nogen Sinde med den nuværende 
Ordning faa Assurance udbetalt; thi Foren- 
ingen vil være gaaet i Stykker, før de er 50. 
Vi maa enten aabent og ærligt indrømme, 
at vor Assurance er kun en midlertidig For- 
sikring, der umulig kan vare, eller vi maa 
omordne den, saa den bliver sikker for Frem- 
tiden, selv Din vi derved skulde miste nogle 
Medlemmer og. staa stille for en Tid. 

I Længden betaler det sig at være ærlig. 
Og hvad enten vi interesserer os for Assu- 
rancespørgsmaalet eller ikke, maa vi indse, 
at den Kendsgerning, at D. B. S. om nogle 
Aar er dødsdømt under den nuværende Ord- 
ning, er af den største Interesse for alle 
Dansk- Amerikanere. 

D. B. S. er den eneste store danske For- 
ening af sin Slags i Amerika; den har en 
Organisation og Mænd, der kunde tage mange 
gode og store Opgaver op i Fremtiden og løse 
dem paa en tilfredsstillende Maade, og hvis 
denne Forening gaar i Stykker, vil det næsten 
være umuligt i Fremtiden at skabe noget lig- 



nende, thi der vil være en Mistillid og Skuf- 
felse, som det vil tage Aar at komme over. 

Tillige maa vi huske, at det er kun et Tids- 
spørgsmaal, da Assurancen i alle Stater vil 
blive ordnet ved Love, som absolut vil gøre 
det umuligt for de fleste "fraternal societies" 
(deriblandt D. B. S.) at eksistere. 

Hvad enten Reguleringen sker gennem 
"federal supervision" eller gennem individu- 
elle Love i de forskellige Stater, en Ordning 
vil komme før eller senere, og da er D. B. S. 
dødsdømt. 

' ' Uglen ' ' f oreslaar derfor, at fem eller flere 
Loger sender en Resolution til den eksekutive 
Komite til Referendum Afstemning, og den- 
ne Resolution burde give Komiteen Fuldmagt 
til at bestride Udgifterne ved Udarbejdelsen 
af en ny Assurance-Ordning med dermed 
følgende Forandringer i Konstitutionen og 
Lovene. Denne ny Ordning og Lovene burde 
saa omsendes til Logerne i god Tid, f. Eks. 
et halvt Aar før næste Konvention, og i Fres- 
no i 1910 kunde da Spørgsmaalet endelig af- 



Det er jo for stort et Spørgsmaal at ordne 
klogt og rigtigt ved en Konvention uden et 
stort Forarbejde og uden at konsultere Sag- 
førere og Assurance-" Experts," — og om det 
skulde koste Overbestyrelsen fra $500 til 
$1,000 at udarbejde dette Forslag, da vilde 
det være det billigste i Længden. 

Vi henstiller til vore Læsere at oparbejde 
denne Sag i deres respektive Loger, og hvis 
dette Blad paa nogen Maade kan være be- 
hjælpelig med at agitere for en saadan Reso- 
lution, efter at den er fremkommet, vil vi 
med Glæde gøre vort bedste; vore Spalter 
staar til enhver Tid aabne for Diskussion. 



Det er en underlig Fornemmelse at vaagne en 
Morgen og opdage, at man er 
"UGLEN" en Profet, og Fornemmelsen 
SOM er heller ikke rent ud beha- 

PROFET. gelig; thi som bekendt er en 

Profet sjælden anset i sit eget 
Land. 

Et af vore Raad til Dania 's sidste Konven- 
tion blev taget til Følge: Penge for Dania 's 
Ekspansion blev bevilget. 

"Uglen" havde den Ære at blive omtalt 
ved Banketten sammen med den øvrige dan- 
ske Presse — in vino Veritas — og vor Re- 
daktørs Sange blev sunget ved Festen og 
gjorde Lykke. 

Ved flere andre Lejligheder sporedes Virk- 



UGLEN 



91 



ningen af ' ' Uglen ' 's Arbejde, og fra et rent 
forretningsmæssigt Standpunkt maa vi ind- 
rømme, at "Dania "s 29de Konvention aver- 
terede "Uglen" udmærket. 

Hvis det var os muligt at huske noget an- 
det nævneværdigt, der skete i de fem Kon- 
ventionsdage, skulde vi med Glæde notere det, 
men til de fraværende Eks-Øverpræsidenters 
og Eks-Delegaters Beroligelse kan vi forsikre, 
at den samme Klikke, Holm-ens faste Stok, 
sidder endnu i Højsædet, og at de uafhængige, 
selvstændige Mænd enten godvillig trak sig 
tilbage eller blev truet med Udsmidning, der- 
som de ikke opførte sig bedre i Fremtiden. 
Endvidere blev al den taabelige Tale, som 
man hører før hver Konvention, om at vælge 
Mænd til Overbestyrelsen, der kan lede i 
Stedet for at blive ledet, slet ikke hørt; der 
var naturligvis nogle faa, vildfarende Sjæle, 
der stemte anderledes, end de burde, men de 
led — Gudskelov! — et sørgeligt Nederlag, 
saa at vi alle kan være rolige indtil næste 
Konvention, naar Borgmesteren og den leden- 
de Taler i Salinas vil have Lejlighed til at 
give os værdifulde Oplysninger om Danmarks 
Forhistorie og vore Landsmænds Ærlighed. 



KAMPEN MOD PATENT-MEDICINEN. 



Inden vi tager os den Frihed at præsentere 
for vore Læsere Patent-Me- 
Tredjo Artikel. dicinens aandelige Nabo, 
Kvaksalveren, skal vi til- 
lade os at give lidt Statistik til almindelig 
Opbyggelse. 1 

Her er den officielle Analyse af nogle af 
de bedst kendte Mediciner med Hensyn til 
deres Procentindhold af Alcohol. 

Hostetters Bitter 44% 

Lydia Pinkham (de syge Kvinders bed- 
ste Ven) 20% 

Hoods Sarsaparilla 18% 

Ayers Sarsaparilla 26% 

Paynes Celery Compound 21% 

Peruna 28% 

Lad os for en Gangs Skyld sammenligne 
disse vaade Varer med de Vine og den Whis- 
key, som de ædle Afholdsmænd, Patentmedi- 
cinernes bedste Venner, fordømmer med saa 
stor Harme: 

Champagne 9% 

Rødvin 8% 

Hvidvin (Rieslinger) 6 r '/ f 

01 (Lagerøl) 5% 

Whiskey 50% 



Som vore Læsere vil se, var Paulis bekendte 
Raad om ikke at drikke Vand, men Vin, for 
"den daarlige Maves Skyld," ikke nær saa 
forkasteligt som vore moderne Apostles Raad 
om at drikke Hostetters Bitter. Rigtignok 
indeholder Whiskey noget mere Alkohol end 
Medicinerne; men der er jo ogsaa kun faa 
Mennesker, der tør paastaa, at de drikker 
Whiskey for deres Helbreds Skyld, saa at 
denne Drik i hvert Fald ikke sejler under 
falsk Flag. 

Fra et rent psykologisk Standpunkt vil det 
blive interessant at iagttage, hvorledes Fabri- 
kanterne vil omgaa den ny "Pure Food and 
Drug Law " i de nærmest paafølgende Aar, 
og tillige gør det os ondt for Totalafholds- 
mændene; der mister deres sidste og eneste 
Lam. 

Lad os haabe paa, at Verden bliver bedre 
og fornuftigere med Aarene, og selv om 
Humbuggen altid vil være en Faktor, der 
maa regnes med, saa vil vi dog haabe, at den 
mere og mere maa indskrænke sit Virkefelt 
til de raske Mennesker og ikke lave et Leve- 
brød ud af syge Folks Nød og Elendighed. 
Vi tænker mere om en Landevejsrøver, der 
vover sit Liv for Rovets Skyld, end om de 
Fabrikanter og de Aviser, der lever i Hygge 
og Velstand paa Bekostning af syge Menne- 
skers Lidelser og Sorger. 



Det er underligt, hvorledes en amerikansk 
interviewende Reporter kan 
AMERIKANSK faa sin Blyant til at løbe 
REPORTER- løbsk, naar Talen er om 

Stil. europæisk "royalty. " Det 

følgende (fra San Francis- 
co Call) er betegnende i saa Henseende og 
vil sikkert fremkalde et Smil hos flere end 
Halvor Jacobsen, hvem det gaar ud over. I 
hvert Fald er det heldigt, at Kalifornien ikke 
er Missouri. 
RULER OF DENMARK TALKS OF CALIFORNIA. 

Halver Jacobsen, who has recently returned from 
Europe, gives a charming picture of the life of the 
king of Denmark and the royal family, which he 
was permitted to see because of his being from 
California. 

Jacobsen is a writer in the Danish langauge and 
has printed several articles about this state in the 
papers and magazines of that country. One of the 
leading journals in Copenhagen announced his arrival 
in the capital and also printed his picture. To 
ITalver's surprise he received a royal command to 
present himself at the palace. He went and had a 
lengthy interview with the king, who was inter- 
ested greatly in California and made Jacobsen I'll 
his experience during the fire. 



92 



UGLEN 



Jacobsen' s acquaintanceship with royalty did not 
end there. He received another command to din« 
that evening at the palace and went. Several mem- 
bers of the royal family were present, and each 
asked him about California. 

"Is all what you write true?" asked the king. 
"Is California all that you say it is?" 

"Sire," cried Jacobsen, "I am really afraid to 
tell you all I could about California through fear 
of losing your esteem. It is so beautiful a state 
that one can not tell all one knows through fear 
of being called a man of untruth." 

"It did not matter on what topic the conversa- 
tion touched," said Jacobsen the other day, "but 
sooner or later it drifted back to California, and not 
only the king, but the princesses were interested, 
and allow me to say they knew a great deal more 
about California than some of us." 



FRA DANIA-KONVENTIONEN. 



Her er et Uddrag af en af de Romaner, som 
' ' Den Danske Pioneer ' ' 
Hvad de propper med sine 30,000 Abon- 
dem med. nenter spenderer enog- 

tyve Spalter paa hver 
Uge. Det er taget paa Maa og Faa, men 
giver et sanddru Begreb om Bladets Gennem- 
snits-' ' Brobyggerarbe jde. 
Joe traadte ind i Salonen. 

— Edgar! — raabte Kætchen i Dodsangst. 

— Oho, — ■ sagde Joe, — han er altsaa ogsaa her? 
Kald ikke paa ham, jeg kan ikke bruge ham i Øje- 
blikke:. 

— • Hvad vil De her? — spurgte Kætchen bh mo- 
dig og resolut og gik et Skridt henimod Joe. 

— Jeg soger Hr. Neukirck, — svarede Joe med 
et Grin. 

— Det er en ny Logn ! 

— Jeg soger ham for at meddele ham noget an- 
gaaende Ministeren, — vedblev Joe, — er han ikke 
her? Han vil blive ked af, at han ikke kom til 
at tale med mig. 

— Hr. Neukirck ? Med Dem ? — spurgte Kætchen. 
— ■ Ja, det forekommer Dem vel ganske utroligt, 

desuagtet forholder det sig saaledes, for jeg vil vise 
Hr. Neukirck Salems Morder. 

— Dersom det er Deres Plan, saa skjuler der sig 
ogsaa en ny Streg bagved! — svarede Kætchen med 
dyb Foragt, — jeg vil kalde paa Grev Edgar! 

— Jeg tror ikke, han vil sætte stor Pris paa at 
se mig her, — svarede Joe haanligt; — han vil 
ikke længer fole sig rigtig sikker her, min nette 
Broder, som De endnu bestandig kalder Grev Edgar. 

— ■ Elendige Bedrager! Grev Edgar er ikke Deres 
Broder! Og De kan, Gud være lovet, ikke gore 
ham noget, thi paa Hertugens Bealing er hans 
Forfølgelse mod ham hævet, for at han kan for- 
svare sine Rettigheder. 

— ■ Det er altsammen meget godt, men her har 
Hertugen intet at sige, Froken Kætchen, her er vi i 
et andet Land. Og naar jeg træder frem og for- 
langei, at min Broder skal sættes fast, kunde Sa- 
gen gerne tage en uheldig Vending for ham. 

Deres Broder er den Bedrager, som kalder sig 
Grev Tilly og hvis Sekretær De foregiver at være. 

— Naar De siger det til Grev Leu, lille Nar, saa 
vil han le Dem ud og, da De er en kon Pige, klappe 
Dem paa Kinden. 

— Forlad Salonen, eller jeg raaber om Hjælp! 

— Det behover De ikke, min Putte, jeg gaar 
alene! 

— Barmhjertige Gud — ■ hvad vil der nu ske? 
— stormede Kætchen og sank i Louises Arme; — ■ 
dette Menneske er min Dodsfjende! Han bar mig 
nylig til sin Broders Hus — ■ jeg skjælver for 
ham — ■ — 



En af Foreningen Dania 's Grundlovspiller 
er den foreskrevne Hemmeligholdelse af, 
hvad der foregaar ved Foreningens Møder. 
' ' Bien, ' ' hvis Udgiver og Bedaktør er Med- 
lemmer af "Dania," — Redaktøren oven i 
Købet i Overbestyrelsen — har ikke des min- 
dre bragt Referater om en vis Episode i Kon- 
ventionsmødet. 

Episoden var — kortelig refereret — den- 
ne: Ved det afsluttende Konventionsmøde i 
Petaluma stod James Madison frem og spurg- 
te med ædel Harme, om nogen af de Delege- 
rede havde skrevet Universitetsartiklen, sig- 
neret Per Ørn, i ' ' Uglen. ' ' 

Denne ret impertinente Forespørgsel burde 
have bragt Præsidentens Kølle og den skønne 
Tirade: "Det ærede Medlem er ude af Or- 
den ' ' i Anvendelse. Men Præsidenten tog 
sig just sin sædvanlige Formiddagslur, og Dr. 
Kjærbye erklærede sig som Forfatteren og 
viste sig derved som Manden, der staar bag 
sino Ord. 

Dr. Kjærbye havde benyttet sig af Udtryk- 
ket "Landsforræderi" overfor James Madi- 
sons Behandling af Universitetssagen, og det- 
te Udtryk var gaaet den patriotiske "Bis- 
marck" nær til Hjerte. 

James Madison var ved at græde. 
Hele Konventionen var rystet. 
Saa blev der uuarbejdet en "Resolution," 
vedtaget i det Herrens Aar 1909 og — i Ame- 
rika. Aktstykket er psykologisk set interes- 
sant, og vi vil ikke forholde vore Læsere 
Nydelsen deraf. 

Her er det. 
Begrundet paa, at der i Maanedsbladet "Uglen" 
er fremkommen en Artikkel under Mærket "Per 
Ørn," og som C. P. H. Kjærbye har tilstaaet 
at være Forfatter af, 

og idet omtalte Artikkel i en Kritik over 
Danias Affærer og Universitetskomiteens Hand- 
linger, anklager Ex. O. Præsident James Ma- 
dison og vor ærede Overpræsident C. Holm for 
Landsforræderi, samt omtaler nogle af Univer- 
sitetskomiteens Medlemmer . med foragtelige 
Hentydninger til deres Underordnethed, er det 
herved 
Besluttet: At vi, de forsamlede Delegater for "Den 
Danske Forening Dania af California" kun 
har den hSieste Agtelse for vor ærede Ex 
Over Præsident James Madison og Over Præ- 
sident Carl Holm samt de Herrer paa Univer- 
sitetskomiteen, som nævnte C. P. H. Kjærbye 
har sogt at nedsætte i vore Landsmænds Ag- 
telse, og er det 



UGLEN 



93 



Besluttet: At Universitetskomiteen har udfort sit 
Arbeide til vor hoieste Tilfredshed.***) End- 
videre er det 
Besluttet: At C. P. H. Kjærbye skal give Over- 
præsidenten og vore agtede Medlemmer af Uni- 
versitetskomiteen en fyldestgjorende Opreisning 
for den samlede Overbestyrelse og en offentlig 
Undskyldning i det Maanedsblad hvor Artiklen 
fremkom. Endvidere er det 
Besluttet: At dersom omtalte Opreisning og Und- 
skyldning ikke er tilfredsstillende til oven- 
nævnte Ex og Overpræsident og Universitets- 
komiteens Medlemmer, at disse ovenomtalte 
Fornærmelser og Beskyldninger bliver henvist 
til den Eksekutive Komite til dennes Behand- 
ling som en Klage. 

GEO. P. ANKERSEN, 
F. Vft ANDREASEN, 
ANTON GOTFRIEDSEN, 

Kom. 
Endvidere blev det vedtaget, at Undskyldningen 
i Bladet maatte foreligge inden 1ste Juni 1909. 
Paa Overbestyrelsens Vegne, 

CARL PLOW. 

Sekr. 



MARERIDT. 



***Se Slutningssætning af Artiklen "TrolOshed" 
i "Uglens" Aprilhefte. 

Vi skynder os med at hidsætte Per Orns 
Dementi og haaber, at Uglen vil være alle 
Fa'drelandsvenner i Hænde inden 1ste Juni. 

Da jeg er blevet gjort opmærksom paa, at 
Ordet "Landsforræderi," som jeg i mit sid- 
ste Foredrag har brugt om James Madison og 
hans Kollegers Opførsel, er saarende og mis- 
visende, trækker jeg det med Glæde tilbage 
og beder de omtalte Herrer være overbeviste 
om, at det ikke har været min Hensigt at 
angribe dem personligt, men kun deres Be- 
handling af denne Sag. 

Hvilket Ord, der mest passende kan sættes 
i Stedet, overlader jeg til "Uglens" Læsere 
at dømme om, efter at de har gennemlæst de 
Oplysninger, Artiklen giver, og hvis Rigtig- 
hed jeg stadig hævder. 

PER ØRN. 

Men nu, da det slemme Ord er behørig mor- 
tificeret, kunde vi nok have Lyst til at vide, 
hvad der skal gøres ved "Bien," som saale- 
des røber de dyre Hemmeligheder. Endvidere 
kunde vi som Per Ørn ønske at vide, hvilket 
Ord, der mest træffende betegner Hr. James 
Madisons og Kollegers Behandling af Univer- 
sitetssagen. Der er et lille dansk Ord, som 
v i vilde bruge. Men det kan ikke siges i 
pænt Selskab. Derfor bruger vi det ikke. — 
Red. 



Jeg lagde mig til Hvile, vel saa mangen 

Aftenstund; 
men Søvnen, som jeg søgte, lod sig vente. 
Da hændte det imellem, at jeg tænkte paa 

det Pund, 
jeg fik, — og som jo skulde bære Rente. 

Og for det ene Pund er der trællet vist for ti, 

men uden Resultat blev al min Sliden. 

Nu horer jeg, at Banken, hvor mit Pund er 

er udstedt i, 
er gaaet bankerot for længe siden. 

Det faar man for at holde paa et gammelt 

Renome ' 
foruden først at kende Kvaliteten. — 
Forbindelsen er hævet — og for Pundets Vel 

og Ve 
bli'r der ingen vaagne Drømme i Kareten. 

J. V. GJERDING. 



SMAA NOTITSER. 



Hr. Niels Poulsen, Præsident for Heela Ma- 
skinfabriker i Brooklyn, X. Y., har skænket 
Columbia-Universitetet $650. Pengene skal 
anvendes som Stipendium for en dansk Stu- 
dent i Anledning af den danske Universitets- 
professor, Dr. Otto Jespersens Besøg næste 
A ar. 

En Hr. Beck fra København er den lykke- 
lige, som Stipendiet vil tilfalde. Han vil stu- 
dere Literatur. Prof. Jespersen vil holde Fo- 
relæsninger ved Columbia-Universitetets en- 
gelske Departement. 



En Bibliotheks-Komite. .Dansk-amerikansk 
Selskab har nedsat en Komite bestaaende af 
følgende Herrer: Bibliotliekar J. Chr. Bay, 
Chicago, Hl.; Redaktor Chr. Botker, Chicago; 
Pastor Th. Knudsen, Tyler, Minn.; Redaktor 
M. Salomon, Alameda, Cai.; Pastor Chr. 
Schousboe, Chicago; Redaktør G. S. Strand- 
vold, New York; Pastor P. Vig, Luck, Wis.; 
Bibliotliekar H. Wisby, New York. 
Det er Hensigten, at hvert Medlem skulde ud- 
arbejde en Liste paa mindst 50 Bøger, som 
maatte findes anbefalelsesværdige til Anskaf- 
felse i "Public Libraries" i saadanne Byer, 
hvor der findes Danske i nævneværdigt Antal. 



94 



UGLEN 



Carl Price død. Han lejrede for nylig 50- 
Aarsdagen for sin Debut paa det kgl. Teater i 
København. 

Carl Price havde det urolige Kunstnerblod 
i sine Aarer, og han forlod gentagne Gange 
frivillig det kgl. Teater i Utilfredshed med 
sin Stilling; hans sidste Afskedigelse ved Ud- 
gangen af 1896-1897 skyldtes dog næppe ham 
selv og affødte Bitterhed i hans Sind. Han 
var en Fætter til Valdemar og Juliette Price. 



Skuden Pokker i Vold, og dertil er Helga virkelig 
for gammel og for god. 



Fra C. G r o n e n b e r g, London, 24-4. I Aften 
gaar Turen over Esbjærg-Routen til det gamle Dan- 
mark. How would you like to be with me? Hjerte- 
lig Hilsen. — S var : — Intet at blære af, gamle Dreng 
— vi foretager i Tankerne den Tur oftere, end godt 
er for vor Hjertere 



Ny Bog af Gustav Wied: "Kærlighed." 
Den siges at være langt fra paa Højde med 
det bedste af Forfatterens tidligere Produk- 
tion. 



Til C. O. P. — Jo, Redaktor Korell skriver i 
Reglen "sat," hvor Docent Saabye vilde skrive 
''siddet," og staver ogsaa "intolerant" med to 
l'er. Men hvor kan det forbavse Dem? 



BREVKASSE 



Til Mrs. K. L. A. — Deres Indsendelser er alt- 
for lose og usammenhængende, særlig i de forskel- 
lige Paastande, De fremsætter. Vi kan ikke gore 
"Uglen" til et Medium for uholdbare personlige 
Angreb, og Deres Indsendelser vrimler af saadanne. 
Vi tvivler ikke om, at De har oplevet megen Sorg 
og flere bitre Skuffelser, men disse er dog vistnok 
væsentlig af den Art, der maa udkæmpes i Deres 
eget Sind, som man hver for sig maa overvinde 
f. Eks. Hjemve, og andre sjælelige Lidelser. Det 
er altid de meget trofaste, der saares dybest, naar 
de sviges. Men man kan ikke kræve de "pro- 
minente" til Regnskab for alle Livets Foreteelser. 
Papirskurven har ikke opslugt Deres Bidrag. Vi 
kan bruge enkelte af Deres Reflektioner og vil gore 
det, naar Lejlighed gives — dersom De ikke har 
noget derimod. Men behag at opgive Deres Adres- 



T i 1 Uglen. Skont du tuder ret slemt og saa 
hojt, at det gjalder i Skov og Krat og over Land 
og So, og skont dit Næb er saa skarpt og hvast, 
at du har taget ' 'Pippet' ' fra adskillige af vore 
"would be great," saa har du tilfulde holdt dit 
Lofte om at rore i Dodvandet og pirre op i Tuerne, 
— bliv bare ved. Vi er alle med. Og send saa 
Uglen til de tre indlagte Adresser for næste Aar. 
Du har virkelig afhjulpet et længe dybt folt Savn, 
og jeg kan skimte Lys i Trætoppene. — G. 

Vil "Uglen venligst optage folgende Hjertesuk 
til Foreningen "Helga": 

"Det gaar tilbage, Hakon," ja saa gu' gor det 
saa. ' Hvor er den Aand, der jubledes ud i Helga's 
Slagsang ? Hvor er det Ry, du havde fra Kyst til 
Kyst, at være det bedste paa Litteraturens Om- 
raade ; hvor er dine Holberg- og Drachmann- Afte- 
ner? Hvor var du forleden Aften, da den eneste 
dansk-amerikanske Forfatter, vi har i Landet, gav 
os et godt Billed af Livet paa de udstrakte Prærier 
— ■ en Mand, der paa en Maade skal repræsentere 
os paa Aarhusdagen. Og saa vilde du ikke én 
Gang yde d i n Skærv, men lod No. 2 betale. Tak, 
Skæbne — jo, det gaar sgu tilbage, Hakon. Vaagn 
op, I gamle Helte, spænd Jert Bælte — "chase ud" 
de Undermaalere, dér nu staar til Rors, ellers gaar 



T i 1 F. — De sender os folgende Majvers, som er 
afskrevet fra "Ny Huszholdings CAlender, 1662: 
"Nu rider jeg i Skoffven gron, 
At jage efter Diur saa skion. 
Jeg bader oc lader min Leffr Ader slaa 
Oc vil endnu i varme Klæder gaae. 



CARL HANSEN I EASTON. 



Jeg horte Hr. Carl Hansen i Fresno Lordag Af- 
ten og i Easton Sondag. Foredraget i Easton var 
efter mit Skon det bedste. Der var samlet et godt 
Hus, og den meget afholdte Hr. Pastor Rasmussen 
præsenterede Forfatteren for Forsamlingen ved at 
gengive et Par. smukke Træk af Hansens Karakter. 
De viste, at han ikke alene var en god Forfatter, 
men ogsaa en Gentleman. Da forst saa jeg paa 
Carl Hansen med det rigtige Blik, han voksede for 
mig. Hans smukke, venlige Øjne lyste af Glæde 
over Pastor Rasmussens Ros — Glæde over, at 
Hr. Rasmussen ikke havde glemt et Par Vennetjene- 
ster, som var bleven vist ham i fordums Dage, og 
som han overfor denne Forsamling mindedes med 
Taknemlighed. Den frejdige Udtalelse gjorde den 
graasprængte Prærieskjald blod om Hjertet og gav' 
hele Forsamlingen Forstaaelse af M a n'd en og For- 
fatteren. De fleste gik nok hjem med Folelsen af 
at have hort noget godt, at de havde set en 
ægte dansk Mand og en — Gentleman. 

SØREN WISSING. 



FRA KORRESPONDENTERISE 



Som forudsagt i "Uglen" for to Maaneder siden, 
blev "Saloonerne" stemt ud af 
FRESNC. Fresno sidste Maaned, men man 

kan stadig faa Vin og 01 til et 
Maaltid i Restaurationerne, og en gros Husene 
faar Lov til at vedblive deres Virksomhed. Denne 
Ordning i Fresno er noget helt nyt; det er hver- 
ken "prohibition" eller "saloon," men den gyldne 
Middelvej. 

Tillige valgte Fresno's Borgere et udmærket 
"city council," en flink og hæderlig Borgmester og 
et Skoleraad, som Byen kan være stolt af. Alt i 



UGLEN 



95 



alt staar Fresno i municipal Henseende i forste 
Række og byder derved et smukt Velkommen til 
de Hundreder og atter Hundreder af ny Indbygge- 
re, der strommer hertil daglig fra overalt i de 
Forenede Stater, ja fra hele Verden, kan man godt 
sige. 

Fresno's Rosindag blev en glimrende Reklame, 
hvis Virkning sikkert vil spores i lange Tider. 

Vort lokale Brodersamfund tog en levende In- 
teresse i Sagen og sendte Breve og Reklamer til 
alle de 18,000 Medlemmer af D. B. S. overalt i de 
Forenede Stater, alt paa Logens Bekostning. 

En fredeligere Stemning synes at have spredt 
sig imellem Medlemmerne af den forhenværende 
og nuværende "Thor," og vi haaber, at de snart 
alle maa indse det taabelige i at slaas indbyrdes, 
i Stedet for at arbejde sammen i Venskab og For- 
dragelighed. 

Naar blot enkelte af de Herrer vilde ophore at 
se paa disse smaa Uoverensstemmelser, som om det 
var Verdenshistorie, og være Mænd nok til at ind- 
se, at de har lidt et Nederlag, som kun kan ud- 
slettes ved at være mere fornuftige og mindre hals- 
starrige i Fremtiden. 

Paa begge Sider findes fortræffelige Mænd og 
gode Medborgere, der i lange Tider har gloet paa 
hinanden som arrige Hunde, i Stedet for som 
Landsmænd at komme sammen og udjævne disse 
smaa Misforstaaelser. 

Carl Hansens Foredrag og Oplæsning i K. of P. 
Hall var en stor Sukces. Særlig som Oplæser var 
han fortræffelig, og som Foredragsholder havde 
han en dyb, alvorlig Maade at skildre paa, dd 
ikke undlod at gore Indtryk T>aade paa unge og 
gamle. 

Dagen efter holdt Carl Hansen Foredrag i Del 
Rey og i Easton, og begge Steder for fuldt Hus. 
Hans brede, hyggelige Lune og hans ligefremme, 
naturlige Væsen vandt ham mange Venner her paa 
Egnen, og D. A. S. kunde sikkert ikke have valgt 
en bedre Mand til at repræsentere os herovre ved 
Aarhus-Udstillingens Fest. 



Spillemanden Mozart har en Gang sagt: Glæden 
til en Fornojelse er ofte stor 
LOS ANGELES. re end Fornojelsen selv. Dis- 
se vidunderlige Ord bestod med 
Glans deres Prove, efter at Ivar Kirkegaard i sin 
Tid havde holdt Foredrag hernede, og kun efterladt 
en beskeden Erindring i Form af en lille Betragt- 
ning: hvor vidt hans Overskæg var mere udviklet 
end hans Forstand. 

Samme herlige Ord har et Par Gange senere 
traadt os over vore aandelige Tæer, efter at den 
lille, tykmavede Pastor Jespersen med hellige Trom- 
petstod sluttede en af sine ualmindelig daarlige Op- 
læsninger. 

Nu fornylig grinede Ordet frem igen, mindre 
dristigt, men det var jo ogsaa Carl Hansen, der var 
i Farvandet. 

Loge 246 af D. B. S. modtog en Skrivelse fra den 
vestlige Komite, men da Logen er beskeden og 
lille, mente den, at det var bedst at spare paa sin 
Kraft til en af de store Aander fra Danmark kom, 
og meddelte dette til Komiteen. Den lille Loge 
mente ogsaa, at den burde overlade Æren til 126, 



den gamle Loge, der jo baade har Alder, Medlems- 
antal og Repræsentation. 246 vilde da stotte med 
fuldtalligt Besog. 
Men hvad sker da? 

Den gamle Loge har ikke hort fra Komiteen; der 
er kun faa Dage igen, og — Fanden er los — og 
Carl Hansen paa Vejen. 

I 246 var der Mode — heldigvis — og det 
vedtoges, at nogle af Brodrene sammen med andre 
fra 126 skulde modtage Carl Hansen ved Togets 
Ankomst. Dette skete om Fredagen. Lordag Af- 
ten gik 246's Brodre op til 126's Bal for der at 
negle et Par repræsentative Ansigter. Om dette 
lykkedes, er lidt af en Gaade, thi om Sondagen 
og Mandagen vidstes ikke noget særligt passeret. 
Naa, saa er der nogle gode, fornuftige Mennesker, 
der forbereder sig paa at modtage Carl Hansen 
privat, om der ikke i Mellemtiden skulde blive an- 
den Ordning. 

Tirsdag Aften ventes Manden fra Østen. Paa 
en eller anden æventyrlig Maade er der ved An- 
komsttiden modt Repræsentanter fra begge Loger, 
der nervose, men dog fattede vandrer frem og til- 
bage med Logens Kendingsmærke dinglende paa 
Brystet. Ventetiden forkortes ved Passiar, Stem- 
ningsopbyggelse og stille Afsyngen af Sange som: 
"Giv Tid, vi vil ha' 01," "Vor gamle Karo holdt 
en Stoj," og lignende for Situationen passende 
Ting. 

Hu-u-i-i-i — der kom Toget brusende og ringen- 
de. Komiteen saa og saa igen, og saa talte de 
Dansk hojt og lod Kendingsmærket skinne, men 
alt uden Nytte — ■ Carl Hansen var der ikke. Ko- 
miteen fyldte Luften med Gisninger — bod Farvel 
og skiltes. 

I et af vore bedst kendte danske Hjem ventede 
Husfruen med et lukullisk Aftensmaaltid for den 
ventede Gæst, og den mest indbydende Seng med 
Krolhaars Madras, Fjertæpper, etc. stod parat til at 
modtage den trætte Rejsende — men — ■ Carl Han- 
sen var der ikke. 

Det blev saa bestemt, at man skulde se at faa 
samlet saa mange Danske som muligt til Onsdag 
Aften, da Carl Hansen mulig vilde komme om Mor- 
genen, hvis han da ikke paa en eller anden ube- 
gribelig Maade uset allerede skulde være her. 
Onsdag Morgen kom, men uden nogen Hansen. 
Om Aftenen var der modt et Hundrede Menne- 
sker — dem, der ikke havde faaet Kontrabud — 
i 126's Sal. Store Buketter af Sydkaliforniens 
Blomsterflor ventede Foredragsholderen. 

— Men Carl Hansen kom ikke — Forsamlingen 
drak Kaffe og tog sig en lystig Svingom — gik 
hjem og tænkte: 

Hvor i Alverden er Hansen? 
Ja, hvor er Hansen? 

Har 126 intet Brev faaet fra Komiteen, og har 
den saa ladet Hansen passere Los Angeles, da den 
modtog 246's Svar — eller hvad? Spillemandens 
ellers gode Bemærkning vil vi slet ikke hore eller 
tænke paa — vi vilde gerne have hort Carl Hansen, 
hvis han da ikke er gaaet tabt, men det kan man 
dog næppe tro, da ingen bedre end han kender 
Prærien. 

EFTERSKRIFT: 

Ja, og nu horer jeg, at Carl Hansen alligevel 
kom — Klokken 2 om Morgenen. Han tog den 
nærmeste Seng, stod op den næste Morgen og spor- 



96 



TJGL/EN 



vognede sig en lille Morgentur, tog saa Morgentoget 
til næste Foredragsby — og var væk. 

Hvorfor tog nu Komiteen ikke Familien med og 
satte fast Bopæl paa Stationens Grund, saa havde 
der været Mulighed for at træffe den sene Gæst, — 
men det husker vi til næste Gang . . . 

Carl Hansen tog den gale Karusel og svingede 
om ad en anden Gade, derfor den sene Ankomst og 
den hastige og ubemærkede Bortgang. 

UGLSPIL. 



CARL HANSEN KTR. FORENINGSMAT ADORER' 
NE I OAKLAND. 



Dialog i en Ølstue. 

Sygekass e-P e t e r sen : — Du har du hort den, 

at han, Carl Hansen kommer ti) 

OAKLAND. Kalifornien for at holde Foredrag? 

L i g k a s s e-S o r e n s en : Hva' 

Carl Hansen? Hvem Fa'n er det? 

Pedersen — Det er jo ham, Forfatteren. 

Sorensen — Ja, det er rigtigt. Nu husker jeg 
det. Han bli'.r jo regnet for den bedste danske 
Digter i Amerika. 

Pedersen — Og saa er han en fine Foredragsholder. 

Sorensen — Ja, og som Oplæser kan han ikke 
bli'e beat! 

Pedersen — Men han er jo osse Formand for det 
dansk-amerikanske Selskab. 

Sorensen — Skulde det virkelig være muligt; at 
en Mand med hans Opdragelse har villet nedlade 
sig til at sidde i et saadant Embede? 

Pedersen — Man si'r dog, at han ikke omtaler 
det dansk-amerikanske Selskab i sine Foredrag— 
ikke med et Ord. 

Sorensen — Det gor sgu ikke no 'et til Sagen. 
Selv om han er nokken saa dygtig Forfatter og 
Oplæser, naar han har villet modtage Formand- 
skabet for en Forening som Dansk-amerikansk Sel- 
skab, det stempler Manden som en lav Person. 

Pedersen — Saad'n en Medaljeaspirant! Du ska' 
se, nu gaar han naturligvis til Danmark, til Aar- 
hus-Udstillingen med Fingeren i Knaphullet, og 
Kongen af Danmark slår ham sgu nok til Ridder 
af Danebrog. 

Sorensen — Og imens sidder vi herovre og udde- 
ler Sygehjælp, Begravelseshjælp og Livsassurance; 
men der er sgu ingen, der ta'r Notits a' os — 
hverken Konger eller Prinser. 

Pedersen — Og saa si' er de, at vi er juridisk for- 
pligtet til at udbetale Hjælp, saa længe som Med- 
lemmerne svarer deres Kontingent. Maa jeg spo're 
ska' vi stilles paa samme Trin som almindelige 
Livsassuranceselskaber, der svarer deres Forplig- 
telser paa Grundlag af et simpelt Businessprincip ? 

Sorensen — Det har du sgu Ret i, Pedersen; det 
er en hel anden Ting, naar Pengehjælpen udbetales 
iBroderaand med et af Broderfolelse bankende 
Hjerte — som saadan er der sgu langt 'mere For- 
slag i Pengene. Maa jeg spo're, hvorfor si 'er vi 
du til alle Mennesker? Er det maaske ikke netop 
et Bevis paa, at vi betragter alle eMnnesker som 
Brodre og Sostre! 

Pedersen — Saa har du vel osse hort, at de si' er, 
at der er andre Opgaver, der ligger udenfor Syge- 
kasser og Ligkasser, og at det er disse, som det 
dansk-amerikanske Selskab har paataget sig. 

Sorensen— Og hva' er det for Opgaver? 



Pedersen— Jeg tror, de kalder 4et for Aandens 
Uddannelse eller saad'n no'et lignende. . 

Sorensen— Jeg mener nu som saa, at den herligste 
Opgave her i Livet er at holde Liv i de syge. Krop- 
pe saa længe som muligt, og naar de dor, saa gi' 
dem en anstændig Begravelse, og hva' Aanden an- 
gaar — ja, saa sorger Vorherre vel nok for dens 
Uddannelse i Livet efter dette. Det. er nu min 
Opfattelse. 

Pedersen — Der talte du som ud a' mit eget 
Hjerte. Hor, saa har du vel osse hort, at disse 
dansk-amerikanske Herrer paastaar, at et aandeligt 
Bindeled mellem Danmark og os herovre skulde ha' 
en gavnlig Indflydelse paa os ? 

Sorensen — Ja, sikke no'et Sludder! Jeg ka' 
sgu lave min living her i Kalifornien foruden disse 
københavnske Springfyre, de sender os paa Halsen 
hvert .Øjeblik. Jeg for min Part lavede sgu flere 
Penge for 5-6 Aar siden, for disse Kunstnere og 
Kunstnerinder begyndte at valfarte til Kalifornien. 
Pedersen — I det hele ta'et bry'r jeg mig ikke 
om disse moderne Forfattere. 

Sorensen — Vi har jo vores Biblioteker. 
Pedersen^-Min bedste Læsning er de danske 
Klassikere; gi' mig Marie Sophie Schwartz og- 
Carif Etlar, saa kan de sgu for mig gerne faa Lov 
a' beholde det hele moderne Slæng. 

Sorensen — Men for at komme tilbage til Carl 
Hansen — jeg ska' nok gore mit til, at de forenede 
Sygekassers Oakland-Afdeling ikke kommer til at 
aabne sine Dore for disse Snushaner fra det dansk- 
amerikanske Selskab. Denne Øllebrødsbarmhjertig- 
hed maa vi ha' en Ende paa. 

Pedersen — Jeg for mit Vedkommende skal Pine- 
dod heller ikke lægge Fingrene imellem. Der er 
Mode i Kassen i Aten, og hvis der skulde være 
nogle Stivnakker mellem Medlemmerne derø'ppe, 
ska' jeg min Salighed nok vide at dæmpe deres 
stolte Mod. Du maa vide: jeg render Foreningen 
deroppe. 

Sorensen — Og saa la' dem bare derude i Byen 
kalde Sorensen og Pedersen for Foreningsbossér el- 
ler for Foreningsmatadorer eller for Foreningsin- 
ventar, eller hva' Fa'n de nu ka' finde paa at 
kalde os. °Vi be'T hverken Per eller Povl om fem 
Cents. Vi gor det sgu godt nok i Kalifornien. 

Pedersen — Og saa meget er vist, at Carl Hansen 
bor ikke korne til at optræde i Oakland. 

Sorensen — Stiller du det som et Forslag? 
Pedersen — Ja! 

Sorensen — Jeg understotter Forslaget ! 
Pedersen — To Stemmer for og ingen imod. Dét 
er herved besluttet, at de forenede Syge- og Lig- 
kassers Oakland- Afdelinger ikke vil tilskynde Hr. 
Carl Hansen til at holde Foredrag i Oakland, da 
nævnte Foreningers Medlemmé*- som en sluttet En- 
hed foler, at de, grundet paa vedkommende Herres 
Forbindelser med et vist Selskab ikke kan tilflyde 
ham den Sympathi og Bistand, som er nodvendig', 
hvis et tilfredsstillende Resultat paa Foredrags- 
aftenen skal opnaas. Samtidig onsker Foreninger- 
ne at tilkendegive sin Beundring for Hr. Carl Han- 
sens overlegne Evner som Forfatter, Oplæser og 
Foredragsholder. 

Sorensen — Det drikker vi paa. ' Skaal ! 
Pedersen — Skaal ! 

EMIL ROSE. 



'SKE SKRÆDDERE 

Første Klasses Arbejde 
957 O' FARRELL STREET 

KELDSEN BROS. 

STORT UDVALG 

af 

UNITED WORKINGMEN'S SKO 

REPARATIONER UDFØRES 

A. P. PETERSEN 
1931 Kern Street Fresno, Cai. 



DR. ADOLPH BERG 

LÆGE OG KIRURG 
Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Bopæl: 525 Montgomery Avenue 

Hjemmet: 7 — 8. 
ton Douglas 



CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 
Hjørnet af Twenty-fourtn og York Sts. 

DANSKE ÆBLESKTVEP ANDER 



Vort Spare-Department betaler 4 pro Cent 
paa $1 og op. Rente halvaai 

Garanti-Certifikater seks (6) pro cent aar- 
lig paa $100 til $5,000. 

Rente eter pnske. 

Salt Lake Security & Trust Co. 

Kapital og Overskud: $350,000. 
MAIN ST., SALT LAKE CITY 
Nærmere fra Eders Landsmand, 

L. MOTH IVERSEN, 

Dept. Mgr. 



MYSELL-ROLLINS RANK NOTE CO. 

PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



"UGLEN "S BOGTRYKKERI 

Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 
Centennial Avenue, Alameda, Cai. 



50 pCt. til hver, der tegner 5 Abonnenter 



F. J. RENNIE 



HALVOR JACOBSEN 



Dampskibs- og Jernbanebilletter 

ALLE LINIER 

Anvisninger udstedes paa ledende Banker overalt i Verden til laveste Kurs. "Letters 
of Credit" og "Travelers Checks." 

STOR PRISNEDSÆTTELSE 

Paa DAMPSKIBSBILLETTER fra Skandinavien til Amerika i Maanederne MARTS 
og APRIL. Nn er det Tid at sende efter Slægtninge og Venner. 

HALVOR JACOBSEN & CO. 



773 MARKET STREET 



v in 3rd og 4tta 



Telofon Doi 



HALVOR JACOBSEN & CO. 

ASSURANCE REAL ESTATE 

gnes i alle ledende Selskaber saasom { Huso og 
iverpool), QUEEN (of New 
••i & London & Globe, Æ! HJEM PAA Ar BETALING 

Dyrket og uopdyrket Land overalt | 
Kalif oralen. 

773 MAKKET STREET 

Liellem 3dje og 4de, San Francisco 



■ 
Livsassurance 



PRAHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 



tXTH 811H 



SAN FRANCISCO 



MAONOLIA CAPE 

8 EAST STEEET 

(Opposito Perry Building) 



PIONEER CAFE AND BAKERT 

S. W. Corner Fourth and Jessie 

• ; ' and Mi 

AH Kinds of Bread and Cako Sold Over 
the Counter. 



C. J. PETERSEN 

Dansk Skrædder 

'ØRSTE-KLASSEB 

ARBEJDE 

■ 

Pacific Building 



Tel. 



"arl G. Larsen 
Proprietor 



Fiord« 



Room 



HOTEL LARSEN 

i Cafe) 



Mod generende Haarvaskst anbefales det 

FRU ALMA SALOMON 
introducerede enestaaende Middel 
WENDRICH PA8TA 
til Selvbehandling. 

KLINIK: 839 Centennial Avenue, Alamrda 
Kontortid: . 
Tag High Street Togot fra Alameda Mole; 
staa af ved Encinal Station. En halv Block 
ned mod Stranden ad Ninth Sti 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 



ReBidenre, Oakland 2667 

HENNING KOFORD, M. D. 

Physician and Surgeon 



Residence: 1207 OBOVE STRE): 
Office: 

• . itth aad Broadway, 
Rmohi S21, Srd Floor. Oakland. 
Hours—-' l, P M iday.s, 11 12 \ M 



" 






JlnOholD: 




£* 




ii (Af 

■ 

Kvaksalveren 106 

Et Gensvar 106 

Fremtiden (Indledning til eo Diskussion af 

Per prn) 107 

Dansk BrodcTHanitund og dets Op 

.109 
Fru Julia E 110 

v. Gjerding) 

Brevkasse 111 

Fra Korn pond. nton 111 




^10. 7 



3Jtmt 



1909 









'I i I I'Yiui U r •'!■ $$m 

DANSKE SKRÆDDERE 

Tørste Klasses Arbejde 
'V FARRELL STREET 

Ml ■ 11 I '(lll-I og \ :u M sb) 

KELDSEN BROS. 



PRAHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer indre i 
Showcases" 



Tolcphon 



HOTEL LARSEN 

(over TivoJi Cafe) 



MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STREET 



REET. 



SAN FK\ 



l-.i 

'i : i' 



i tig, 
seks (6) pro con* 



Salt Lake Security & Trust Co. 

Kapital o 

MAIN ST., SALT LAKE CI 
Nærmere Ira Eders Landsin nul 

L. MOTH IVERSEN, 
Dept 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



STORT UDVALG 

af 

UNITED WORKINGMEN'S SKO 

REPARATIONER UDFØRES 

A. P. PETERSEN 
1081 Kern Street Frosno, Oal. 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 



Telephones— Office, Oakland 5163 
Residence, Oakland 2667 

HENNING KOFORD, M. D. 

i an and Surgeon 

EET, CMÉaod, ou. 

First National Bank Bldg., Uth and Broadway, 

Boom lund 

Hour days, 11-12 A. M. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 
Dr. Wicjlow Andersen 

Chof-lÆgo. 



UGLEN 



KR. NYROP: LAREBOGER I SPANSK 



LÆSEBOG I SPANSK. Til Selvstudium og Undervisning. 4. Udg $1.35 

SPANSK GRAMMATIK. Til Selvstudium og Undervisning. 4. Udg.... $1.15 

SPANSK ORDSAMLING. Fortegnelse over de almindeligst benyttede 

spanske Ord. 2. Udg $0.28 

LA ESPANA MODERNE. Udvalgte Stykker af spanske Forfattere $1.40 



Gyldendal Publishing House 

General Agent: Knud Lassen 
821 W. NORTH AVE. CHICAGO, ILL. 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekero 
DANSK APOTHEK, 

ir. B. Christiansen, Pharmaceut, Hjornet af loth 
.•i il Market Streets, San Frarcisco. Telephone 
Mi rket 1684. 



Assurance — Ejendomshandel. 

Co., 773 Market St., S. P. So 



Halvor Ja 

A \ erl issement 



Banke? 

Sall Lake Security & Trust Co., 34 Main St., Salt 
Lake City, Utah. Se Avt. 

Boghandlere — Forlag 
Gyldendal Publishing flous ■, sji West North Ave., 
'. 111. — Se Avertissement. 

Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 

Turk Street, San Fra i: rise >. Telefon West 25. 

e Arbejde til gamle Priser. Overslag gives 

V.-, •li-RoHins Co., 22 Clay St., S. P., Cal. Se Avt. 
UGLEN. 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 

Bogtrykkeri. Fori li iger en Specialitet. 

Rimelige Priser Moderne Arbjede. 



Cigar fabrikanter 

RED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th ard 19th, Castro and Noe. 

Tel. Market 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 

RED SÆAL — den. drejes! e mx iicdste Ki cent Cigar 



Cigarforretninger 

THE DEFENDER CIGAR STORE, 22 EAST ST., 
San Francisco'. Emil Jensen, Propr. Key West 
and Domestic Cigars. Laundry Office, Notions, 
Pipi s, etc. Phone Kearny 293-t. 

PALACE CIGAR FORRETNING OG LOGISHUS. 
661 F Street, Fresno, California. Carl Ander- 
sen, Ejei*. 



Dampskibs- og Jærnbanebilletter 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. — 
So Avertissement. 



Entreprenorer 

H. F. Andersen, 1933, 15th St., San Francisco, Cfll 

Se Avertissement. 
C. W. HANSEN, BYGNINGS-ENTREPRENOR, 

1986 McAllistei Street, San Francisco. Bopæl 

Telefon: West 1639. 



UGLEN 



Foreninger 
'Helga," Dania-Afd. Nr. 3. Se Avertissement. 
'Dana," selskabelig Forening. Se Avertissement. 



GOLDEN GATE YEAST MANUFACTURING CO., 
Fabrik: Potrero ; Kontor Mint Avenue, San Fran- 
cisco. 

Hattemagere 
LUNDSTROK HATS— 

1178 Market Street 64 Market Street 

605 Kearny Street 2640 Market St. 

Hospitaler 
St. Winifred Hospital. Se Avertissement. 

Hoteller 

Hotel Larsen, 56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 



Isenkræmmere 
S.' M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 

S. F. — Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., etc. 



Kaffo og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Snior. Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Helen 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-205S. 



Landbrugsredskaber 



Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 

Dr. C. P. Kjærbye, Forsyth Bidg., Fresno, Gal. 

Dr. Henning Koford, First National Bank Bldg., 
Oakland, Cai. — Se Avertissement. 

Dr. Winslow-Anderson, 1065 Sutter St.. S. F. — Se 

MARTHA G. THORWICK, M. D., LÆGE FOR DEN 
norske Kvindeklub "Nora" og det danske Soster- 
samfund. 498 Duboce Ave., San Francisco, Cai. 

Musik 
LAMP'S ORCHESTRA AND BAND, 27 NOE ST., 
San Francisco. Musik leveres ved alle Lejlig- 
heder. Timer gives i Violin og "Baryton." 
H. J. Lamp og C. J. Lamp. Tel. Park 2620. 

Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 605 GOLDEN 
Gate Avenue, San Francisco. M. C. Mortensen 
& H. Hansen, Ejere. Ny og brugte Mobler kobes 
og sælges. 



Pianofabrikanter 



Restaurationen 
Magnolia Cafe, 8 East St., S. F. — Se Avt. 



Sagforere 



Skomagere 
CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish- American Hall. Nyt Fodtoj 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores. 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai.— Se Avt. 
Avertissement. 

Skræddere 

Keldsen Bros., 957 O' Farrell St., S. F. — Se Avt.; 

C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F. — Se Avt. 

SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE 

F. A. Hjelte og C. M. Sorensen, 109 Montgomery 
Street, San Francisco. Telefon : Kearny 2984. 

Slagtere 



(This Space for Sale — $3. per Year.) 



Snedkero 

Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St., S. F. — Se 



Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17§i, 

San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 
og brugte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 
liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 



Tandlæges 

DR. M. A. BROWNN, CHICAGO DENTAL PAR- 
lors, 5 Kearny Street, Hjornet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og Tysk 
tales. 



Urmagere og Juvelerere 



Urtekræmmer et 
FRED FABER, GROCER. 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, Hj. af 24th og York, S. F., Cal. See 

Avi. 
TOPP BROS., 601 HAIGHT STRRET, SAN FRAN- 
cisco. Tel. Park 321. Morten Jensens Caloric, 
Punch og Hindbærsaft. Aalborg Akvavit. 



Vinhandlero 

WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHTS 
key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandor. 

"OKERBLAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobson, Ejer. 718 Fourteenth Street, San Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 



Vognmænd 

F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERK, Ejer 

Fresno, Cal. 



røglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter February 10, 1900, at the postoffiee of Alameda, California, under the 
Act of Congress of Marc h 3, 1879. 



No. 7 



15. Juni 1909 



1. A* 



PROFESSOR OTTO JESPERSENS BESpG I KALIFORNIEN 



San Francisco Chronicle skriver: "Rektor 
ved Kaliforniens Universitet i Berkeley, Prof. 
C. H. Rieber, meddeler, at Prof. Otto Jesper- 
sen, den højt ansete danske Linguist og Læ- 
rer i Engelsk og Litteratur ved Københavns 
Universitet, vil blive et Medlem af Berkeley- 
Universitetets Fakultet i det kommende Se- 
mes tei 



i I '.'06. Hans vigtigste Værker er: "Progress 
in Language", "Leehrbuch der Phonetik" 
og "Growth and Structure of the English 
Language. 



4 ' Uglen ' ' kan tilføje, at Prof. Jespersen 
har et Navn som Maalrenser. Han vil, hvis 




'rofessor Jespersen, fortsætter Bladet, er 
af de højst ansete af de Lærere, der i Aar 
vil give Forelæsninger ved Universitetet. Han 
vil give to Foredragsrækker, den ene omhand- 
lende internationale Sprog og deres Udvik- 
ling, ilcn anden omhandlende Lydlære. 

Prof. Jespersen or Æresmedlem af mange 
internationale Videnskabs-Selskaber og blev 
tildelt det franske Instituts Volney-Pra'inie 



Danskerne giver en Banket til hans Ære, 
faa Lejlighed til at stifte Bekendtskab med 
det mærkelige Sprog, der hedder Dansk-Ame- 
rikansk og — lad os haabe — uden at faa 
Hjerteslag deraf. Vi tror dog at burde for- 
berede Professoren paa, at han maa undgaa 
at miste Trænet, at han vil faa Lejlighed til 
at springe paa Kar 'en, og at han er ude af 
Orden, hvis han kalder Jim for Jens. 



UGLEN 



"UGLEN "S BIBLIOTHEK 



(Afsnit af Carl Ewald: Danske Dronninger uden 
Krone — Grevinde Danner.) 



Luise sad ved sit Arbejdsbord paa Jægerspris. 

Hun var lige staaet op og endnu i løstsiddende 
Morgenkjole med Tofter, som hun hele Tiden skub- 
bede af og provede paa at fange igen. 

Det var sidst i Oktober Maaned, Solen skinnede, 
og de gule Blade i Parken dansede i Blæsten. 

Foran sig paa Bordet havde hun flere pyntelig 
skrevne Dokumenter, som hun opmærksom gennem- 
læste. 

Det var den endelig fastslaaede "Fundats for 
Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpe- 
løse, forladte Pigeborn, især af Almuen, oprettet 
af Luise Christine, Lensgrevinde af Danner." End- 
videre var der ' 'Fundats for Frederik den Syvendes 
Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejderklas- 
sen." Endelig hendes Testamente. 

Hun vilde om faa Dage tiltræde sin aarlige Uden- 
landsrejse, der denne Gang skulde strække sig over 
hele Vinteren. Saa var det faldet hende ind at 
gore denne Sag i Orden forst, og mens hun tænkte 
paa det, gik det op for hende, at hun ved at op- 
rette Stiftelsen, endnu mens hun levede og over- 
drage den Godserne, kun.de slippe for Arveafgiften, 
der, hvor det drejede sig om saa store Summer, jo 
var meget betydelig. Hun sikrede sig da blot for 
Livstid Brugen af Godset og Bestyrelsen af Stiftel- 
sens Midlei'. 

Nu sad hun fornojet og læste de gode Ord, der 
var skrevet. 

"Jeg har været ledet af det Ønske at stifte et 
varigt Minde om min højtelskede Gemal Kong Fre- 
derik den Syvende og om den Kærlighed og Omhu, 
hvormed hoj salig Kongen omfattede selv den fattig- 
ste og mest hjælpelose af sine Undersaatter." 

"Stiftelsens Formaal skal derfor være at yde 
fattige og ulykkelig stillede Pigeborns Ophold, 
Undervisning, Opdragelse og Uddannelse til dygtige 
Tjenestepiger, samtidig med at Jægerspris Ejendom 
og navnlig Slottet med dets Omgivelser altid sikres 
en, de Minder som dertil knytter sig, værdig Ved- 
ligeholdelse.' ' 

"Stiftelsen skal udelukkende optage Pigeborn, 
fodt eller hjemmehørende i Kongeriget Danmark 
eller Nordslesvig, helst i en Alder af mellem to til 
fire Aar uden Hensyn til Forældrenes Stand og Vil- 
kaar, og hvad enten de er ægte eller uægte fodte." 

Endvidere bestemtes der: at de spædeste og ulyk- 
keligst stillede fortrinsvis skulde have Adgang, at 
Barnets naturlige Forsorgere skulde være dode el- 
ler uskikkede til at forskaffe det fornodne og til- 
strækkelig Hjælp, og at der herved navnlig tages 
Hensyn til, om Barnet, hvis det ikke optages i 
Stiftelsen, vil være udsat for at blive sat i Pleje 
under uheldige Vilkaar. 

Hun læste videre, og hendes Øjne lyste ved For- 
tegnelsen over de rige Ejendomme, hun havde at 
skænko bort. 

Der var Slottet med de dertil horende fire Avis- 
gaarde. Der var Jægerspris Gæstgiveri og Vejr- 
mølle, Jægerspris Færgegaard, en hel Del Huse og 
alle Skovene. Endvidere var der alle de Minder 



om Kongen, alle de Genstande, der havde tilhort 
ham og hende selv, som fandtes i de fire Værelser, 
Kongen havde benyttet, og i hendes Gemak. Det 
bestemtes, at Stiftelsen stadig skulde vedligeholde 
alt dette forudeen Slottet og Parken, hvor hendes 
eget Gravsted engang skulde være. Dette skulde, 
naar Aarstiden tillod det, bestandig være prydet 
med Blomster. Endelig var Stiftelsen ved Fun- 
datsen forpligtet til at sorge for Vedligeholdelsen 
af Kong Frederik den Syvendes Moders, Prinsesse 
Charlotte Frederikkes Grav i Rom. 

Hun lagde Papiret fra sig og tog sit Testamente, 
hvori hun indsatte Stiftelsen til sin Universalarving. 
Der stod noje opskrevet, hvilke af hendes Por- 
trætter og Buster og Kunstsager, der altid skulde 
opbevares paa Stiftelsen, og hvilke der skulde sæl- 
ges. Alle hendes Smykker skulde sælges ved Auk- 
tion paa Borsen. Til en hel Del Personer var der 
fastsat aarlige Understøttelser, som skulde bortfalde 
ved deres Dod. 

Det var altsammen, som det skulde være. Ogsaa 
Bestyrelsen var udvalgt . . . hun smilte for sig selv, 
da hun læste deres Navne . . . Hun tænkte paa, om 
disse Herrer vilde have modt med deres Fruer, om 
hun indbod hende til sit Taffel. Naa, det kunde 
være lige meget. Naar hun engang var dod, kom 
de nok og tog det skonne Slot i Besiddelse. Hun 
saa dem ligge paa Landet derude, som Meningen 
var med en Del af Slottets Hovedbygning. Hun saa 
dem passere hendes blomstersmykkede Gravsted . . . 

Hun var .fornojet. 

Der var i alt dette her ikke den mindste Tanke 
om Dod hos hende. Hun vilde blot have det i 
Orden. Naar hendes Tid kom, saa skulde hun na- 
turligvis do, men hun folte sig sund og rask og 
tænkte ikke paa det. Herrerne kom til Frokost for 
at modtage Papirerne af hende, og om to Dage drog 
hun Syd paa. 

Efter Aftale skulde hun mode Berling i Neapel. 
Han var der ikke, da hun kom, og da hun havde 
ventet et Par Dage, -vilde hun drage videre. Men 
saa kom der Brev fra ham, at hun endelig maatte 
blive. 

Da han omsider kom, var hun gnaven over For- 
sinkelsen og lod ham det tydelig nok forstaa. 

"Du kunde vel nok vente de Par Dage paa mig," 
sagde han. "Hvem ved, naar vi ses igen?" 

Hun kunde ikke lide den bedrovelige Tone, han 
mere og mere lagde sig til, og han tog nu næsten 
altid Anstod af hendes Munterhed, der tidligere 
havde indtaget ham saa meget for hende, men som 
han nu, da de var blevet noget ældre, kaldte Fri- 
volitet. 

"Tænker du aldrig paa Doden?" spurgte han, da 
hun ikke svarede paa hans Bemærkning. 

"Ikke mere end andre kristne Mennesker gor, " 
sagde hun rolig. "Jeg har beskikket mit Hus, og 
saa er der ikke mere for mig at gore, da jeg ellers 
er sund og rask." 

"Luise," sagde han. "Jeg tænker saa tit paa, 
om du egentlig tror paa Gud. ' ' 

Hendes Naade gabede, kloede sig paa Skinne- 
benet og nikkede saa venlig til ham. 



UGLEN 



"Saamænd gor jeg saa, lille Carl," sagde hun. 
"Hvorfor skulde jeg ikke tro paa ham, saa god han 
lar været imod mig. Ellers maatte jeg da være et 
Skarn. Han har fort mig til Ære og Herlighed, 
som sandelig ikke var sunget for min Vugge. Han 
lar givet mig Magt til at hævne mig paa mine Fjen- 
ier og belonne mine Venner. Saa har han givet 
mig stor Rigdom, saa Luise Rasmussens Navn gen- 
nem Jægerspris Stiftelse skal bestaa, saa længe 
Danmark bestaar. Det er nu altsammen i Orden. 
Her skal du se ... jeg har taget Afskrifter af 
Dokumenterne med for at vise dig dem. Jeg har 
»gsaa udsogt Pladsen, hvor min Grav skal være. 
Hver Dag skal der lægges friske Blomster paa den 
. . . tror du ikke, at det vil ærgre de rigtige gamle 
Naader derhjemme ? ' ' 

Berling skod Papirerne fra sig uden at læse dem. 
"Ja, det er meget godt altsamemn," sagde han. 
"Og rigtig pænt gjort af dig. Men tænker du al- 
drig paa din Sjæl ... at du dog efter menneskelige 
Beregninger inden mange Aar skal staa til Ansvar 
for dine Handlinger." 
Luise rynkede Panden. 

"Min Sjæl.'" sagde hun. "Synes du ikke, det 
der er noget af min Sjæl. Og hvad forresten An- 
svaret angaar, saa ved jeg da, at vi er allesammen 
Syndere for Gud, og hvorfor skulde han være værre 
mod mig end mod de andre." 

Han sad med Haanden under Kind og saa saa 
syg ud, at hun fik ondt af ham. Saa gik hun hen 
og slog ham djærvt paa Skulderen. 

"Lad nu være med de dumme Grublerier, Carl," 
sagde hun. "Du bliver jo bare syg af dem. Herre- 
gud . . . jeg gaar saamænd i Kirke hveranden Son- 
dag, naar jeg da er i et kristent Land ..." 

"Du skulde prove Gudstjenesten her, Luise," 
sagdo lian. 

"Ja, jeg har nok hort, at du er ved at blive ka- 
tolsk," sagde hun. "Men det indlader jeg mig 
ikke paa. Jeg holder mig til min Bornelærdom." 
"Frits*) var katolsk i sit Hjerte," sagde han. 
"Ja, han var saa mange Ting i sit Hjerte," sagde 
hun og rystede paa Hovedet. ' 'Det er ikke saadan 
at hitte ud af, og det har han jo for længe siden 
faaet klaret deroppe. ■ Men det har saamænd ikke 
saa meget at sige, som de lærde bilder sig ind. Jeg 
er ganske sikker paa, at naar min Time slaar, saa 
tager Vorherre mig i Haanden og siger til mig: 
Kom du bare her hen til mig, Luise. Du har natur- 
ligvis haft dine Fejler, som der staar i Balle, men 
naar alt kommer til alt, har du saamænd været en 
rigtig god Pige." 

Berling for i Vejret og saa paa hende. 
Der var ikke den mindste Frivolitet i hendes 
Blik. Det saa ærligt og trohjertigt imod ham fra 
;de rundo blaa Øjne. 

Han forstod, at han var naaet til den almueagtige, 
tykke, urokkelige Bund i hendes Sjæl og sukkede. 
I Virkeligheden misundte han hende hendes rolige 
Sikkerhed. 

Men hun saa ikke mere paa ham. Hun havde 
halet Skorterne i Vejret, sat Benet op paa en Stol 
og anstillede en rasende Loppejagt. 

"Jeg vil saagu' ikke være her længere, Carl," 
sagde hun. ' 'Jeg har aldrig kendt Mage til Lopper 
som i detto forbandede Hul." 

) Frederik VII tiltaltes af sine fortrolige Venner 
■ned dette Navn. — Red. 



Faa Dage efter rejste de sammen til Ægypten. 
Det var Berlings Mening, at han vilde til det hellige 
Land, som var et af de faa Steder, han aldrig havde 
været. Men i Ismailia blev han ramt af et Slag- 
tilfælde og dode hurtigt. 



DANMARK. 



(Foredrag af Dr. C. P. Kjærbye. Holdt ved 
Dania-Konventionen i Petaluma.) 



Mine Damer og Herrer! 

Det Danmark, som jeg skal tale for i Aften, 
er ikke Kongeriget alene, men mere end noget 
andet er det de smaa Stykker Danmark, som 
gemmes og værnes om i ethvert Menneskes 
Sjæl, der er født mellem Vesterhavet og Øre- 
sund. Og for mig selv, der har levet mine 
bedste Ungdomsaar hjemme og vandret til 
Fods og kørt over Danmark paa Kryds og 
paa Tværs, kan jeg kun sige, at ethvert lille 
Stykke af Landet er mig kært og gemmer et 
Minde fra den fagre Ungdomstid. Kunde det 
blot lykkes mig i Aften at kaste et Blik ind 
i hver af de tilstedeværendes Indre og se det 
lille Stykke Danmark, som han har kært frem 
for noget Sted paa Jorden, da var det maaske 
mulig at give et samlet Billede, som vi alle 
kunde genkende, og som kunde vise os, hvor 
nær vi staar hinanden i den stille Kærlighed, 
som vi ellers hygger og værner om i vor in- 
derste Sjæl. 

Da jeg hverken er Tankelæser eller Profet, 
maa jeg nøjes med efter ringe Evne at give 
et Billede af det Danmark, som fik mine bed- 
ste Aar, og som er den Baggrund for mit Liv, 
de Forudsætninger for min Dom, der tæller 
mere end noget andet. 

Min dejlige Fødeby København med dens 
ægte Storstadspræg, Danmarks Centrum for 
Oplysning og Kunst, har givet mig Glæder 
og Sorger saa rige og dybe, som ingen anden 
By i Verden; den er Byen, i hvilken jeg har 
levet, og jeg vilde saa gerne, at jeg havde 
Evnen til at skildre den paa en saadan Maa- 
de, at alle og enhver her i Aften kom til at 
se paa den med mine Øjne 

Købenbavn gemmer et Liv og en Arbejds- 
kraft, der har sat sit Mærke i Verdens Kultur 
og Historie. København har en sund demo- 
kratisk Borgeraand i Højsædet, som hverken 
Adelens Dumhed, Militærets stramme Honnør 
eller Universitetets lærde Dogmer har kunnet 
fortrænge; den er og vil altid være Hjemmet 
for det gode Humør og den jævne Tilfreds- 
hed. 



100 



UGLEN 



Og Sjællands dejlige Bøgeskove med de 
mange vidunderlige Søer danner en beroligen- 
de og fremhævende Ramme om denne lar- 
mende Verdensby og giver den i endnu højere 
Grad det danske Præg og Stempel. 

Jeg husker Fodture til Furesøen og Farum, 
til Esrom over Frederiksborg,- stille Aftener 
ved Skarritsøen og Roture i maanelyse Næt- 
ter langs Kysten til Eungsted og Helsingør. 
Og særlig husker jeg en Sommeraften, da en 
Ven og jeg efter en lang, indholdsrig Dag 
vandrede ned til Gurre Sø, og min Ven sang 
de dejlige Sange om Volmer og Tove. Even- 
tyret fra min Barndoms Tid blev levende igen 
og bar os paa Stemningens Vinger Hundreder 
af Aar tilbage i Tiden til Valdemarernes 
Dage. 

Jeg husker en dejlig Sommermorgen fra 
Lolland gennem Hardenberg og Knuthenborg, 
°g jeg glemmer aldrig det betagende Billede 
af Grøde og Vælde, som min første Rejse gen- 
nem Fyn vakte hos mig; heller ikke en Som- 
merferie omkring Odense og en anden delt 
mellem Svendborg og Troense. 

Men eet af de dybeste Indtryk fra min 
Ungdom fik jeg, da jeg første Gang saa den 
jyske Hede; her var min Fader født og op- 
draget, og dens dybe Tungsind og Sansen fol- 
dens stille Skønhed, som kun de forstaar, der 
har levet der, har sat sit Mærke paa enhver 
Slægt, der har sin Rod paa Heden. 

Jeg kender ingen Sang, der griber mig 
mere, og som jeg forstaar bedre, end Ho- 
strups : 

"Gold er den Jord, som Lyngen bær\ " 
Og selv Vejles vidunderlige Omegn, Himmel- 
bjærget med de mange Søer og hele Resten 
af den venlige lyse og frugtbare Østkyst har 
ikke taget mig fangen saa stærkt og inder- 
ligt som den jyske Hede og Vesterhavets bru- 
sende Majestæt fra Skagen til Vester-vovvov. 
Hundreder og Hundreder Billeder stiger frem, 
naar jeg tænker paa Danmark, men kun eet 
endnu hæver sig over de andre, og det er fra 
Flensborgfjord. 

Jeg havde tilbragt Aftenen før i en Re- 
stauration, hvor tyske Officerer vandrede om- 
kring, som om hele Verden tilhørte dem, og 
den næste Morgen stod jeg ved Fjorden, og 
der saa jeg, at det Land paa begge Sider, den 
Natur, som spredte sig for mine Øjne, var og 
blev dansk; den mindede om alle de andre 
Steder derhjemme, der var mig dyrebare, og 
selv om den Tid skulde komme, da dansk 
Sprog ikke mere blev talt dernede, Naturen 



vilde alligevel være dansk, og enhver af os 
vilde forstaa, at Verdensmagterne intet for- 
maaede, intet kunde forandre ved Naturens 
Orden. 

Men over alle disse Egne, som jeg har søgt 
at skildre, ind i Husmandsstuens Kroge, i Ar- 
bejdernes 5-Etagers Huse, i Universitetets 
Sale og i Kirkernes Taarne svæver den dan- 
ske Aand, baaret af det danske Sprog, og 
hvad enten vi taler Jysk, Fynsk, Lolsk, Sjæl- 
landsk eller Københavnsk, det er det samme 
Sprog, som bringer os Bud fra den samme 
Folkeaand, den fælles Fortid, de fælles Drøm- 
me og Haab, og det er det Sprog, med alt hvad 
det bringer og bærer, der knytter os sammen 
overalt i Verden, og som er Bindeleddet mel- 
lem alle de smaa Stykker Danmark, der gem- 
mes og værnes dybest inde i vort Bryst. 

Som Drachmann siger om Sproget: 

"Hun tændte Tankens første Gnist, 

som slukkes ej før Hjertets Brist 

med Læbens sidste Ord. 

Og staar vort Sprog kun grumme lidt 

i Ry og Rang blandt denne Jords, 

vi lærer aldrig, aldrig et, 

som vi har lært vor Mo 'rs. ' ' 
Mine Damer og Herrer! 

Jeg beder Jer alle tømme en Skaal for Dan- 
mark, baade Danmark derovre mellem Vester- 
havet og Øresund og Danmark herinde i os 
selv. For Danmark, vort Fædreland! 



"SNAP-SHOTS." 

(Fra Præriebyen i Nordvesten.) 



III. 
Købmanden. 

Lars Christoffersen havde staaet sine sam- 
fulde fem Aar i Skomagerlære hjemme i 
Danmark og havde været i Tyskland "paa 
Professionen. ' ' Men Tiderne blev sløje, og 
saa rejste han til Amerika, hvor han fik Plads 
i en vældig "shoe-store" i en Storby. I et 
mørkt Hjørne sad han og forsaalede og satte 
Lapper paa Siderne og Stød paa Snuderne, 
— og tjente atten Dollars ora Ugen, som han 
bragte hjem til Kone og Børn hver evige Lør- 
dag Aften. 

Men saa begyndte han at blive "skidt til- 
pas" — ikke saadan syg, men han tabte Ap- 
petitten, blev bleg og mager og "følte daar- 
lig. " Han syntes egentlig ikke, det var no- 
get at søge Læge for, men en Dag gik han 
alligevel — efter Konens Formaninger og. 
Bønner — op til en gammel tysk Doktor. 



UGLEN 



101 



' ' Hold op med det Skomagervæsen øjeblik- 
kelig, ' ' sagde Lægen. ' ' Jeg kan give Dem 
Doktorattest paa, at De bliver forreste Mand 
i en Begravelsesprocession inden tre Maane- 
der, dersom De bliver ved at lappe Støvler. 
Kejs ud paa Landet i den friske Luft, drik 
Mælk og spis Grøntsager. — Tre Dollars, 
please. ' ' 

Lars Christoffersen gik hjem for at snakke 
med Konen om dette hersens. 

De snakkede hele Eftermiddagen og langt 
ud paa Xatten. Hun var ikke noget Lys, 
Lars Christoffersens Kone. men hun begreb, 
at den gamle, kloge Doktor havde Eet; — 
Lars maatte paa Landet. 

Og saa var der jo ikke andet at gore end 
at købe en Farm. 

Han mente ogsaa, Lars, at han i Grunden 
burde have gjort dette for længe sid:n. Han 
saa hver eneste Ugedag i sin norsk-dan3ke 
Avis, at der blev averteret om Jord, der var 
saa rasende god og saa uhyre billig. — Nu 
havde han f. Eks. i flere Aar ikke kunnet 
blive fri for at læse et Avertissement om 
Jord i North Dakota, den fedeste Muld med 
Lerunderlag, sundt, rigeligt Drikkevand, her- 
ligt Klima, osv. 

Han rejste til North Dakota og traf Man- 
den, der averterede. — Jo, der var en Farm 
at faa paa rimelige Vilkaar lige netop i Dag, 
for ellers var det jo umuligt at bekomme Ej- 
endom mere — man havde aldrig set Mage til 
Indvandring siden Christoffer Columbus' Da- 
ge. Men nu traf det sig saa ualmindelig hel- 
digt, at en gammel Settler lige var død, og 
Enken maatte absolut sælge, for hun skulde 
ned til Minneapolis og bo hos en Søn, der 
var Prokurator, men det var vist bedst at 
komme ud og se paa Sagerne straks, for der 
irar begribeligvis mange Hunde om det Ben. 

Lars Christoffersen syntes jo nok, at Huse- 
le var noget smaa; men det forholdt sig alt- 
lammen rigtigt nok med den fede Jord og det 
•igelige Vand, — næsten for rigeligt, syntes 
ian, — og Klimaet var heller ikke saa galt. 
Æen han vilde dog alligevel rejse hjem og 
ale med sin Kone om det. 

Agenten smilte haanligt. "Ja, denne Farm 
liver nu solgt i Dag," sagde han; "jeg ven- 
er femten Landsøgere med Toget i Efter- 
liddag, og en "bargain" som denne bliver 
ske fireogtyve Timer gammel paa disse 
Bie. " 

Sun købte Lars Christoffersen Farmen, 
[ans Penge slog ikke rigtig til; men Agenten 



bandte paa, at det Par Skilling, han kom til 
at skylde, var aldrig værd at tale om. 

Og en kold Martsdag rejste Skomagerfa- 
milien til North Dakota. 

Lars Christoffersen vidste naturligvis godt, 
at man brugte Heste i en Landbedrift, at 
Vogn og Harve ikke kunde undværes, at Kø- 
er var en Livsnødvendighed, og at Saasæd 
maatte anskaffes; men han havde intet Be- 
greb om den umaadelige Sum Penge, en Ny- 
kommer maatte ud med. Han kom i svim- 
lende Gæld. 

Og saa forstod han sig naturligvis slet ik- 
ke paa at dyrke Jorden. Stakkelen gik 
mod Gru sin visse Euin i Møde. 

Men saa hændte det, at der inde i Byen 
sad en halvgammel dansk Bonde, der ved 
Skæbnens besynderlige Tilskikkelse var ble- 
ven Købmand, skønt alt, hvad han brød sig 
om paa denne Jord, var ' ' Agerbrug og Kvæg- 
avl. ' ' Han listede omkring i Butikken som 
en syg Hone og pakkede Varer ind med et 
vemodigt Suk. 

Disse to beslægtede Sjæle mødtes en trist 
Efteraarsdag. I Løbet af en halv Time hav- 
de de slaaet en Bj^ttekandel, og otte Dage ef- 
ter stod Lars Christoffersen bag Disken og 
solgte Rosiner. 

Hans Formand fandt det formaalstjenligt 
at give ham et godt Raad. 

"Det gælder bare om at komme godt ud 
af det med Folk, — blive saadan gode Ven- 
ner med Kunderne, det er det, det gælder 
om, naar man skal handle," sagde han. 

Og dette Visdomsord slog Rod i Lars Chri- 
stoffersen; det blev, om man saa maa sige, 
det første og store Bud i hans Forretnings 
Katekismus. 

Han var altid "enig med den sidste ærede 
Taler," han indrømmede, at Vejret var godt, 
og at det var daarligt mange Gange om Da- 
gen; han var Republikaner, Demokrat, Socia- 
list og Afholdsmand, — i fuldeste Harmoni 
med den, han talte med. 

Flest Bryderier voldte Menighedsfolkene 
ham, og Søndagen var en travl Dag. Om 
Formiddagen gik han i danskduthersk Kirke, 
om Eftermiddagen hørte han Presbyterianer- 
præsten, og om Aftenen sang han Hymner 
i Baptistkirken. 

Men da Byen voksede, og der blev flere 
Kirker, maatte han kalde Familien til Hjælp 
for at dække hele Territoriet. 

Lars Christoffersen lod sig naturligvis 
straks optage i de tre hemmelige Foreninger, 



102 



UGLEN 



der grasserede i Byen, og her fik han "Em- 
bede." — Foreningerne var nemlig saa smaa 
og Embederne saa mange, at næsten alle 
Medlemmerne kunde blive Embedsmænd. 

Og den forhenværende Skomager havde en 
"Orm," Han elskede at være Embedsmand. 
Han sværmede for Magtens Sødme om Afte- 
nen, naar han hele Dagen havde staaet i 
Ydmyghed bag Disken. 

Saa længe han holdt sig inden for "Loger- 
ne," gik al Ting ogsaa godt. Men de hem- 
melige Foreninger regerede i al Stilhed By- 
ens Politik, og Lars Christoffersen blev, — ■ 
til sin egen store Forbavselse og Fryd — 
valgt til "City-Mayor." Han smilte bredt 
og gav Cigarer. 

Men ulykkeligvis befandt Byen sig paa 
det Stade, at der var et "Fremskridtsparti" 
og et " Stilstandsparti. " — Fremskridtspar- 
tiet forlangte Vandværk, Kloak, Cementfor- 
tove, elektrisk Lys osv. — De velhavende 
Borgere, der betalte høje Skatter, dannede 
Stilstandspartiet, der energisk modsatte sig 
' ' alle disse moderne Narrestreger. ' ' 

Saa var der naturligvis ogsaa et "Lov- og 
Ordensparti, " der holdt paa, at Drikkehusene 
skulde lukkes Klokken 11 om .Aftenen, og at 
Bagdørene ikke maatte være aabne om Søn- 
dagen, medens et andet Parti krævede, at 
Betfærdigheden lukkede det ene Øje til "for 
Handels og Vandels Skyld." 

Og alt dette kom Lars Christoffersen alt- 
saa ind i. — Han lovede det ene Parti Vand- 
værk og forsikrede det andet, at "Pumperne 
ude i Baggaardene havde været gode nok i 
mange Aar og kunde blive ved at være det 
nogen Tid endnu." 

' ' Elektrisk Lys skal vi selvfølgelig ha ', " 
sagde han til Doktoren. — "Petroleum gi'r 
s 'mænd et meget godt Lys," nikkede han 
til den velhavende Smed. 

Men hen paa Efteraaret efter en god Høst 
blev Situationen tilspidset. Man holdt Mas- 
semøder, vedtog Besolutioner og stillede For- 
dringer til Byraadet. — Lars Christoffersen 
kunde ikke. sove om Natten. Han vidste ikke 
mere, om han talte med Ven eller Fjende; 
og tre af hans bedste Kunder havde forladt 
ham og handlede nu med Købmand Clarek, 
der var afgjort Modstander af Vandværk og 
elektrisk Lys. — Han vidste ikke sine leven- 
de Baad, — resignere turde han ikke, det 
vilde være en Falliterklæring overfor den 
hele By. 



Bare han kunde blive syg og komme paal 
Hospitalet. Væk fra det hele! 

Men han blev ikke syg; — og Fremskridts- 
mændene byggede og dominerede. 

Næste Aar nægtede han at tage mod G-en-i 
valg. Han vild'e heller ingen Stemmer have 
faaet. 

Men i de hemmelighedsfulde "Loger" sid- 
der han med en Hammer og kommanderer et! 
lille Dusin Mennesker til at rejse sig og sætte! 
sig, naar han dasker Hammeren i Bordet, og ; 
i smaa uskyldige Klubber er han Formand 
med Magt og Vælde — Og i Butikken en 
han den ydmyge Mand, der er "enig med 
den sidste ærede Taler. ' ' Hans Mund er sun! 
ket ned i et elskværdigt Smil, men Panden 
er rynket langt op i det skaldede Hoved, sil 
den hint Aar, da han sad i "det store Eml 
bede. ' ' 

Folk siger, at han er rig. Og han fortjenei 
saamænd ogsaa at være det, — den skikke| 
lige, gode Lars Christoffersen. 

OCULUS. 



TIL DEN DANSKE UNGDOM I 
KALIFORNIEN. 



Løft Idealet meed Haand og med Mun 
hjælp os at skabe en Ungdom sund 
med Kraft og med Tro, som skal sejrendi 



cl 
el 



højt op mod Fredens og Benhedens Bige 
Johs. A. Bye 

Den lumrende, kvalme Luft, som indaandJ 
af den danske Ungdom i Kalifornien, del 
Luft, som kommer fra det nuværende Fol 
eningsliv dræber Ungdommen i os. Vi er l 
Madstræbets og Høkerpolitikens TidsaanÆ 
Vi fraadser vor Danskhed op ved Danse og 
Gildeborde. Vor Danskhed er uden MaJ 
Vi undersøger hverandres Stamtræ, Jydej 
Fynbo og Sjællænder. Vor Danskhed rækki 
ikke et Hanefjed længer end til Sygehjæl 
og -Understøttelse. Vor Kunst, Litteratur 1 
Musik bryder man sig ikke om. Vi unge I 
medskyldige; thi det er os, som skal bæl 
Danskheden. De gamle er udslidte og uken| 
med dansk Aandsliv. 

Hvad er Danskheden uden Ungdommen! 
Kan vi forsvare den Tilstand, hvori Dansl 
heden befinder sig nationalt? Vi mangll 
Ungdomsforeninger, hvor Kvinder og MænjJ 
kan mødes, Foreninger, hvor vi kan dyrl 
Danskheden, som den er i 1909, og paa Højdj 
med, hvad den er naaet til hjemme. Fol 



UGLEN 



103 



eninger, hvor alle kan mødes uden Hensyn 
til lokalpolitisk Farve, hvor Døren staar aa- 
ben for dansk Aandsliv. 

Kan vi danne saadanne Foreninger, vil der 
komme nyt Liv i vor Danskhed. Bruger vi 
vore bedste Evner i den antydede Betning, 
vil det snart vise de ældre, at vort Maal 
vill føre til Fred og Lykke for den dansk- 
fødte Befolkning i Kalifornien. 

Elmhurst, 13. Juni 1909. 

NIELS CHEISTENSEN. 



SMAANOTXTSER. 



Joachim Andersen, Tivolikoncertsalens Di- 
rigent, er død. Hans Virksomhed gav sig 
Udslag i en ærlig og dygtig Stræben mod at 
højne det store Publikums Smag for god Mu- 
sik. Bl. a. gav han i sin Tid Ideen til de 
fortræffelige 10-Øres Folkekoncerter i Køben- 
havn. Hans Efterfølger i Tivoli-Embedet 
er Hr. Schnedler-Petersen, der har vundet et 
Navn som Koncertmester i Aabo, Finland. 

* * * 

"Taleren," den bekendte Kridtklint paa 
Møn, er delvis skredet i Havet. Det nedstyr- 
tede har løsnet sig fra Kridtvæggen over mod 
den lille ' ' Taler ' ' og har taget en Del af 
Synet bort fra dette Parti. Endvidere har 
Skredet haft den Virkning, at Ekkoet — det 
berømte Ekko, der har givet denne Del af 
Klinten Talernavnet, og som forøvrigt i de 
senere Aar ved mindre Nedstyrtninger alle- 
rede har tabt væsentlig i Styrke, nu er saa 
godt som fuldstændig forsvundet. De ned- 
styrtede Kridtmasser frembyder et ret stor- 
slaaet Skue. 

* * * 

Landsudstillingen i Aarhus aabnedes den 
18. Maj. Kongefamilien var til Stede, og 
Udstillingens Præsident, Borgmester Drech- 
sel, holdt Festtalen, der gav en interessant 
Fremstilling af den overordentlige Udvikling, 
der har fundet Sted paa næsten alle Omraa- 
der siden den sidste store Udstilling i Køben- 
havn i 1888. Efter at Borgmesteren havde 
talt, sagde Kong Frederik: "Til de Ord, 
der allerede er ytret her i Dag, føjer jeg min 
hjerteligste og mest dybtfølte Tak til alle 
dem, der ved Aandens Snille og med Haan- 
dens Gerning har rejst denne Udstilling. Idet 
jeg udtaler min Glæde og Stolthed over at 
have kunnet overtage Protektoratet, erklærer 
jeg herved, at Landsudstillingen i Aarhus nu 
er aabnet. ' ' Her trykkede Kongen paa en 
elektrisk Knap, og Maskineriet gik. Aab- 
ningsfesten var forøvrig ledsaget af uheldigt 
Vejr. 

Børnenes Dag i København fandt Sted den 
18. Maj. Vejret var stormfuldt og raakoldt, 
men at der ikke des mindre var Liv i Gemyt- 
terne vidner følgende Uddrag af ét Festre- 
ferat om: "Gennem Strøget gaar der en 
ustandselig Strøm, og overalt dukker op de 
mest eventyrlige og fantastiske Fremtoninger, 



som kun en Børnehjælpsdag kan opvise. I 
en Droske ses Valdemar Kolling paa Bukken 
som Taxameterkusk og Fru Friis-Hjorth in- 
den i den som hans Datter; en stor italiensk 
Vogn med unge mandolinspillende Kunstnere 
fra Akademiet, en Charabanc mel Skuespil- 
lerungdom fra Folketeatret, Zigøjnere, Ama- 
ger-Musikanter, Bibabu-Figurer, Sommerlyst- 
Orkestret paa en Ladevogn, Redningsfalckens 
Automobil — i een Uendelighed, et broget 
Virvar, ud af hvilket man fanger et Par 
glade Ungpigeøjne, ser et straalende indsmig- 
rende Smil og lader sig bevæge af den fine, 
lille Haand, som energisk rækker den raslen- 
de Bøsse hen imod den uhjælpelig fortabte 
Børnehjælps-Deltager. Noget, der sætter sit 
særlige Præg paa den Dag i Gaar finder man 
vel næppe — alt er det Gentagelser fra tid- 
ligere Børnehjælpsdage — men der er Ung- 
dom og Humør over de indsamlende. ' ' 

De danske Folketingsvalg fik ikke Karak- 
ter af noget egentlig Mistillidsvotum til J. 
C. Christensen, til Trods for, at denne laadne 
Herre er impliceret i Alberti-Skandalen og 
har en Eigsretsanklage hængende over sig. 
Hans Parti kom ind saa stærkt, som det gik 
ud, og om føje Tid er han formodentlig atter 

ved Fadet. 

* * * 

Sophus Hartwick, "Bien "s Udgiver, og 
Hustru havde den Sorg at miste deres eneste 
Barn, en lovende og opvakt ung Mand, Arthur 
Hartwick, der døde i forrige Uge i en Alder 
af 17 Aar. Nærværende Blads Eedaktion øn- 
sker at bevidne det haardt ramte Ægtepar 
sin oprigtige Deltagelse. 

* * * 

Capt. Charles Nelson, den rige og ansete 
Skibsreder i San Francisco, døde den 5th 
Juni i en Alder af 79 Aar. Han var født i 
Ballum, Nordslesvig, og hed oprindelig Chris- 
tian Knag. Den venlige, gamle Herre var 
vistnok dansk i sit Hjerte, om end hans væ- 
sentligste Interesser var knyttet til ameri- 
kansk Forretningsliv. Naar han en sjælden 
Gang talte Dansk, valgte han sine Udtryk 
med Omhu og talte Modersmaalet rent. Til- 
lige var han forekommende og hjælpsom over- 
for Landsmænd, der søgte hans Bistand til 
almene Foretagender. 



ALMINDELIG DISKUSSION 



Ærede Frokener eller Fruer 

C. G. & K. B. 

Hvis jeg ikke tilfældigvis havde opbevaret det 
Nummer af "Uglen," i hvilken min lille uskyldige 
Bemærkning i Kvindesagen saa Dagens Lys, maatte 
jeg efter Svarene at domme have udtalt mig meget 
mærkeligt. 

Ærede Frk. Catherine K., — jeg vil kalde Dem 
Froken, fordi Deres Artikel viser meget af den ung- 
dommelige Evne til at drage forkerte Slutninger og 
til at sige en frygtelig Bunke, der ikke kommer 
Sagen ved, men som lyder meget pænt, naar det 



104 



UGLEIn 



siges hurtigt og med begejstrede Øjne. I al Be- 
skedenhed vil jeg blot sporge: 

1. Hvor naar har jeg antydet, at de Mænd, som 
opfordrede Kvinden til at yde Bidrag, horte med til 
den ene pro Cent? 

2. Hvor naar og hvor har jeg hentydet til, langt 
mindre talt ringeagtende om Kvindens Kamp i Dan- 
mark for Ligeret? 

3. Hvilke amerikanske Loger og Klubber aabner 
deres Dore tiere end de danske for Damerne ? 

4. Hvor naar har jeg forbudt Dem "at se med 
de Øjne, De fik at se med"? 

Deres lange, begejstrede Tirade om at forsorge en 
gammel Moder og blind Fader etc. etc., kan jeg ikke 
med bedste Evne faa knyttet ind tir min Artikel 
som Svar -eller Kommentar. 

Ærede Fru K. B. — ja, jeg tror, at De er en 
Frue; Deres intime Omgang med Hankonnet har 
lært Dem at indlede en Diskussion med fire eller 
5 Grovheder, og efter dermed fuldstændig at have 
tilintetgjort Deres Modstander, lykkes det Dem at 
faa en hel Del sagt, som slet ikke kommer Sagen 
ved. Deres Paastand om Forliebelsens blinde Tro 
paa Kvindens Ligestillethed, vil sikkert ingen be- 
nægte, men for eres egen Skyld, vis ikke Deres 
Gemal Slutningen af Deres Artikel; han kunde let 
opdage, at "hun var af den Slags, De tilbad i hen- 
de"; maaske vilde han i "Enrum med hende — I 
to — ikke ho.lde noget Princip saa ufejlbart, at ikke 
hendes kloge Raad for Deres Velfærd — og det er 
Almenhedens — vilde stemme Dem til andre Toner." 

Lige overfor en saadan Salve smelter min Over- 
legenhed, og jeg boj er mig i Ærbodighed for den 
Visdom, der gaar over al Forstand — ogsaa min. 

ADAM. 

HR. ADAM! 

Er der Forskel paa Kvindens og Mandens Na- 
tionalrang? De tror, at den danske Kvinde i Ame- 
rika ved at træde ind i Kampen for Danskheden 
vil hindres i at udfore noget virkelig godt. Har 
Kvinden i Amerika en saadan Særstilling til sine 
Sostre i Danmark, at hun kun kan bruges til 
Kirken, Borne- og Alderdomshjem, og ikke kan 
gore noget for sin egen nationale Velfærd. Jeg 
tror det modsatte. 

Ubetinget findes her Kvinder med sund Fornuft, 
men deres Tavshed er jo ikke Bevis derpaa. Grun- 
den til hendes Tavshed er vel nærmere Mandens 
overlegne Tilfredshed med sin egen selvbevidste 
Opfattelse af Kvindens Stilling — og for Husfredens 
Skyld bliver hun stum. 

Jeg indrommer Dem, Hr. Adam, at vi trænger 
meget, meget til sund Fornuft, om Danskheden skal 
komme ud af Dodvandet. Deres gode Raad til 
Mændene (De er vel selv en af dem) om at skrive 
og sige mindre og gore noget virkeligt Arbejde, vil 
jeg ogsaa indromme Dem Berettigelsen af. Men 
tror De nu, at Deres Svar til den danske Kvinde 
i Amerika om at tie stille og lade Mændene skalte 
og valte med vor Danskhed, som de synes, er Vejen 
til noget virkeligt Arbejde og Fremskridt for det 
dansk-amerikansko Folk? 

Kvindesagen i Danmark har vist, at Kvinden 
gavner mere ved at bryde Tavsheden og kræve — • 
ogsaa her i Amerika — Retten til at forsvare sine 
Rettigheder og være med i Arbejdet for nyere og 
bedre Ledelse of Danskheden i Amerika. 

N. CHR. 




"Uglens" Tegner, Ivan Opffer, præsente- 
rer denne Maaned A. E. Johnson, General- 
Agent i New York for Skandinavien-Amerika- 
Linjen. "A self-made man." Kom som fat- 
tig Dreng fra Sverige — begyndte som Kok 
paa en Mississippi Eiver Tømmerflaade — 
tjente en Formue som Landagent i Nordvest- 
staterne- — har været svensk Generalkonsul 
i New York og er Bankpræsident i Minnea- 
polis — Medejer af Amerikas største svenske 
Blad, ' ' Hemlandet ' ' i Chicago — Præsident 
for det svenske Handelskammer i New York — 
Bidder af Dannebrog og Vasaordenerne — og 
meget mere. 



Danskerne i Oakland omgaas med Tanker 
om at opføre en Forsamlingsbygning. Der 
vil blive afholdt et Massemøde i Castle Hall, 
Lørdag den 26. Juni, og her vil Planerne 
blive fremlagt, og muligvis Lister omdelte til 
Aktietegning. Initiativtagerne er velkendte 
og dygtige, og der er ingen Tvivl om, at de 
vil møde frem med klare og velovervejede 
Forslag. Vi haaber, at Sagen maa realiseres, 
og ønsker Oaklænderne Held med Foreta- 
gen del". 



UGLEN 



105 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office : 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor and Manager. 



BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Los Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manage?. 
Oakland: 2106 Adeline Street: E. Roso, Manager. 
Reedley: Soren Wissing, Mgr. 
Oregon og Washington: Paul Engell, 708 South M 

Street, Tacoma, Wash. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 
ALAMEDA, 15. Juni 1909. 

Hun lægger os paa Læben hvert godt ug kraftigt 

Ord: 
til Elskov sagte Bonner, til Sejren stolte Kor. 
Er Hjertet trangt af Sorgen, og svulmer det af Lyst, 
hun skænker os Tonen, der lette kan vort Bryst. 

Og Aarene de svinde og skifte om paa Jord, 
og vore Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor. 
og Slægt efter Slægt segner om paa Nornens Bud, 
men hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud. 
Edv. Lembcke. 



I sidste Nummer begyndte "Uglen" en 
Agitation til Fordel for det danske Broder- 
samfunds Assurance, og vi benytter Lejlig- 
heden til at forsikre vore Læsere, at vi kun 
har D. B. S. 's Bedste for Øje. Vor Artikel 
blev optaget i "Dansk-Amerikaneren" i New 
York og har vakt en Del Opsigt, fordi den 
tolkede de Tanker, der i aarevis har rørt sig 
mellem de bedste Mænd indenfor Dansk Bro- 
dtrsanifund. For kort Tid siden udsendte vi 
50 Breve til D. B. S. 's mest fremragende 
Mænd med følgende Spørgsmaal: 

1. Anser De det danske Brodersamfunds Assu- 
rance for varig og betryggende ordnet for Medlem- 
merne? 

2. Hvor mange Aar anser De det for sandsynligt, 
at denne Assurance under den nuværende Ordning 
vi', bestaa? 

3. Anser De det for onskeligt og muligt, at 
Dansk Brodersamfunds Assurance kan blive ordnet 
saaledes, at der. er solid og varig? 

4. Anser De det for ærligt at anmode en Mand 
under 35 Aar om at udtage Assurance i Dansk Bro- 
dersamfund uden at forklare ham, at Assurancen er 
kur. midlertidig? 



5. Vil De i Deres respektive Loge arbejde for 
et Forslag, der skal stilles til Referendum Afstem- 
ning, og som giver den Eksekutive Komite Fuldmagt 
til at udarbejde et Forslag til en Omordning af 
Assurancen og bevilger Midler til dette Arbejdes 
Gennemforelse, saa at dette Forslag kan blive om- 
sendt til Logerne i rigelig Tid for næste Konven- 
tion? 

Saa snart Svarene indløber skal vi give en 
skematisk Oversigt med Kommentar fra 
fremragende Assurance-" Experts. " I Mellem- 
tiden vil vi henvende nogle faa Ord til de 
Herrer Overbestyrelsesmedlemmer, der bærer 
Ansvaret for Ledelsen af D. B. S.: Denne 
Agitation er en Bestræbelse fra vor Side for 
at bringe eu ærlig og solid Forretningsaand 
ind i D. B. S. og for at undgaa de Katastrofer, 
som vil komme i Fremtiden, hvis den nuvæ- 
rende Assuranceordniug bibeholdes. Sagen 
kan ikke ties ihjel, den maa løses paa een af 
to Maader: Enten maa Assurancen forandres, 
saa at den hviler paa et sundt finansielt 
Grundlag, eller vi maa aabent og ærligt er- 
klære, at D. B. S. kun giver en midlertidig 
Beskyttelse, hvis Varighed er afhængig af 
Tilgangen af ny Medlemmer og kan til enhver 
Tid blive umuliggjort, hvis enten de enkelte 
Stater eller U. S. vedtager Love, der regulerer 
de "fraternal societies." 

De største og bedste "fraternal societies" 
hører til en "national fraternal union," der 
ved Hjælp af ' ' experts ' ' har udarbejdet og 
vedtaget en "rate" som er tilstrækkelig til 
at gore Assurancen sikker. 

Vi ved selvfølgelig, at "the old line life 
insurance companies" forlanger for store Præ- 
mier og har Udgifter til Direktører, Læger, 
' ' experts ' ' og Agenter, som D. B. S. aldeles 
ikke b.ehøver. Alle vore Udgifter til Overbe- 
styrelsen udredes af vor aarlige Skat, Loger- 
ne og Medlemmerne er vore Agenter, og de 
ansøgende selv betaler deres Lægeundersøgel- 
se; vore "assessments" bruges kun til Døds- 
fald og Keservefond; men lad os nu se, hvor- 
ledes vore Agenter har arbejdet i de sidste 
tre Aar: I 1902 havde vi omtrent 8,000 Med- 
lememr, i 1906 havde vi næsten 16,000, i For- 
aaret 1909 har vi omtrent 18,000 — altsaa til 
Trods for, at vi har haft dobbelt saa mange 
Agenter, har vor Tilgang kun været '2,000 
siden Oktober 1906 — hvad er Grunden? 

Mangel paa Emigration fra Danmark, vil 
nogle svare, men det alene kan ikke forklare 
denne enorme Forskel. 

Er den dybeste Grund ikke en Mangel paa 
Tillid til vor Assurance og vor Forretnings- 
førelse ! 



106 



U G L E N 



Den Draabe i Havet, som Eskildsens Under- 
skud beløb sig til, vil jo hverken gøre fra 
eller til, naar vi husker paa, at D. B. S. har 
over tolv Millioner Dollars Assurance "in 
force," og Underskuddet var omtrent $17,000. 

Spørgsmaalet er: hvor glider vi hen, hvor 
lang Levetid har D. B. S. tilbage, hvad maa 
der gøres for at beskytte de 18,000 Familier 
imod en eventuel Katastrofe? 

Disse Spørgsmaal kan ikke og maa ikke ties 
ihjel. 

"Uglen" er klar over, at det er finansielt 
uklogt at skrive om disse ubehagelige Kends- 
gerninger ; vore store Kolleger tier klogelig 
stille; "Uglen" er ikke et Levebrødsblad, 
men en fri og uafhængig Forkæmper for Ær- 
lighed og Eet indenfor den dansk-amerikanske 
Verden. Vi appellerer til det bedste ved at 
kæmpe for det bedste. 



KVAKSALVEREN. 



Idet vi tager os den Frihed at præsentere for 
vore Læsere dette ejendom- 
Fjerdo Artikel.melige Produkt af moderne 
Civilisation, mindes vi en Ar- 
tikel, som fremkom for. nogle Aar siden i 
California Medical State Journal, i hvilken 
den dygtige Redaktør, Dr. Philip Mills Jones, 
efter et indgaaende Studium af alle frem- 
ragende Kvakdoktors paaviste statistisk, at 
omtrent 99 pCt. af dem var forhenværende 
Præster. Dette synes at være noget mærke- 
ligt ved første Øjekast, men naar man nær- 
mere analyserer de Midler og Evner, der kræ- 
ves af en dygtig Kvakdoktor, faar man let 
Øjnene aabne for, at Præstevirksomheden er 
et godt Forstudium. 

Thi hvis nogen Profession har Lejlighed til 
at lære Menneskeheden at kende i al sin 
himmelske Naivitet, i al sin utilslørede Uvi- 
denhed og blinde Tro paa det umulige, da er 
det sikkert Præsterne. Og det er denne 
Kundskab, der er Grundlaget for hans Suk- 
cess som ' ' Kvak. ' ' 

Tillige ved vi jo, at et vist Proøentantal 
af Præsterne, saavel som af alle andre Men- 
nesker, er Hyklere og Slyngler og inderst 
inde i deres Sjæle kun dyrker een Gud — 
Mammon. Naar vi hertil føjer, at en Mand, 
der i nogle Aar har været Præst, er tem- 
melig uskikket til at ernære sig ved sine 
Hænders Arbejde, da falder det ganske na- 
turligt, at en saadan Mand, der har tabt 
Troen paa Naaden og Evangelierne og mistet 



Haabet om at tjene Penge som Prædikant, 
naturlig benytter sig af den Kundskab, hans 
Præstevirksomhed har givet ahm, og laver en 
Levevej ud af Menneskers Naivitet, Uviden- 
hed og blinde Tro paa Mirakler. Thi Hoved- 
forskellen mellem Patentmedicinens Fabri- 
kanter og Kvakddktoren er det personlige 
Element i den sidstes Virksomhed: Evnen til 
at imponere Offeret, til at vinde dets Tillid 
og blinde Tro, saa at han gladelig giver alle 
sine Penge for de vidunderlige hemmelige Me- 
diciner, som ' ' denne Doktor gennem aare- 
langt Studium og dyb Granskning har vundet 
ud af Naturens dybe Mysterium" eller noget 
lignende Sludder af samme Slags. 

Denne Kvakvirksomhed vilde nærmest væ- 
re morsom at studere for intelligente Menne- 
sker, hvis man ikke vidste, at Tusind og at- 
ter Tusind af vore Landsmænd i Amerika i 
Tillid til Avertissementer i den dansk-ameri- 
kanske Presse er det letteste Bytte og rige- 
ste Indtægtskilde for disse Kæltringer, der til 
Gengæld fylder vore Bladudgiveres Punge 
med en Del af de Penge, der er røvet og 
ranet fra syge og lidende Landsmænds Lom- 
mer. Hvilken Patriotisme, hvilken dyb Kær- 
lighed og Medfølelse med de syge Landsmænd 
maa der ikke findes mellem disse ledende 
Mænd i den dansk-amerikanske Verden! 

(Forts.) 



ET GENSVAR. 



"Klippebjærgeno er i mere end 
een Forstand 'the great divide': den 
store Skillemur. Dansk- Ameri- 
kanere i California .har ofte fortalt 
os det, og Folk der kan hore og se 
behover ikke at lade sig det fortælle. 
Øst for Klippebjærgene ligger 'den 
store Ørken' og de uhyre Stræknin- 
ger af tyndt befolkede Egne. Cali- 
fornia-Danskeren er derfor ogsaa mere 
isoleret og henvist til sig selv end 
hans ostligere Landsmand, der lever 
nær de national-amerikanske og da 
særlig de dansk-amerikanske Rorei- 
sers Hovedlandevej. Naar enkelte af 
deres Skribenter undertiden forsoger 
at lede, rette eller kritisere Øststater- 
nes 'Mænd og Meninger,' skelner man 
straks Skyggen af denne Skillemur, 
som de nu en Gang ikke kan se ud 
over. Deres Visdom er langt fra sa- 
lomonisk og en 'Per Ørns' Flugt hæ- 
ver ham ikke saa hojt, at han kan 
se ud over Rogen fra den nærmest- 
boende Sonderjydes Skorsten; han har 
Trang til Udsyn, men ligesom Pon- 
toppidans tamme Ørn vender han bil- 



UGLEN 



10 1 



ledlig talt tilbage til Snæversynets 

Andegaard og lader sine gode Ideer 

do paa Trættekærhedens Modding." 

(Ivar Kirkegaard i "Norden.") 

Ærede "Norden"! 

Dreres behændige Hentydning til den Salo- 
moniske Visdom, Per Ørns knækkede Vinge 
og Mangel paa Udsyn er behørig nedskrevet 
i den Bog, der indeholder en ' ' account ' ' af 
baade Deres gode og Deres taabelige Ord, og 
Fremtiden vil dømme os imellem. 

I Mellemtiden skal jeg udtale min person- 
lige Glæde over ikke at leve mellem to 
Bjærgkæder, der spærrer baade mod Øst og 
Vest, og at være i Stand til at skue ud over 
det vide Hav, der har givet alle Nordboer 
fra ældste Tider større Vidder og Udlængsel. 

Vi smaaskændes ikke herude, men af og 
•til slaas vi for Alvor og for en Sag, der er 
værd at slaas for. Vi bøjer os ikke for Au- 
thoriteter, som vi i Hjertet foragter, blot 
fordi vedkommende har flere Abonnenter og 
mere Indflydelse end vi. Vi lever ikke af 
Patentmedicins- og Kvakdoktor-Ads., paa Be- 
kostning af vore syge og hjælpeløse Lands- 
mænd, men forsøger at vise, at et dansk 
Maanedsblad, der er uafhængigt af disse 
Vampyrer, kan leve og vinde Fremgang. 

Og at dømme efter den Indignation, som 
De giver Lyd for, maa vor stækkede Vinge 
dog have været i Stand til at bære os over 
"the great divide," og. vort Næb være 
skarpt nok til at gøre Indtryk paa de Herrer, 
der driver dansk-amerikansk Journalistik som 
en Næringsvej uden Tanke eller Haab om 
at hæve vore Landsmænds Niveau. 

Hvis De nogen Sinde vil nedlade Dem til en 
virkelig Diskussion om et aktuelt Emne, da 
vil De altid finde os rede, og jeg haaber, at 
De altid vil finde os paa Bettens og Frem- 
skridtets Side. 

Deres ærb. 

PER ØRN. 



FREMTIDEN. 



(En Indledning til Diskussion.) 



Fra flere Sider har jeg hørt, at mine Fore- 
drag havde en nedbrydende Tendens og ikke 
viste fremad mod Maal, der var værdige at 
kæmpe for og arbejde henimod. 

Mænd, for hvis personlige Mening jeg har 
den største Respekt, har sagt, at man kun 
ved at læse mellem Linjerne kunde finde Hen- 



tydninger til, hvilke Maal den dansk-ameri- 
kanske Verden burde stræbe frem imod, og 
paa hvilket Grundlag den burde bygge sin 
Fremtid. 

Ihvorvel jeg absolut ikke kan give dem 
Ret i den Paastand, at min Kritik af de be- 
staaende Forhold har været ren negativ, vil 
jeg dog søge at imødekomme disse Mænd, hvis 
alvorlige Hensigt og oprigtige Overbevisning 
jeg sætter megen Pris paa, og vil forsøge at 
give nogle faa Vink i Retning af Fremtidens 
Opgaver, idet jeg samtidig indbyder til en 
Diskussion om dette Emne. 

Som jeg tidligere har nævnt, er der tre 
Faktorer, om hvilke vore Bevægelser herovre 
har samlet sig: Kirken, Foreningerne og 
Pressen, og saa vidt jeg kan se, vil dise tre 
Kræfter ogsaa i Fremtiden være de ledende 
i den dansk-amerikanske Verden, og hvad 
der skal bygges op og bæres frem maa være 
for det første indenfor hver af disse tre 
Faktorer, og for det andet ved Samarbejde 
mellem dem. 

I. KIRKEN. 

Hvis vi kunde overbevise Præsterne og 
Menighederne af en af de mange Sidegrene 
af den Lutherske Kirke om, at selv om deres 
lille religiøse Specialitet er deres Hjerte me- 
get dyrebar og absolut nødvendig for deres 
aandelige Følen-sig-hjemme, var der nok en 
Mulighed for, at de paa det nationale Ar- 
bejdes Omraade kunde tænke og føle bredere 
og se videre, og maaske i Tidernes Løb reali- 
sere, at det udmærkede Arbejde, som Kir- 
kerne spredt og splittet har gjort for Natio- 
nalitetens og Kulturens Bevarelse i Fortiden, 
kun de blive gjort bedre og mere virknings- 
fuldt ved Samarbejde mellem alle Kirkerne 
og mellem disse og de to andre Faktorer. De 
danske Kirkers Børneskoler, Højskoler, Al- 
derdomshjem osv. osv. har trods smaa Midler 
og spredte Kræfter vist Resultater, vi alle 
maa beundre, men netop derfor maa vi spørge 
os selv: hvor meget bedre og og efter hvor 
meget større en Maalestok kunde dette være 
ført igennem, hvis de havde arbejdet Haand 
i Haand. 

I Danmark uddannes Præsterne ved det 
samme Universitet og gaar dernæst ud imel- 
lem Folket og prædiker Grundtvigianisme, 
Indre Mission, Frikirke, Højkirke osv. osv. 
og synes ikke i nogen væsentlig Grad at 
være "handicapped" i deres Specialitet af 
den fælles Uddannelse, de har faaet. Utvivl- 
somt virker Forholdet til den fælles Skole 



108 



UGLEN 



som en formildende, forsonende, sammenbin- 
dende Kraft, der gør deres Samarbejde i 
Fremtiden lettere og mere naturligt. Kunde 
ikke noget lignende tænkes herovre, saa at 
vi kunde undgaa at Pastor A., der er Indre 
Missionsmand, ser med harmfulde Øjne paa 
sin nærmeste Nabo, Pastor B., der er Grundt- 
vigianer, og at det nu utænkelige kunde ske, 
at Pastorerne A. og B. holdt af og til Møder 
sammen, paa hvilke rent folkelige Emner 
kunde drøftes, og at man tillige f. Eks. havde 
et fælles Bibliothek, der selvfølgelig under 
denne Sammenslutning kunde blive baade 
større og mere righoldigt. 

Medens Børnene legede, de unge Karle og 
Piger sang Fædrelandssange, og de ældre 
drøftede aktuelle Emner som Høst og Vejr, 
kunde de to Præster opfriske fornøjelige Min- 
der fra de Dage, de sugede Visdom fra den 
samme Lærers Læber og havde Spøg og Al- 
vor sammen i deres Ungdoms Skoletid. 

Jeg skal ikke gaa længere ind paa dette 
Emne, men kun nøjes med denne lille Hen- 
stilling, som en af mange Maader, hvorpaa 
bedre Samarbejde kunde naas. 

I en eventuel Diskussion tvivler jeg ikke 
om, at fiere lignende Spørgsmaal kunde kom- 
me frem. 

II. FORENINGEENE. 

Saa vidt jeg kan se, vil der i Fremtiden 
blive to Slags Foreninger, 1) een stor natio- 
nal Forening, Dansk Brodersamfund, der vil 
samle alle Danske i United States om Op- 
gaver, der dels vil være materielle, som f. 
Eks. Livsassurance, Nykommerhjælp, etc., 
dels aandelige, saasom Arrangementer for til- 
rejsende Foredragsholdere, Kunstnere og lig- 
nende. 

2) Flere mindre lokale Foreninger, der ved 
Siden af deres Sygehjælp, tager Ledelsen i 
de Opgaver, som har en særlig Interesse for 
Danskerne i den Stat eller de Stater, som 
hører under deres Territorium. 

Denne store Forening og disse mange smaa 
burde aldrig se paa hverandre som Konkur- 
renter, men burde arbejde Haand i Haand, 
og altid have et aabent Øje for, hvilke Op- 
gaver der naturlig tilhører den store eller 
en af de smaa Foreninger, saa at Misforstaa- 
elser kunde undgaas. 

Naar f. Eks. Ønsket kommer frem om at 
se vort Sprog repræsenteret ved et bestemt 
Universitet, da er det den lokale Forening, 
som maa afgøre, om dens Medlemmer har 
Fædrelandskærlighed og Offervillighed nok 



til at føre det igennem, og naar Spørgsmaalet 
kommer op om at medvirke til, at vor Nation 
bliver værdig repræsenteret ved en Verdens- 
udstilling eller store aandelige Stevner i U. 
S., da er det selvfølgelig den store Forening, 
som maa tage Ledelsen. 

Dette er ligesom med Kirken kun en Hen- 
stilling eller rettere en Indledning til den 
eventuelle Diskussion. 

III. PRESSEN. 

Vi kan selvfølgelig aldrig vente, at vor 
dansk-amerikanske Presse skal leve i Enig- 
hed; thi det er jo ikke menneskeligt; ej hel- 
ler synes det naturligt at vente, at vore Re- 
daktører skal være udelukkende ledet af ide- 
elle Hensyn; men der er derimod en hel Del, 
som vi Menigfolk kan forlange af vore Blade, 
og hvis vi kræver det ofte nok og stærkt nok, 
vil vi ogsaa faa det; thi Bladenes Eksistens 
beror paa vor Støtte, og dette er: 

1. Et højere Niveau med Hensyn til sted- 
lige Nyheder, saa at vi faar flere Skildringer 
af de materielle og aandelige Bevægelser, der 
foregaar paa en bestemt Egn, og færre Be- 
retninger om Bestyrelsesvalg og "surprise" 
Selskaber. 

2. Bedre ' ' editorials, ' ' der uden at an- 
gribe Personligheder, giver en klar, tydelig 
og om nødvendig skarp Kritik af de Bevæ- 
gelser og Bestræbelser, der er i Forgrunden 
i den dansk-amerikanske Verden. Et Blad 
har Ret til at angribe en Mands Handlinger 
og Bevæggrunde i en offentlig Sag, men har 
ikke Ret til at angribe hans Privatliv og 
Forretning. 

Og det Tidspunkt burde komme, hvor det 
ikke mere er et Bevis, at man kalder en 
Mand en Løgner, uden at man samtidig klart 
og tydeligt kan substantiere sin Paastand. 

3. Bedre Romaner maa vi kræve af vor 
Presse. Naar et litterært dansk Maaneds- 
blad oversætter engelske Romaner paa Dansk 
i Stedet for at give god dansk Litteratur, da 
er Fejlen indlysende og aldeles uundskylde- 
lig. 

4. Endvidere burde vi kræve, at vore 
Blade udelukkede alle Patentmediein- og 
"Kvakdoktor-Ads. " fra deres Spalter. Lad 
de sunde Mennesker beskytte sig selv imod 
Humbug og lignende, men lad os ikke hjælpe 
Vampyrerne med at suge Blod og Penge ud 
af vore syge Landsmænd, hvis Ukendskab til 
amerikanske Averteringsmetoder gør dem til 
et let Bytte for denne nederdrægtige forbry- 
derske Trafik i Liv og Helse, særlig naar de- 



UGLEN 



109 



res "eget" Blad paa en Maade staar inde 
med og lever af disse Kæltringers Bedrage- 
rier. 

Til Slut skal jeg kun omtale, at hvis vore 
Kirkesamfunds bedste Mænd søgte at lede 
de danske Foreninger i Stedet for at for- 
dømme dem, dersom vore Foreninger vilde 
støtte hvert et værdigt Foretagende fra vore 
Kirkesamfunds Side i Stedet for at fordømme 
det, og dersom vore Foreninger og Kirker 
vilde arbejde sammen paa at tvinge vore 
dansk-amerikanske Presse til at højne dens 
aandelige Niveau i Stedet for at appellere 
til det tarveligste og usleste i Folket, da vil- 
de vi sikkert opleve en Fremtid, som vi 
Dansk-Amerikanere kunde være stolte af. 

Med disse faa, spredte Bemærkninger ind- 
byder jeg herved til en Diskussion om den 
dansk-amerikanske Verdens Fremtid og stil- 
ler paa Eedaktionens Vegne "Uglens" Spal- 
ter til Baadighed for alle Deltagere. 
Ærbødigst 

PEB ØEN. 



Der. VOKSER! 



Skandinavien-Amerika Linjen, den danske 
Atlanterhavslinje, vokser stadig i Popularitet. 
I Aar, hvor Passagertrafiken ellers har været 
mindre end sædvanlig, har alt været udsolgt 
i Kahytterne paa de danske Skibe siden 
Marts, og paa ' ' Oscar II. ' ', der sejlede fra 
New York den 27. Maj, var der ikke en Gang 
en Plads paa tredje Klasse at opdrive en Uge 
før Skibet sejlede. 

Linjens Flaade bestaar nu af fire hurtig 
sejlende nye, 10,000-Tons Dobbeltskrue-Dam 
pere, med alle Nutidens Forbedringer og Be 
kvemmeligheder, — selv traadløs Telegraf. Be 
sætningen og Passagererne er Skandinaver, 
Kosten udmærket, og Renlighed og Disciplin 
overholdes strengt. 

Nu sejler Skibene som Regel hver 14. Dag, 
men det vil sikkert ikke vare længe, før Lin- 
jen maa anskaffe et Jr'ar ny Skibe til og ved- 
ligeholde en ugentlig Forbindelse mellem New 
York og København. 



DANSK BRODERSAMFUND 

OG DETS OPGAVER. 



Enumclaw, Wash., 8. Juni 1909. 
Hr. Redaktør! 

De har stillet nogle Spørgsmaal til mig an- 
gaaende det danske Brodersamfund og den 



dermed forbundne Assurance. Det er ikke 
muligt at give bestemte Svar paa de stillede 
Spørgsmaal, fordi Brodersamfundets vedbli- 
vende Udvikling er afhængig ogsaa af andre 
Opgavers Løsning end Assurancen. Det er 
baade ønskeligt og nødvendigt at faa Assu- 
rance-Systemet forbedret, men hvis Broder- 
samfundet stagnerer, eller der dannes en kon- 
kurrerende Organisation, der bedre end D. B. 
S. forstaar at samle den yngre Slægt, specielt 
den indvandrende, saa vil selv et godt System 
for Assurancen ikke formaa at redde Broder- 
samfundet fra Undergang. 

Det er tvivlsomt, om der ved næste Kon- 
vention vil foreligge et akceptabelt Udkast til , 
Assurancens Ordning, og hvis et saadant fore- 
ligger og da henvises til et Udvalg, hvis Med- 
lemmer mulig aldrig har beskæftiget sig med 
eller bekymret sig om Assurancen, saa er der 
ringe Haab om en praktisk Løsning, med 
mindre Udkastet i sig selv er uforbederligt, 
det vil sige saa fuldkomment, at en Udvalgs- 
behandling indskrænker sig til en ren Form- 
sag. Men samtidig maa vi have en praktisk 
Ordning af vor Sygeforsikring (eventuelt 
Gensidighed), i hvert Fald mere ensartet. 
Vi har jo Loger, som slet ingen Sygehjælp 
yder, og andre, hvis Ydelse er saa ringe, at 
det næsten er Ironi at kalde det Hjælp. 

Vort finansielle System maa omordnes og 
forbedres. Det samme gælder Administra- 
tionen, der er for kostbar. 

Vi maa have bedre Forbindelse med Ind- 
vandrere fra Danmark, enten det nu bliver 
gennem et Bureau i Østen eller ved direkte 
Forbindelse med de danske Organisationer 
af samme Art. 

Vi maa have en Ulykkes- og Invaliditets- 
Forsikring eller i det mindste en Modvægt 
mod den paa dette Omraade herskende Svin- 
del. 

Der maa naas til en virkelig Behandling af 
Forslagene om Alderdomshjem og andre vig- 
tige Spørgsmaal, som ved tidligere Konven- 
tioner kun har givet Bollen som Paradeheste. 

De tjener alle i mere eller mindre Grad til 
til Brodersamfundets Udvikling. Assurancen 
alene kan umulig hverken samle, eller holde 
Danskerne sammen, men den kan og bør være 
et stærkt Led i vor Kæde, for at bruge en 
moderne Vending. Danske baade over og 
under 35 Aar bør være intelligente nok til 
selv at domme om, hvor vidt det er raadeligt 
at indtræde i D. B. S., naar de faar Fakta at 
vide om Assurancen. 



110 



UGLEN 



For Assurancens Skyld tror jeg dog, det er 
de færreste af den yngre Slægt, som indtræ- 
der i D. B. S. De tænker nemlig aa alt andet 
end Døden og deres Arvinger. Men de 
danskfødte kan jo, om Assurancen er 
deres Hovedformaal tegne en absolut sikker 
og samtidig billig Assurance i den danske 
Statsanstalt og kar da tillige den Fordel at 
kunne vælge mellem de forskellige Planer 
over Livsforsikring og Livrente eller en Kom- 
bination af begge. 

Den eksekutive Komite har i Følge Lovene 
baade Pligt og Fuldmagt til at udarbejde og 
fremlægge Forslag paa Konventionen. Men 
jeg vil hverken anbefale eller stemme for, 
at bevilge Midler i dette Øjemed. Jeg fik 
mere end nok af det Misfoster, som var 
født af Prokurator Eckstein og holdt over 
Daaben i Council Bluffs. Heldigvis blev Fos- 
tret kvalt i sin Barndom, og vi undgik at f aa 
nogle Tusind Dollars begravet sammen med 
Liget. Vi har saa udmærkede Forbilleder i 
den danske Statsanstalt, Arbejdernes Livsfor- 
sikring og de gensidige Begravelseskasser 
i Danmark, at vi meget vel kan klare den 
Historie uden ' ' Graf ters. ' ' 

De ovennævnte Begravelseskasser arbejder 
i samme Eetning som D. B. S., men deres 
System er saa enkel, at Administrations-Ud- 
gifterne for sidste Aar kun andrager 7.7 Øre 
(ca. 2 Cents) pr. Medlem. Gi-id vi kunde lære 
lidt af dem i Omgang med Penge. 

Men, som før bemærket, der er mange Op- 
gaver at løse for at sikre Udviklingen af 
Brodersamfundet, og særlig udfordres hertil 
en intelligent, evnerig, hensynsfuld og handle- 
dygtig Overbestyrelse, der ikke føler sig som 
Højesteret. 

Bliver dette en af Frugterne ved Konven- 
tionen i 1910, saa er der Haab om at løse 
adskillige vanskelige Spørgsmaal. 

Deres ærbødige 

F. HUROP. 



FRU JULIA ROSENBERGS KOMME. 



Dansk-amerikansk Selskab meddeler os, at Fru 
Julia Rosenberg, som under Selskabets Ledelse vil 
gennemrejse de Forenede Stater, vil afrejse fra 
Kobenhavn den 9. September i Aar. 

Fruen vil efter Ankomsten til New York rejse 
direkte til Chicago og videre vest paa, og vil, hvis 
hun finder tilstrækkelig Tilslutning paa sin Tourne, 
gennemrejse Staterne Washington, Oregon og Kali- 
fornien. Fruen vil derefter, for sin Hjemrejse i 
December, besoge de danske Kolonier i de ostlige 
States. 

Fru Rosenberg, der er kendt og yndet over hele 



Danmark som den ypperste Fortolker af de gamle 
Folkeviser, har overalt, hvor hun har optraadt der- 
hjemme, hostet stort Bifald. Fruen vil foruden 
Folkeviserne ogsaa synge flere aktuelle danske 
Sange; imellem Sangene vil hun indflette et Fore- 
drag om "Den danske Folkevise" og et om "Dan- 
mark i Ord og Toner." Disse Foredrag vil blive 
illustrerede med Lysbilleder af danske Egne. 

Fruen onsker paa sin Tourne at se saa meget af 
Amerika, som det er muligt og saa mange af sine 
Landsmænd i Byerne og ude omkring i Settlement- 
erne, som hun kan overkomme ; hun vil foruden at 
optræde i de storre danske Kolonier, ogsaa være 
villig til at gaa ud til de danske Settlementer, hvis 
en Sangaften kan arrangeres. 

De Foreninger, Selskaber eller private, som kun- 
de onske at arrangere en Sangaften for Fruen, be- 
des derfor snarest mulig skriftlig at .henvende sig 
til ' 'Dansk-amerikansk Selskabs Sekretær, 108 
Fulton Street, New York, for at Fruens Rejserute 
kan blive lagt og Dagen for hendes Optræden paa 
de forskellige Steder bestemt. 

Selskabet onsker, at m amaisntdgi'qC .pman 

Selskabet onsker, at man samtidig vil opgive den 
omtrentlige Entre, hvor stort et Antal Tilhorere 
der kan ventes samt mulige Indtægter og Omkost- 
ninger for en saadan Sangaften. 

Det er at haabe, at intet dansk Settlement vil 
lade Lejligheden gaa fra sig til at tilbringe en 
hyggelig og fornojelig Aften i Fruens Selskab, lyt- 
tende til hendes ypperlige Sang og Foredrag. 

Med Stotte af Landsmænd i de forskellige Egne 
af Landet, haaber "Dansk-amerikansk Selskab," 
at Fru Rosenbergs Tourne skal i enhver Henseende 
blive en Sukces. 



SELVMORD. 



Der var en Mand, som blev af Livet ked, — 
hvad Grunden var, det kender jeg just ikke. 
— saa meget dog: han købte sig en Strikke 
og fandt for Tilfældet et ensomt Sted, 
hvor han til Døden kunde sig beskikke. 

"Jeg er jo fri, kan gøre, hvad jeg vil, 
i Pligt og Ansvar staar jeg ej til nogen, ' ' — 
saa talte han og slog sit Reb om Krogen, 
greb fat i Løkken — smilte — og sprang til — 
men skrev dog først sit Navn i Lommebogen. 

De 'r dingled han og var vel næsten væk, 
da Folk kom til og bragte ham til Live. 
Men hvilken Tak! — han bad dem om at.give 
sig nok et Reb, da Verden var hans Skræk, 
og død, det ønsked han bestemt at blive. 

Han fik ej noget Reb, — men gaar sin Vej 
iblandt os — og han tænker aldrig mere 
paa sig at hænge, — da det at krepere 
for ham — jeg mener ogsaa dig og mig — 
var sværere end blot at eksistere. 

JØRGEN V. GJERDING. 



UGLEN 



111 



BREVKASSE 



ERA KORRESPONDENTERNE 



Til I v e r s e n. — Hr. Halvor Jacobsen er Med- 
lem af "Thor," Dania-Afdeling Nr. 5, i Fresno. 

Til Baxter. — Af Deres v'nlige Brev (med 
Hilsen til Per Ørn og Jorgen V. Gjerding) hid- 
sætter vi: Jeg nærer ingen Tvivl om, at "Uglen" 
slaar an. Mit Eksemplar er ganske forslidt af 
Udlaan, og De bedes sende mig all de udkomne 
Numre, saa at jeg kan faa en pæn Bog ud af det. 
Jeg siger stadig til dem, der kommer og beder om 
Uglen til Laans, at de burde holde Bladet selv. 
Synes De ikke ogsaa det? — Svar. — Jo, — men 
gratis er jo det billigste. — Brev folger. 



T i 1 W — y. — Hvis De onsker Deres Manuskript 
tilbagesendt, maa De opgive Navn og Adresse. Vi 
optager intet fra anonyme Bidragydere. Det kan 
gerne være, der, som De siger, er meget mellem 
Himmel og Jord, som vi ikke aner, — men vi lever 
jo ikke i "mid-air." 

..iPQjsajjafjr ja jba jap 
— ajjaj-[ '^B '31V,, :jadsaf luadumg i uap.tui:>j 
para msq japojs qoosf 'Sis japuaA jadsaf 
-ifqx n0A qootsf , , jb auaog minaainiox 

■n8[2fi BBd uopdijjjsqng joa aspuBjs 
JB ojbq bjj 9Q sapaq sapa[aSiq 'peig sajaa jb 
juaraassijjaAV 1-ioa apB[apn jb o^bq bjj SijuaA bbs 
jæA — Z ^N 2ai[opiv-BiuBa 'j[ j b m u b q b .i £ 



Et straalende dejligt Solskinsvejr med kolige Aften- 
vinde har hele Foraaret hersket 
FRESNO. her paa Egnen. Markerne er 

dækkede af frodige Vinstokke 
med Tusinder af smaa Druer, Aprikoser, Ferskener, 
Nektariner, Figen og Oliven tynger Træernes Gre- 
ne til Jorden, saa at der maa sættes Stivere un- 
der, for at de ikke skal knække. Imod al For- 
ventning er Frugtpriserne gaaet op, og det tyder 
paa et godt Aar for Landmanden. 

I selve Byen bygges der Hus efter Hus, men 
stadig er der Mangel paa Beboelseshuse, og Hotel- 
lerne og "Apartments"-Husene er fyldte. 

Den 10de Juni begyndtes Bygningen af den ny 
"interurban road," der skal bringe nærmere og 
hyppigere Forbindelse immellem alle de mange 
Smaabyer og Fresno, da det er umuligt for South- 
ern Pacific og Santa Fe-Banerne at naa dem alle. 

I den sydlige Del af Fresno County ligger som 
bekendt Amerikas, ja, maaske Verdens storste Olie- 
kilder, og dette Foraar har bragt mange ny Kilder, 
og den lille By Coalinga aabner hver Dag ny Bu- 
tikker og bygger flere og flere Hoteller. 



Efter at Dania 's Krig nu endelig er afsluttet, 
idet Oprorerne den 1ste Juni af Overbestyrelsen 
blev udslettet som Medlemmer, haaber vi, at Freden 
atter maa herske i de danske Kredse, saa at det 
danske Brodersamfund i Oktober 1910 kan mode 
en enig Danskhed i Fresno. 



•aujapoj^ \i% bb3 jb 
ajpi] oC jaAoqaq 8Q •jaSuuta.iojaSA'g bjoa jb ua i 
msQ apiampui 'paqSijjtAuiBg sajaa aSiiojaq jb joj 'oC 
ag UB3J Sog -SijSij jaSaui ja Suuiju[sag sajag i« 
'jojj !A — "-i ba g — jåuBSmo jisubp BBd ajaououaj 
IB i jay; bbs Sat jbjj jaq aAi(q aiHA jb jmajsaq 
jBq Sat 'jbv ap i map jb ajæi 3o a ajauB^i Jarnv- 
ig Siut «Jinis jb paA raaaj amraoii ue^ jspaq y\ou 
-jsia SaC jb 'a^uBx nap Sop SaC jsq pioqjo^ e^STrø] 
-ijauiB ap para jpua^n So A.& -jaSutaajog a^susp 
ap ib ua i pui araraoji a^JH 3o jojuapn bbjs jb i 
jajfl joS a^sBBui SaC ib 'jb as[annnanjog ua .tsq Saf 
■Situ paui a^nid jb auojj na jBq jap 'uaSou ja jap 
mosaSii jap ja 'jSBjg apuauui^s jpj_njjSBjd uip 
jas SaC So 'SBpa[3fi ja jap jbbu 'ajpuiui sap a^i 
•qB^sjpua^ag jip j.toCS aABq jb paA pB[3 ja SaC 
So 'Sira jaiBjni ug ■ ■ ■ — i a I S g a j æ ji — 

•asiaAtiqijj, tus 
japiX^s jap maAq 'mag ajiæijjoj ubj[ ajasæg sua[3fl. 
jb ua ej[SBBui uaui (I 'jauimo3i jajsaj^ ajojs uag,, 
:jaj3ig a^i japuaj[ i^ , ,-jaSBOiy BBd SBpuos 
ug,, i sa3uXs 3o Sjaqtajj asmoq u.ig ' jb 
ja ,,bbjs ib^s dnn^jg jjoa uapuniaSuoAj j,, ,,■«! 
-oioiJdBQ,, i saSu^s So uo^sjaAO qj, J B - 18 1 , ja ? ,jA 
jaSBppoig nu uaddox bjj %Iqh,, — -3 u i y; i;x 



•U3ABJ i;i Atjjfs — -Sii^u ajjsuBS joj jajasutouB^ piBj 
jJ3Aq i A3|q unq uaui '}3ijSij ja jap uio 'a5t>n paA 
IA — 'iSAg — japuutoS[ojj ua ja ojy.P smraef jb 
'jSijSij jap jj[ — j s n s mi g ■ ![ s u o ,t ^ ae im,.| 



OVERSKUD. 



Det er nu en Gang et nodvendigt Onde, at Logerne 

afholder Fester, hvis Formaal til- 

Lo:i Angeles. syneladende er at faa de mulige 

Deltagere til at do af Glæde, men 

med den skjulte Hensigt at lave en Masse Penge. 

Med Glæden er det som Regel ikke særlig be- 
vendt; og hvad Overskuddet angaar, resulterer det 
meget ofte i et haarrejsende Minus. 

Naar en Fest giver Underskud, ligger det som 
oftest deri, at enhver lille eller stor Udgift gaar fra 
det indkomne Belob, og ikke, som i desværre faa 
Tilfælde, fra oKmiteens egen velbeslaaede Lomme. 
— • Xaa, vi er jo ikke alle Velhavere, og alene det 
at være paa en stærkt arbejdende Komite er jo 
al Ære og Tak værd. 

Men Udgifterne til saadan en li Ilt fattig Fest 
kan skam lobe op — det ved Gud, de kan. 

Thi hvor findes den unge Pige, der skal være 
Aftenens Elskerinde, som faar en tre, fire Venin- 
der skrabet sammen i de korte Aftentimer for af 
alle mulige Stumper og Stykker at faa syet den 
lyse Kjole, der paa den store Aften skal lyse mel- 
mellem de gronne Træer og forvirre Sindet paa 
den unge Mand, der spiller saa naturligt, at de mere 
indviede tor bande paa, at det ikke er bare Ko- 
medie. 

En saadan Pige findes ikke mere! Nu vil hun 
have en ny fin Kjole, som Komiteen paa en galant, 
fortvivlet Maade forstaar og betaler. 

Og skont Kjolen ved Gud er sloj nok, kan den 
dog altid tages lidt i Brug efter Aftenens Indvielse, 



112 



UGLEN 



naar den skonne er ude paa sin egen Boldgade for 
at lufte Kantebaandene. 

Eller hvor findes den unge Mand, der af sin egen 
Lomme betaler for et greveligt Overskæg eller en 
sjoveragtig Bulehat? 

Han er dod! 

Nutidens unge Mand indsender sin Regning paa 
saa mange Alen Værk og vedfojer nedenunder, at 
Hatten vil han ikke beregne noget for, — naa, det 
manglede nu ogsaa bare! Hvis flen unge Mand 
havde en Smule Fantasi, og' hans Ophav slumrede 
paa Krolhaarsunderlag, ja, saa havde der jo været 
en billig Udvej for det grevelige Skæg. — ■ 

Ja, Udgifterne er mange, selv den unge Laban, 
der trækker Tæppet op og ned, lader Komiteen 
bode en Snes Cents for Reb og Talkum til hans 
saalelæderblode Næver. — 

En rar lille Ven af Uglspil har sendt ham en 
Kopi af en af de mange Regninger fra en for 
længe siden afholdt Fest, hvis Overskud var til- 
tænkt en sorgende Enke. Da der kun blev et 
stort Underskud, saa den sorgende sig nodsaget til 
at indgaa et nyt Ægteskab med et ældre honnet 
Mandfolk, der var saa ærekær, at han bestemt for- 
langte at betale Underskuddet. Dette tillodes ham, 
og den Dag i Dag afleverer han hver Uge sin Dol- 
lar til Komiteens Formand, der stadig troster ham 
med, at Belobet vil være betalt paa hans Guld- 
bryllupsdag. — 

Her er omtalte Regning: 
Syv Prover i mit Hjem, hvor der serveredes 

dejlig stærk Kaffe med Boller $2.50 

Tændstikker 0.01 

Medicin til min Hustru mod en stærk For- • 

kolelse, som hun paadrog sig ved at staa i 

den aabne Dor, da hun efter tredje Prove 

bod Gæsterne Farvel • 0.25 

Reparation af min h6je at, som Sorensen af 

Vanvare satte sig paa 0.35 

Insektpulver til Dræbning af de mange Lop- 

epr, som Petersens Hund rystede af sig 

ved tredje Prove . 10 

Brug af Lys og Varme samt iSlua. dena.2Ca 
Brug af Lys og Varme samt Slid af Gulv- 

maatte . 75 

lait $3.96 

UGLSPIL. 



LYKKEN. 



Lykken er en Jøde med Posen paa sin 
Skrut. Han mødte en DagHaabet paa sin Van- 
dring gennem Livets Ondt og Godt. 

Haabet spurgte, hvad der var i Posen. 

' ' Ja, der var Lykken, ikke andet. ' ' 

' ' Hvad den kostede 1 ' ' 

"Haabet kunde jo byde." 

Haabet bød først Guld og Gods og grønne 
Skove. 

"For lidt," sagde Jøden. 

"Saa bød Haabet Par og Mor, Søster og 
Brxr og alle Vennerne. 

' ' Por lidt, ' ' sagde Jøden. 

Tilsidst bød Haabet Kærligheden. 

"Por lidt," sagde Jøden. 



"Por lidt! Jeg har intet mere at byde. " 

"Du har det Menneske, som du søger Lyk- 
ken for, at byde," sagde Jøden. 

"Det kan jeg ikke give," klynkede Haabet. 

"Saa behold du Mennesket," sagde Jøden 
og gik sin Vej. . 

Men Haabet vandrede ud i den vide Ver- 
den for at finde en Lykke, der var billigere 
til Pals for Mennesket. 

JØRGEN V. GJERDING. 



VELGØRENHED ELLER — "GRAFT" 



Konsul J. P. Holm skriver i "Dansk-Ame- 
rikaneren ' ' : 

"Paa Bladets 6te Side vil man fra Børne- 
hjemmet i Perth Amboy finde en Beretning, 
hvoraf erfares, at Hjemmets Ejendom er ble- 
ven betalt med $4,600. 

I den Anledning disse Bemærkninger: Kort 
Tid forinden Købet afsluttedes, blev Ejen- 
dommen tilbudt mig for $4,500, endda fradra- 
get 2% pCt. i Kommission forinden eventuel 
Afhændelse til Tredjemand. 

Dette synes uheldigt, men endnu uheldigere 
er Hjemmets Beliggenhed klods opad et Gas- 
værk, der udsender giftige Dunster, og i Nær- 
heden af Udmundingen af Hovedkloaken. 

Tilmed er Hjemmet f jærnt fra de Punkter, 
hvor Størstedelen af de Danske bor. 

Disse Bemærkninger mener jeg nu ved Be- 
retningens Fremkomst ikke at burde tilbage- 
holde, da Danske i Perth Amboy har diskute- 
ret de med de ovenstaaende Kendsgerninger 
i Forbindelse staaende Forhold. 

En Redegørelse vilde — af Hensyn til Bør- 
nehjemmets fremtidige Stilling — være paa 
sin Plads. 

Naar jeg fremkommer med disse Bemærk- 
ninger, sker det i Interesse for Børnehjems- 
sagen, som dette Blad stadig har og vil ved- 
blive at støtte. 

Men for at denne Sag skal komme ind paa 
en sund Basis, maa Bidragyderne have fuld 
Klarhed over ovenstaaende Forhold, der med 
Rette underkastes Kritik. ' ' 



Indsendelser til "Uglen" bedes besørget 
saa betids, at de saa vidt mulig er os i Hænde 
før den 10de i hver Maaned. Naar De af- 
fatter Deres Manuskript, saa gør os den 
Tjeneste kun at skrive paa den ene Side af 
Papiret. — Red. 



■ 



Sf 




FLYTTET? 

HALVOR JACOBSEN 

SCO'S 

Assurance- og 
Dampskibskontor 

er flyttet til 

Williams Building 

693 Mission St. 

HL af Third Street 

Room 201-2 2. Etage 

Tel. DOUGLAS 1782 



HELGA 

NEERGAARDS HALL 

San Francisco 



DR. ADOLPH BERG 

ii tal) 

LÆGE OG KIRURG 
Kontor, 86 PoBt Street, Hjørnet af Keamy 

Timo i Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Stø, 

Timor i Hjemmet: 12—2 og 7—8. 

Telefon: WeBt 4172. 









Den 


selskabelige Forening 


CHRIS PETERSEN 




DANA" 


DANSK URTEKRÆMMER 


806 La 


' r.ERGAARD'S HALL 
rkin St. HJ. af O'Farrell at. 


Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 


Heiis 




DANSKE ÆBLESKIVEPANDEB 




kLEN "S BOGTRYKKERI 
Seud Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 






Centennial Avenue, Alameda, Cai. 



"Dansk-Amerikaneren" 

(12.00 per Aar) 
AMERIKAS LEDENDE DANSKE UGEBLAD 
Rodaktør: Emil 0\r 
Nassau Stre- Now York 



og "Uglen" 



Vestens frisin 



$2.50 om Aaret 



[udsend Bestilling ti 



Danske i Oakland og Omegn 

anmodes om at Tiini. 

Spør< 

Foredrag i Helga, Fredag den 18. Juni 



Kl. 9 Fredag Aften den 18. ds. i 
HE. HJALMAR BEN 

til Araerika." Adgangen er fri, oj: alli 




is Hall, 806 Larkin Street, vil 
! kom 


Mod generende Haarvækst anbefales det af 
FRU ALMA SALOMON 


C. 


J. PETERSEN 


introducerede enestaaende Uld 

WENDRICH PASTA 

til Selvbehan 




Dansk Skrædder 


KLINIK: 839 Centennial Avenue, Alameda 
Kontortid: 






Tag High Street Toget fra Alameda Mole; 
af ved Encinal Station. En halv Block 
d Stranden ad Ninth Street. 


Market 


Pacific Building 



aeo. *\> x *ood ^ 







Wr/f for Uglen 

Som Indholdet I dette 
l\lr. er hvert Nummers 

Frit, Frejdigt 
Paagaaende 

Uglen vil noget 
fi&t 

.Hr* ^^ 'Ifc. ■ 




Øo. 8 



KKI..D3EN 



DANSKE SKRÆDDERE 

Tørste Klasses Arbejde 



KELDSEIN BROS. 



none Douglas 1025 



Proprietor 



FEAHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer indrettes 
"Fixtures" og "Showcases" 

367 369 SIXTH STREET. SAN FRANCISCO 



Vort Spare-Department betaler 4 pro Cent 
paa $1 og op. Bente halvaarl 

Garanti-Certifikater seks (6) pro cent »ar 
lig paa $100 til $5,000. 

Bente eter ønske. 

Salt Lake Security & Trust Co. 

Kapital og Over: 

SALT LAKE CITY 
Nærmere fra Eders Land 

L. MOTH IVERSEN, 

• Mgr. 



HOTEL LARSEN 

(orer Tivoli Cafe) 



60 Booms, 

$3 to *l< 



P. C 



TH, HANSEN 



MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STBEET 



San Francisco 



Market 5341 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



STORT UDVALG 

af 

UNITED WORKWOMEN'S SKO 

HATION EB UDFØRES 



iSEN 



•, Cai. 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 



HENNING KOFORD, M. D. 

Physician and Surgeon 



Firsi National Bank Bl 
Boom 321, 3rd 

Hours--. P 



11 12 A. M. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1066 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Wiwlow Andersen 
Chef-Lege. 



U G L E X 



KR. NYROP: LAREBQGER I SPANSK 



LÆSEBOG I SPANSK. Til Selvstudium eg Undervisning. 4. Udg .-R: 1 !.-, 

SPANSK GRAMMATIK. Til Selvstudium og Undervisning. 4. Udg.. . ..$1.15 

SPANSK ORDSAMLING. Fortegnelse over de almindeligst benyttede 

spanske Ord. 2. Udg $0.28 

LA ESPANA MODERNE. Udvalgte Stykker af spanske Forfattere $1.40 



Gyldendal Publishing House 

General Agent: Knud Lassen 
821 W. NORTH AVE. CHICAGO, ILL. 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekero 
DANSE APCTHEK, 

ir. '• ■-. Hjornet af 15th 

and Market Streets, San Frai eisco. Telephone 
1684. 



Arcliit©]£t6 * 
Starbuck & Wilde, McDonough Bldg. OAKLAND. 
S Avertissement. 

Assurance — Ejendomshandel. 
Halvor Jacobsen & Co., 77:; Market St., S. F. Se 
Avortissem I 

Fad^ans^alte.' 

NINTH STREET HAMMAM EATHS, TURKISH 

:,ni\ Russian. Electric Vibratory Massage. Cor. 

Ninth and Broadway. Henry Holst and Chas. 

Oatndge, OAKLAND, CAL. 



Banke; 
Salt Lake Security & Trust Co., 34 Main St., Sall 
Lake City, Utah. 8e Avt. 

Boghandlere — Forlag 
Gyldendal Publishing House, 821 West North Ave., 
< Ihicago, 111. — Se A 

Bo far 'kkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 
Turk Street, San Francisco. Telei 
Moderne Arbejde til Overslag gives 

I vi 11 i g . 
Mysell Rolli is Co., 22 Clay St., S. !•'.. Cal. Se \vi. 
UGLEN". 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 
sager en Speciality 
Rimelige Priser. Modenfi Irbjede. 



Cigarfabrikanter 

RED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th and 19th, Castro and Xoe. 

arket 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 

RED SKAL- -den drojeste og bedste 10-cent Cigar 



Cigarforretninger 

THE DEFENDER CIGAR STORE, 22 EAST ST.. 
San Francisco. Emil Jensen, Propr. Key West 
;i <l Domestic Cigars. Laundry Office. Notions, 
etc. Ph '■" Fear.,;," 2934. 

P. HANSEN, COMPASS CIGAR STORE, 379— 
Twelfth Street. Telefoner: Oakland 3516, Home 
}-4861. OAKLAND, CAL. 

PALACE CIGAR FORRETNING CG LCGISHUS, 
661 1' Street, Fresno, California. Carl Ander- 



Dampskibs- og Jaernbanebilletter 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F, 
Se Avertissement. 



Entreprenoier 
H. F. Andersen, 1933, 15th St., San Francisco, Cal. 

Se Avertis--ellie.lt. 

C. W. HANSEN, BYGNINGS-ENTREPRENOR, 
1986 McAllister street. San Francisco. Bopæl 
Telefon: West 1639. 



UGLEN 



Foreninger 

"Helga," Dania- Af d. Nr. 3. Se Avertissement. 
"Dana," selskabelig Forening. Se Avertissement. 



Gærfabrikanter 
GOLDEN GATE YEAST MANUFACTURING CO., 

Fabrik : Potrero ; Kontor Mint Avenue, San Fran- 
cisco. 

Hattemagere 
LUNDSTRØM HATS— 

1178 Market Street 64 Market Street 

605 Kearny Street 2640 Market St. 

Hospitaler 

St. Winifred Hospital. Se Avertissement. 

Hoteller 

Hotel Larsen, .56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 



Isenkræmmere 
M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 

S. F. — Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., etc. 



Kaffo og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Smor. Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Helen 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-2058. 



Landbrugsredskaber 



Kunst-, Slojd' og 
Edwin P. Seebohm, 1228 Broadway,- OAKLAND. 
Sa Avertissement.' 

Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 

Dr. C. P. Kjærbye, Forsyth BIdg., Fresno, Cai. 

Dr. Henning Koford, First National Bank Bldg., 
Oakland, Cai. — Se Avertissement. 

Dr. Winslow- Anderson, 1065 Sutter St., S. F. — Se 

MARTHA G. THCRWICK, M. D., LÆGE FOR DEN 
norske Kvindeklub "Nora" og det danske Soster- 
samfund. 498 Duboce Ave., San Francisco, Cai. 

Musik 
LAMP'S ORCHESTRA AND BAND, 27 NOE ST., 

San Francisco. Musik leveres ved alle Lejlig- 
heder. Timer gives i Violin og "Baryton." 
H. J. Lamp og C. J. Lamp. Tel. Park 2620. 

Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 605 GOLDEN 

Gate Avenue, San Francisco. M. C. Mortensen 
& H. Hansen, Ejere. Ny og brugte Mobler kobes 
og 



Pianofabrikanter 
(This Space for Sale— $3. per Year.) 



Restaurationer 

Magnolia Cafe, 8 East St., S. F.- 



Sagforere 



Skomagero 
CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish- American Hall. . Nyt Fodtoj 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores, 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai. — Se Avt. 
Avertissement. 

Skræddere 

Keldsen Bros., 957 O'Farrell St., S. F. — Se Avt. 

C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F. — Se Avt. 

SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE 

F. A. Hjelte og C. M. Sorensen, 109 Montgomery 
Street, San Francisco. Telefon: Kearny 2984. 

Slagtere 



M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. ALT 

Arbejde garanteres. 1143 F Street. Telefon: 
Main 875. FRESNO, CAL. 

Snedkero 
Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St., S. F. — Se Avt. 

Sym? skinef abrikantér 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17th, 

San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 
og brugte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 
liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 

Tandlæge-.* 
DR. M. A. BROWNN, CHICAGO DENTAL PAR- 

lnrs, 5 Kearny Street, Hjornet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og Tysk 



Urmagere og Juvelerere 



Urtekræmmer« 
FRED FABER, GROCER. 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, Hj. af 24th og York, S. F., Cal. See 

Avt. 
TOPP BROS.,- 601 HAIGHT STRRET, SAN FRAN- 
cisco. Tel. Park 321. Morten Jensens Caloric, 
Punch og Hindbærsaft. Aalborg Akvavit. 

Vinhandler o 

WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHIS 
key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandoi". . 

"OKERBLAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobson, Ejer. 718 Fourteenth Street, San Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 



Vognmænd 

F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERK, Ejer 

Fresno, Cai. 



LIGE ANKOMMEN: 

En smuk Samling 

SVENSKE SLOJDSAGER 

MESSING LYSESTAGER 
BRODERIE!" 
POSTKORT, ETC. 
for Salg i WICKMANN'S JUVELBUTIK 
1228 BROADWAY OAKLAND 

EDWIN P. SEEBOHM 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter February 10, 1900, at the postoffice of Alameda, California, under the 
Act of Congress of March 3, 1879. 



No. 8 



15. Juli 1909 



1. Ac 



DANSKE FRA BEGGE SIDER HAVET FEJRER DEN STORE GENFORENINGSFEST 

I AARHUS. 



Dr. Max Henius telegraferer: 
"Fænomenal Sukces!" 
Saaledes lød det første gode Bud, der fra 
Henry Hertz i Chicago til Dansk-amerikansk 
Selskabs Eepræsentant i San Francisco, Hal- 
vor Jacobsen, fortalte Festens Forløb til 
Danske herude. Og det tør siges, at Glæden 
er stor og oprigtig hos alle, der gennem de 
mange Aar har tænkt og troet paa en saadan 
Genforeningsdag paa Fædrelandets Jord. For 
de, som kun var med i Tanken, vil der ad 
Aare komme andre Dage som denne, da Hur- 
raerne bruser om dem, Haandtrykkene gæl- 
der dem, og Gensynets Lykke stiger fra 
Hjertet. Hurra for Aarhusdagen, og længe 
leve det Selskab, hvis dygtige Mænd bragte 
Sagen til Sejr! 

Det siger vi frit fra Levren, at har det 
dansk-amerikanske Selskab famlet og klud- 
ret i tidligere Forsøg, har det udæsket for- 
tjent Kritik og faaet den, saa har det til 
Gengæld med eet Slag naaet højt op over 
alle hidtil eksisterende dansk-amerikanske 
Foreningers nationale Gøremaal og staar med 
Sejrens Palmer i Hænderne. Det kan lades 
ude af Betragtning, at "Tiden var moden," 
at "det har svævet i Luften," at saadant 
skulde ske; Kendsgerningen, at saadant el- 
sket, og at D. A. S. gik paa og gennemførte 
s.ne Planer paa den smukkeste Maade, taler. 
Henius' Genius. 
Dr. Max Henius er en Knop. Der skulde 
i Grunden laves en Vise om ham i Lighed 
med den om Sten Bille, der sejled Jorden 
om med Gaiathea. En Vise, der som den 
udtrykker Øjeblikkets Stemning og dog le- 
ver ned gennem Generationerne og for be- 
Btandig stempler Manden gennem hans Be- 
drift. Henius har haft dygtige Adjudanter 
og gode Forbindelser, men vi tror, at vi 
hverken lægger til eller tnekker fra, naar 
vi kendetegner ham som Sjælen i det stolte 



Værk. Arbejdet bærer Præg af hans rast- 
løse Energi, Opfindsomhed og korrekte For- 
rletningsmæssighed. Igennem Selskabets 

Pressebureau har Interessen for Sagen været 
ægget og ansporet med hyppige Notitser til 
Bladene; den udfoldede Reklame gennem 
Udsendelse af passende valgt Stof var snild 
og formaalstjenlig — saaledes kan nævnes, 
at Hovedindholdet af de forskellige officielle 
Taler kunde omsendes til de dansk-amerikan- 
ske Blade og offentliggøres i disse samtidig 
med Festreferaterne i Bladene i Danmark. 

Men over alt staar dog Løsningen af den 
store Opgave at samle de bedste Kræfter om 
Sagen — en Opgave, der maa have frembudt 
meget uegennyttigt Arbejde og megen Takt. 

Vi skulde ogsaa nævne 

Forfatteren Carl Hansen, 

Selskabets Formand, der sidder inde med 
"en solid, bred og omfattende Livs-Viden," 
og hvis Foredrag omtales i Telegrammerne 
paa en særlig smigrende Maade. Han har 
jo sikkert som ingen anden vakt Forstaael- 
sen for Udflytterfolkets haarde Kampe og 
Kaar og fæstnet den Stemning, der gør Da- 
gen til et lyst og rigt Minde. 

Vort efterfølgende Referat er udformet af 
Telegrammer til amerikanske Blade og af 
specielle Meddelelser fra Selskabets Presse- 
bureau. 

"Tietgens" Ankomst til København. 

20,000 Mennesker var mødt frem paa Fri- 
havnsanlægget for at byde "Tietgens" 1500 
Passagerer Velkommen. Jublen var ustand- 
selig. Siden Sønderjydernes Besøg i Begyn- 
delsen af Firserne har der ikke fundet nogen 
saa kraftig Demonstration Sted som denne, 
hvor fraskilte Frænder hilste hinanden med 
aarstængt Længsels Løssluppenhed. Det 

var det dejligste Sommervejr, og den høje, 
rene danske Luft, der er saa vidunderlig at 



114 



UGLEN 



indaande for arbejds-nervøse Amerikanere, 
løftede bort hvert Fnug og Spindelvæv fra 
Tanke og Hjerte. Og de'r var den dejlige 
By: København — klædt i danske og ame- 
rikanske Farver. Mænd og Kvinder bar 
rød-hvide-blaa Emblemer paa deres Dragter, 
og al den Velkomst-Elskværdighed, for hvil- 
ken København er berømt, udfoldede sig i 
sin mest hjertevindende Form. Der var man- 
gen en duknakket Farmer, der fra sin Præ- 
ries mismodige Ensomhed har sendt bitre 
Tanker mod sit lille Fædreland og nu opda- 
gede med et Suk, at her var godt at være. 
Denne Følelse vil komme igen og igen, naar 
han atter følger Ploven i dens vante Skure 
herovre. 

Dagen. 
Ved Ankomsten til Aarhus gentog Demon- 
strationen sig. 50,000 Mennesker bød Vel- 
kommen. Det officielle Program fandt Sted 
i Udstillingens Festhal, der var stuvende 
fuld. Her saas Kronprins Kristian, Kon- 
sejlspræsident Neergaard, Amerikas Gesandt, 
Dr. Egan, Danmarks Gesandt til Amerika 
Grev Moltke, og mange andre Celebriteter. 

Borgmester Drechsel 
bod paa Landsudstillingen og paa Aarhus Bys Veg- 
ne alle Festens Deltagere hjertelig velkommen og 
rettede en særlig Velkomsthilsen til de dansk- am- 
rikanske Gæster, idet han takkede for den Varme 
og Interesse, hvormed de havde sluttet sig til Fest- 
en. Borgmesteren omtalte, at man paa et tidligt 
Tidspunkt af Forarbejderne til Udstillingen havde 
rejst det Sporgsmaal, om det ikke vilde være mu- 
ligt at udstrække det Billede af dansk Kultur i Nu- 
tiden, som det er Udstillingens Opgave at give, til 
ogsaa at omfatte den Kultur, som Danske i Udlandet 
og da naturligvis særlig Danske i Amerika havde 
naaet. Det havde imidlertid vist sig umuligt ved 
Udstillingen her at lose denne Opgave. Men Tan- 
ken burde sikkert tages op ved kommende Udstil- 
linger her i Landet. Det havde derfor været saa 
meget storre en Glæde at se Tanken om denne 
Fest, — den dansk-amerikanske Dag — rejst og sat 
i Forbindelse med Udstillingen. 

Ethvert Skridt til at vedligeholde Forbindelsen 
og det aandelige Samkvem mellem de i det fjerne 
boende Danske og Fædrelandet burde hilses med 
Glæde og paa enhver Maade stottes. Taleren haa- 
bde paa den anden Side, at Gæsterne maatte være 
tilfreds med Valget af Stedet for Festen; haabede, 
at Udstillingen med sin smukke, typisk danske Be- 
liggenhed maatte give en værdig Ramme om denne 
nationale Fest. 

Efter Borgmesterens Tale blev Ivar Kirke- 
gaards Kantate, til Musik af Carl Busch, af- 
sunget af et Kor paa over Hundrede med 
flere af det kongelige Kapels Medlemmer 
som assisterende og naturligvis under Or- 
kesterledsagelse. Vældigt Bifald lønnede 



Kirkegaards kvikke Vers, Busch 's pompøse 
Musik og den fortræffelige Udførelse. Og 
saa talte paa Kongens og egne Vegne 
Kronprins Kristian: 

' ' Den store Forsamling vidner om, at Ver- 
denshavet har ikke adskilt de Danske. Vi er 
alle Sønner og Døtre af den samme Moder; 
et fælles Sprog og fælles Sympathier knytter 
os sammen. Jeg ønsker at udtale mit bedste 
Haab om, at dette Stevne vil bringe de Dan- 
ske paa begge Sider Atlanterhavet nærmere 
hinanden i et fælles Arbejde for vort Fædre- 
lands Hæder." 

Dr. Max Henius 
takkede paa de dansk-amerikanske Gæsters 
Vegne for Kronprinsens Ord og udbragte et 
med ni dundrende Hurraraab besvaret Leve 
for den populære Prins. Alle som eeu Mand 
rejste den mægtige Forsamling sig og sang 
"Kong Kristian stod ved højen Mast." Be- 
gejstringen var uhyre, og Fanfarerne fra Or- 
kestret opildnede til ny Udbrud, der ikke fik 
Ende, før Dr. Henius traadte frem og vin- 
kende tilkendegav, at han havde noget paa 
Hjerte. Saa blev der Bo, og under den stør- 
ste Opmærksomhed oplæste Doktoren derpaa 
et Brev fra Præsident Taft. Det tolkede 
Præsidentens gode Ønsker f or Fjerde-Juli- 
Dagen i "det gamle Land" og sluttede med 
en Hilsen til Danmark paa Amerikas Vegne 
og et Haab om en Fortsættelse af den gode 
Forstaaelse og det oprigtige Venskab, der 
altid har hersket mellem de to Nationer. 
Præsident Taft fik tre lange og ni korte Hur- 
raer for sin Opmærksomhed, og et Telegram 
blev dikteret og afsendt til ham paa staaende 
Fod. 

Dr. Henius holdt nu sin egentlige Tale, der 
gjorde et udmærket Indtryk, og hvis Hoved- 
indhold var omtrent som følger: 

Denne dansk-amerikanske Dag skulde forme sig 
som en Hilsen og Hyldest til Danmark, ikke blot 
fra de Dansk- Amerikanere, der havde kunnet kom- 
me til Stevnet, men fra de Tusinder derovre, som 
var nærværende i Tanken. Den var kun et natur- 
ligt Udtryk for Folelser og Længsler, der altid hav- 
de besjælet Dansk-Amerikanerne, og derfor skulde 
Dagen være en almindelig Fest for alle Dansk- 
Amerikanere. 

Taleren paapegede de vægtigste Grunde, hvorfor 
Dansk- Amerikanerne saa ofte var blevet miskendt 
eller misforstaaet hjemme i Danmark. De var hyp- 
pigt bleven bedomt efter uheldige Figurer, der hver- 
ken var Typer paa Danske eller paa Amerikanere. 
Hjemme, som overalt i Europa, var man tilbojelig 
til at overdrive alt, hvad der var amerikansk; Pres- 
sen havde vel nogen Skyld for dette Misforhold, 
men iovrigt saa Taleren heri en gennemgaaende 
Mangel paa Forstaaelse af Amerika og det mæg 






UGLEN 



115 



tige Fremskridt, som udvandrede Europæere havde 
faaet Lejlighed til at skabe i dette store, fri Land. 

Formaalet for denne Dag skulde derfor være at 
fremme eu inderligere Forbindelse og bedre For- 
staaelse mellem det gamle Fodeland og dets udvan- 
drede Sonner, idet man vilde soge at give et sandt 
Billede af deres Liv og Færden derovre. Stille og 
roligt kæmpede disse Hundredtusind Danske for 
Tilværelsen ; den havde gjort dem til en vigtig og 
anerkendt Faktor i det amerikanske Samfund, men 
deres Kærlighed til Fodelandet var ikke blevet min- 
dre. De havde gennem deres Liv og Arbejde sogt 
og opnaaet at hævde Danmarks Anseelse i det frem- 
mede. 

Dansk-Amerikanerne glemte aldrig, hvad de skyld- 
te deres Fodeland, — Minderne, der gav deres Liv 
Indhold ■ — den Oplysning og Kultur, de havde 
modtaget hjemme, der havde lettet dem Kampen og 
Livet i Amerika og givet dem et Forspring for de 
fleste andre Nationer i de Forenede Stater; og der- 
for var de stolte over at være fodt Danske. 

Det var sikkert forste Gang i Historien, at ud- 
vandrede Europæere fejrede deres ny Fædrelands 
Nationaldag i det Land, hvor deres Vugge stod, og 
Taleren saa heri et smukt Bevis paa, at der var 
begyndt at vaagne en bedre Forstaaelse af Dan- 
marks og Dansk- Amerikanernes fælles Interesser 
og Tilknytningspunkter. 

Carl Antonsen 
fra Chicago fik nu Ordet. Han medbragte og 
oplæste et Brev affattet under den store 
Grundlovsfest i Chicago paa 10,000 Danskes 
Vegne. Stor Jubel. 

Og saa gik det Slag i Slag med de offici- 
elle Taler, der besørgedes af — foruden de 
allerede nævnte — Grev Moltke, Dr. Egan, 
Ivar Kirkegaard, Carl Hansen, Højskolefor- 
stander Bredsdorff ("Udlængsel"), Adam 
Dan, Georg Brandes ("Hjemlængsel.") 
Højskoleforstander Bredsdorff: 

Udlængsel er fremtrædende hos Nordboen. Vi 
længtes fra vor Histories Begyndelse, i Vikinge- 
tiden, saa vi drog bort og grundede ny Riger i det 
fremmede, — og ned gennem Tiderne helt til vore 
Dage. 

Udlængsel er Ungdommens Kendemærke, og for 
et lille Folk simpelt hen en Livsbetingelse. Vi kan 
ikke, smaa som vi er, spinde alt ud af os selv. Det 
er ikke saa underligt, om Sonnerne og Dotreue fra 
et lille Hjem fornemmer en ubændig Længsel efter 
at komme ud og faa bredere Vingefang. 

Og det gor heller ikke noget, blot de husker, at 
alt. hvad de tumler med, maa sammenarbejdes med 
den oprindelige folkelige Ejendommelighed. 

Vi har modt triste dansk-amerikanske Individer, 
der havde tabt ethvert Spor af aandeligt Særpræg. 
Men vi har ogsaa modt dem, som med Rod i deres 
Slægt havde naaet en rig Udvikling, et Vidsyn, 
en Frihedskærlighed, som vi sjælden træffer her- 
hjemme. 

Den ungdommelige Udlængsel har da sprængt ad- 
skilligt Snæversyn. Udlængslen, der drog Bornene 
bort, blev hos Forældrene til Udsyn, til Fjærnsyn 
Bed Befrielse og Fornyelse. 

Udlængslen har skabt af et lille Folk et Folk 



i Erobring, og det har vi ikke mindst vore Dansk- 
Amerikanere at takke for. Derovre er Danskheden 
nu med i den store Livskamp, den store Folkeslage- 
nes Brydnings- og Gæringsproces. 

Ingen kan sige, hvorledes denne Kamp ender. 
Maaske der tilsidst af det folkekaotiske Kræfternes 
Brus fremstaar et nyt Menneske, Fremtidens Ame- 
rikaner. Men hvad nu Udfaldet bliver, eet er sik- 
kert : Danmark er med i Amerikas Nutids og Frem- 
tid'! Historie! 

Saa ser vi da Amerikas store, fredelige Erob- 
ringsflaade med flyvende Stjernebanner paa Vejen 
mod Fremtidens dunkle Opgaver. Og blandt Na- 
tionernes Farver skelner vi tydeligt Dannebrog. 

Dr, Georg Brandes: 

De eneste Steder, hvor Dansk tales udenfor Dan- 
mark, er Slesvig, hvor det under haarde Vilkaar 
ikke giver tabt, og Nordamerika, hvor det er ud- 
bredt, men ikke befæstet, saa længe det kun holder 
sig i forste Slægtled for i andet at vige for Engelsk; 
det kunde trives ved Siden af dette. 

Indprent Deres Sonner og Dotre en saadan Kær- 
lighed til Danmark, at Sproget blomstrer i en ny 
Variant paa fremmed Grund. 

Bring os forovrigt amerikansk Paavirkuing. I 
Tysklands Borgerstand har Ordet frisindet en 
ironisk-satirisk Klang. De engelsktalende Folk er 
heldigvis endnu ikke saa vidt. 

Bring os fra Amerika Storsyn og Foretagelses- 
aand. Saa vil vi til Gengæld for det amerikanske 
Hang til at svampe det menneskelige op i en Parti- 
organisation, give Dem af vor Individualisme. 

Det amerikanske Aandsliv er mindre anlagt paa 
kunstnerisk Forfinelse end paa en kraftig Utilitagi- 
anisme. Derfor opnaaede Edgar Allen Poe, der 
alene af amerikanske Skribenter har ovet dyb Ind- 
flydelse i Europa, ingen storre Paaskonnelse i Fri 
staterne. 

Den amerikanske Litteratur har Sandhedens og 
Livets Kendemærker. Det skorter paa Frisind. 
Betegnende er Channing's Ord: "Der behoves ikke 
saa megen Forstand til at finde Sandheden; det 
vigtigste er en alvorlig Kærlighed til den. Saa 
kommer den af sig selv." 

Sandhedskærlighed er visselig en fortræffelig 
Ting; men til Sandhedens Erkendelse tror vi i Eu- 
ropa, at der udkræves mere end den. 

Amerikas mest fremragende Tænkere blandt de 
ældre er for mig Benjamin Franklin som praktisk 
Geni. og den store Rationalist, hvis Hundredaar vi 
nu fejrer, Thomas Paine. 

Typisk anerkendte er Walter Whitman ; men ej- 
endommeligere endnu er Fristaternes ypperste 
Aand R. W. Emerson, der alene ved sit mundtlige 
Ord strakte sit Scepter over Unionen, inspireret og 
inspirerende. 

Blandt Nordamerikas Klassikere er Longfellow 
os særlig dyrebar paa Grund af sit intime Kend- 
skab til skandinavisk Kultur, som han har repro- 
duceret. Han har ogsaa oversat den danske Na- 
tionalsang paa mesterlig Maade. 

En Masse Telegrammer 
indløb: Fra de danske Foreninger i Chicago, 
Revyen (Chicago), "Uglen" (Kalifornien) 
pr. traadløs; fra "Danske i Kalifornien." 
Et Telegram fra Chicago lød: "Vi elsker 
Chicago, men i Dag er vore Hjerter i Aar- 



116 



UGLEN 



hus." Stormende Jubel vakte det, da en til- 
stedeværende udlagde Telegrammet med de 
bevingede Ord: "I love my wife, but — oh, 
you Chicken!" Guvernør Schallenberger af 
Nebraska telegraferede: "Vi er stolte af 
vore danske Borgere i Nebraska. "Og saa- 
ledes videre i det uendelige. 
Festen sluttede 
med en flot Banket, hvor Aarhus Kommune 
var den gæstmilde Vært. Ved denne Lejlig- 
hed talte Konseilspræsident Neergaard for 
Amerika. Begejstringen steg til Hvidgløde- 
graden. Danske og amerikanske Sange veks- 
lede med hverandre, og over det pragtfuldt 
illuminerede Udstillingsterræn hvælvede sig 
den danske Midsommernats betagende Stjer- 
nevrimmel. 

UDLÆNGSEL OG HJEMLÆNGSEL 
VORE STEMNINGER 



Af PER ØRN 



Naar jeg som Æmne har valgt "Udlæng- 
sel og Hjemlængsel," da ligger Grunden nær; 
thi disse to Følelser er kendt af enhver 
Dansk-Amerikaner og har mere eller mindre 
grebet ind i og sat sit Stempel paa hans Liv. 

Dersom vi i Fantasien kunde forestille os 
et Møde midt i Atlanterhavet af alle de Tan- 
ker, der hjemmefra som Udlængsel og her- 
ovre fra som Hjemve krydser den store Vand- 
flade i millionvis og bringer Hilsen og bærer 
Bud fra saa mange af Verdens urolige Sjæle, 
og dersom alle disse Stemninger blev formet 
sammen til een stor Kantate, saa at Udlængs- 
lens mægtige, hidsende, fortærende Akkorder 
blev blandet med Hjemveens stille, vemodige, 
lokkende Toner, da er jeg vis paa, at denne 
Sangs Melodi i sine Rythmers Farvepragt 
vilde gemme Bølgernes Variationer fra 
Vandbjærge til lette Skvulp, de drivende Sky- 
er med de Tusind Billeder og Farvetoner, Sol- 
nedgangenes vekslende Vemodsskær og Maa- 
nens og Stjernernes brogede Billedtæppe, og 
vi vilde forstaa, at vore smaa Sjæle er kun 
en Del eller en Afskygning af den store Na- 
tur, og at Udlængsel og Hjemve er to af Ur- 
kræfterne i Mennesket. 

Jeg husker fra min Barndom et Billede 
fra Havnen derhjemme en Sommereftermid- 
dag: en lille Dreng og de store Skibe. 
Han fulgte Losningen af Skibene med 
den største Interesse, og naar til Slut 
Skibet var færdigt til Afsejling, naar 



Tovene var kastet los, og Skroget 
svang langsomt ud i Kanalen, da fulgte hans 
Øjne hver Bevægelse, og man kunde læse en 
Længsel i den lille Drengs Blik; thi det var, 
som om hvert Skib, der sejlede, tog med sig 
en Del af den lille Barnesjæl, og naar han 
om Aftenen begravede sit Hoved i Puden og 
faldt i Søvn, da bar hans Drømme ham langt 
ud i Verden; Skibet var hans Livslykkes 
Skib, der bar ham til Eventyrets Vidunder- 
land. 

Og denne Dreng var kun een af de mange. 

Efter at Geografien og Historien gav 
Drømmene mere konkrete Former, og efter 
at hans almindelige Udvikling pegede mere og 
mere mod bestemte Maal, da formes hans 
Udfarts-Planer i faste Forhaabninger, og 
ihvorvel der endnu var noget af Eventyrets 
Skær over det nye Land, havde han Forstand 
nok til at realisere nogle af de Vanskelig- 
heder, som Udfarten krævede at overvinde. 
Denne Kraftprøve i de unges Sjæle er af- 
gørende for deres Liv, og lykkeligst er de 
mange, som lader Hjemmets Hygge og Fæd- 
relandets Magt vinde Slaget, og finder Til- 
fredshed og Fred i den hjemlige Aand og den 
hjemlige Natur. Hans Liv bliver lettere, 
mindre udsat, mere normalt og burde derfor 
blive mere harmonisk. 

Men selv i de Sjæle, der bliver hjemme, 
har Udlængslen i Ungdommens Dage sat sit 
Mærke, og dette kan spores her og der i 
deres senere Udvikling. 

Iblandt de unge Sjæle, som Udlængslen ta- 
ger fangen, kommer nogle aldrig til Ro; de 
bliver hjemme, enten fordi Omstændigheder- 
ne tvinger dem dertil, eller fordi de mang- 
ler Energien til at bryde løs; men Uroen er 
i deres Sjæle, og det tager tit hele Livet, før 
de finder Ligevægt og Tilfredshed. 

Til Slut maa vi omtale de faa, som Ud- 
længslen bærer ud over Modstand, hjemlige 
Baand og andre Vanskeligheder, og som i den 
nye Verden under de mest forskellige og 
fremmede Forhold maa kæmpe sin Kamp al- 
ene, og som enten bliver traadt ned eller 
vinder frem i materiel Henseende, som en- 
ten finder sig hjemme i det nye Land eller 
bliver for Resten af deres Liv landflygtige 
uden Hjem. Mange af de sidste søger tilbage 
igen til Fædrelandet, men ogsaa der er de 
som fremmede; thi Færdslen derude og den 
Kendsgerning, at de een Gang i Livet har 
kastet Broen af, har ligesom sat sit Sær- 
præg paa dem. 



UGLEN 



117 



Til mine Landsmænd i Danmark vil jeg 
kim sige: naar I ser Længslen i eders Børns 
pjne, naar I føler, at deres Tanker søger ud, 
da stræb efter at bolde dem hjemme, lad 
Hjemmets Hygge og Kærligbed, lad Oplys- 
ningen og Fremskridtets Aand være de 
Baand, som er stærkere end Udlængslen; og 
gør det ikke alene for eders egen og Fædre- 
landets Skyld, men mest for eders Børns 
Skyld; thi vi, som ved og kender, siger det 
til eder derhjemme: selv de, der naar flest 
af Verdens Goder og lider færrest Nederlag, 
tager mere eller mindre Skade paa deres 
Sjæle; det bedste udvikles ikke under 
Kamp for Penge, ej heller, hvor vi stadig 
maa kæmpe med fremmed Sprog og fremmed 
Tankegang og Kultur; den bedste Ud- 
vikling for et Menneske er den harmoniske, 
hvor vore Evner, vore Tanker, vore Haab og 
Drømme ligesom er stemt i den samme Tone 
som vore Omgivelser. Mange glemmer at 
kunne udtrykke deres fineste Tanker paa 
Dansk, og saa uendelig faa lærer nogensinde 
at kunne give dem Udtryk paa Engelsk. 
Derfor faar vore aye Landsmænd aldrig An- 
else om det bedste i os, og vil nu og altid 
se paa os smu fremmede, om end de har den 
Btørste Respekt fur os som Medborgere. 

Det er, smn om [nderligheden kun kan ud- 
trykkes paa eens Modersmaai. 

Og saa dette, at vi alle har inderst inde 
et lille Rum for vor Hjemves beskedne Alter, 
behængt med de faa eller mange Minder, 
som Tiden ej har taget fra os, og til dette 
lille "allerhelligste" tinder vore ny Lands- 
mænd aldrig Nøglen. 

Ligesom Udlængslen forstyrrer Harmonien 
lios de unge derhjemme, har Hjemveen 
Skylden for, ;it vi ikke er saa helstøbte, saa 
sikre paa os selv sum vore Omgivelser. 

Vor Udvikling bliver maaske rigere, mere 
pragtfuld og broget, herovre i dei store, vid- 
underlige Land, d selv hos de faa, der er 

paa Højde med det bedste i bsaåe dansk og 
engelsk Kultur, lytter man tit forgæves efter 
den dybe harmoniske Grundtone, der giver 
Menneskets Aand e1 helstøbt Præg. 

Baade hos den rige, der har vundet Vel- 
stand og Anseelse, og hos de andre, som kæm- 
per fra Dag til Dag tor det daglige Brød, 
tinder man dette lille "allerhelligste," hvor 
Hjemveens Alter er rejst, og hvor nu og da 
vi tager vore Minder frem, eet fur eet, og 
selv om de er falmede og blege, saa synes vi 

dog, ;it disse Minder er llnget af det bedste, 



vi har, og de ligesom knytter os til den 
Slægt, vi er rundne af, og som gennem Aar- 
hundreders Liv under samme Forhold har 
sat sit første Stempel paa os selv. Vi sad 
en stille Sommeraften i Kaliforniens dejlige 
Land, under halvtropiske Planter og Myria- 
der af Blomster; vi kom fra overalt i Ame- 
rika til dette Møde, fra vidt forskellige Kli- 
maer og alle Slags Bedrifter. De fleste af 
os var naaet frem til gode Stillinger og var 
ansete Mænd hver i sit Fag. Talen var om 
amerikansk Politik, i hvilken vi alle tog en 
levende Interesse; men pludselig lød Tonerne 
af en dansk Sang fra Klaveret i den til- 
stødende Stue. Samtalen standsede, en un- 
derlig nervøs Skælven for henover vore An- 
sigter, og alles 0J ne og alles Tanker var 
samlet om dette ene: det var VOR Sang, 
Danmark var VORT Fædreland. 

Maaske I hjemme vil kalde det sentimen- 
talt; men da vi alle stemte i og sang med, 
da kunde ingen holde Taaren tilbage; thi 
naar Hjemveen griber os herovre, da er vi 
alle som Børn igen, der længes mod den sam- 
me Moder. 

Hvor Udlængslens Stemning er bedaarende 
og dragende, hvor Hjemveen dog er vemodig 
og grihende; de har begge præget vort Liv, 
splittet vore Sjæle i to, givet os Kampe, gi- 
vet os Sorger, og dog elsker vi dem begge; 
thi de er Indholdet i vort Liv, det Indhold, 
vi Søgte, men kun delvis fandt, det Indhold, 
vi tabte, men aldrig glemte. 

Udlængsel — Hjemve! 

Daarende Drømme — smertefuld Længsel! 
Hvad vi tabte i Harmoni og Tilfredshed, har 
vi vundet i Livsindhold; thi den Mand og 
Kvimie, som tor leve paa og efter sine Stem- 
ninger, naar sjælden Lykke, men altid Liv. 



BILLIGERE PORTO TIL DANMARK. . . 

"Uglens'' Eedaktion er meget stemt for 
Gennemførelsen af lavere Porto mellem Dan- 
mark og Amerika ; men vi tror ikke, at den 
Plan, der foreslaas, er praktisk og let gen- 
nemførlig. Særlig forekommer det os dog 
at være ret unødvendigt at stifte en ny For- 
ening for dette specielle Formaal, da Dansk- 
amerikansk Selskab allerede har paa sit Pro- 
gram den Slags Opgaver og vistnok med 
Glæde vilde tage sig af Sagen, hvis Forslaget 
desangaaende blev indsendt til Selskabet. 

pøl vi har faaet Underretning om, hvor- 
vidt I>. A. S. har nægtet at tage sig af 
denne Sag, anser vi det for rigtigt at stille 
vor Anbefaling i Bero. 



118 



UGLEN 



DANSKE ARBEJDERE FØR OG NU. 



I. 

Før jeg omtaler danske Arbejdere i Nu- 
tiden, tør jeg maaske besvære Læserne med 
et Tilbageblik over deres Forhold i Fortiden 
og derved vise Forskellen mellem Arbejderne 
under Enevælden og vore Dages frie, intel- 
ligente Arbejdere, hvis Betydning for Dan- 
marks Udvikling i de sidste 25 Aar ofte un- 
dervurderes. 

Laugene, den gamle Form for Haandvær- 
kernes Organisation, gaar i det mindste saa 
langt tilbage som det trettende Aarhundrede. 
Den enkeltes Forhold til sine Standsfæller 
var, hvad de.t selskabelige Samliv angik, nær- 
mest bestemt i Laugs-Skraaen (Laugets Lo- 
ve). Man holdt strengt paa det formelle, og 
Gud naado den Stakkel, som forsyndede sig 
mod Etiketten. Der var ganske vist ikke 
Tale om Lønregulativer i disse gamle Anord- 
ninger; men derfor kunde man godt i Laugs- 
lovene finde et eller andet Guldkorn, f. Eks. 
dette: "Den, der har noget at klage over, 
han sige til i Tide og siden tie. ' ' Der var 
rigelig med Straffebestemmelser. I Dan- 
marks katolske Tid havde hvert Lag sin be- 
stemte Skytshelgen; som Følge deraf blev 
de fleste Forseelser afsonede med saa og saa 
mange Punds Vokslys til dette eller hint 
Alter, alt efter i hvilken Kirke Laugets 
Skytshelgen havde sin Residens. 

Efter Reformationen faldt Vokslysene bort, 
og de idømte Bøder lød paa en eller flere 
Tønder 01, undertiden med en Tillægsbøde af 
et vist Kvantum "Kødmad. " Men Laugs- 
brødrene synes at have været tørstige altid, 
hvis man skal dømme efter de ret talrige Til- 
fælde, hvor Forseelserne udsonedes med 01. 

Hvad synes Læserne om en Laugsbestem- 
melse som denne: 

"Den, som lader sit Vand i Laugshuset 
(Forsamlingslokalet), skal bøde en Tønde 
01. " 

Naturligvis var alle Laugsbestemmelser 
kongelige eller skulde have kongelig Stadfæ- 
stelse for at være gyldige. 

Man traf dog ogsaa i Tidernes Løb konge- 
lige Anordninger, som tog Sigte paa Lønfor- 
holdene. 

Christian den 4de, som byggede meget og 
altid var i Pengeforlegenhed, udarbejdede en 
Priskurant for Bygningsarbejdere. Det kan 
maaske interessere at vide, at Daglønnen for 
Murer- og Tømrersvende varierede fra 4 til 



8 Skilling. Men formodentlig har man i de 
Dage f aaet ' ' meget for Skillingen. ' ' 

Kong Kristian slutter sit Lønregulativ med 
følgende drakoniske Bestemmelse: "Den, der 
staar paa Gader og Stræder og nægter at ar- 
bejde, naar ovennævnte Løn tilbydes, skal 
sættes til haardt Arbejde paa Bremerholm." 

Nævnte Holm var en af Regeringens Ar- 
bejdspladser, men om der der betaltes efter 
Priskuranten, melder Historien intet om. 
Derimod meddeler et Aktstykke i Køben- 
havns Diplomatorium, at Christian den 4de 
laante hele Beholdningen i Københavns Fat- 
tigkasse og glemte at betale tilbage, hvorfrr 
Borgerne krævede hans Søn, Frederik den 
3dje, for Beløbet. Men ogsaa han var lidt 
' ' haardt oppe, ' ' saa kan hænde Københavns 
Borgere har Beløbet til Gode endnu. Den 
24de November 1769 udkom en anden konge- 
lig Anordning (Raadstueplakat), der omhand- 
ler Strejker og begynder omtrent saaledes: 

' ' Da det er kommen os for Øre, at Svende 
ofte nedlægger deres Mestres Arbejde . . . 
saa skal herefter følgende Bestemmelser væ- 
rn gældende: 

' ' Den, der nedlægger sin Mesters Arbejde, 
skal øjeblikkelig hensættes i Bolt og Jærn i 
Citadellet og straffes, enten han i Hoved- 
sagen befindes at have Ret eller U ret. ' ' 

Som man ser, en ganske rar Bestemmelse 
for den Tids Dommere, der altsaa ikke be- 
hovede at spekulere over, hvor vidt Anholdte 
var skyldig eller ikke. 

Der gaves dog ogsaa Anklagede en Chance, 
om ikke for Frikendelse saa dog for en mil- 
dere Straf. 

Det hedder nemlig i nævnte Plakat, at 
den, der fortrød, hvad han havde gjort 
(Strejke), og atter optog Arbejdet, kunde 
' ' slippe med en taalelig Straf paa Krop- 
pen. ' ' Hvad der vel var analog med en 
Omgang efter Albertis Pryglelov. 

Men ellers tilmaaltes de Strejkende Rasp- 
husarbejde, og i særlige Tilfælde kunde Le- 
derne af Strejken idømmes Dødsstraf. 

Det brede Lags. Stilling i Danmark var paa 
den Tid ikke misundelsesværdig; thi medens 
den opsætsige Arbejder i Byen sad i Bolt og 
Jærn paa Citadellet, sad den opsætsige Bonde 
paa Træhesten. 

1801 udbrød en stor Murerstrejke, som dog 
endte med, at hver af de Strejkende idømtes 
en Bøde paa fem Rigsdaler. 

Nogle faa Aar efter strejkede Tømrerne. 
De blev (stadig i Følge kongelig Anordning) 



UGLEN 



119 



landsforviste, og et af Regeringens Skibe be- 
sørgede dem afleverede i en nordtysk Havne- 
by. Efter denne Bedrift faldt der atter Eo 
over Datidens konservative Sjæle, indtil 
Tømrer-Arbejde blev en Nødvendighed, saa 
var gode Eaad dyre, ligesaa dyre, som de, 
man i vore Dage henter hos en Philadelphia- 
' ' lawyer. ' ' Heldigvis var der dog et lyst 
Hoved i Hoffets Nærhed; man fulgte hans 
Eaad og hentede Svendene hjem igen, og 
Tømrer-Arbejdet gik da atter sin vante 
Gang. 

I Slutningen af det 18de Aarhundrede (og 
forøvrigt langt senere) spiste Svend og Lær- 
ling i deres Mesters Hus. Da der til Tider 
var Meningsforskel om den Mads Velsmag, 
Mesters Frue serverede, saa affødte dette og- 
saa, at Lovgivningsmaskineriet sattes i Gang, 
ikke just for at forbedre Maden, men for at 
skærpe de Klagendes Appetit. For at klage 
over Maden var Straffen nemlig for en 
Svend 2 Dages Vand og Brød paa Eaadstuen, 
og for en Lærling 2 Dages dito i Eaadhus- 
kælderen. Man holdt, som man vil se, fast 
paa "Eangforordningen. " Den ansaas i de 
Dage for at være mere probat i Madspørgs- 
maalet end Kogeskoler. At der samtidig var 
lovtvungen Kirkegang tilføjes for Fuld- 
stændighedens Skyld. Men, desværre, det er 
ikke af den Grund, at Menneskene er blevne 
bedre. 

Murer- og Tømrersvende er som bekendt 
endnu den Dag i Dag en Torn i konservative 
fcrjne; snart tjener de for meget, og snart 
bestiller de for lidt, snart drikker de, og 
snart fraadser de i Lammesteg. Man nærer 
en nedarvet Vantro til disse, som Eegel præg- 
tige Medborgere. Heldigvis ræsonnerer de, 
som i sin Tid salig Pastor Vilhelm Beck: 
"Hvorfor skal de Vantro have al den dej- 
lige Lammesteg. ' ' 

Kan hænde, Verden ogsaa i vore Dage var 
lidt bedre, hvis "Lammestegen" var lidt 
mero fordelt. 

Men i gamle Dage havde Murere og Tømre- 
re Hoffets særlige Bevaagenhed. Endnu saa 
sent som 1826 udarbejdede det kongelige 
Kancelli Priskuranter for Murer- og Tømrer- 
svendenes Arbejde, naturligvis uden disses 
Approbation. 

Men ogsaa overfor de danske Arbejderes 
aandelige Velfærd var Kancelliet meget om- 
sorgsfuldt, der blandt andet resulterede i, 
at in:in i L836 udstedte et Forbud mod, at 
danske Arbejdere opholdt sig paa Pladser i 



Udlandet, hvor Arbejderforeninger var til- 
ladt, det vil sige Arbejderforeninger, som 
ikke var i Kancelli stilen. 

Et gammelt Ord siger, "Den, Guderne vil 
ødelægge, slaar de med Blindhed." Det be- 
kræftede sig her. De Arbejdere, som rejste 
i Udlandet, vendte hjem med Hjertet ladet 
af Trods, baade mod det enevældige Monarki 
og alle dets Kancelliraader. Enkelte af dem 
bidrog ved deres Veltalenhed til at opildne 
Fordringen om en fri Forfatning for Dan- 
mark. Fremtidens Historie vil vise, at netop 
disse Arbejdere havde en væsentlig Andel 
i, at vi fik Grundloven af 5te Juni 1849. De 
var nemlig Ordførerne i det brede Lag, som 
L. N. Hvdit var Ordfører for Deputationen 
til Kongen, og de historiske Ord: Driv os 
ikke til Fortvivlelsens Selvhjælp," var ét 
Ekko af de Taler, som f. Eks. Maler J. Ja- 
cobsen holdt i Haandværker-Dannelses-For- 
eningen. 

1848 ophævedes Kancelliet og dermed dets 
Opgave at regulere Arbejderforholdene. Men 
enhver Bevægelse har som bekendt sin Ud- 
viklingsperiode, og kun gradvis ændredes 
Formen for Arbejderorganisationen fra 
Laugsvæsen til Fagforeninger. Vejen mel- 
lem ' ' Svendekroen ' ' og Folke-Universitetet 
var lang, hvilket jeg nærmere skal omtale i 
næste Artikel. 

F. HUEOP. 



DANSKE I AMERIKA. 



F. HUEOP. 

Som rimeligt er, begynder vi vor Biografi- 
række med en Vestkyst-Dansker. Saa meget 
større Grund har vi dertil, som den paagæl- 
dende i dette Nr. af "Uglen" indleder en 
Artikelserie over et Emne, der har Krav paa 
Interesse hos alle, og som han kender til 
Bunds: Arbejderbevægelsen i Danmark. Om 
Hurop skriver "Social-Demokraten," Køben- 
havn, bl. a. følgende: 

' ' Kun de færreste af de unge indenfor vort 
Parti kender noget videre til Ferdinand Hurop, og 
dog var der en Tid, da Hurops Navn var det mest 
kendte i Danmark. 

Han var nemlig Leder af Smede- og Maskinar- 
bejdernes Fagforening under Smede-Lockouten i 
1885, den forste egentlige store Kamp mellem Ar- 
bejdere og Arbejdsgivere. Denne Kamp optog i 
Maaneder alle Sind, bl. a. fordi Kampen fik en po- 
litisk Karakter, idet den kom til at virke som et 
Led i den store Modstand mod de Estrupske Pro- 



120 



UGLEin 



Hurop var Hovedmanden for Genoprettelsen af 
Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening af 1873, 
der i Begyndelsen af Firserne var gaaet ned til at 
tælle — tre Medlemmer. 

Fra 1883 til 1892 stod Hurop som Forbundets 
Formand. Han var en god Agitator og deltog og- 
saa i det politiske Liv. I 1890 stillede han sig 
paa Frederiksberg mod selve General Bahnson og 
opnaaede 3000 Stemmer. Ved Valget i 1892 for- 
ogede lian Socialdemokratiets Stemmetal til 4000 
mod Bahsons ca. 5000 Stemmer. 

Straks efter rejste Hurop til Amerika, hvor han 
nu er Indehaver af en Farm i Byen Enumclaw i 
Staten Washington." 

Saa vidt " Soeial-Demokraten. ' ' "Ug- 
len" vilde gerne have et Interview med Hr. 
Hurop, men da Enumclaw i Washington jo 
ikke ligger paa vor daglige Spadseretur, ind- 
hentede vi pr. indtrængende Brev følgende 
Autobiografi: 

"Født i København 18de November 1853, i 
Følge min Daabsattest. 

Da jeg som ni-aarig Dreng gik paa Mar- 
ken og vogtede Køer, kom en Gaardmand fra 
Nabobyen forbi. "Goddag, Ferdinand," siger 
han, "naa, hvor langt er du kommen i Eeg- 
ning?" — "Gennem Cramers Eegnebog og 
har begyndt paa Chr. Hansens store," be- 
mærkede jeg beskedent. 

' ' Var du min Søn, sku ' du Fanden æde me, 
være Præst!" 

En halv Snes Aar senere var jeg Soldat 
paa Fæstningen ' ' Trekroner. ' ' En Dag kom 
Oversergenten, Forfatteren Georg Betzonick 
og raadede mig til et Forsøg paa at blive 
Officer. Da jeg i 1890 some Delegeret ved 
et Møde i Norge havde forsvaret en af mine 
Ideer, kom en norsk Eepræsentant hen til 
mig med en saalydende Eettelse: "De skulde 
ikke have været Smed — men Prokurator." 

De ser selv, Præst, Officer eller Prokura- 
tor, saa havde det vel været tvivlsomt, om 
jeg havde været med i Kampen mod Estrup, 
alene af den Grund at jeg var gledet bort 
fra det Lag, hvor jeg hørte hjemme. Følge- 
lig havde jeg en god Gerning mindre at rose 
mig af, og da gode Gerninger gerne er Men- 
neskets letteste Ballast, saa beklager jeg ik- 
ke, at ' ' Skæbnen ' ' og ikke Ærgerrigheden 
gjorde mig til Smed. 

Efter at have lært at "svejse" Jærn, be- 
gyndte mine Forsøg paa at svejse Mennesker, 
det vil sige samle de københavnske Smede 
og Maskinarbejdere i et Forblind. 

Nuværende Folketingsmand Valdemar Ol- 
sen skriver herom i Smedenes Historie: "Hu- 
rops Indtrædelse i Ledelsen var en kolossal 
Gevinst for Foreningen. Med sin Veltalen- 



hed, sin elskværdige Optræden, sin tillidvæk- 
kende, ærlige Karakter, sin Kundskabs- 
mængde og først og sidst sin utrolige Hu- 
kommelse, som bl. a. gjorde, at han kendte 
alle de Mennesker ved Navn, som han i hine 
bevægede Aar kom i Berøring med, var han 
netop Manden, vi trængte til." Naa, Hr. 
Olsen overdriver sikkert mine elskværdige 
Evner, thi i andre Kredse end Smedenes blev 
jeg brugt som ' l Bussemand. ' ' Det blev mig 
meddelt, at i et finere Hjem hed det: "Hvis 
du (Barnet) ikke. er artig, kommer Hurop 
og ta 'er dig. ■ ' 

Jeg har forsøgt at faa en "Forholdsattest" 
fra min Hustru, men hun ler blot ad mig, saa 
De kommer til, Hr. Salomon, at pille lidt ud 
af Soeial-Demokraten. ' ' 

Deres hengivne 

F. HUEOP. 



DAGENS TEKST! 



Digt kun om Solen, som varmer hver Hund, 

der vimser ad Gaden hen. 

Syng om den Stjerne i Midnattens Stund 

— ■ og Maanen: de Elskendes Ven. 

Vræl om det hele forvirrede Gøgl, — 

hyl over Hvergarn og kvæk 6Ver Fløjl. 

— ■ Alvoren lurer i Skyggen 

og spærrer Passagen for Lykken. 
Strø over Bordet din Nyre og Sjæl, 
klæd dig saa nøgen, du kan. 
Le under Trykket af Byrdernes Hæl, — 
der mærker den gladeste Mand. 
Vask dine Hænder i Bitterheds Kar, 
lev paa det sindssvage, Drømmene bar. 
— • Alvoren lurer i Skyggen 

og spærrer Passagen for Lykken. 
Gaa over Skalaen hastende hen, 
— ■ svælg kun i Moll eller Dur, — ■ 
Verden er ens og er Allemands Ven — ■ 
og Uven, som alt efter Tur. — 
Har du saa jaget det hele forbi 
uden at ' ' sejre, ' ' saa er det, fordi 
Alvoren lurer i Skyggen 
og spærrer Passagen for Lykken.. 

JØEGEN V. GJEEDING. 



RETTELSE. — I "Dana"s Avertissement paa Om- 
slagssiden af dette Nummer findes trykt den tidli- 
gere Bestyrelses Navne og Adresser. Det skulde 
have været de folgende nyvalgte Medlemmer af Be- 
styrelsen: Formand, Hjalmar Bentzen, 51 Uranus 
Street, S. F.; Sekretær, T. P. Jensen, 1938 Bush 
Street, S. F. ; Kasserer, C. J. Kierulff, 612 Capp 
Street, S. F. 



UGLEN 



121 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor and Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Los Angeles: 737 Buena A r ista Ave.; Torsten Lind, 

Manager. 
Oakland: 2106 Adeline Street: E. Ross, Manager. 
Reedley: Soren Wissing, Mgr. 
Oregon og Washington: Paul Engell, 708 South M 

Street, Tacoma, Wash. 
Utah : Miss Beatrix H. Iversen, Salt Lake City. 

Issued the loth of each month. $1 per year 

ALAMEDA, 15. Juli 1909. 

Og mærker du, at Livet er et andet 
end det, du dromte paa din Ammes Skod, 
Og i. lir Pornojelsen kanske lidt 'blandet' 
staar du en Dag der visa-vis Hr. Dod — 
nker han en Kende, denne Herre, 
og foler du et Pust af iskold Vind: 
saa sig dig selv, at Livet er ej værre 
end til at <!<"> af. . hej, hug ind, hug ind! 

Hug ind paa Livet; dit vil Gensvar give 
— det kan du stole paa — af surt og s5dl : 
man bor ej bange for det værste blive, 
da tidt man af del bedste bliver rnodt ; 
hold Æren li'i.ii. men le ad Æres-Graden, 
og har du faa et. plastret dine Saar, 
saa knæk din Kaardé og gaa paa med Spaden 
vær "lu-av Karl," hvordan Fanden det saa 
gaar ! 
H O 1 g e r I) r ae li m a n n. 



I flere af de Svar, vi har modtaget i den 
sidste Maaned, synes der 
D. B. S.'s al være en Hentydning til, 

ASSURANCE, at vore Artikler vedrøren- 
de Assurancespørgsmaalet 
er skrevne for at skade D. B. S., men enhver, 
som har læst "Uglen," maa absolut have 
faaet det Indtryk, at det er netop, fordi vi 
tror, at D. B. S. har en stor og betydnings- 
fuld Fremtid, at vi søger at forhindre de 
Ulykker, som muligvis truer den i Frem- 
tiden. Flere af de Herrer, som har besvaret 
vore Forespørgsler, synes at være bange for, 
at vi skulde offentliggøre deres Navne og 
derved skade dem i deres lokale Loger, og 



de har derfor privat tilskrevet os Breve, hvis 
Udtalelser staar direkte i Modstrid med deres 
o cielle Svar paa Spørgsmaalene. 

Vi skal tillade os at inddele Svarene i 
flere Grupper og diskutere hver for sig. 

Gru p p e I. Flere Herrer, deriblandt Med- 
lemmer af Overbestyrelsen, indtager det 
Standpunkt, at en Sag som Assurancen bør 
ikke diskuteres i Pressen, men kun i Logerne 
og ved Konventionen. Det synes os, at dette 
Argument er noget forældet; thi Assurancen 
er en offentlig Forretning og staar under 
bestemte Statslove; der maa ikke være noget 
hemmeligt Skær over det, selve Overbestyrel- 
sen sender halvaarlige "statements" til Bla- 
dene, efter at de er gennemset af de rette 
Autoriteter. Og da vi søger at faa saa man- 
ge som mulig udenforstaaende Danske ind i 
D. B. S., er det jo af allerhøjeste Vigtighed 
at gøre vore Assuranceforhold saa offentlige 
som mulig. 

En spredt Diskussion i Logerne kan jo u- 
mulig faa et samlet Resultat, og ingen vil 
dog paastaa, at en tilfældig sammensat Ko- 
mite ved en Konvention er i Stand til i Lø- 
bet af 24 Timer at støbe et godt Forslag, og 
det er omtrent al den Tid, den faar. 

Lad os følge med Tiden og give Pressen 
den Stilling og Betydning, den tilkommer, 
og lad os bruge den til at klarlægge vore 
Meninger i, saa at en offentlig Stemning kan 
skabes for eller imod en Sag. Hvis vi havde 
noget at skjule, hvis vi søgte at lokke vore 
Landsmænd ind til noget, de* ikke vilde 
vare, da maatte vi naturligvis holde de vir 
kelige Forhold hemmelige og paa det stren 
geste forbyde offentlig Diskussion; men D 
B. S. 's Assurance er en offentlig Forretning, 
ordnet og ledet ved Love, der maa være i 
Overensstemmelse med Statslovene i Nebra 
ska og i de andre Stater, i hvilke vi har 
Loger. 

Gruppe 2. De fleste Herrer i denne 
Gruppe indrømmer aabent og ærligt, at D. 
B. S.'s Assurance kun er midlertidig; men 
deres Grunde for ikke at faa den forandret 
er forskellige: nogle mener, at saa længe 
den varer, er den billig, og at enhver har 
Lejlighed til at sætte sig ind i Spørgsmaalet, 
før de gaar ind i D. B. S. Med andre Ord: 
hvis en Mand er dum nok til at tro paa, at 
Assurancen er varig, maa han selv undgælde 
derfor. 

Nogle mener, at Assurancen bør f oran- 
veå aæste Konvention, men tør ikke 



122 



UGLEN 



paa Grund af deres Erfaring med Sagfører 
Einstein og Overbestyrelsen in mente, betro 
den nuværende Overbestyrelse det Hverv at 
engagere "experts" og Sagførere for Ud- 
arbejdelsen. 

Atter andre stoler i deres officielle Breve 
paa, at Broderaanden vil redde D. B. S. over 
alle Skær, medens de i private Breve sam- 
tidig udtaler, at "Assurancen ligesom al an- 
det ' ' assessment ' '-Væsen er Humbug. ' ' 

Gruppe 3. Til denne Gruppe hører kun 
tre af de ærede Herrer; men deres Breve er 
meget komiske; een siger blandt andet: 

"Hvis Jeg virkelig nu var kommen til den 
Overbevisning, at vor Assurance kun var 
midlertidig, saa vilde Jeg dog ikke samar- 
bejde med et party, som der i nogle faa 
Linier omtrent beskylder en liver Broder for 
at være uærlig." 

Den logiske Eorstaaelse af vore Artikler er 
meget nedslaaende. 

De to andre Herrer synes ogsaa at have 
læst vore Artikler, som Fanden læser Biblen. 

Gruppe 4. Hertil hører Mænd, der me- 
ner, at D. B. S. 's Assurance er ideel, og deres 
Beviser er ligesaa blottede for Logik, som 
det Indlæg, Præsidenten for den største Loge 
i Amerika indsendte til " Dansk- Amerikane- 
ren. " Han skrev som følger: 
"Brodersamfundet, 'Uglen,' og E. L. A. Christensen. 

Hr. Redaktor! 

Det var sandt for Dyden en rar Mundfuld, 'Ug- 
len' og E. L. A. Christiansen opvarter med angaa- 
ende D. B. S. Assurance. Hvad Christiansen an- 
gaar, da er det sikkert et Udslag af Brodnid, og 
'Uglen,' ja, det er jo en Morkets Fugl. Assuran- 
cen i D. B. S. er netop baseret paa en god og solid 
Grundvold, og jeg spaar, at den vil overleve baade 
Hr. Christiansen og 'Uglen' (hvadenten det nu er 
en Nat- eller Hornugle). Sikkerlig er D. B. S. 
Assurance billig, og ved I hvorfor? Det er, fordi 
hver eneste Penny, som indbetales i samme, 
kommer Medlemmernes Familie til Gode. Det er 
ikke som i Assurance-Kompagnierne, hvor alle de 
hoje Embedsmænd, Præsident, Vice-Præsident osv. 
har en fyrstelig Indkomst, og hvor alle de lokale 
Superintendenter og Agenter skal leve af den. De 
tager forst, og hvad der saa bliver tilovers, det er 
til de Assurerede; men det bliver kun en Brokdel, 
og det endda en lille. Der tales ikke noget om, at 
der i D. B. S. henlægges 20 pCt. af hvert Assess- 
ment til Garantifondet, og dette kan ikke rores, for 
12 Assessments om Aaret ikke er tilstrækkeligt. 
Det er en Selvfolge, at der senere hen vil blive op- 
krævet flere Assessments om Aaret end der gor nu, 
da åer kun opkræves 6, dog har Overbestyrelsen 
Ret til at opkræve 7 om Aaret, hvis det skulde gores 
fornodent. Naar dette ikke er tilstrækkeligt, vil 
det blive forandret til 8 og 9 og saa fremdeles indtil 
de 12 er naaet; men naar den Tid kommer, da vil 
Garantifondet være stort nok til at give betryg- 



genle Sikkerhed for Medlemmernes Assurance. At 
vor Oversekretær og Sophus Neble skulde have saa 
ringe Tanker om Dansk Brodersamfunds Stabilitet, 
det vil jeg overlade til de Herrer selv at gendrive. 
Hans Sorensen, 

Racine, "Wis. 

Man skulde ikke tro, at Hr. Sørensen var 
Medlem af D. B. S. 

Ved han da ikke, at $1 pr. Medlem om 
Aaret gaar til Omkostninger ved Bestyrelsen, 
og hvis vi tager en Mand, der er 30 Aar 
gammel og har $500 Assurance, da viser vore 
Love, at han betaler $3.78 plus $1 for sin 
Assurance, og altsaa over 20 pro Cent gaar 
ti] Administrationen. 

Vi har med Forsæt valgt Præsident Søren- 
sens Brev som et Eksempel, da det allerede 
er offentliggjort, og da det tillige er et godt 
Eksempel paa de fleste af de øvrige Besva- 
relser. 

Det samme gælder D. B. S. 's Oversekretær, 

Man taler om at diskutere Assurancen i 
Logerne — hvis Præsidenten for den største 
Loge ikke kan opvarte med mere Fornuft og 
klarere Beviser, særlig naar han har Tid til 
at nedskrive sin Mening, da Gud hjælpe os 
for Resten! 

Gruppe 5. Denne indbefatter de Herrer, 
der ikke har svaret, og hvis Tavshed er saa 
talende. 

Indirekte hører vi, at Hr. Overpræsident 
Vogt har kaldt "Uglens" Artikel dum og 
smagløs. Nu spiller det naturligvis en me- 
get lille Bolle, hvad Hr. Vogt siger — det 
har Fortiden vist — men man kunde dog i 
det mindste vente af en Overpræsident for 
•en dansk Forening, at han vilde give et høf- 
ligt Svar paa en høflig Henvendelse fra et 
dansk Blad, og ydermere skulde man tro, 
at han vilde være glad ved at faa Lejlighed 
til offentligt at prise D. B. S. og dets As- 
surance — hvis han tror, at den duer. 

En anden stor Mand, der hylder Tavsheden, 
er Sofus Neble, og Grunden er simpelt hen 
denne, at "Uglen" har kun sagt aabent og 
ærligt, hvad han har sagt privat, og det kan 
han ikke nægte. 
Hr. J. Michaelsen. 

Paa Grund af Pladsmangel vil vi opsætte 
Udtalelser fra erfarne Assurancemænd til 
næste Nummer og vil kun til Slutning udtale 
vor Beklagelse over den Mangel paa Mod og 
Selvstændighed hos vore Landsmænd, der har 
vist sig i denne Sag, idet over Halvdelen af 
Brevskriverne privat udtaler deres Mistil- 
lid til Assurancens Varighed, medens de of- 



UGLEN 



123 



ficielt bavler om Broderaand og Broderkær- 
lighed i denne Sag, der er en distinkt Forret- 
ning og ikke andet. 



KVAKSALVEREN. 



Til at begynde med vil vi give vore Lands- 
mænd en Beskrivelse af en 
Fjerdo Artikel. Kvaksalver og hans Frem- 
gangsmaader. Før han 
nedsætter sig i en By, sender han Circulærer 
omkring og beskriver i disse de vidunderlige 
Kure, han har udfort, og bebuder sit Kom- 
me i en nær Fremtid samt tilbyder for de 
første tre — fire Dage fri Konsultation til alle 
og enhver, blot for at faa Lejlighed til at 
vise Folk, hvad han duer til. Vi benytter 
Lejligheden til at advare vore Læsere imod 
Folk, der tilbyder at gøre noget for Ingen- 
ting; der er altid noget Lurendrejeri og 
Humbug bagved. 

"Doktoren" lejer dernæst de bedste Værel- 
ser paa det bedste Hotel, slaar Plakater op 
overalt i Byen, fylder Bladene med spalte- 
lange Annoncer, kører rundt i en flot 
Ekvipage, gaar altid i lang sort Frakke og 
høj Hat og giver Drikkepenge til højre og 
venstre. Hans første Patienter faar ganske 
rigtig gratis Konsultation, men maa natur- 
ligvis betale for Medicinen, som Doktoren 
selv har for Salg. 

Xogle af disse Kvaksalvere vil leje et 
Teater i en mindre By og give regelmæssige 
Forestillinger; andre holder Tale fra Gade- 
hjørnerne, og der er en Forskel paa de indi- 
viduelle Metoder, om end Hensigten: at stjæ- 
le P< nye fra syge Folk er den samme i alle 
Tilfælde. 

Andre Kvaksalvere driver Forretningen 
mere "en gros," saasom de berømte Mænd, 
der kurerer "lost manhood" og Resultater 
af Udskejelser i Ungdommen; de sender Blan- 
ketter ad, hvorpaa Symptomerne er ned- 
Bkrevne og Spørgsmaalene er holdte i een 
saa almindelig Form, at man altid maa svare 
"ja" paa de fleste. Konsultationen er altid 
fri. men Medicinen er meget dyr. 

Del beløber sig til Millioner af Dollars, der 
aarlig rives fra virkelige og indbildte syge 
af disse Ærkekæltringer, og disse Røverier 
er kun gjort mulige, fordi Pressen optager 
deres Avertissementer. Derfor vil vi bede 
von- ærede Læsere erindre, at hver Gang de 
ser et Avertissement for en Patentmedicin 
og for en Kvakdoktor i et dansk-amerikansk 



Blad, da ved De, at Ejeren af dette Blad le- 
ver af og er meddelagtig i at stjæle og røve 
fra syge og lidende Landsmænd, og naar han 
paa den næste Side forsikrer Dem om sin 
Kærlighed til alt, hvad der er dansk og til- 
byder at være Deres Talsmand og bringe De- 
res Hilsen hjem, da stol ikke paa ham; thi 
han har allerede vist, at for Penge vil han 
gøre alt, selv hjælpe til at bedrage syge 
Landsmænd. 



En mild og velgørende Ordensregn skal være 

Fra Middelaldrens faldet efter den store Aar " 

Romantife husdag, og Solen skinner 

det dukker nu dobbelt skøn paa de 

Minde* frem: steder, som Velsignelsen 

saa mangen Svend ..,„., T , TT , 

par. Korstog gik tllfl " d - 1 hvor stor eu Ud - 
og kom som strækning Bygen naaede, 

Riddei' hjem vides endnu ikke, men ryg- 

tevis hedder det, at Carl Hansen, Tyler, Carl 
Busch, Kansas City, og Adam Dan, Chicago, 
er blandt de begunstigede. Ivar Kirkegaard 
siges at være diskvalificeret, fordi han har en 
Mani for at trykke sit Billede i Tide og U- 
tide, paa Plakater, Postkort, i Avertissemen- 
ter, over Digte af sig selv, ja, selv i sin egen 
Kantate skal han nok have været med paa 
Noderne. Paa den officielle Udstillingspla- 
kat var hans Portræt trykt to Gange, og et 
blankt Hjørne paa Plakaten siges at skulle 
have været prydet med endnu et Billede af 
ham i Profil, men at det blev taget ud paa 
de øvrige Komitemedlemmers Forlangende. 
Det siges, at Kong Frederik, da det henstil- 
ledes til ham at udnævne Ivar Kirkegaard 
til Ridder af Dannebrog, skal have henkastet 
i en spøgende Tone: "Men jeg har jo alle- 
rede plantet et Kors paa en dansk Kirke- 
gaard i Amerika," hvortil Ministeren, idet 
han overrakte Kongen et Album med Ivar 
Kirkegaard-Portrætter, svarede: "Men ikke 
denne, Deres Majestæt!" Kongen bladede 
interesseret i den smukke Bog og udbrød gen- 
tagende Gange : ' ' Charmant ! ' ' 

Saa maaske er der Haab alligevel. 



Fra San Francisco Call aftrykker vi følgen- 
de Udklip, der til Trods for 
OUT OF den frygtelige Reporter-Uvi- 

A JOE denhed, der skinner igennem 

hist og her, dog i Hovedsagen 
er nogenlunde korrekt. 

If a young man with clean cut features, well set 
shoulders and a military look all over him tries to 
take your order for printing business cards you 
may as well know- thai he beloi of the 



124 



UGLEN 



oldest military families in Europe and is one of 
the great race of Moltkes. 

The Moltkes were Danes originally and the great 
Moltke — following the family bent and desiring 
larger opportunities — entered the German army and 
was the conqueror of the French. 

The hero of this story was in the Philippines 
and was company cook in the California regiment. 
While washing dishes he met a well known business 
man whose father was a naval officer. The native 
born hero was in trouble for some dereliction of 
duty and was ordered on kitchen duty. Both men 
fell to grumbling. 

"This is nice work for the son of an officer in 
the navy," said the Calif ornian, as he paused in 
his walk in the torrential rain to engage in con- 
versation with the cook. 

"Nice I Yes, if is nice. And you are the son of 
an officer, are you?" 

"1 am." 

"So am I. This is fine work for a man who has 
been to school with the present emperor of Ger- 
many and all the German princes, is it not?" 

"Well, you are going some," said the Calif or- 
nian. "Who ara you?" 

"My name is Moltke — and a Moltke a cook!" 
he added with a laugh. A friendship was struck 
up between the two young men, and Moltke showed 
•his papers, which proved all that he said. 

Moltke wants to work and he does not care what 
kind of work it is. If a stranger asks him about 
his family he is mute, but the officers of his reg- 
iment, to whom he intrusted his papers, have urged 
him frequently to make, himself known and resume 
his social position, as that would help him in his 
career. And all Moltke does is to laugh. 

The only scrape Moltke got into in the Philip- 
pines was when he deserted his pots and pans and 
smuggled himself into the ranks to take part in the 
fighting. He could not help that. It was in the 
blood.' ' 

Vi kan tilføje, at Moltke fik hæderlig Om- 
tale for udført Tapperhed i den spansk-ame- 
rikanske Krig, at han er en ægte Moltke, at 
han har prøvet Livets Omskiftelser mere end 
de fleste, der kommer til Amerika, at han har 
den evigt higende Uro i Blodet, at han er 
fuldkommen paa ret Køl, og at en Smule 
Medbør er alt, hvad han trænger til. 



ALMINDELIG DISKUSSION 



NAAR VAAGNER VI UNGE? 



Hvor var Oaklands danske Ungdom den 26de 
Juni ? og hvor er Ungdommen i det hele taget, naar 
vigtige Sager skal forhandles? Hvorfor moder vi 
ikke op og gor vor Mening gældende? Nævnte 
Lbrdag tog en Del danske Mænd Beslutning om at 
bygge en dansk Poreningsbygning i Oakland. Den 
danske Ungdom, var sparsomt repræsenteret, og den 
danske Kvinde var slet ikke til Stede. Nu ved jeg 
ikke, om Indbydelsen til dette Mode ogsaa gjaldt 
Kvinden; hvis ikke, har Indbyderne begaaet en 



Fejl; thi Interessen for en Forsamlingsbygning maa 
være lige stor for Kvinden som for Manden. Men 
de unge Mænd har ingen Undskyldning for deres 
Fraværelse — vi, i hvis Hjerter det endnu maa 
svulme af Danskhed; vi, som levede i Danmark 
under Provisorieaarene og tog Del i Kampen mod 
Uretfærdighed, prægede af Chr. Bergs uforglemme- 
lige Ord: "Gaa aldrig paa Akkord med Uretten:" 
vi, som har Lejlighed til at folge det danske Folks 
Udvikling i de senere Aar — hvorfor tog vi ikke 
Del i dette forberedende Arbejde? Var vi op- 
fyldt af Begejstring for Danskhedens Bevarelse i 
Amerika, og med det Maal at rejse et Mindesmærke 
om, at der levede Dansk- Amerikanere i Oakland i 
1909, da vilde Resultatet af dette Mode være blevet 
anderledes. Da havde vi forstaaet, at denne Sag 
gjaldt vor nationale Ære, og da vilde Bidragene til 
Opforelse af Bygningen være blevne samlet paa en 
for vor Danskhed mere værdig Maade, nemlig gen- 
nem frivillige Bidrag.. Da kunde der med Rette 
skrives paa Grundstenen, at der levede Danske i 
Oakland, der var stolte af at kalde sig Dansk- Ame- 
rikanere; Danmarkshuset kunde da have straalet for 
Efterverdenen: værdige Dotre og Sonner af et frit 
oplyst Folk rejste dette Minde. Men nu er Dan- 
markshuset sat paa Aktier, hvorpaa en Del tænker 
at skulle tjene lidt pro center. 

Dette er maaske den eneste Udvej for Planens 
Realisering. Maaske vil vi unge en Gang. naar vi 
ser denne Bygning rejst, fole os stolte af at hore 
Danmarkshusets Navn paa alle Oaklændernes Læ- 
ber. Og Byens Mayor og Embedsmænd vil holde 
Taler for os Dansk- Amerikanere. Den danske Kon- 
ge vil dekorere de ledende Mænd af den danske 
Koloni; men naar alt dette er overstaaet, Festrusen 
og Begejstringen forsvunden, da vil Danmarkshuset 
staa der belyst af Sandhedens Sol — Aktiekupon- 
erne klippes, Procenterne udbetales. Da vil den 
danske Ungdom mærke, at de har intet Krav paa 
denne Bygning; de var kun med til at laane Byg- 
ningen Dannernavnet, og de, der laante Bygningen 
Kapital, ejer baade Navnet og Bygningen. 

NIELS CHRISTENSEN. 

Elmhurst, Cai., 9. Juli 1909. 

Bemærkning til ovenstaaende: Hr. Christensens 
Udtalelser forekommer os noget misvisende i visse 
Retninger. Det er jo f. Eks. ikke for sent at tegne 
Aktier. Listerne er aabne for alle — baade unge og 
gamle. — Red. 



FRA KORRESPONDENTERNE 



Den Gang, man forst plantede Vinranker omkring 
Fresno, var det nærmest et Eks- 
FRESNG. periment, og man var temmelig 

uvidende om, hvorledes Jorden 
skulde behandles, blandt andet irrigerede man for 
meget; thi, som man sagde, hvis lidt Vand er godt, 
maa meget Vand jo være bedre. 

Imidlertid ruinerede denne stadige Irrigation 
efterhaanden Landet og bragte alkaliske Salte op 
til Overfladen, og særlig paa de ældste Pladser 
rundt om Byen ser man Vingaarde, der er næsten 
uddode paa Grund af disse Salte. 

Mange Forsog har været gjort paa at rense Lan- 
det ved Dræning, og efter en lille Maalestok blev 
det demonstreret, at det kunde lade sig gore. 



U G L R N 



125 



Nu har vor Landsmand, Irigenior I. Teilman, ud- 
kastet en Plan, hvorved Tusinder af Acres, der uu 
er Alkali-Land, kan blive bragt tilbage til deres 
normale, sunde Tilstand. 

Hr. Teilman er "general manager" og "chief 
engineer" for det storste Kanalkompagni i Fresno 
County, og hans Plan er at pumpe Vandet over paa 
"Vestsiden . og bruge det til at irrigere de Tusinder 
Acres af prægtigt Land, der kun har ventet paa 
Vand for at blive maaske den bedste Jordbund, 
som Kalifornien kan opvise. 

Pumpningen af dette underjordiske Vandlob vil 
dræne det ovrige Land, og ved at irrigere kan Sal- 
tene oploses og fores bort, medens det for blev 
staaende under Jorden og langsomt kom til Over- 
fladen igen. Vi haaber, at vor Landsmand vil have 
Held med sig i dette store Arbejde, og saa vidt vi 
kan erfare, har alle sagkyndige Landmænd ind- 
rommet, at hans Plan er fortræffelig og gennem- 
forlig. 

Hvis Hr. Teilman forer sin Plan igennem, kan 
vi alle kun være stolte af, at det er en Dansker, 
der har ' "reclaimed' ' et Areal omtrent halvt saa 
stort som hele Danmark, og har givet Plads for 
Hundreder og atter Hundreder af nye Hjem med 
prægtige Vingaarde og bugnende Frugthaver. 

Det danske Brodersamfunds Konventions Komite 
arbejder nu af alle Kræfter paa at gore Konven- 
tionen i 1910 til en Sukces. Jærnbaneselskaberne 
stiller sig meget velvilligt overfor Sagen, og Komi- 
teen haaber at faa meget billige "rates," maaske 
"one fare for round trip." 

Endvidere synes alle Fresnoborgere at interessere 
sig for Sagen og vil sikkert stotte Loge Nr. 67 
efter bedste Evne. 



alle dodelige uden i Ydre at afvige fra andre 
præsentable Toben; men maaske triller han rundt 
med en Livseliksir i Lommeformat. 

De, der kender og husker Torsten Lind, vil min- 
des ham den syttende Juli og onske, at de var nær 
nok til at trykke hans Haand og haabe ham Hæder 
paa de næste femogtyve. 

J. V. GJERDIXG. 



TORSTEN LIND. 

Naa. De kender ham ikke! 

Xt,i. saamænd, det er jo ogsaa 
LOfi ANGELES, lidt vanskeligt at blive kendt i 

denne Verden, hvis man da ikke- 
er udhalet med særlig bevægelige Albuer. Og det 
er Albuen, Torsten Lind mangler — derfor hans 
Ukendthed. 

Om hans Habitus inden for Vesten er absolut det 
at bemærke, at den kun indeholder Stoffet : Godt. 
Ja, der er endog nogle, som paastaar, at han er en 
Engel med Overskæg . . . 

Den 17de Juli er det femogtyve Aar siden, han 
a pharmftceutiske Eksamen i det lille hæder- 
lig- Danmark — og fik som saadan udleveret et 
Diplom, der godtgjorde, at han nu var en vel-ud- 
lært Pilleruller. Herovre i det vidunderlige Ame- 
rika har han omtrent uafbrudt arbejdet i sit sam- 
fundsnyttige og menneskekærlige Fag, kun forstyr- 
Svinkeærinder til Stillinger, som Øje- 
blikket mi og da kan behage at anvise. 

Han er en god Foreningsmand, herlig Patriot, og 

Venskab er Petum Nr. l fra venstre side. 
Torsten Lind er nu ansat ved "Medical College 

Of Southern California" Og bar der en betroet Og 

ansel Post. Jeg ved ikke, hvad lians Stilling kaldes 
paa amerikansk, men i den danske Giftblandet 
Verden vilde de sikkert beære ham med Titlen 
Overpilleruller. 

Man kan ikke s,- paa Torsten Lind, at ban er 
Jubilar, og do 



SAN FRANCISCO. 

"Helga" hedder en dansk Forening i San Fran- 
cisco. Den bestaar af Mænd, der alle sværger hojt 
til Danias Fane og undertiden forbavser de Indfodte 
ved kraftige Demonstrationer, der er Udslag af en 
ubændig Kraft og et frisk Livsmod. "Helga" har 
en "Fortid." der begyndte i et Badekammer paa 
North Beach — men den Historie har været for- 
talt saa ofte, at vi springer den over. Derimod 
kan vi sige, at det var Rebeller i en ældre sat 
Dania-Afdeling, der brod ud af Rækkerne og hejste 
Uafhængighedens smeldende Fane. Hvorfor ogsaa 
"Helga "-Navnet blev Indbegrebet af Letsindighed 
og Forvorpenhed i den lokale Andedam. I Fru 
Riis-Tiden var det "Helga," der slog Vagt om den 
smukke Frue mod det saakaldte Madammeregimen- 
tes hvasse Angreb. "Mine Pappenhejmere" kaldte 
Fruen glad sin Garde. I Drachmann-Perioden var 
det "Helga," der tog Parti for "den issengraa 
Skjald" — "Helga er Rejsens vinkende Maal" te- 
legraferede han saa. Under "Helgas" Auspicier 
gik San Francisco-Revyerne deres Sejrsgang over 
de skraa Brædder; i "Helga" fostredes de "lit- 
terære" Aftener; og skont No. 3 i Rangorden sang 
de djærfe Helgakæmper udfordrende: 

"Helga er og den blir dog Numer eet." 

Der har været mange muntre Sammenkomster 
i "Helga." og der har været endnu flere banale, 
for ikke at sige gudsjammerlig kedsommelige. Men 
tag det alt i alt — noget har der altid været i 
Begrebet "Helga," der har virket forfriskende paa 
Tanken. Og selv i den allerfattigste Periode har 
en Gnist kunnet tænde den rette Aand til Fyr og 
Flamme som Trompetstødet den udrangerede Kaval- 
lerihest. 

Og nu er det snart femten Aar, siden "Helga" 
blev til. 

"Panden blev skaldet, og Haaret er graat. 
men vi kender hinanden lige godt." 

De fagre Ungersvende har Tiden taget paa. — 
ganske gevaldig paa nogle af dem, — men der er 
enkelte, som har holdt sig tappert. Paa disse 
passer endnu de beromte helsegivende Vendinger: 

Har du fyldt de firs, 
husk: vor Doktor siv s: 

"Everyone who goes to "Helga" goes for 
fifty years." 

Ellei diss«' (som vi under den standende Assu- 
cance Strid i Brodersamfundet krymper os ved at 
citere I : 
"Ifald du h6r' til '-'BrSdrene," saa faar du, naar 

du d«V, 
et Tusind Daler i Duo6r; 
men hvis du h8r' til "Helga," faar du længe, 

længe for 
i,,, in-it,. Dalet godl HumOr." 



126 



UGLEN 



Elle* den: 

' 'Hvis du keder dig en Kende, — 
det kan for den bedste ske — ■ 
skal du lette paa din Ende 
og gaa ind i Nummer tre." 

Med Ihukommelse af alle de gamle glade Minder 
og alle de raske Svende, der har myldret ud og ind 
i "Helga" i femten Aar, er det kun ret og rime- 
ligt, at Foreningen vil fejre sin glorværdige Podsel 
paa Højtidsdagen den 7de August. Det er dekre- 
teret, at der skal være Fest: Bal, Banket, Taler, 
Sange, osv. Der skal være HELGA-FEST: los- 
sluppen Skæmt og det Alvor, der dur. Der skaj 
ikke modes i Kjole, men der skal modes med et 
godt Humor, et. dansk Sindelag, god Appetit og den 
samme Frejdighed og Friskhed, som da de sam- 
mensvorne modtes i Badekarret for femten Aar 
siden. 

"Helgas" Hilsen er en Rost, der kalder; 
"Helgas" Tro: en Haandshjælp, naar du 

faldei 1 — 
Kys paa Haandl Vin i Skaal! og et glad: 

Godaften! — 
"Helga"! du er Rejsens Maal. 

NIKOTIN. 



BREVKASSE 



. Ærede Hr. Redaktor. — Da jeg stadig læser Ug- 
len og særlig har lagt Mærke til Artiklerne om 
Patentmedicinen m. m. vilde jeg bemærke f olgende : 
De Artikler kan paa en Maade være all right, om 
de kunde hjælpe til at indskrænke Brugen noget, 
hvilket jeg betvivler, eftersom Lægerne her med 
deres hoje Salær bidrager mægtig til at fremme 
Salget af Patentmedicin. Jeg skal her fremkomme 
med Forskellen paa Prisen for en dansk og en 
amerikansk Doktor. Den amerikanske Doktor tager 
for en Konsulation i sit Office $1.50; i danske 
Penge ca. 6 Kroner; hjemme tager en Doktor 1 
Krone eller ca. 25 Cents. Et Besog i Hjemmet af 
en amerikansk Doktor er $2, eller ca. 8 Kroner; 
i Danmark 2 Kroner eller. ca. 50 Cents, og saa 
videre. Saa det er en dyr Historie at holde Dok- 
tor, og for at bode derpaa bruges Patentmedicinen, 
hvor Doktoren burde bruges; men han er for kost- 
bar for almindelige Folk. — Niels Nielsen. 

Svar til Niels Niels en — Arbejderen i Ame- 
rika faar fra $2 til $6 i Dagion; hjemme faar han 
fra 50 Cents til $1.50. Landmanden sulter ihjel 
hjemme paa 20 Tonder Land; herovre er han vel- 
havende. 

En Doktors Udgifter er 4 — 5 Gange storre end 
hjemme; selvfølgelig maa Doktoren have mere for 
sit Arbejde. 

Sælger De Deres Æg, Mælk, Hons og andre 
Varer efter danske Priser, eller er De villig til at 
tage de gode amerikanske Dollars? 

Herregud, lille Nielsen, tænk Dem om; husk det 
gamle Ord: "live and let live." — "Uglen." 

(Af et Brev fra R. Sorensen, Areata, Cai., tid- 
ligere i San Francisco) — De kan tro, at heroppe 
har vi et dejligt Klima; vi har mere Solskin end 
i San Francisco; Taage er her ogsaa, men det er 



ikke den raakolde som i City, — ■ nej, man foler 
ligefrem Velvære, naar den friske Taage, som 
holder Markerne gronne hele Sommeren, kommer, 
og dejlige milde Sommeraftener uden den evinde- 
lige Cityblæst har vi ogsaa her .... 

Svar til H. M. — Salmonsens Leksikon er ud- 
kommet i 18 Bind og foreligger komplet. Prisen 
er 279 Kroner; Afbetalingsvilkaar indrommes: 10 
Kroner om Maaneden. For at holde Værket paa 
Hojde med Tiden, udkommer der hvert femte Aar 
et Supplements-Bind. 

Fra en L o 1 li k — Findes der nogen Koloni, 
i Kalifornien, hvor fortrinsvis Lollændere har set- 
tled? — Svar: Vi lader Sporgsmaalet gaa videre. 



Til flere Foresporgere : — Vi har tidligere lier i 
Bladet meddelt, at H. C. Andersen-Festen, der af- 
holdtes i San Francisco den 2. April 1905, gav et 
Overskud paa ca. 70 Dollars, som blev overgivet 
til Komiteen og af denne anbragt i en enkelt Mands 
Værge for med Tiden at danne Grundfond til en 
paatænkt H. C. Andersen-Statue. Statue-Tanken 
er vistnok forlængst opgivet, men Pengene staar 
endnu og trækker Renter. 



Til Othello : — Der findes, os bekendt, ingen 
dansk dramatisk Forening i San Francisco for Ti- 
den. 



SMAANOTITCER. 



Fru Julia Rosenberg, som under Dansk-ameri- 
kansk Selskabs Ledelse er engageret til at gennem- 
rejse de Forenede Stater for at give en Række 
Foredrags- og Sangaftener i de danske Kolonier, 
rejser, skriver Eckardt V. Eskesen til os, med 
"United States" den 9de September fra Koben- 
havn. 

"Let me get back to the Pacific Coast" er Nav- 
net paa en ny populær March af vor kendte Lands- 
mand, Hr. Paul Engell i Tacoma ; han har sendt 
os den til Anmeldelse. Det behovedes ikke, kære 
Engell. Vi kender den. Vi horer den paa det 
elektriske Klaver i Færgebygningen daglig, paa 
Kafeerne, paa Lirekasser og Harmonikaer, og naar 
vi om Aftenen sætter os til Rette for i Ro at ud- 
fore "Uglens" omfattende Korrespondance, kiler 
Husets ældste Son los paa Klaveret med ' 'Let me 
get back," og den yngste synger "Let me get 
back" med en skinger Fistel. De skal have man- 
ge Tak for den, Engell; det var rigtig pænt gjort. 
Men hvis der er Retfærdighed i denne Verden, vil 
vi nok modes Ansigt til Ansigt, og saa bliver der 
Bal i Haven ... 

"Let me get back" — ■ at you. 
* * * 

Svensk Slojdudstilling. Vi henleder Opmærk- 
somheden paa Hr. Edwin P. Seebohms Udstilling i 
Juvelerer Wickmans Butik i Oakland, 1228 Broad- 
way, af importerede svenske Husflids- og Slojd- 
sager. Udstillingen er vel værd at tage i Øjesyn; 
der findes mange nydelige Sager, som vil egne sig 
ypperlig for ethvert Hjem, hvor Smag og Kunst- 
sans g5r sig gældende. 



UGLEN 



127 




FORSAMLINGSBYGNING 



OAKLAND. 



I Oakland har al Interessen hos Danskerne 
centret sig om det paatænkte danske For- 
samlingshus. Ved et Møde, der blev afholdt 
den 26. Juni, viste der sig at være saa god 
en Stemning for at gennemføre Sagen, at 
man allerede da kunde paabegynde Aktieteg'- 
ning, vælge Direktorat og udlægge Planen i 
al Almindelighed med Hensyn til Byggegrund 
og Bygning. De følgende Herrer valgtes til 
Direktører: Alfred Th. Jørgensen, Fred Pe- 
tersen, H. C. Hermansen, J. C. Scott, P. Peter- 
sen, W. Wilde, M. Xielsen, J. P. Edwardsen, 
C. S. Nielsen, Georg Ankersen og Georg Ly- 
diksen. 

Agitationen, der er gaaet forud for det om- 
talte Møde, har været præget af en sjælden 
Klarhovedhed, og det bedste ved det hele er, 
at der fra det Pjoblik, man tog Initiativet 
til at gennemføre Sagen, har raadet fuldkom- 
men Harmoni mellem de forskellige Kræfter, 
i ;il trække Læsset. En god Sag strander 
t paa det farlige danske Skær, der hed- 



der Jalousi — Ængsteligheden for, at en 
Landsmand skal kunne tænkes at faa en 
Skærv mere "Ære" eller Popularitet end 
hans Nabo. Saa meget mere anerkendelses- 
værdigt er det da, at Oaklands Mænd gaar 
forud — ikke alene med Hensyn til at ville 
opføre en dansk Forsamlingsbygning — men 
ogsaa i deres øjensynlige gode Vilje til at ar- 
bejde uegennyttigt Skulder ved Skulder og 
med Tillid til hverandre. Den samme Aand 
har ogsaa vist sig i selve Aktietegningen: 
enhver giver efter sin Evne; man har ikke 
mærket, at een søger at overgaa en anden for 
den personlige Tilfredsstillelse at kunne prale 
af at overgaa ham. Hvor mange gode For- 
maal er ikke løbet ud i Sandet netop af den- 
ne Grund. I Reglen gaar det jo saaledes til, 
at naar en agtbar dansk Komite paa fem 
Mand faar et Hverv at udføre, begynder de 
deres Betænkninger ved en hyggelig lille 
Luncheon med Kaffe i Komitémedlem Nr. l's 
11 j( ni, avancerer til Snaps og 01 i Nr. 2 's og 
nuler med champagne og Balfaldera hos Nr. 



128 



UGLEN 



Men Oaklands Byggefolk kar som sagt 
kandlet med klare Hoveder og med Omhu søgt 
at have Kursen udlagt til Stregen, før de be- 
gav sig paa Sejladsen. De vil da ogsaa uden 
Tvivl føre Skuden sikker i Havn. 

Saaledes ved man, hvor der kan faas en 
Grund til Købs paa fordelagtige Vilkaar og 
med en fortræffelig Beliggenhed, og man har 
ikke nøjedes med at fantasere ud i det Blaa 
om, hvorledes selve Bygningen burde være, 
men et praktisk Forslag desangaaende og 
Tegningen til Bygningen foreligger og giver 
en udmærket Plan udført i alle Detailler. 

Denne Tegning skyldes Arkitekt W. Wilde, 
en ung dansk Foregangsmand, som en heldig 
Skæbne har tilført Oakland-Kolonien. 

Hr. Wilde, til hvem vi henvendte os for at 
kunne bringe "Uglens" Læsere en almindelig 
Ide om Byggeplanen, gav beredvillig følgende 
Detailler, der vil blive gennemførte, hvis den 
foreliggende Plan bliver den endelig ved- 
tagne. 

Bygningen vil optage hele Grunden, en 
Hjørnegrund paa 50x100 Fod, beliggende paa 
Twelfth og Jackson Streets. Der vil blive 
tre Etager og en Mezzanin. I Stue-Etagen 
tænkes indrettet to Butikker i Facaden og en 
i Sidefløjen, med rummelige Kældere, hvor 
bl. a. Varmeapparater for hele Bygningens 
Opvarmning tænkes indstallerede. 

Hovedindgangen bliver fra Jackson Street 
— lys og rummelig, med en 12 Fod bred 
Trappe og med Plads til Elevator.. 

Paa første Etage vil Foreningslokalet blive 
indrettet. Salen er 32x54 Fod, en passende 
Størrelse for almindelige Møder, men Lokalet 
er omgivet af et Galleri, der løfter sig am- 
phitralsk i tre Fods Højde fra Gulvet og er 
adskilt fra selve Salen ved "partitions," der 
kan skydes til Side, hvorved der afgives Plads 
for dobbelt saa mange Sæder — et meget 
praktisk og ganske nyt Arrangement. Der 
er endnu et Galleri ovenover, hvor et lignende 
Antal Siddepladser findes, og Salen i sin Hel- 
hed kan bekvemt afgive Plads tn 400. End- 
videre findes der Skabe ("lockers") til For- 
eningsbrug; de er anbragt i den Part, der 
vender mod Gaden og forhindrer Uadestøjen. 
fra at blive hørt. 

Der vil blive flere Forværelser, blandt hvil- 
ke kan nævnes Eygeværelse med stort aabent 
Ildsted, et Modtagelsesværelse, Toiletværel- 
ser og en "parlor," som man tænker sig ud- 
styret med Billard og Smaaborde. 

Ovenover disse Værelser, paa en Mezzanin, 



findes et andet Foreningslokale, 22x35, som 
nærmest tænkes anvendt for Kvindeforenin- 
ger og mindre Klubber. I Forbindelse her- 
med- er der ligeledes en "parlor." 

Paa anden Etage findes det store Selskabs- 
lokale, der tænkes benyttet til Baller og an- 
dre offentlige Forlystelser. Salen bliver 50x 
75, med en stor Scene i Baggrunden, Garde- 
rober, Ryge- og Spilleværelser og Toilette- 
rum samt et Galleri i hele Salens Omkreds. 

Bygningen bliver i enhver Henseende mo- 
derne og mere praktisk og hyggelig, end hvad 
man ellers har af den Slags i Oakland eller 
San Francisco. 

Der er udstedt Indbydelse til Tegning af 
Aktier, og disse koster 10 Dollars Stykket. 
Tegningen gaar livlig for sig. Man venter 
at faa Bygningen færdig i Tide til, at de 
Delegerede til Brodersamfundets Konvention 
i Fresno næste Aar vil møde Oaklands Vel- 
kommen fra Danskernes eget Hus. 



T i 1 E. — Vi gengiver gerne det omtalte Digt 
af Holger Drachmann. 
Her er det: 

RHINSKVIN 



Kunz von Koblenz sad for Kruset 
skilte Skæggets Bølger ad: 
denne Vin gør ej beruset, 
den gør stærk og fri og glad! 
vi har nok af Himmeriger, 
nok af Sfærers Harmoni — 
nej, fra Jordens Indvold stiger 
stolt og bred den Melodi: 

Paa min Pukkel Solen bager, 
saa jeg runder mig med Lyst — 
Kornet gulnes paa min Ager, 
Skove grønnes paa mit Bryst; 
lige ømt mit Blod omfatter 
Diamant og Guld og Skarn — 
men min kongelige Datter, 
Druen, er mit Hjertebarn. 

Paa sin Rankes lette Vidje 
følger hun sit Moder-Kald — , 
og saa svulmer hendes Midje, 
og saa brister hendes Skal! 
og de Børn, hun Solen føder 
gaar fra Haand til Haand med Lyst 
og i hendes Indvold gløder 
samme Ild .som i mit Bryst. 

Kunz von Koblenz endte Talen 
og sit Krus om Bordet bød, 
og han sang ned gennem Dalen, 
der, hvor Rhinens Guldstrøm flød: 
paa mit Dagværk giv mig Hvile, 
i min Hvile gør mig glad; 
jeg kan dø — • men lad mig smile, 
naar vi to skal skilles ad! 




LYTTET! 



SALVOR JACOBSEN 

set's 

Assurance- og 
Dampskibskontor 

er flyttet til 

Williams Building 

693 Mission St. 

H|. af Third Street 

Room 201-2 2. Etage 

Tel. DOUGLAS 1782 



HELGA 



DR. ADOLPH BERG 



LÆGE OO KIRURG 
RD8 HALL ' Po8t street » Hjørnet af Kearny 

San Franc Tel - Douglas 

»g Dcvisadero Stft. 
r i Hjemmet: 12 — 2 og 



iskabelige Forening 
' ' DANA " 



CHRIS PETERSEN 

DANSK UBTEKBÆMMEB 
af Twenty-fourth og York 3tu. 

DANSKE ÆBLE8HIVEPA> 



HjEN"S EOGTRYKKR] 



STARBUCK & WILDE, Danske Architektcr 

OVERSLAG OG TEGNINGER PAA FORLANGENDE 
?.v,: Room i. Macdonougb Building, Oakland Cai. Office Phone: Oakla 











EMTEN-AARS STIFTELSES- 

HM »KEDE OG NI I VETEB- 




15AAR 


HELGA, DANIi 
FEJ RGB SIN I' 

I )A( r 1 ,0\\ 1 >A( r 




\NS* HAL 


GUST NITTEN 1 


STOR BAS 






ADGANG ' 
CENTS PH 


riL FESTEN EN 


1 )( ) EL AR CX i F E M< )( IT V V E 






()-|'!':,v!r>nv, ; t. S;,n"hlil; 


introdu 


de Haar 

ALMJ 

cereda enestaa 

WENDRI 


vies det af 
^ SALOMON 
ende Mid 
OH PASTA 


C. J. PETERSEN 

Dansk Skrædder 



Kontortid: 2—5. 

. Mole; 

! 
d mee Strandes ad Ninth Street. 



Send os $2.50 for 5 ny Åarsabonneter paa 'Uglen' 




mm 






£Lo. 9 




A 



I dette Numer: 



Det danske 

Brodersamfunds 

Assurance, 

og hvad de 

Sagkyndige 

mener 



$± 




Sttogust 



1909 









DANSKE SKRÆDDERE 

Første Klasses Arbejde 

Room 

KELDSEN BROS. 



PRÅHL & SCHMIDT 
Snedkere 

Butikker og Kontorer indrettes " 
"Fixtures" og "Showcases" 






HOTEL LARSEN 






MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STREET 



367-369 SIXTH STREET. 



SAN FRANCIS« 



Vort Spare-Department betaler 4 pro Cent 
paa $1 og op. Rente halvaarlig. 

Garanti Certifikater seks (6) pro cent aar 
lig paa $100 til $5,000. 

Rente eter Onsko. 

Salt Lake Security & Trust Co. 

Kapital og Overskud: $350,000. 
MAIN ST., SALT LAKE CITY 
Nærmere fra Eders Landsmand, 

L. MOTH IVERSEN, 

Dept. Mgr. 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 



NORTHERN MUSICAL SUPPLY CO. 

er udkommen: 

'Let Me Get Back to the Pacific Coast' 

Teksl og Musik af 

PAUL ENGELI, 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



STORT UDVALG 
UNITED WORKINGMEN'S SKO 

A RATION ER UDFØRES 

P. PETERSEN 

Fresno, Cal. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1066 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgfiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Wi&jhw Andersen 
Chef -Læge. 



UGLEN 



KR. NYROP: LAREBOGER I SPANSK 



LÆSEBOG I SPANSK. Til Selvstudium og Undervisning. 4. Udg $1.35 

SPANSK GRAMMATIK. Til Selvstudium og Undervisning. 4. Udg.... $1.15 

SPANSK ORDSAMLING. Fortegnelse over de almindeligst benyttede 

spanske Ord. 2. Udg $0.28 

LA ESPANA MODERNE. Udvalgte Stykker af spanske Forfattere $1.40 



Gyldendal Publishing House 

General Agent: Knud Lassen 
821 W. NORTH AVE. CHICAGO, ILL. 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekere 

danse: apothek, 

If. B. Christiansen, Pharmaceut, Hjornet af 15th 
and Market Streets, San Francisco. Telephone 
Market 1684. 

Architekter 
Starbuck & Wilde, McDonough Bldg. OAKLAND. 
So Avertissement. 

Assurance — Ejendomshandel. 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. Se 
Avertissement. 

Badeanstalten 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TURKISH 

and Russian. Electric Vibratory Massage. Cor. 
Ninth and Broadway. Henry Hoist and Chas. 
Oatridge, Prorietors. OAKLAND, CAL. 



Salt Lake Security & Trust Co., 34 Main St., Salt 
Lake City, Utah. Se Avt. 

Boghandlere — Forlag 
Gyldendal Publishing House, 821 West North Ave., 
Chicago, 111. — Se Avertissement. 

Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 

Turk Street. San Francisco. Telefon West 25. 

Moderne Arbejde til gamle Priser. Overslag gives 

beredvillig. 
Mysell Bollins Co., 22 Clay St., S. F., Cai. Se Avt. 
UGLEN, 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 

Bogtrykkeri. ForeningstrykBager en Specialitet. 

Rimelige Priser. Moderne Arbjede. 



Cigarfabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th and 19th, Castro and Noe. 
Tel. Market 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 
RED SEAL — den drojeste og bedste 10-cent Cigar 



Cigarforretninger 
THE DEFENDER CIGAR STORE, 22 EAST ST., 

San Francisco. Emil Jensen, Propr. Key West 
and Domestic Cigars. Laundry Office. Notions, 
Pipes, etc. Phone Kearny 2934. 

P. HANSEN, COMPASS CIGAR STORE, 379— 
Twelfth Street. Telefoner: Oakland 3516, Home 
A -4861. OAKLAND, CAL. 

PALACE CIGAR FORRETNING OG LOGISHUS, 
661 I Street, Fresno, California. Carl Ander- 
sen, Ejer. 



Dampskibs- og Jærnbanebilletter 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. 
So Avertissement. 



Entreprenører 

H. F. Anderson, 1933, 15th St., San Francisco, Cai. 

So Avertissement. 
C. W. HANSEN, BYGNINGS-ENTREPRENQR, 

19K6 McAllister Street, San Francisco. Bopæl 

Telefon: West 1639. 



UGLEN 



Foreninger 
'Helga," Dania- Af d. Nr. 3. Se Avertissement. 
'Dana," selskabelig Forening. Se Avertissement. 



Gærfabrikanter 
GOLDEN GATE YEAST MANUFACTURING CO., 

Fabrik: Potrero ; Kontor Mint Avenue, San Fran- 



Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market Street 64 Market Street 

605 Kearny Street 2640 Market St. 

Hospitaler 

St. Winifred Hospital. Se Avertissement. 

Hoteller 

Hotel Larsen, 56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 



Importore* 

J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian Licq 

uors, 510 Battery Street, San Francisco. Pacifie 

Coast Agent for Aalborg Taffel Akvavit, Tuborg 

Pilsner 01, Ringnes Bajerskol, Carnegies Porter. 



S. M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 
S. F. — Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., etc. 

Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Smor. Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Helen 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-2058. 

Landbrugsredskaber 



Kunst-, Slojd og Husflidssaget 
Edwin P. Seebohm, 1228 Broadway, OAKLAND. 
Sa Avertissement. 

Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 

Dr. C. P. Kjærbye, Forsyth Bldg., Fresno, Cai. 

Dr. Henning Koford, First National Bank Bldg., 
Oakland, Cai. — Se Avertissement. 

Dr. Winslow- Anderson,. 1065 Sutter St., S. F. — Se 

MARTHA G. THORWICK, M. D., LÆGE FOR DEN 
norske Kvindeklub "Nora" og det danske Soster- 
samfund. 498 Duboce Ave., San Francisco, Cai. 

Musik 
LAMP'S ORCHESTRA AND BAND, 27 NOE ST., 

San Francisco. Musik leveres ved alle Lejlig- 
heder. Timer gives i Violin og "Baryton." 
H. J. Lamp og C. J. Lamp. Tel. Park 2620. 

Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 605 GOLDEN 

Gate Avenue, San Francisco. M. C. Mortensen 
& H. Hansen, Ejere. Ny og brugte Mobler kobes 
og sælges. 

Pianofabrikanter 

(This Space for Sale — $3. per Year.) 



Restaurationer 
Magnolia Cafe, 8 East St., S. F.- 



Sagforere 



Skomagero 
CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish-American Hall. Nyt Fodtoj 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores, 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai. — Se Avt. 
Avertissement. 

Skræddere 

Keldsen Bros., 957 O'Farrell St., S. F. — Se Avt. 

C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F. — Se Avt. 

SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE 

F. A. Hjelte og C. M. Sorensen, 109 Montgomery 
Street, San Francisco. Telefon: Kearny 2984. 

Slagtere 



M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. ALT 

Arbejde garanteres. 1143 F Street. Telefon: 
Main 875. FRESNO, CAL. 



Snedker« 
Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St., S. F.- 



-Se Avt. 



Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17th, 

San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 
og brugte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 
liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 

Tandlæger 
DR. M. A. BROWNN, CHICAGO DENTAL PAR- 
lors, 5 Kearny Street, Hjornet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og Tysk 
tales. 



Urmagere og Juvelerere 



Urtekræmmer« 
FRED FABER, GROCER. 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, Hj. af 24th og York, S. F., Cal. See 

Avt, 
TOPP BROS., 601 HAIGHT STRRET, SAN FRAN- 
cisco. Tel. Park 321. Morten Jensens Caloric, 
Punch og Hindbærsaft. Aalborg Akvavit. 

Vinhandlere 
WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHIS 

key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandor. 
"OKERBLAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobson, Ejer. 718 Fourteenth Street, San Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 



Vognmænd 

F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERK, Ejer 

Fresno, Cai. 

LIGE ANKOMMEN: 

En smuk Samling 

SVENSKE SLOJDSAGER 

MESSING LYSESTAGER 
BRODERIER 
POSTKORT, ETC. 
for Salg i WICKMANN'S JUVELBUTIK 
1228 BROADWAY OAKLAND 

EDWIN P. 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class mattér February 10, 1900, at the postoffice of Alameda, California, under the 
Act of Congress of Ma rch 3, 1879. L .- ... -, , . ..; ,\_ 



No. 9 



15. Avgugt 1909 



1. Aar 



DET DANSKE BRODERSAMFUNDS ASS UR ANCE, OG HVAD DE SAGKYNDIGE 

MENER 



"Too much publicity cannot be 
given as to fraternal operation." 
"It is not only necessary that 
all so desiring have an opportun- 
ity to gather full information as 
to a society, but it is also neces- 
sary that all facts be so clearly 
stated, that the world at large 
may readily understand the 
. .■ . same." • ; v ;»•.-.' £»?.?■ t'r** 
'.'The Fraternal .Monitor," 1909, 
Med*, djsse . faa Linjer . som. Motto, fra .en 
Bog, .der^er skrevet, af Mænd, som .har. "the 
f raterpal., sot- i et i_e(jC,', Velfærd for. .pje r • skal- 
vi søge at give'en,, iipaj^k .Meniag^om det 
danske. Brødersamfunds Assurance. -Som det. 
vistnok, .er alle.\v,pre Læsere • bekendt, gik jf or 
nogle Aar siden en Mængde af "the frater- 
nal societies" sammen og engagerede "ex : . 
perts" til at udarbejde " the Fraternal Cpn- . 
gress Table." Vedkommende "table" er 
bygget paa den Forudsætning, at- -Selskabet 
begynder med dem lige fra først af og er 
omhyggelig i Valget af de Mænd, dét" assure- 
rer, samt kun giver almindelig Livsassurancé 
("straight life.") 

Det er i høj Grad tvivlsomt, om disse 
"rates" vil være tilstrækkelig høje, da de 
forst traadte i Kraft mange Aar efter, at 
Selskaberne var begyndt, og som Følge deraf 
manglede de den Kapital, de skulde have 
Bamlet i de forløbne Aar, og som paa Grund 
af, at det er de første Aar af Selskabets Eks- 
istens, selvfølgelig vilde give et stort Over- 
skud, da Dødsprocenten og Gennemsnitsal- 
deren i disse Aar er lavest. 

Følgende Brev fra en "expert*' taler for 
Big selv: 
•• Uglen," Danish Monthly. 

your favor of the 23d baa our attention. 
We have perused the particulars sent us re- 
specting the Danish Brotherhood of America 
and have to reply as follows: 

The rates given are not much more than 
half adequate for the benefits promised, as 



determined by the National Fraternal Con.- 
gress and 4 per cent interest. For example, 
at age 25 tlié rate would be $6.60 per year 
(on a Bi-monthly basis) whereas;" according 
to the N..Ft O. table, it ought ..to- be .$1-2.20;. 
at age 35, the rate is $8.82 when it should 
be $17.05; at age 45 the rate is $13.20 in- 
stead of $25.46 as required by ! the above 
mentioned standard. . 

"' You will therefore see that the society 
esannot continue indefinitely on, the, above, 
r.ates, even if it should increase .its member- 
ship considerably. The increase of member- 
snip can only retard insolvetfcy;' 5 it cannot 
prevent it.^ • * •.*«■• i •» •** 

; ' Selv om vi gradevis*. skulde komme ;op?.:tj] 
•32 " assessments-.' h om Aaret, saa^et-AU -til- 
syneladende stod pWa d«. samme- M ja-tes ' '-som- 
"Fraternal Congress," da vilde, .det-kan -vasre-. 
et Bedrag, da vi vilde -mangle det Reserve-, 
fond, som vi i Følge "Fraternal Congress-'.', 
skulde have samlet. ■•• i 

Som maanedlige "assessments" vilde vore 
"rates" være lidt lavere end."F. C. '\ da 
de sidste er beregnet paa at bestride Ad- 
ministrations-Udgifterne, hvilke i D., B. S. 
bestrides ved en aarlig Skat. . .. . . ". 

For $1,000 Assurance aarlig: 
D. B. S. F. C. rates, . 

plus 4 pro cent; 

25 $13.30 . , $15.40 

35 17.64 21.60 

45 26.40 32.60 

.50 , 35.16 41.50 

En korrekt Mening om D. B. S. kan man 
kun danne sig hvert 4de Aar, da Oversekre- 
tæren ikke aarlig offentliggør Dødsprocenten 
og Gennemsnitsalderen; men naar vi ser hen 
til, at i Aarene 1902—1906, i hvilke Broder- 
samfundet omtrent fordoblede sit Medlems- 
antal, medens Dødsprocenten og Gennemsnits- 
alderen omtrent var den samme, behøver man 
ikke stor Indbildningskraft til at forestille 
sig, hvor stor den nu er, da Tilvæksten er 



130 



UGLEN 



falden ned til en Ubetydelighed, og hvert 
Medlem bliver aarlig et Aar ældre. 

De 20 pCt. til Eeservefondet er tilsyne- 
ladende enormt, men sæt vi havde maanedlige 
"assessment," da vilde det kun tage 10 
pCt. for at opnaa den samme Sum, og med 
"Fr. Congress-rates" vilde vi aarlig have 
sat 6 hele "assessments" og 20 pCt. af de 
andre 6 i vort Eeservef ond og lige fuldt have 
betalt alle vore Dødsbidrag i de forløbne 3 
Aar. Vort Reservefond er jo nærmest en 
Farce, omtrent $100,000 til at beskytte 12 
Millioner Dollars Assurance; med andre Ord: 
for hver $1000 Assurance er der 6 Dollars og 
66 Cents i Eeservefondet. 

Det mest truende for Øjeblikket er vor 
Gennemsnitsalder, som stadig gaar opad og 
peger mod det Nederlag, som uundgaaelig vil 
komme. Vor Dødsprocent maa ikke have 
forøget sig meget i de sidste 2 Aar, ellers 
vilde vi for længe siden have haft flere end 
6 "assessments." 

I Korthed er Situationen denne: det Re- 
servefond, som vi skulde have skabt siden vor 
Begyndelse, mangler aldeles, da vi kun har 
opkrævet nok til at betale Dødsbidragene, og 
selv om vi ved næste Konvention vedtog 
"Fraternal Congress rates," vilde det kun 
forhale vort Nederlag nogle Aar, dersom vi 
ikke samtidig skaffede Midler til Veje til 
at vinde op med det, vi har forsømt. Som 
det er nu, betaler de unge Medlemmer for 
de gamles Assurance og har kun et svagt 
Haab om, at naar de selv bliver gamle, der 
vil være en ny Ungdom i D. B. S. til at be- 
tale deres. 

Vi er i daarligere Forfatning og har min- 
dre Haab om fremtidig Eksistens end de 
fleste andre "fraternal societies," da Antal- 
let af de Mænd, der kan tages ind, er saa 
uhyre begrænset. I United States er der 
omtrent 450,000 Dansk- Amerikanere (1ste 
og andet Slægtled regnes dansk-amerikansk). 
Af disse lever mindst 50,000 i Stater, hvor 
D. B. S. ikke opretter Loger, og tre Fjerde- 
dele er Kvinder og Børn; tilbage bliver om- 
trent 100,000 valgbare Mænd; af disse, har 
vi allerede 18,000, hvilket er en meget stor 
pro Cent, naar vi ved, at vi har 1) saa 
mange andre danske Foreninger, 2) Kirkerne 
imod os, og "last not least" 3) næsten in- 
gen Tilslutning fra de i Amerika fødte 
Dansk-Amerkianere, hvis Procenttal af alle 
Dansk-Amerikanere vokser Aar for Aar, selv 
i de bedste Aar for Emigration. 



Da "Uglen" begyndte at agitere for en 
Forbedring af D. B. S. 's Assurance, blev 
det udtrykkelig sagt, at vi ENTEN maatte 
ordne Assurancen, saa at den blev absolut 
sikker og livsvarig, ELLER aabent indrøm- 
me, at det kun er en midlertidig Assurance. 

Det er et stort Spørgsmaal, om vor Assu- 
rance kan omordnes, saa at den vil vare i 
Fremtiden, og det vil sikkert medføre en 
saa stor Forhøjelse af Udgifterne, at vi vil 
miste talrige Medlemmer, særlig de yngre; 
een Maade vilde maaske være at stille alle 
Medlemmer under 35 Aar i en Klasse for 
sig selv under ' ' Nat. Frat. Congress rates ' ' 
og lade Medlemmer over 35 Aar betale til- 
strækkeligt til at gøre deres Assurance sik- 
ker, selv om det vilde bringe deres Udgifter 
op til firedobbelt af de nuværende vilde det 
dog være billigere end "Old Line Life." 

Men en saadan Ordning vilde være uret- 
færdig. 

En passende Plan kunde blive udarbejdet, 
hvis det Forslag, „Uglen" fremkom med for 
3 Maaneder siden blev taget til Følge: 
Men hvis intet b lirer gjort for at forbedre 
Assurancen, da er det enhver Broders Pligt 
at underrette nye Medlemmer om, at D. B. 
S. 's Assurance er kun midlertidig, og tillige 
at lave den saa billig som mulig. Reserve- 
fond er da aldeles unødvendigt og i sin nu- 
værende Forfatning kun et fattigt Skalke- 
skjul til at bedrage de smaa i Aanden med. 

Følgende Uddrag, hvis Rigtighed vi garan- 
terer, taler for sig selv: 

Supreme Chief Ranger of Independent Or- 
der of Foresters says: 

"It therefore has become a matter of ab- 
solute necessity to undertake a readjustment 
of the rates of the so-called old members. 
Necessary, First — Because it is right that it 
should be done, so that they will provide for 
their fair share of what is needful to en- 
able the Society to meet its obligations on 
their account and not load their deficiency 
eventually on the members who came in since 
1898 who are paying much higher rates of 
assessment, and whose contributions certain- 
ly are not more than sufficient to meet the 
Society's obligations to them as a class. 
Second — Whether we want to do it or not 
the government will require us by legislation 
to do it if we fail to do it voluntarily." 

C. W. Hawes, Head Clerk Modern Wood- 
men of the World: 

The future, with its old members and high- 
er mortality and loss rates, is to be viewed 
from an entirely different point of view, be- 
cause our members are aging and dying at 



UGLEN 



131 



the pTese-nt time in ratio with their advan- 
cing ages. Each twelve months of our his- 
tory adds to the lives of 801,000 beneficial 
members 801,000 years of age, and as they 
near the limit of life they die in constantly 
increasing number each year. 

We cannot know too much of our society. 
We cannot acquire too much information on 
those points affecting the society's ability 
to meet obligations assumed. When we issue 
a benefit certificate to a member of a cer- 
tain age, charging him a certain rate of as- 
sessment per $1,000, we are vitally concerned 
in knowing whether or not we shall be able 
to meet the contract obligation thus assumed 
within the limit of twelve assessments per 
year at the existing rates of assessment. 

At all events, the National Fraternal Con- 
gress table is emphatically the lowest stand- 
ard that can be accepted as a basis for rate 
making. A lower one would be held to be 
unsafe by every sane authority and would 
not for a moment, in my judgment, be ac- 
cepted by any State insurance department 
having a due regard for the security of its 
insuring and insurable citizens. Even at that, 
I seriously question the safety of the table 
as a measure of costs at the higher ages. 

Abb Landis, well known authority on 
fraternal insurance: 

"In conclusion I desire to make this em- 
phatic statement, as a warning: The mere 
fact that a society adopts rates of contribu- 
tion which are technically and mathematic- 
ally adequate for the benefits promised does 
mot certainly assure solvency to the organ- 
isation " "In the third place, the new 
rates may be only for new members while 
old members may be left on wholly inade- 
quate rates, thus endangering insolvency. In 
the fourth place, the adoption of mathematic- 
ally adequate rates may have been so long 
delayed as to render practical and successful 
application impissible." 

Governor Robert S. Vessey of South Da- 
eota: 

"In order to protect our people from the 
consequence of unwise rates in the various 
organizations offering fraternal or assess- 
ment life insurance, I tacommend that no 
organization outside the State be permitted 
to enter this State whose rates are not at 
least equal to the rates prescribed by the 
Fraternal Congress and that such fraternal 
organizations now doing business in the 
State be given a certain time to adjust their 
Tates. ' ' 

Regulation 'of Fraternal insurance: 
Last autumn an important step was taken 
by the two great representative bodies of 
fraternal orders in this country looking to- 
wards putting fraternalism upon a secure 
financial basis. The question of adequacy 
■of rates was discussed jointly by the Nation- 
al Fraternal Congress, the Associated Frater- 
nities of America, and the National Conven- 



tion of Insurance Commissioners, and a com- 
mittee from the two former bodies was ap- 
pointed to draft a uniform bill to be after- 
wards submitted to the insurance commis- 
sioners for introduction in the various 
States. 

That bill has since been drafted and ap- 
proved by the commissioners and provides 
that "no society, either domestic or foreign, 
now or hereafter authorized to transact busi- 
ness in this State shall, on and after Jan- 
uary 1st, 1912, write or accept new members 
for death benefits upon a rate of contribution 
lower than that required by the National 
Fraternal Congress table of mortality with 
an interest assumption not higher than 4 
per cent per annum, nor write or accept mem- 
bers for temporary or permanent disability 
benelts except under tables based upon reli- 
able experience with an interest assumption 
not higher than 4 per cent, per annum. ' ' A 
valuation upon the above basis must be 
made every year and a summary sent to the 
members, such valuation, however, not to be 
regarded as a test of legal solvency, but as 
a guide to the condition of the order. 

The bill, with some modifications, has since 
been introduced into several States. 



DIPLOMATI OO HYKLERI. 



Det vilde være mig en Glæde at give en 
Præmie til den Mand eller Kvinde, der tyde- 
ligt og klart kunde vise mig, hvor Diploma- 
tien holder op, og Hykleriet begynder. Selv 
om man søger at bevise, at Forstillelseskun- 
sten faar det smukke Navn Diplomati, naar 
den anvendes til Fordel for en god Sags Gen- 
nemførelse eller paa anden Maade uden per- 
sonlig Fordel, da slaar Beviset Klik; thi Gen- 
nemførelsen af Sagen, Opnaaelsen af Goderne 
vil altid i sidste Instans enten direkte eller 
indirekte komme Personen til Gode. 

Det er i Grunden kun negativt, at 
jeg kan forklare Forskellen; naar en Mand 
gaar aabent og ærligt til Værks og søger at 
naa et Maal paa denne Maade, og det desuag- 
tet mislykkes, da siger de kloge Hoveder: 
han er ikke diplomatisk nok, saadan og saa- 
dan burde han have gjort. 

Men hvis han har Held med sig og paa 
Grund deraf bliver personlig hædret og op- 
naar en fremskudt Stilling, da kalder de sam- 
me Mænd ham en Hykler, der kun har arbej; 
det for Ærens Skyld uden noget altruistisk 
Maal. 

I Virkeligheden beror Valget af de to Ord 
mere paa, hvem der vælger dem, og hvem der 
tales om, end paa en dybere liggende Forskel 
i Karakteren af dem. 



132 



UGLEN 



Thi der kan næppe tænkes større Hyklere 
end de saakaldte Diplomater, der overalt i 
Verden med alle Slags Midler kæmper for at 
opnaa Fordele for det Land eller den Korpo- 
ration, de repræsenterer; der er ingen Løgn 
for stor, intet Bedrageri for lavt, ingen Men- 
neskesjæl for værdifuld til ikke -.at blive 
brugt, hvis Maalet kun kan naas 1 , og hvis ■ at 
Diplomaten blot ikke' direkte kan biivedra-, 
get til Ansvar for samme. Maaske er der. 
enkelte, hvis Patriotisme er Drivf jedren bag- 
ved deres Handlinger, men' i de" fleste Til- 
fælde er det deres egen Fremtid og' Glofie, de 
arbejder for. 

Og en Hyklers Navn falder i Grunden kun 
i den Mands Lod, der er klodset nok til at 
blive opdaget, hvis personlige Havelyst og 
Ærgerrighed straaler saa tydelig igennem, at 
selv den almindelige Mand kan se den, og 
naar han glemmer de finere ' ' tricks, ' ' som 
Offentligheden kun aner, men for hvilke han 
ikke kan drages til Ansvar. 

Der er særlig her i Amerika for st.or en 
Beundring, for dyb en Eéspekt for den Mand, 
der naar fremad, og der tages for lidt Hen- 
syn til de Midler, "han har . brugt, det glem- 
mes hurtig, hvor mange! Mennesker han har 
bedraget og traadt ned, naar blot han har 
''success.'' ... :> •»!*>-.' ih; 

Der er endnu i den gåmié" Verden asocial 6 
Henseende Kredse;* hvortil ingéfr'kån faa Ad- 
gang uden atr have et hæderligt" Navri; : én" vis 
Dannelse og Opdragelse, og i hvilke dét ingen 
Rolle spiller, om Manden ; er Værd 20000 eller 
2000 om Aaret. Jeg læste for nylig om vor 
berømte Læge, Professor Rirdolf Bergs Død*;' 
i hans Hus samledes netop en Kreds af denne 
Slags, ingen smaalig Maalestok blev de Mænd 
og Kvinder maalt 'med, der fik Adgang; men 
man forlangte, at hver især ved Siden af de 
ovennævnte Egenskaber skulde være i Stand 
til at overbevise de gamle i Kredsen om, at 
der var noget, de vilde, noget, de arbejdede 
for at gennemføre, og det var bedre end et 
Adelsbrev, dette at være en velkommen Gæst 
i den gamle Professors Hus. 

Forfatteren Karl Gjellerup har i "Romu- 
lus" givet en troværdig Skildring af den af- 
døde og hans Kreds. 

I Amerika og særlig her i Vesten spiller 
Pengene for stor en Rolle til foreløbig at 
gøre saadanne sociale Kredse talrige, om end 
deres Mulighed naturligvis ikke er udeluk- 
ket. 

Og naar man studerer det amerikanske Sel- 



skabsliv, baade de saakaldte "400," og de 
almindelige Mennesker, der samles om Kir- 
ker og hemmelige Samfund, da faar man et 
Indtryk af Hykleri, der er kvalmende. 

Naar man ser Mænd forene sig med Kir- 
ker og Loger for deres Forretnings Skyld og 
aflægge de mest højtidelige og bindende Løf- 
ter, medens alt, hvad de tænker paa, er hvor 
tmeget de vil tjene derved; naar man ser 
iKvinder samles i Klubber og til kirkelige 
Velgørenhedfester, og ved, at alt hvad de 
stræber efter er at vise deres nye fragter 

"og Hatte øg, at. faa deres Na^n i AvisenrdenA 
næste Dag, da- bliver- man vammel • ved ■de'tf^- 
hele; ; " ■ ; ' ' 

■ Og naar man i Logerne lytter til disse ny- 
delige. Taler om Broderkærligheden, om op- 
højede Principper og . om alt, hvad -.denne 
specielle Loges Ritual vækker i deres Sjæle, 
og ved, at alle disse Kruseduller kun er ét 
Middel for denne Mand til at naa fremad 
til Anseelse og flere Penge, da kommer jeg 
til at tænke paa et meget daarligt, men ret 
udtryksfuldt Vers, som en Johannes Petersen . 
paa en aldeles uforklarlig Maade og for man- 
ge Aar .siden fik trykt: 

' ' Jeg trænger til at brække mig 
■i hver Gang at Verden rækker mig 
en Flbskelstump i Frasesukker sødet." 

Hykleriet er 'Grundtonen i dét amerikanske 
Kirke-, Forenings- og øvrige sociale Liv, -og 
Gu den*.:. dør tdlbedes,.t:og:i£fio'r.'.hvem de» 'hudflet- 
ter signer de#'ålmæg*{ge''•Dollår^ r •' : HViy J 'M'an- •/! 
'den n'aaf'%i't'' ! Maal : at tjene "Penge, hvis Kvin-" -,., it 
den faar en ledende Stilling i ' ' society, ' ' da 
er de Diplomater, som man ser op til og vi- 
ser til sine Børn som værdige Eksempler. 

Desværre er vore ærede Landsmaend til en 
vis Grad blevne smittede af denne, den daar- 
ligste Side,., af amerikansk Liv, og naar en 
Mand gaar ind i de- danske Loger og snakker 
alle de store efter Munden og' aldrig vo- 
ver at udtale en selvstændig Mening, men 
kun tænker fra først til sidst paa at vinde 
Kunder eller Æresbevisninger, da kalder vor 
Presse ham for en levende Landsmand, der 
nok vil blive til noget, og priser hans Forret- 
ningsdygtighed tidlig og silde, i Stedet for at 
pege paa ham og sige: "Hykler! Du bruger 
de danske Loger som et Middel til at vinde 
Penge, du spiller paa de patriotiske Strænge 
i dine Landsmænds Hjerter for at faa dem 
til at købe dine Varer. Du er en Judas!" 

Og hvis en Mand uden Hensyn til, hvad der 
vil gavne hans Forretning siger sin Mening, 



UGLEN 



133 



kæmper for, hvad han tror er rigtigt og duer, 
da falder baade Pressen og de ledende Mænd 
over ham og ikke alene forvrænger hans Ord 
og mistænkeliggør hans Hensigter, men søger 
at skade ham i hans private Forretning. Og 
selv hans bedste Venner vil komme til ham 
og sige: det gaar ikke, husk paa din Forret- 
ning, vær diplomatisk og snak dem efter 
Munden, du skader dig selv, og det gdr os, 
dine Venner, ondt at høre dem tale ilde om 
dig. 

Selv om vedkommende Mands Ideer maaske 
ikke altid er rigtige, burde enhver Mand have 
Ret til at kæmpe for dem og blive respekte- 
ret, saa længe han selv tror paa dem. 

Hvad vi tramger til indenfor den dansk- 
amerikansk Verden er en samlet Kamp imod 
al det Hykleri, al den forlorne Forretnings- 
Diplomati, der har sneget sig ind, og som 
ikke horer hjemme i vor Nation. 

Ad Helvede til med Hykleri og Diplomati 
mellem fribaarne Mænd og Kvinder! lad os 
i det mindste paa dette Omraade holde fast 
ved vor danske Opdragelse og vore nedarvede 

Skikke. 

PER ORX. 



DANSKE ARBEJDERE FOR OG NU. 



II. „ 

Med Kancelliets Ophævelse i 1848 ophæ- 
vedes ogsaa Regeringens direkte Indgriben i 
Arbejdernes Forhold. Men da Kontrollen 
med Arbejderne overførtes fra Kancelliet til 
Politi-Etateny*.,saa fulgte deraf, at det kon- 
servative System bibeholdtes. Det var jo 
det samme Sæt af Mænd, som dominerede, 
og det var jo i Virkeligheden uden Betyd- 
ning, om Herren bar Titel af "Kancelli- 
raad ' ' eller Politimester. Forskellen var kun, 
at den sidste ikke befattede sig med at lave 
Priskuranter, saaledes som Kancelliet havde 
havde gjort. Laugsvæsenet overlevede Kan- 
celliet, men det havde faaet en anden Fjende, 
som langsomt, men sikkert undergravede dets 
Eksistens. Det var nemlig den fabriksmæs- 
Bige Tilvirkning af de Artikler, hvorpaa 
Haandværkerue hidtil havde haft Monopol. 

Jeg skal illustrere dette ved at gengive, 
hvad en gammel Fredericianer en Gang for- 
talte mig, 

"Der kom en Dag til Fredericia et Par 
fremmede Mænd. som søgte efter en Bygge- 
grund, hvorpaa de vilde opføre et Væveri. 
Folk i Fredericia Lo ad dem. Der var jo 



Vævere nok i Fredericia til at forsyne 
Byen og Omegnen, og tilmed havde jo hver 
Landsby en eller flere Vævere, hvor Folk 
kunde bringe deres Garn hen og faa vævet 
baade Vadmel. Hør- og Blaarlærred. Til nye 
Vævere var der efter de gode Borgeres Me- 
ning slet ingen Trang. De fremmede lod sig 
imidlertid ikke anfægte, hverken af Hoved- 
rysten eller gode Raad, de byggede Fabrik- 
ken, og snart forkyndte en skingrende Damp- 
fløjte, at nu var ogsaa i Fredericia Konkur- 
rencen mellem Haand- og Dampvæv begyndt. 
I Løbet af faa Aar havde Byens Vævermestre 
opgivet Ævret og sad nu som Lønarbejdere 
paa Væverstolene i Fabrikken." 

Væverbutikken var veget for Fabriksud- 
salget. Man kartede og spandt ikke længer 
sin Uld i Hjemmet, men solgte Ulden og købte 
det færdige Produkt. 

Som det gik Væverne, gik det som bekendt 
en Masse andre Fag. 

Lidt efter lidt gled man fra Haandarbejde 
over til Maskintilvirkning, og indenfor et 
Fags Rammer fandtes snart et betydeligt An- 
tal Arbejdere, som ikke havde faaet den af 
Laugene krævede Uddannelse. 

Man fik en Lov i 1857 om Næringsfrihed, 
som slettede de gamle for Haandværket be- 
skyttende Grænser; ogsaa dette bidrog sit til, 
at Laugene mistede deres fra forrige Aarhun- 
dreder nedarvede Præg. " 

Jeg skal søge at give en kortfattet Skil- 
dring af Arbejderforholdene under Laugsvæ- 
senet, som det eksisterede for et halvt Aar- 
hundrede siden. 

Naar et ungt Menneske, som Regel i 14- 
Aars-Alderen, traadte i Haandværkslære, saa 
var dermed givet, at han i 4 — 6 Aar var un- 
dergivet Forhold, Nutidens Ungdom hurtig 
vilde blive ked af.- 

Ved Siden af sit Arbejde i Værkstedet 
maatte han besørge Byærinder for Mester, 
Madamme og Svende. Hvad der ikke var Tid 
til om Dagen, maatte besørges om Aftenen. 
Han maatte børste Svendenes Støvler, før de 
gik paa Kroen, og han turde ikke gaa i Seng 
om Aftenen, før Svendene var kommen hjem, 
og han havde hjulpet dem Støvlerne af igen. 
Gaden udenfor Mesters Ejendom skulde han 
feje om Morgenen, inden den af Politiet givne 
Tidsfrist var udløbet. Holde Gaard og Gade 
fri for Snavs, Sne og Is, samt i det hele ta- 
get besørge alt, hvad de ældre paa Værkste- 
det ikke havde Tid Og Lyst til at befatte sig 

med. 



134 



UGLEN 



Dertil kom, at han var underkastet Hus- 
tugt. Prygl ansaas nemlig paa den Tid for 
et meget vigtigt Led i Uddannelses-Metoden 
og anvendtes ikke alene af Mesteren, men 
ogsaa af Svendene og de ældre Lærlinge. Han 
maatte være høflig og lydig, selv overfor et 
urimeligt Forlangende, og uden Kny staa for 
de Lussinger, som den før omtalte hurtige 
Eetsforfølgelse medførte. Han maatte ikke 
ryge, i hvert Fald ikke "ryge Svendene i 
Næsen;" thi denne og andre Smaasynder 
kunde let medføre, at han ved Læretidens 
Udløb blev nægtet Optagelse i "Svendelau- 
get" og følgelig fik Læretiden forlænget med 
et ekstra Halvaar. 

Men alt faar en Ende i denne Verden og 
en — selv drøj — Læretid ligesaa. Naar 
den unge Mand havde aflagt Svendeprøve, 
og denne var godkendt af Laugets Skue- 
mestre, saa oprandt en ny Tid for ham under 
mere fri Former. 

De nybagte Svende samledes paa Kroen, 
hvor de under stor Højtidelighed blev optaget 
i Svendenes Laug, og naturligvis efter den 
Tids Skik kunde det ikke ske uden et rige- 
ligt Kvantum af stærke Drikke. Ethvert 
Laug havde et stort Fællesbæger, "Velkom- 
sten," som flittigt blev fyldt. 

En Sammenkomst af den Art var naturlig- 
vis højst broderlig i sin Indgang, men kunde 
til Tider være blodig til Slutning. En rask 
Svend maatte nødvendigvis være en Knop 
til at slaas, og var der ingen Anledning, maat- 
te der findes en, for at vise at man ogsaa 
den var "en Svend helt igennem." 

F. HUROP. 
j ' (Fortsættes.) 



HVAD VI DANSKE KAN VÆRE 
STOLTE AF. 



{ DR. Yt. MEYER. 

Der er sikkert faa Familier, som har Børn 
og ikke har hørt omtale den Sygdom, man 
kalder Adenoids. Man læser i Bladene, hvor- 
ledes Skolelægerne ved deres Undersøgelser 
finder talrige Tilfælde af Døvhed, som skyl- 
des Adenoids i Næse-Svælgrummet, og Stati- 
stiken viser, at fra 2 til 4 pCt. af alle Børn 
lider af denne Sygdom i en saadan Grad, at 
de staar i Fare for at blive døve. 

Men der er faa, som ved, at det er en dansk 
Læge, Dr. W. Meyer, som først opdagede den- 
ne Sygdom, og som ikke alene beskrev dens 



Pathologi, men gav Behandlingen for den 
og tillige skrev en udførlig Skildring af Syg- 
dommens Udbredelse og Fordeling mellem 
Folkeracerne. 

I Virkeligheden var Dr. Meyers Skildring 
og Behandling af Sygdommen saa komplet, 
at der intet væsentligt har været tilføjet 
siden. Kun er det Aar for Aar gaaet mere op 
ikke alene for Lægerne, men for hele Verden,, 
hvor stor en Betydning denne Opdagelse har. 

Tusinder af Børn, der ikke kan følge med 
i Skolerne, som sidder med aaben Mund, for- 
di Næsen er stoppet til, og som gradevis bli- 
ver mere og mere tunghøre, lider af denne 
Sygdom og bliver efter den rette Behandling, 
særlig naar det tages i Tide, forvandlede til 
naturlige, livlige Væsener, der kan indtage 
deres Plads i Verden og gøre sig selv og de- 
res Forældre Ære. 

Da Meyer døde, rejste de engelske Læger 
et Monument til Ære for ham, og det staar 
i København som et Minde om en af Dan- 
marks bedste Sønner. Øre-Meyer blev han 
populært kaldt i København. Han var en 
stilfuld Herre med et let engelsk Tilsnit i 
sit Ydre, men en elskværdig og beskeden 
Personlighed. 

Hans Navn indtager en smuk Plads i den 
danske Lægeverden ved Siden af Panum r 
Finsen og Rovsing og er ligesom disses kendt 
over hele Verden. 



BREVKASSE 



Fra X. — Er den Chris Selling, som stadig skæl- 
der "Dania" s Overbestyrelse ud i "Bien," den 
samme Selling, der er "Biens" officielle Korre- 
spondent? 

Svar: — Ja, "Bien" forsvarer Overbestyrelsen 
og lader paa samme Tid sin officielle Korrespon- 
dent skælde den ud. Det er jo "diplomatisk" at 
bære Kappen paa begge Skuldre, 

Fra Daniamedlem : — Var ' 'Per Ørn' ' s Und- 
skyldning tilfredsstillende, eller har den eksekutive 
Komite sat ham under Tiltale ? 

Svar : — Ha — ha — ha ! 

Til "eventuel Abonnent' ' — Vi kan END- 
NU sende alle de udkomne Numre af "Uglen," 
men tag hellere en Bestemmelse straks; der er god 
Afsætning paa dem, og af Nr. 5 har vi kun nogle 
ganske faa Eksemplarer tilbage. 



Til en Læse r: — Holger Drachmanns Amerika- 
besog omfattede ikke San Francisco. Digteren hav- 
de oprindelig bestemt at ville komme herud, men 
Svagelighed forhindrede ham. 



UGLEN 



135 



lz 



"UGLEN "S BIBLIOTHEK 



LUDVIG HOLBERG. 



Foredrag, holdt i "Foreningen til Oplysningens 

Fremme blandt Kobenhavns Arbejdere," 

7. December 1884. 



(I Anledning af Holbergs 200-Aars Fodselsdag.) 



Af GEORG BRANDES. 



De kender jo alle, mine Tilhorere, Holberg-Statu- 
en uden for det kgl. Theater i Kobenhavn. Det er 
en Statue af en gammel, affældig Mand, som sidder 
der med sit rokkende Hoved og betragter, hvad man 
plejer at kalde "Daarernes Fagter." Man har ef- 
terhaanden faaet de Danske indbildt, at Holberg 
var saadan noget. Mine Tilhorere! Tro det ikke I 
Han havde slet ikke nogen Lighed med saadan en 
affældig Olding, end ikke da han var gammel. 

Hvis jeg forst og kortest skulde sige, hvad Hol- 
berg i sin Levetid var, vilde jeg sige: Holberg var 
UNGDOMMEN i vort Samfund. Han var Ungdom- 
men, d. v. s., han havde for det forste Mod og 
Indbildningskraft, to Egenskaber, som han havde 
arvet efter sin Fader, en bondefodt Normand, der 
ved sin egen Fortjeneste, ved sin ualmindelige Tap- 
perhed og Dristighed var stegen til Oberstløjtnant, 
nogt, som i den Tid var ganske ualmindeligt, da 
Hæren, for saa vidt som den ikke beherskedes af 
adelige Danske, udelukkende blev befalet af frem- 
mede af mange forskellige Nationer. Han havde der- 
næst det ungdommelige Vid, det gode Humor, Lunet, 
Lystigheden, som han havde faaet i Modrenearv; 
thi disse Egenskaber udmærkede hans Slægtninge 
paa modrene Side. Og da han var Ungdommen i 
vort Samfund, saa udmærkede han sig som Yngling 
ved Eventyrlyst, Lærelyst, Videbegærlighed, Be- 
frielsestrang. De ved sikkert alle, hvilke store 
Rejser Holberg gjorde, da han var ung, og under 
lniikc overordentlig eventyrlige Omstændigheder han 
foretog disse Rejser. Hans forste tre Rejser var 
5% Aar. Han gaar paa sin Fod fra Amsterdam 
til Aachen og tilbage, paa en Tid, da han er saa 
fattig, at han maa synge for Folks Dore for at 
kunne komme frem fra Sted til Sted, undertiden 
maa tigge sig frem, ja endog en Gang i en snæver 
Vending maa soge at undslippe fra et Værtshus 
uden at betale. Han gaar til Lands paa sin Fod 
hele Strækningen fra Paris til Rom og fra Rom 
tilbage igen til Amsterdam. Det, der drev ham 
paa denne Fart, var naturligvis Lysten til at se 
Mennesker og lære dem at kende. Det var Lære- 
lysten, men ogsaa Videbegærlighed i strengere For- 
stand, den Art Videbegærlighed, som drager den 
unge Mand, der har Læselyst til de store Bogsam- 
linger. Det var den Gang i Danmark ikke let at 
faa fat paa Boger, det kgl. Bibliothek havde ingen 
Læsestue, en enkelt Professor, Reitzer, havde en 
privat Bogsamling, der stilledes til Folks Raadig- 
hed; det var alt. Holberg rejste udenlands ogsaa 
for at lære Boger at kende. 

Han var imidlertid ikke blot Ungdommen i Dan- 
mark, men han var EVROPA i Danmark, og vi kan 



forklare det saaledes: Han kom fra Bergen, d. v. s. 
fra Evropa; thi Bergen var ikke en By, som en 
anden dansk-norsk By, det var en By, i hvilken 
Hansestædernes Udsendinge havde taget Plads og 
bestandig opholdt s'g, en By, i hvilken fremmede, 
særlig Skotter, havde nedsat sig i saa stort Antal, 
at Racen var overordentlig blandet, en By, hvor 
den storste Uensartethed af den Grund fandt Sted, 
og hvor man, skont man var i Danmark-Norge, be- 
fandt sig som midt i Evropa. Medens en fremmed, 
der paa den Tid besogte Danmark, betegner det som 
et Laud. hvor alle Mennesker i en forbavsende 
Grad var af een Kaliber, hvor man ikke traf usæd- 
van'ige Mennesker, ikke heller traf Galninge, ikke 
traf nogen, der var udmærket ved paafaldende og 
sære Egenskaber eller Ejendommeligheder, saa var 
det ganske anderledes i Bergen. Der var paa Grund 
f;f Rac^krydsningen det mest brogede Liv; der 
fandt en uafbrudt Virksomhed Sted. Ser De, mine 
Tilhoieie: Det er en Erfaringssætning, at Folk, der 
bor i et Land, der er uden Beroring med Omverde- 
nen, de bliver dumme. I det gamle Grækenland 
var det Folk, som gjaldt for det dumeste, Græken- 
lands Molboer, Booterne, fordi de levede midt i 
Landet og uden Beroring med Omverdenen; i Mid- 
delalderens Tyskland var det Folk, man ansaa for 
dummest, Bayrerne, eller som man kaldte dem, 
Bavujarerne, der levede for sig selv, kun giftede 
sig indbyrdes og intet Samkvem havde med andre 
Stammer. Bergen derimod, en Sostad, en Handels- 
stad, helt fuld af fremmede Mennesker, var alle- 
rede et Stykke Evropa. Holberg kom fra Evropa 
og gik til Evropa. Han gik kun gennem Danmark; 
thi indtil sit 25de Aar opholdt Holberg sig ikke 
mere end et eneste Aar i Danmark. Han gik ud 
til Evropa for at bringe Evropa hjem til os. Det 
maa forstaas saaledes, at han i Evropa opsogte de 
bedste Mænd, de lyseste Hoveder, hvilke han hjem- 
me havde beundret. Jeg skal blot nævne en en- 
kelt af dem, en Mand, som indtog en stor Plads i 
Datidens Liv og hele Dannelse, det var den tyske 
Lærde Thomasius. Han hed egentlig Thomas, men 
i den Tid forvanskede lærde Folk deres Navne, 
oversatte dem paa Latin, og han kom saaledes til 
at hedde Thomasius. Han havde i Danmark haft 
en Modstander, der næsten var hans Navne og, 
kun lidt kortere, hed Masius. Denne var dansk 
Hofpræst og havde paa en Tid, da Holberg var 
ganske ung, skrevet en Bog, i hvilken han, for at 
indsmigre sig hos Kongen, havde sagt, at kun 
Lutheranere var rigtig gode og paalidelige Under- 
saatter; de reformerte burde man derimod helst for- 
drive af Landet. De var ikke saa smidige, saa ly- 
dige som Lutheranerne, og derfor burde Kongerne 
af Danmark i deres egen Interesse nodvendigvis 
gore alt for at styrke den lutherske Religion. 
Thomasius fandt det lavt af Hofpræsten saaledes 
at anbefale Religionen for timelig Fordels Skyld 
til Kongernes Beskyttelse, og han skrev en Bog 
derimod, i hvilken han bl. a. gjorde gældende, at 
de reformerte kunde være akkurat lige saa gode 
Undersaatter, og overhovedet gjorde opmærksom 
paa det smudsige i Tankegangen. Derover blev 



136 



(JGLEN 



Hofpræsten yderst forbitret. Ikke blot fik han 
Skriftet offentlig brændt af Boddelen i Koben- 
havn, men han satte Kongen af Danmark i Bevæ- 
gelse mod Thomasius og fik ham, for at træffe ham 
paa det foleligste, til at sende en Klage til Kur- 
fyrsten af Sachsen, som var hans Fyrste, og denne 
affordrede Thomasius en Forklaring af, hvorledes 
han turde vove at skrive mod en dansk Hofpræst, 
der beskyttedes af saa mægtig en Mand som Kon- 
gen af Danmark og Norge. Han blev opfordret 
til at tilbagekalde, han blev stillet under Censur, 
d. v. s., at intet, som han skrev, kunde blive trykt 
uden forst at være gennemlæst og rettet, og han 
blev underkastet saa talrige og saa smaalige Plage- 
rier, at han nødsagedes til at nedlægge sit Em- 
bede som Professor ved Universitetet. Han forlod 
sit Fædreland og tyede til Preussen, som den Gang 
var et særlig oplyst regeret Land. Denne Mand, 
Thomasius, var en af dem, som Holberg havde 
sværmet for, da han levede i Danmark som ung 
theologisk Student, og han var en af de forste, 
han sogte til. Han havde den Sorg, at Thornasius 
ikke indlod sig videre med ham og kun talte med 
ham om Vind og Vejr og lignende Ting. Maaske 
bidrog hertil, at Holberg var overmaade ung og saa 
endnu yngre ud — han lignede en ung Dreng, da 
han allerede var 25 Aar gammel, — ■ den Omstæn- 
dighed, at Holberg meldte sig som dansk, og 
Thomasius, klog af Erfaring, Var noget paa sin 
Post over for de Danske. 

Holberg var altsaa, foruden at være Ungdom- 
men i Danmark, Evropa i Danmark, og han bragte 
Evropa hjem til os. Nu har man, fordi Holberg 
saaled.es rejste bort og bragte det fremmede .hjem 
til os, sagt, at han ikke var det, som man nu til 
Dags kalder "national,", og det har bl. a. den 
Mand sagt, som har skrevet. den.,,enes.t^..vj.4j f lp ! ftige 
og gode Fremstilling af den danske ; Bog' A,yls. : Hi- 
storie, NT M : . Petersen. Det er meget let at for- 
svare Holberg^rnp.d denne Beskyldning. Han var 
af den Grund ikke national, fodri. man den Gang 
vanskelig kunde være det. Der eksisterede den 
Gang ingen Literatur ,i Danmark og. ingen -vaagen 
dansk Folkeaand- Vel. havde enkelte Lærde som 
Peder Syv og andre kastet der,es hele ; , Kærlighed 
paa det danske. .Sprpg,, men .i i^yrigt ..var,- Nationali- 
teten sunken i en saadan Foragt i Danmark, at 
Folk skammede .. sig. ; ved at være Danske. De 
finere talte Hojtysk, ved Hoffet talte man Fransk, 
og det er en Kendsgerning, som fremmede rejsende 
har bemærket, at de Danske uden for deres Hjem 
gerne kaldte sig Holstenere, i det de -mente, at 
det var finest at staa det tyske Kejserrige, saa nær 
som muligt. Holberg var altsaa r loylig undskyldt, 
n&ar han ikke var særlig , national ; men i t ,ovrigt 
drives der et stærkt Misbrug med dette Ord. Thi 
hvad vil det sige, at en Mand, der som Holberg 
havde modtaget al den Dannelse, som,,, Danmark- 
Norge den Gang. kunde. ( b,yde paa, „den være saa 
kummerlig den være vilde, ..itøke. va.r national? Man 
kan sige, med et endnu meget stærkere Udtryk, 
at var han ikke national, saa var han i en en-esfe 
Person . NATIONEN. . Jeg mener dermed, at . alle 
de bedste Kræfter og Evner i Folket var. forenede 
i ham. Han var Nationen, fordi han repræsente- 
rede, det dansk-norske Folk. Den storste Dannel- 
sestrang, : den storste Videbegærlighed, den. storste 
Lyst til .a.tr. tilegne sig Evropas Kultur og til . at 



forplante den videre fandtes utvivlsomt den Gang 
i Ludvig Holbergs Hjerne. 

Men han var ikke blot Evropa i Danmark og 
ikke blot Nationen i Danmark, han var, hvad jeg 
med et Udtryk kunde kalde AARHUNDEEDET i 
Danmark. Thi, ser De, man lever ikke altid i det 
Aarhundrede, som skrives, og det danske Folk 
levede den Gang ingenlunde i det 18de Aarhun- 
drede, det levede i det 16de Aarhundrede; det 
stak endnu midt i Keformationstidens Kampe eller 
rettere sagt ikke i disse Kampe — thi Kampen 
var udkæmpet, Lidenskaberne var beroligede og 
Begejstringen var slukket — , men det danske Folk 
stak midt i Reformationstidens Vrovl. Naar der 
kæmpes, saa stover det, saa hvirvler Stovet i 
Vejret, og den eneste Livsluft, som de Danske 
paa den Tid indaandede, var alt det Stov, som 
Reformationstidens Kampe havde hvirvlet i Vejret. 
Alle de theologiske Sporgsmaal, der var blevne 
tilbage som Levninger af Sindenes Bevægelse, alle 
disse Forsteninger af Theologi, som var blevne 
tilovers, da den religiose Hede var forsvunden, det 
havde man Qje for i Danmark. I Udlandet tænkte 
Menneskene paa alvorlige Ting; i de store Lande 
var det alvorlige Sporgsmaal, der beskæftigede 
Tænkerne. "'Ét s'aadant" Sporgsmaal, som den Gang 
sysselsatte alle tænkende Hoveder, et Sporgsmaal, 
som Menneskene endnu den Dag i Dag tænker 
paa og taler om, var det,' om man kunde sige, at 
denne Verden er god, eller om Verden maaske er 
slet-; om den, som enkelte Tænkere "mente; var 
den slettest mulige Verden, eller om den' var saa- 
ledes beskaffen, at man -af dens Indretning kunde 
slutte, at et godt Væsen havde skabt den og 
styrede den. Der var den Gang en Tænker i 
Frankrig ved Navn Pierre Bajie, en lærd og stor 
Mttiwfc, -hvis Skrifter det endnu- -'er -'morsomt at læse, 
Denrie Mand,- der« ik«n betragtes tecim en Forgænger 
for Frankrigs allerstørste Tænker* -i' det 18de Aar- 
hundrede, Voltaire, var en Mand, ' hvis Hovedegen 
skab var Tvivlen, ikke blot fordi" : hTan havde 
tvivlesygt Sind, men fordi han, for • ikke at blive 
forfulgt, -hellere udtrykte sig med ' et Sporgsmaals 
tegn bag efter sine Ord end ligefrem og rent ud 
Han var. nodt -til at' flygte- fra sit : 'Land'; han boede 
:i' Holland og havde der nogenledes Sikkerhed. Den 
*e Mand' sysselsatte sig havnlig med ; Sporgsmaalet, 
om Verden var saaledes beskaffen, at- man af dens 
Indretning" kunde slutte til en Guds Eksistens, 
eller ikke, og han bar sig saaledes ad, at han, naar 
han skrev, altid kom til det Resultat, at saaledes 
som Verden er indrettet, naar man ser hen til, hvad 
der i denne Verden kan gaa-i Svang ustraffet, og 
hvad Retfærdighed der i denne Verden i Almindelig- 
hed findes maa man slutte, at der er ingen Gud, men 
dels af Usikkerhed, dels af Forsigtighed tilfojede 
han saa gerne, at naar man læser efter i de aåben- 
barede Boger, saa ser man jo, at der ganske utvivl- 
somt er en Gud. Han siger altsaa paa den ene Side : 
Saa snart jeg bruger min Forstand, ser jeg saa 
klart som Dagen, at der er ingen Gud eller alvis 
Verdensstyrer, dertil er Tilværelsen alt for sorgélig 
ordnet; men naar jeg paa den anden Side læser de 
kirkelige Boger og Skrifter, saa ser jeg, at der er 
en Gud; thi ellers vilde vi jo ikke have alle disse 
Boger, som er et Vidnesbyrd derom. Denne Tæn- 
ken afstedkom^ som. De kan begribe, et -ganske 
umaadeligt Rore i Evropa, han var sin Tidsalders 
Hovedmand.'- ■ : (Fortsættes.) 



UGLEN 



137 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING . COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor and Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Los Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manager. 
Oakland: 2106 Adeline Street: E. Ross, Manager. 
Reedley: Soren Wissing, Mgr. 
Alameda County, Cal., X. Christensen. Elmhui'St, 

Oregon og Washington : Paul Engell, 708 South M 

Street, Tacoma, Wash. 
Utah: Miss Beatrix H. Iversen, Salt Lake City. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 

ALAMEDA, L5. Avgust 1909. 

Er Stormen vild, og Havet 
ret vrede Rynker slaar 
i Panden, og til Dybet 
des kloge Sælhund gaar; 
da svober om sin Skonhed 
Himles sit tætte Slor, 
Thi Spejlet er jo knuset, 
hvori des saa sig for. 

Er Luftens Lunger trætte, 
og Havet atter har 
sig faaet blank afslebet 
sit udtsrakte Glar, 
da hæver Himlen atter 
sit Taageslor og ser 
med store aabne Øjne 
_,it Aas;,t>, og ler. 

— Chr. Winther. 



Nærværende Nummer udsendes til samtlige 
Dansk Brodersamfunds-Loger. 

Det er kun sjælden, at ' ' Uglen ' ' omtaler 
dansk Politik; nien det er 
MINISTERIET dog paa sin Plads at gøre 
NEERGAARD opmærksom paa den Om- 
FALDER. tale og Dom, vi gav Hr. 

Neergaard ved hans Til- 
træden, har vist sig at være korrekt. 

De falske Alliancer, som Neergaard stadig 
har indgaaet for at naa "til Fadet," bærer 
Straffen i sig selv og burde være en Ad- 
varsel til alle danske Politikere. 

De Partier, der har staaet paa deres Over- 



bevisning, har alle vundet Fremgang, om 
end langsom. Socialisterne, Højre og de Ra- 
dikale har kæmpet ærligt uden falske Alli- 
ancer, og den Tid er ikke f jærn, da Social- 
isterne og deres nærmeste Venner, de Radi- 
kale, vil have et Flertal i Folketinget. 

J. C. Christensens stadige Magt indenfor 
sit Parti, er tilsyneladende ufattelig; men 
naar vi husker paa, hvor langsom den danske 
Bonde er i Vendingen, og hvor dyb en Mis- 
tillid han nærer til Folk, der sidder inde med 
Kundskaber, da kan man godt forstaa, at 
de endnu holder fast ved Degnen "med de 
milde Øjne." 

Forsvarssagens Stilling synes for Øjeblik- 
ket aldeles umulig og vil vel næppe blive 
draget ud af Debatten i det næste Folke- 
ting, men vil som et Tvistens Æble trille 
rundt i Salen og forstyrre al anden Lovgiv- 
ning. Som Georg Brandes saa korrekt ud- 
talte ved Aarhus-Festen: Smaaligheden og 
Vrøvlet sidder i Højsædet hjemme i Dan- 
mark. 

Kun vilde det aldeles ikke have været 
nødvendigt for ham at bevise Rigtigheden 
af sine Ord ved at lade sig selv udnævne til 
Kommandør af Dannebrog; de 1 fleste af os 
vilde have troet ham alligevel og tænkt en 
Del mere om ham uden détté naragtige Din- 
gel-Dangel paa Diplomatfrakken. 



Dr. Georg Brandes ' Tale ved Aarhusdagen 

den 4de. .Juli har nu gaaet 

AFTER sin Ronde,.i de dansk-ame- 

THE BALL. rikanske Blade, og. enhver, 

..... . der følger en Smule. med, 

har læst den eller ved i hyeri Fald, hvad den 
drejer sig om. Den var, en behjertet Mands 
flammende Ord mod, Snobberiet, Forfængelig- 
heden, Selvgodheden og . Indadvendtheden 
derhjemme, og enhver bør sige Dr.. Brandes 
Tak derfor. Der trænges vældig til netop 
saadanne Ord nu til Dags, og ingen kan tale 
med større Autoritet om denne aandelige 
Syge, der sniger sig ind paa selv de ædeligste 
Vækster i Danmark, end Dr. Brandes,,, der 
nogle Dage forinden havde ladet sig udnæv- 
ne til Kommandør af Dannebrog og saaledes 
selv maa kunne siges at være faldet som et 
Offer for dens. klamme Aandepust. 

.Der er ingen anden Redning, ingen .anden 
Lægedom end netop ..den -at, tale frit ud af 
Posen; at sammenkalde et; , Familieraad og 
gøre sig klar over. at Sotten sidder i Krop- 
pen; at de onde Aander maa drives ud — 



138 



UGLEN 



ved Besværgelse eller Paakaldelse. ved Bod 
og Beslutning om et bedre Liv. Man bør 
huske vel: Dr. Brandes siger ikke: Det dan- 
ske Folk herhjemme er befængt; han siger 
VI er befængt. Han føler Tornen i sit eget 
Kød; han ved. under hvad haarde Anfegtel- 
ser han bærer sit Kors. Derfor er Lejlig- 
heden, da Frænder fra Amerika er kommen 
til Stede, ham velkommen. "I drog bort." 
siger han, "I er de sunde, Sotten har ikke 
naaet Jer — kan I hjælpe os?" 

Her er det, Aarhusdagen blev snydt for sin 
egentlige Sensation. Her skulde Ivar Kirke- 
gaard — naar Turen kom til ham — have 
taget Bladet fra Munden og sagt: "Vi sid- 
der i den samme Suppedas. I skulde bare 
vide, hvor Halen gaar paa os derovre. Jeg 
logrer for hver eneste af mine 6000 Abon- 
nenter, fører Journal over 6000 dansk-ame- 
rikanske Flagstænger, 6000 dansk-amerikan- 
ske Barselgilder og Konfirmationer og Bryl- 
lupper og Begravelser. Vor usselige Forfæn- 
gelighed, vor gensidige Misundelse holder os 
sammen. De er Grundpillerne i vor Organi- 
sation. Vor Patriotisme er kun Stemninger. 
Hvad Fædrelandskærlighed, tror De, der fos- 
tres "i de københavnske Fattigkaserners 
Baggaarde, i Herregaardenes usle Arbejder- 
boliger, og i Bøndergaardenes Karle- og Pige- 
kamre"? Vore Præster sulter; vore Forenin- 
ger vilde ikke bestaa, om de ikke var abet 
efter de amerikanske Foreningers Hemme- 
righedsiti/æmmeri og 'sick benefit"; vor 
Presse har ingen selvstændig Mening, men 
lever kun i Kraft af Badutspring mellem 
Dansk og Amerikansk og Dansk-Amerikansk. 
Betegnelsen " Dansk- Amerikaner " er et 
Misbegreb. Enten er man Dansk i Amerika, 
eller man er Amerikaner af dansk Fødsel. 
Det er Forsøget paa at smelte disse to Be- 
greber sammen, som gør os til hverken Fugl 
eller Fisk. Og saaledes har De jo hidtil me- 
get rigtig opfattet os hjemme. Det er et 
Spørgsmaal mellem Hoved og Hjerte. Og 
vi Danske i Amerika lever under Omgivelser, 
der medfører, at vi ved ikke, til hvilken Side 
vi skal gaa. Amerikanerne er dybt patrioti- 
ske. Derfor er vi et Miskmask uden klare 
Forestillinger og uden bevidste Maal. Maa- 
ske dør vi med Danmark paa Læben, fordi 
det er det sidste lovbefalede Afsnit i vort 
afsnitsinddelte Liv, men vi ved, at vort Ef- 
terkom vil juble : ' Star-spangled. ' 

Derfor vil De forstaa, mine Herrer, at 
Dr. Bandes' Ord har et endnu større Bud til 



os. Vi repræsenterer den "organiserede 
Danskhed" i Amerika, hvilket betyder, at, 
vi repræsenterer ' ' Dansk- Amerikanerne. ' '' 
Og naar vi nu møder i dette Familieraad,, 
saa maa ogsaa vi bøje vore Hoveder i Skam 
og tilstaa aabent og ærligt, at vi i lige saa 
høj Grad som I trænger til at kureres." 



KVAKSALVERNE. 



Den dansk-amerikanske Presses bedste Ven. 
Iblandt alle de forskellige Lægemidler, der 
udbydes til lettroende 
Femto Artikel. Folk som en Kur for alle 
Onder, har Peter Fahrneys- 
Kuriko særlig slaaet an mellem Danskerne. 
"Kuriko" sælges ikke i Apotekerne, men 
kun gennem specielle Agenter og hos Urte- 
kræmmerne, da Fabrikanten har opdaget, at 
mange Danskere (og andre Udlændinge) be- 
søger Urtekræmmeren oftere end Apoteket 
og har Kredit der hele Aaret. 

Dens særlige Tiltrækningskraft er sikkert 
denne, at Patienten kan mærke Virkningen 
hurtig, da Produktet indeholder en Mængde 
afførende og urindrivende Midler, og tillige 
er det meget stimulerende, da det har 14 
pCt. (en Syvendedel) Alkohol blandet ind. 

Hvorfor Danskeren foretrækker at betale 
$1.25 for en Flaske Kuriko, naar han kan faa 
god Whiskey billigere (i Forhold naturligvis) 
og naar Epsom Salt og Lakridspulver har 
den samme Virkning paa Afføringen og kan 
faas overalt for en Ubetydelighed, dette er 
en Gaade for alle fornuftige Mennesker; thi 
der er dog ingen med sund Fornuft, der vil 
tro paa, at en Medicin kan være god for alle 
Onder. I det hele ved vi jo, at Medicinen 
er kun et Hjælpemiddel, og at den rigtige 
Diæt og Levemaade er meget vigtigere. 

Det er en bekendt Sag, at Alkohol er me- 
get skadelig i alle Nyresygdomme, og ikke 
des mindre paastaar "Kuriko" (med 14 pro 
Cent Alkohol) at kunne kurere Nyrerne osv. 
osv. 

. Selvfølgelig gælder alt, hvad vi har skre- 
vet om de andre Patentmediciner ogsaa om 
1 ' Kuriko ' ', og vi vilde heller ikke ofre denne 
Medicin særlig Omtale, hvis dens Fabrikant 
ikke havde gjort sig særlig berømt indenfor 
den dansk-amerikanske Verden. Thi hvad 
Andrew Carnegie gør for Bibliotekerne, det 
gør "Kuriko "s Fabrikant for vor Presse, 
rigtignok er Bevæggrundene lidt forskellige. 
De danske Blade i Amerika tager ikke alene 



UGLEN 



139 



Kurio-Avertissementer for god Betaling na- 
turligvis; men de forsyner Fabrikanten med 
Adresser paa Danske, saa at han kan tilsende 
dem sine "testimonials" og anden lokkende 
Litteratur, ja, han udgiver en hel Avis paa 
Dansk, der omsendes gratis til vore Lands- 
mænd, og som fortæller om, hvorledes denne 
vidunderlige Medicin (med 14 pCt. Alkohol) 
er bleven opfundet af hans Bedstefa'r og 
gaaet i Arv i Familien. 

Og al denne Snak sluger vore Landsmænd 
begærligt og køber ' ' Kuriko, ' ' fordi det 
staar averteret som en ufejlbarlig Kur for 
alle Sygdomme i deres eget rare danske 
Blad. 



DANSK-VESTINDISKE KILDESKRIFTER 
I BERKELEY-UNIVERSITETET. 



I den store Samling af historiske Kilde- 
skrifter (vedrørende Pacifickysten), som Sta- 
ten for tre eller fire Aar siden afkøbte Hu- 
bert Howe Bancrofts Bo og betalte med 
150,000 Dollars, og som nu er samlet i Cali- 
fornia Hall ved Universitetet i Berkeley, fin- 
des flere Hundrede Dokumenter, baade trykte 
og i Manuskript, saasom Breve, Brevbøger, 
Aviser og adskillige Pjeser af historisk Vær- 
di, angaaende de dansk-vestindiske Øer, St. 
Thomas, St. Jan og St. Croix. Denne Sam- 
ling skal være den eneste af nogen Betyd- 
ning udenfor Øerne og Rigsarkiverne i Kø- 
benhavn. Man finder bl. a. attesterede Ko- 
pier af Ordrer udgivne af den første Guver- 
nør, saavelsom de af en hel Række af hans 
Efterfølgere. Her er ogsaa Guvernør Garde- 
lins originale Brevbog, der indeholder Korre- 
spondencer fra 133-34, da der rasede en blodig 
Kamp paa St. Jan, hvor i flere Maaneder 
Negrene var i faktisk Besiddelse af Øen. 
Bogen er gul af Ælde og gennemgnavet af 
Termiter, men kan med en Del Taalmodig- 
hed læses. Blandt de ikke mindst interes- 
sante Ting i denne Samling kan nævnes ca. 
hundrede Aviser udkomne paa Øerne. De 
løber i ufuldkomne Rækker fra 1788 til om- 
kring 1840. Avertissementer og lignende No- 
titser giver et ganske godt Begreb om Slave- 
tidens Forhold, og virker ofte komisk i de- 
res Mærkelighed. For Eks. 

"For Salg: En ung, stærk Negerpige, 
passende for Husarbejde; et fem-Aars Mul- 
æsel; seks Sukkerfade i god Stand; et Køk- 
kenbord osv. ' ' Jævnsides saadanne Køb- 
mandevarer er der Efterlysninger om bort- 



løbne Mulatter og udsatte Summer som Be- 
lønning for deres Paagribelse. 

Prisen og Vægten paa Brød fastsattes af 
Regeringen. Endnu mange kuriøse Sager kan 
fremdrages fra disse sjældne Blade. 

Det betydelige Materiale vil blive benyttet 
af Waldemar C. Westergaard som Grundlag 
for en Doktordisputats. Hr. Westergaard ag- 
ter i den Anledning at besøge de vestindiske 
Øer og ligeledes Bibliotekerne i København 
og haaber i Løbet af nogle Aar at kunne 
berige Kendskabet til de saa meget omtsridte 
Øer med en indgaaende Fremstilling af deres 
Historie. 

Hr. Westergaard er Dansk-Amerikaner og, 
skønt født og opdraget i Amerika, mestrer 
han det danske Sprog til Fuldkommenhed. 
Han har blandt andet gjort sig bekendt ved 
en fortræffelig Oversættelse af Holbergs Jep- 
pe paa Bjerget, og har endvidere skildret 
danske "Settlements" i Nord Dakota. Man 
vil følge hans litterære Virksomhed med In- 
teresse. 



DEN DANSK-AMERIKANSKE SAG. 



(Tale holdt i Foreningen "Helga" ved den- 
nes 15-Aars Stiftelsesfest, 7. August.) 



Af Dr. C. P. Kjærbye. 

Der kan maaske være en berettiget Tvivl 
om den dansk-amerikanske Sags Værdi og 
Leveevne; men paa samme Tid er den saa 
aktuel for Øjeblikket, at det synes mig vel 
værd at søge at klargøre dens Udstrækning 
og Dybde. Vi Dansk-Amerikanere er ikke 
nær saa talrige, som Statistiken viser; thi de 
unge, der er født i dette Land af danske 
Forældre eller har modtaget deres væsentlig- 
ste Opdragelse og Paavirkninger herovre, 
kan efter min Mening aldeles ikke regnes 
med; de er Amerikanere i national Henseen- 
de, om end Forældrenes Indflydelse har givet 
dem mere eller mindre varme og venlige Fø- 
lelser for, hvad der er Dansk. 

Ligeledes maa jeg tillade mig at udelukke 
de Danske, som kun kommer herover for at 
tjene Penge og har den bestemte Hensigt at 
vende tilbage til Danmark igen, saa snart 
den nødvendige Kapital er fortjent. Denne 
Klasse er Danske, saa længe den bestemte 
Hensigt: at vende hjem, endnu er levende 
i dem. En Dansk-Amerikaner har sit Hjem 
i Amerika; hans Børn bliver opdraget til 
amerikanske Borgere; men han er ved sin 



140 



UGLEN 



egen Opdragelse, sin Afstamning, sin hele 
Maade at tænke o'g føle paa — Dansk. 

Grunden, hvorfor saa mange af os i For- 
tiden og selv nu, har taget Afstand fra de 
Maader, paa hvilke den dansk-amerikanske 
Sag har fortonet sig, er egentlig let at for- 
staa"; thi med enkelte Undtagelser har For- 
eningerne, Kirken og Pressen indenfor vor 
Verden i Grunden været for tarvelig, for 
fattig til at tiltrække et Menneske, der øn- 
sker lide mere end en Dans og et Smørre- 
brøds-" og Ølgilde. 

Men i de sidste fem— seks Aar har Sagen 
stillet sig en Del anderledes; der er sprunget 
Bevægelser op her og der, hvis Formaal har 
været større, mere vidtrækkende, mere betyd- 
ningsfulde, og om end ingen af disse Bestræ- 
belser har haft synderlig Held med sig end- 
nu, er det jo ogsaa kun en Begyndelse, og 
vi maa haabe paa Fremtiden. 

Nu maa vi ikke altid dømme en ny Be- 
vægelse efter de øjeblikkelige Besultater, den 
opnaar eller rettere ikke opnaar; thi Massen, 
med hvem den skal regne, er saa massiv og 
saa passiv i alt undtagen i at finde Fejl ved 
det ny, at det tager Tid, før man faar den 
med; i Reglen vil de første Forsøg kun have 
til Følge at gøre' Massen gal i Hovedet, men 
selv dette er et begyndende Tegn paa Liv. 
Jeg siger som en af mine amerikanske Kol- 
leger, at man maå hellere skælde mig ud for 
alt mellem Himmel og Jord . end slet ikke 
omtale mig. 

Det dansk-amerikanske Selskab, det store 
danske Ungdomsstevne i Chicago, den Grundt- 
vigske Kirkeretnings liberale Side og de sam- 
mensluttede danske Ungdomsforeninger er de 
Tidéns Tegn, der peger mod det ny. Ja, selv 
indenfor vore hjemlige Kødgryder har de ny- 
ere Ideer vakt Røre, om end Eesultaterne 
og saa her kun er smaa. 

Kun for een Forenings Vedkommende har 
Paeifickysten været i første Eække og langt 
forud for Østen og Mellemstaterne, og det 
er ' ' Helga. ' ' 

Jeg vil ikke smigre Dem, mine Herrer og 
Venner i Helga, thi jeg tror, at det er til 
Dels ubevidst, at I har været Foregangsmænd 
— det er ikke kommet efter omhyggelig lagte 
Planer og nye Ideer, men som en naturlig 
Følge af de Mænds Karakter og Naturel, der 
har været skabende og ledende indenfor For- 
eningen. Nu ej det jo en Gang- saaledes, at 
ihvorvel det er en god Ting at have en solid 
Sygekasse med • mange, mange blanke Dol- 



lars i Kassen, saa er det dog vanskeligt at 
faa de bedste Dansk-Amerikanere til at blive 
begejstrede mere end en Gang om Aaret for 
en saadan Kendsgerning; for.de andre 364 
Dag trænger vi til noget mere. 

Jeg ved selvfølgelig nok, at ' ' Helga ' ' er 
ikke ved hvert Møde den samme Helga, som 
vi udenforstaaende beundrer og holder af; 
men paa samme Tid er jeg overbevist om, 
at Grundtonen i "Helga" er god; thi naar 
man møder en Helgamand og taler med ham 
om hans Forening, da faar man en tydelig 
Følelse af, at han holder af "Helga,/' og at 
den har givet ham Aftener med rige Minder, 
har givet ham Venskab og Glæder, og at han 
føler sig som en bedre Dansk-Amerikaner, 
fordi han har været Medlem af "Helga." 

I har taget en ung Piges Navn og sluttet 
Kreds omkring det som Mænd, og der er 
noget af den gamle Bidderlighed i den Maa- 
de, hvorpaa I nævner Helgas Navn; derfor 
ved jeg, at ' ' Helga ' ' har været en af de tid- 
ligste og maaske den eneste Repræsentant for 
den ny Dansk-Amerikanisme, som jeg nylig 
omtalte. ' ' Helga ' ' har været dens yderste 
Forpost mod Vest, hvor Solen gaar ned. 

Ved at tage en ung Piges Navn som Eders 
Fanemærke har I fra først af vist, at det 
er Ungdommens .Kamp, I har taget op. Og 
gennem Eders hele Optræden ved festlige Lej- 
ligheder, ved Eders Revyer, Eders Sange og 
ikke mindst Eders mere storslaaede end øko- 
nomisk korrekte Velgørenhed, ja, paa Hun- 
dreder af Maader har I vist os, at I vil noget 
Tnere end Dans og 01, at I vil byde Eders 
Medlemmer og Venner det bedste, I formaar, 
og hvis nogen blot vil pege og vise noget, 
der er endnu bedre, da er I straks villige til 
at hjælpe og naa det med. 

Der staar i Sangen om Hjemmet: 
Og i Horisontens Rand 
ser han Eventyrets Land, 
og han letter paa sin Hat og gaar om Bord. 

Det maler os alle, da vi var unge der- 
hjemme; men Troen paa Eventyret og vor 
Evne til at naa det er død hos de fleste, lad 
os defor væe glade, vi Danske i Vesten, 
fordi der er eet Sted, hvor Ungdommens Fane 
vajer indenfor den dansk-amerikanske Ver- 
den; at der er eet Sted, hvor vi i det mindste 
for et kort Minut kan skimte Eventyrets 
Land; ja, lad os derfor alle "lette paa Hat- 
ten og gaa om Bord i "Helga;" hendes 
Stevn peger mod det fri, aabne Hav, og, mine 
Damer og Herrer, Skuden er sikker, thi den 
danske Folkeaand staar til Rors. 



U G L B N 



141 



BETYDNINGSFULD OPFINDELSE. 



En ung Dansker, William Hassing, ansat 
ved Pacific Telephone & Telegraph Co. i San 
Francisco, har udtaget Patent paa en Opfin- 
delse, som ventelig vil ophæve mange af de 
Farer, der altid har været Skibsfartens natur- 
lige Ledsagere. Ideen gaar ud paa dels at 
forhindre Skibe fra at synke ved at anvende 
et stærkt Lufttryk, der øjeblikkelig- kan ud- 
vikles ved. Katastrofer, og som vil bære 
Skibet oppe. Det samme System kan ogsaa 
anvendes, hvor det gælder ornat løfte sunkne 
Skibe. Opfindelsen er bleven prøvet af Re- 
geringens Repræsentanter i Washington og 
erklæres for at være en glimrende Sukces. 
Hassing arbejder nu . paa et styrbart Luft- 
skib og venter at. skulle, forringe Faren ogl 
saa paa Luf tsejladsens .Omraade Samtidig med 
at simplificere dette staaende Problem.. . 

Hr. Hassing er kun 26 Aar. Han er Kø- 
benhavner og har faaet sin Uddannelse som 
Elektriker og Ingeniør i sin Fødeby. Har 
opholdt sig i Amerika i fem Aar og er ikke 
bleven... mere amerikaniseret, end- at Navnet 
DANMARK, skal prange, som en .stolt. Ind- 
skrift paa hans Skib, naar det flyver af Stab- 
len til Fædrelandets Hæder og hans egen Ros. 

Hassing har lovet at tage . ".Uglen," med 
paa hans første Himmelflugt. 



SMAANOTITSER. 



Ludvig Holbergs 225-Aars Fødselsdag fal- 
der paa den 3. December i Aar. En Kreds af 
Danske i San Francisco og Omegn er i den 
Anlednirig traadt sammen for om mulig at 
fejre Dagen ved .en Opførelse af "Jeppe paa 
Bjerget.'' Man mener at have fortræffelige 
Dilettantkræfter til at besætte Stykkets Rol- 
ler, <>£ de korrekte Dragter siges at kunne 
skaffes fra Osten. Det er Hensigten at fore- 
lægge Planen foj alle „dg „danske Foreninger, 
for at der ved en Fælleg-Optræden kan gives 
Festen den ntte nationale Karakter. 



The Scandinavian- American Society, hvis 
Sekretær er Hr. Prof. Carl Lorentzen, har nu 
sit Hovedkvarter 507 5th Avenue, New York. 

"Sorte" Hansen død. "Revyen," Chica- 
go, skriver: A. Wm. Hansen, hvis mørke Lød 
skaffede ham Kendingsnavnet "Sorte" Han- 
sen eller bolt "Sorte," afgik Torsdag Middag 
Kl. 1 ved Do- len i si) Hjem paa Sawyer Ave. 
efter nogle Maaneders pinefuld Sygdom af 
en Blærekræft, som alle bans Omgivelser og 
V.nncr vidste vilde fælde ham inden længe, 
medens han næppe selv var klar over sin 
Sygdoms Natur og indtil det sidste haabede 



paa at gaa ud igen til det rige, stærke og 
bevægede Liv, som. han al Tid havde elsket. 

Med "Sorte" Hansen forsvinder en af de 
•betydeligste og mest originale Personligheder 
blandt Chicagos Danske, en Mand, hvis klo- 
ge Forstand og varme Hjerte og noble Karak- 
ter fordunklede de Fejl, han vel heller ikke 
var foruden, og gjorde ham afholdt og re- 
spekteret i alle Kredse, opadtil og nedadtil 
paa Samfundets .Trappestige. 

Opvokset i et fattigt københavnsk Hjem 
og hundset og forsømt i sin Ungdom, som det 
er Proletarbarnets :Lod, erhvervede' han sig 
senere hen paa egen Haand en grundig Dan- 
nelse 1 Livets og Bøgernes Skole, da håndhav- 
de faaet Fodfæste herovre. Hån læste me- 
get, med Omtanke og Forstaaelse og var ori- 
enteret som de færreste paa Aandslivets for- 
skellige Omraader, endda han var bunden til 
en jævnt ..opslidende Sfcilling.og først i- de -se- 
nere Aaringer kom lidt mere paa Livets ma- 
terielle Solside og fik Lejlighed til at rejse 
og puste. -ud fra. Arbejdet.- • 

* * ... , .■ -, ■ ■ 

"Amerika, som de ser det hjemme." — 
"Ekstrabladet." i København bringer nog^e 
Historier- om, deir. ^amerikanske Jmiy-Systems 
Svagheder. Vi gengiver *n af* dem :■!•!' ■ 

' ' Det var. en , Merdprofcess, åer' var«-f oiV og" 
den anklagedes Defensor søgte at gøre "gæl-- ;i 
dende, at der ikke forelaa overlagt Mord, " 
men kun. et Drab i Hidsighed: Han henvend- 
te sig. til een af de- edsvsorne og.»1>alte saa læn- 
ge med ham, til denne-! erklærede, at han ikfce-- 
vilde forlade Juryens- Værelse; før* hans : elleve 
Kammerater var blevne i enige med- ham dfift- 
Kendelsen: -Drab i Hidsighed.^ ^Udhævet 
af 'Uglen.') 

"I toogtyve Timer- varede; Jurymedlemmer- •'* 
hes Sammenkomst. Saa kom de tolv Herrer- 4 ' 
ud, og .Opmanden -meddelte, at 'dens Kendelse 
lød paa. 'Drab begaaet i HidSigfeed, ' • hvoref- 
ter Retten. feldede ;sin Dom.' '• ■' • » 
. Men da det var sket, traadte det Jury- 
medlem, som anklagedes Defensor havde paa- " 
virkety.hcn til denne: og; hviskede: 'De kan 
tro, det var et drøjt .Arbejde.- For de andre 
elleve vilde helst have ladet ham løbe. ' " 

"Ekstrabladet" paastaar rigtignok at ha- 
ve ' ' oversat ' ' Krønikerne fra en amerikansk 
Journalist. Mon det saa ikke vil være hel- 
digt, at Oversætteren tager nogle Timer i 
Engelsk, før han gaar videre paa de ukendte 
Stiev. 



BILLIG PORTO TIL DANMARK. 



Danske Mænd og Kvinder! 

Til Mænd og Kvinder, til danske Foreninger i 
326 Byer i 28 Stater har Foreningen for billig 
Porto udsendt 3,000 Eksemplarer af sin Adresse; 
overalt er Tanken modtaget med Begejstring, fra. 
alle Kanter har vi modtaget Tilsagn om Hjælp. 

Denne vore Landsmænds velvillige Stritte har 
vieret en stor Opmuntring for os. og vi arbejder 
videre med Ifaah og Mod. 

Der er JO heller ikke fdl dannet mi le •■,,,, ,, l 

med saa lidt Spræl, med saa nyttigt et 



142 



UGLEN 



og paa saa bredt et Grundlag. Enhver Mand og 
Kvinde kan blive Medlem, det koster intet, send 
os kun 25 Underskrifter paa Adressen, det er alt, 
Ti beder om. Har De ingen Lister, saa skriv efter 
dem, de skal komme med omgaaende Post. Der 
•er saa mange Danske, vi ikke kender og derfor ikke 
kan skrive til, men hver, som ser dette, beder vi: 
skriv efter Lister; de skal komme straks, men 
skriv i Dag. 

Det Maal, vi har sat os, kan vi naa, andre Na- 
tioner har billig Porto; hvorfor skal vi være 
Stedborn ? Det er ikke alene den kontante Be- 
sparelse, der har Betydning baade her og hjemme, 
-vi kæmper for, nej, vi har Ret til de samme For- 
dele, andre Kultur-Nationer har opnaaet; vi Danske 
bor ikke sidde stille og se to Kulturnationer som 
England og Tyskland hoste Fordele af billig Porto, 
uden at gore noget, derfor blev denne Bevægelse 
hegyndt, derfor bor hver dansk Mand og Kvinde 
virke for Sagen. 

To Maaneder efter at England havde opnaaet 
hillig Porto, satte ogsaa Tyskland paa dette Punkt 
sin Vilje igennem, takket være den offentlige Me- 
nings stærke Pres. — Men endnu har Danmark ik- 
ke billig Porto. 

Og dog er vi en af Verdens mest oplyste Na- 
tioner; hver eneste af Os kan læse og skrive; hvis 
kun en ri,.ge Del af os kunde skrive, vilde Uret- 
færdigheden ikke foles saa bittert. Derfor er der 
ikke Spor af Mening i, at vi Danske skal betale 
mere end dobbelt saa meget for vore Breve som 
Englændere og Tyskere, og Danmark kan skaffe os 
.billig Porto, om det blot vil. 

Omkostningerne ved at stemple, sortere og om- 
dele Brevene bliver jo de samme, hvad enten et 
Brev sendes til Indlandet eller Udlandet. I Folge 
Beregninger af Sir Wm. Hastings af England (the 
father of universal penny porto) koster det min- 
dre end 1-50 af en Cent at sende et Brev over 
Havet. England sender Breve 16,000 Mil for 2 
Cen:. 

Naar vi ved, at Uncle Sam sender et Brev til 
Tyskland for 2 Cents (2 Cents er lig 7 og en halv 
'Øre), saa vil man finde det indlysende, at Dan- 
mark, naar det faar 10 Øre, altsaa 33 pCt. mere 
for at sende et Brev samme Distance, intet Tab 
vil lide ved Indforeisen af den billigere Porto. 

Vi har jo da Lov til at forudsætte, at det dan- 
ske Postvæsen kan udfore det samme Arbejde som 
Uncle Sam for den samme Betaling. 

Opnaar vi et tilstrækkeligt Antal Underskrifter 
til Adressen, kan der næppe være Tvivl om, at en 
Overenskomst mellem Danmark og de Forenede Sta- 
ter om Nedsættelsen at Portoen vil blive Folgen 
dera'. 

Men uden Arbejde naar vi ikke dette Maal, 
Mænd og Kvinder i alle Egne maa have Lejlighed 
til at underskrive Adressen, vi beder alle og en- 
hver at være os behjælpelig dermed. Skriv efter 
Eksemplarer af Adressen, og skriv med det samme. 
Med særdeles Agtelse, 
Foreningen for billig Porto til Danmark, 
CHARLES J. RYBERG, 

Formand. 

* * y 2 

"Uglen" har modtaget ovenstaaende Op- 
raab fra "Foreningen for billig Porto til 
Danmark. ' ' Uglen ' ' tror, at Tidspnktet 



endnu ikke er naaet, hvor Lettelsen kan præ- 
sentere sig som en bydende Nødvendighed. 
Den forøgede Brevmængde vil ikke tvinge 
' ' Scandinavian-American Line ' ' til at sætte 
flere Skibe i Søen, og det er jo bydende, at 
saadan 2-Cent Post skulde gaa over dansk 
Linie. 

Naar ' ' Uglen ' ' skriver hjem, tænkes der 
ikke paa Portoen. Hvad enten det er to eller 
fem Cents, kommer Porto-Spørgsmaalet slet 
ikke i Betragtning. 

Vi kan ikke tro, at en saadan Portonedsæt- 
telse vilde komme som en Landelise. Det 
er mere fornøjeligt at vide, at et Brev 
(frankeret 5 Cents) kommer til Danmark i 
Løbet af fjorten Dage, end at h a a b e, at 
et Brev (frankeret 2 Cents) naar sit Bestem- 
melsessted i Løbet af fire — fem Uger. 

En Nedsættelse til 2 Cents pr. Brev vil 
næppe forøge Korrespondencen i nævne- 
værdig Grad. Man bør ikke lade ud af Be- 
tragtning, at Portoen er billig, som den er, 
at et Postkort koster kun 2 Cents at forsende, 
og at man for een Cent kan naa Danmark 
under Korsbaand. 

Ved Pakkepost-Overenskomsten opnaaede 
vi en Begunstigelse, hvortil der var Trang. 

Billig Brevporto er en Sag for Verdena- 
postforeningen. Den vil komme af sig selv, 
naar Betingelserne er gunstige derfor. Hvad 
England og Tyskland har opnaaet og kan 
have Fordel af — paa Grund af de to Landes 
hyppige Postskibe, vilde for Danmarks Ved- 
kommende — med Skib tre fire Gange om 
Maaneden eller saa — kun betyde Forsin- 
kelse. Det forekommer os, at denne Agita- 
tion for billigere Porto mangler Grundlag. 
En Masseadresse fra de Danske i Amerika 
kunde tænkes at have betydeligee Krav at 
gøre gældende end det at spare nogle faa 
Trecenter. 



ERA KORRESPONDENTERNE 



n 



Milde Dage og kolige Nætter har hersket i Fresno 

hele denne Sommer, og mange 

Familier, der aarlig bruger Vejret 

FRESNO. en Undskyldning til at gaa 

til Kysten eller Bjærgene, har i 

Aar enten maattet blive hjemme eller finde en ny 

Grund for deres Afrejse. 

Tilsyneladende er Tiderne ikke meget livlige her 
i Øjeblikket, men ikke desto mindre plantes der 
stadig nye Vingaarde, Frugthaver, Orangelunde og 
Alfalfamarker, og det er ikke alene Nykommerne, 
men særlig de gamle "settlers," der paa denne 



UGLEN 



143 



M'aade viser deres Tillid til Fresno County og dets 
Evner til at producere god Frugt. 

Imellem de Danske hersker Ro og Fred, Land- 
mændene har enten travlt eller er paa en Udflugt 
tii Kysten eller Bjærgene. 

Ethvert Eksemplar af de ikke faa "Ugler," der 
tommer hertil, bliver læst af mindst en Snes Per- 
soner, og Artiklerne diskuteres Mand og Mand imel- 
lem; særlig har Artiklerne om D. B. S. s Assuran- 
ce vakt en Del Opsigt og folges med den storste 
Interesse. 



Vi har haft den Fornojelse at modtage folgende: 
Minneapolis, Minn., 14. Juli 1909. 
Vil De være saa venlig at tilstille undertegnede 

Deres ærede Blad; jeg ser 
MINNEAPOLIS. helst, at jeg faar alle Nr. lige 

fra Begyndelsen. Hvis ikke De 
har dem alle, saa lad mig begynde saa langt til- 
bage som mulig, saa jeg kan faa Nr. i Rækkefolge. 
Jeg saa forste Nr. af Bladet, og det glædede mig 
at læse det, og det gode Indtryk, jeg fik af Deres 
Blad, er ikke blevet svækket. Tiden er inde for 
de Tanker, der nominer til Orde i "Uglen," og 
Deres Virksomhed folges med Interesse af mange 
af de yngre. Jeg anser det for min Pligt at oplyse 
Dem herom, idet jeg af Erfaring ved, hvor vanske- 
ligt det er med Paabegyndelsen af et Foretagende 
som Deres. Hold De bare ud og tab ikke Maalet af 
Syne, saa vil De nok faa Belonningen. Her i Tvil- 
lingbyerne arbejder vi stærkt med de selvstændige 
Ungdomsforeninger, der har omtrent samme Formaal 
som det, Deres Blad tager til Orde for, saa jeg i 
"Uglen" ser en Kampfælle. Jeg ser i Nr. 7 en 
Henvendelse til Ungdommen i Kalifornien. Stof 
Ungdommens Forsog paa at selvstændiggøre sig. 
Naar min Tid bliver mindre optaget, haaber jeg. 
Uglens Spalter vil staa mig aabne for et Par Be- 
mærkninger desangaaende. Med Hilsen og et godt 
Ønske for Deres Blad, Deres 

L. FRØLUND. 

Umgdom8foreningen af 1905. 

Til "Uglen" Pub. Co., 
Alameda, Cai. 

Indlagt behag at finde $1 som Betaling for Abon- 
nement for et Eksemplar af "Uglen" til vor For- 
ening her. Da "Ugien" er et Maanedsblad, og det 
er vor Mening at indbinde det, for at indgaa i vort 
Bibliothek, vilde vi, hvis det kan gores, helst have 
de forudgaaende Numre fra December 1908, og be- 
des De derfor saa vidt muligt sende os disse. . . 
Ungdomsforeningen af 1905. 

Minneapolis, Minn. 



Racine, Wis., d. 7. Aug. 1909. 
Hi'. Redaktor! 

Jeg ser. at De i "Uglen" har optaget mit Indlæg 
angaaende D. B. S. 's Assurance (altfor megen Ære), 
for saa bagefter at gore Nar af det (mor Dem 
bare I I Naar De anforer, at den aarlige Hovedskat, 
se, in i de senere Aai har været $1.00 pr. Medlem, 
gaar til at bestride Omkostninger vad Assurancen, 
viser det, hvor lidet Kendskab De i Virkeligheden 
har til I>. I'.. S. — Hovedskatten gaar til General- 
fondet, og derudaf betales L5n til Over-Bestyrelsen, 
Konventions Udgifterne, og desuden for Trykning 



af Bilove m. m., som uddeles til Logerne uden Ve- 
derlag, og hvad enten vi har Assurance eller ikke, 
saa vil der være Udgifter; det har man Bevis for 
i andre Foreninger. Endvidere betales der af Ge- 
neralfondet Ekstrahjælp til trængende Brodre og 
Begravelseshjælp ved en Broders Hustrus Dod, og 
disse to Poster alene belober sig til ca. $5,000 aar- 
lig. Hvis De krymper Dem ved at betale denne 
Hovedskat, da er det baade Synd og Skam, at De 
nogen Sinde er sat i Stand til at gore det. — Hvor 
megen Tid jeg har til at nedskrive, hvad jeg tænker, 
er ogsaa noget, De intet Begreb har om. 

Hans Sorensen. 



Goddag, — Økseskaft! Deres Bemærkninger er 
meget smukke og vidner om et godt Hjerte og en 
fast Overbevisning om det, der ikke ses. Paa 'en 
igen, Sorensen — og abonner paa "Uglen." Saa 
vil De undgaa de slemme Lakuner, der aabenbart nu 
er i Deres Brodersamfunds-Kundskaber og i Kend- 
skabet til Karakteren af de Artikler, "Uglen" har 
indeholdt vedrorende Foreningens Assuranceforhold. 

—RED. 



Sondag Aften var jeg i Easton. Prof. Hornsyld 
fra det Grundtvigianske Koll» 
REEDLEY, CAL. gium "Grand View" i Des 
Moines skulde komme og njlde 
Foredrag; men til almindelig Skuffelse blev han 
foriinKet paa Toget. Dog, jeg var ikke kommen 
helt forgæves, da Hr. Pastor Jessen, forhen Præst 
▼ed den Grundtvigianske Kirke her i Easton, gav 
os Ht glimrende Foredrag om den beromte sprog- 
kyndige Rasmus Christian Rask. Derefter taii.e lir. 
Pastor Rasmussen, givende os en kort, men derfjr 
ikke mindre god Beskrivelse om Slaget ved Isted, 
hvis Aarsdag det var den Dag (25. Juli). Easton 
kan i Sandhed være stolt af sin Grundtvigianske 
Præs:. 

Tirsdag Aften kom der Ilbud, at Prof. Hornsyld 
var ankommen og skulde holde Foredrag i den 
smukke Præstebolig. Det kan nok være, vi fik 
travlt med at blive færdige, for saa var min Rejse 
for at hore Professoren jo ikke bleven spildt. 

Emnet var: Skønlitteratur for og nu. Derefter 
fulgte en smuk og levende Levnedsbeskrivelse af 
Charles Dickens. 

AI den Tale om "Brobygning" etc., som er kom- 
men paa Tapetet i de senere Aar, synes mig næsten 
tam imod, hvad den Grundtvigianske Kirke gor. 
Aarhusdagen er det nærmeste, at D. A. S. er kom- 
men dertil, og naturligvis en hel Del Snakken og 
Avisvrovl. Derimod sendes der Mænd, som er 
gode Foredragsholdere, ud iblandt den Grundtvigi- 
anske Menighed — ikke alene for at præke, men 
for at minde Folket om, at Danmark er eller var 
deres Fædreland, og at de skal være stolte deraf. 
Havde. De, Hi. Redaktor, hort Hr. Pastor Rasmus- 
sens korte, men begejstrede Tale for Isteddagen, 
vilde De nok have tænkt, som jeg tænkte: "Hi- 
er det, hvor der bygges Bro." 

Torsdag Morgen korte jeg tilbage til Fresno og 
fortsatte straks Turen til Reedley, forfrisket paa 

Legeme Og S.jæl. 

SØREK WISSING. 



144 



UGLEN 



SAN FRANCISCO. 

"Helga," den livligste af Danias Foreninger, fej- 
rede en stille Test i Anledning af sin 15-Aars Fød- 
selsdag. Stemningen var hjertelig, men ikke los- 
shippen, Bordet var dækket, emn ikke overdaadigt, 
"Ifelga" var til Stede, men ikke fuldtallig. Vi af- 
trykker Dr. Kjærbyes Tale andet Sted i dett ) Nr. 
og gengiver et Par Vers, som ikke stod i 'Gnist sn.' 
Helga' s Avis, der forelaa i Pragtudgave. Professor 
Otto Jespersen var til Stede som Æresgæst om- 
vandt alle ved sin lune, vittige Tale, der drog 
Sammenligninger mellem "hjemme og herude." 
Efter Festens Ophor korte et Par af Helgas Auto- 
mobillionærer Professoren til hans midlertidige 
Hjem paa Hotel Fairmont. Paa Vejen diskuteredes 
det dansk-amerikanske Sprog til gensidig Opmun- 
tring og Belæring. .... 

VED HELGA ' S 15- AARS 

STIFTELSESFEST. 



(Mel. Min Amanda.) 
Tiden er den store Bølgedæmper — 
og rnan ved;jo nok,. .3 femten Aar 
blir der stundom Gubber ud af Kæmper 
og Parqkker, hvor der før" var Haar.~ 
Al den Trang, og } IJrOj. som saa vel ga'._ ; 
sig et Udslag i ,.en .frodig Vaar -— 
:,: lever den endnu som' før i Helga? 1 — - 
Ja," 'thi"* Helga" er kun femten Aar. :,: , 

"HeJgaV, har ; .3Jn Barndomsperiode ••■• 
med sit Minde-Uklart og lyst og rigtj' ,r 
"Helga" har endnu en Del til Gbd'e 
og skål'mø'de mangen Fremtidspligt, 
lære det, som Livets Forson sel'.ga. .. ; 
hvert et Liv;, at vælge sine -Kaar. — . 
Lad os ønske day at -denne Helga 
vælger hu 1 / da huh ; ér femten Aar! 

Hun skal altid staa.i første Række, - 
hun skal altid være skjælmsk og djærv, 
hun skah yde med naturlig Tække : 
til hver Dannedaad sit Hjertes Skærv. 
Hun skal sørge for at hvert et Væld ga' 
sit til Strømmen, der mod Havet gaar. 
Hun skal være just den samme Helga, 
som hun var i 'sine femten Aar! 

Nu er "Helga" bleven konfirmeret 

— Gudbevares dog, hvor Tiden gaar! 
Hun har haft hver Sygdom, som gras- 

sered, 
og nu staar hun i sin sunde Vaar. 
Og det Løfte, som saa kønt Koreli ga': 
"Vi vil gi' det bedste, vi formaar 
for at fremme Helga — liden Helga — 

— skal hun svare til om femten Aar. 

NIKOTIN. 




Vi bringer ovenfor et Billede af en af San Fran- 
ciscos danske Hædermænd, Charles Plambeck, 'den 
gamle skandinaviske Forenings mang^aarigé Præsi- 
dent. Da han for nylig trak sig; tilbage , fra denne 
sin Hæderspost, hædredes han ..af sine Forenings- 
ukammerater med en -Gave i' Form af en stilfuld 
Solvpokal. * Hail har gjoirf meget ,, "fdr at oparbejde 
og fremme siri Forenings Vel; ihæråi'g. og sejg sqm 
.dfin Sonderjyde .han er, har han trolig forfulgt sit 
!■ Maal, og naar den skandinaviske Forening nu staar 
-i -fuld Vigeur efter stundom iiblidV Kaar, saa 'har 
den ikke mindst Plambeck at takke derfor. For- 
'eningen er. nu over .50 Aar gammel. Mr.. Pl^mbejds. 
er en bramfri og uegennyttig dansk-amerikansk Bor- 
ger. Den skandinaviske 'Broderlagstanke har altid 
appelleret til ' ham som noget naturligt og sundt. 
"Uglen" ser ikke rettere, end at den er det. 



FORRETNINGS-NOTITSER. 

Nærværende Nr. af "Uglen" er bleven forsinket 
et Par Dage, grundet paa Ombygning af Trykke- 
riet, The Mysell-Rollins Company. Den midlerti- 
dige Træbygning, der opfortes umiddelbart efter 
Branden i 1906, viger for en smuk og imponerende 
Murstensbygning, der i hoj Grad vil pynte paa By- 
ens "Front." For næste 15de vil "Uglen" være 
at finde i sit ny og flotte Kvarter. 

Brodrene Keldsen, det danske Skrædderfirma i 
San Francisco, har ogsaa fulgt Tidens Krav og er 
flyttet til den pragtfulde Phelan-Bygning paa Mar- 
ket Street. De driftige Brodrekompagnoner har et 
godt Tag i Publikums — ikke mindst det danskes 
— ■ Velvilje og vil have alle Jærn i Ilden — ogsaa 
Strygejærn — for at holde Renommeet oppe og for- 
ogo dec. 



HALVOR JACOBSEN & CO. 

Jernbane- og 
Dampskibsbilletter 




Al Slags 
ASSURANCE 



Williams Building 

693 Mission St. 

H|. af Third Street 

Room 201-2 2. Etage 

Tel. DOUGLAS 1782 



HELGA 



DR. ADOLPH BERG 



APL* i 

NEERGAARDS HALL 

806 Larkin S San Francisco 


■ i tal) 
LÆGE OG KIRURG 
Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 
Timer: 2:30 — i. Tel. Douglas 3545 






Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 




Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 


Den selskabelige Forening 




CHRIS PETERSEN 


" DANA " 

har sii 




'.<K URTEKRÆMMER 


dag Aft 

NEERGAARD 'S HAJ 




York Sta. 


806 Larkiii HJ. af O'Farr. i 








.DER 


■ 




kontor, 839 
;da, Cai. 



STARBUCK & WILDE, Danske Archit« 






3 00 TK 



Prof. OTTO JESPERSEN 



DANSK BO^NESPROG 

Buttei 



Den danske Forsamlingbygning i Oakland 



Kassere 
Ak 



roadway, O; 



)oll;us di-. Al 



Mod generende Haarvækst anbefales det af 

FRU ALMA SALOMON 
introducerede enestaaende Middel 
WENDRICH PASTA 

til Selvbehandling. 

KLINIK: 839 Centennial Avenue, Alameda 
Kontortid: 
Tag High Street Toget fra Alameda Mole; 
on. En halv Block 
nod mod Stranden ad Ninth Street. 



C. J. PETERSEN 

Dansk Skrædder 



'KSTK KLASSKS 



le Building 




■ ait vale 







N D H O L D : 

Side 
Mirakler (Digt af J. V. Gjerdim i 
Klassainddeling (Strøtanke af Pc 
Danske Arbejdere før og nu. III. (Af. 

F. Huropi 
Soramerbrev (Af Uglspil) 
Otto Larssens stumme Teater . . . 
Uglens Bibliothek (Holberg, Foredrag af 

Dr. G. Brand. 150 

Redaktionsart 
Brodersamfunds- Assurancer 
Frk. Westenhol 
Brev fra Per i 
Brevkasse 

>rrespondenterne: 

ii (Kladeradatch) 156 

<f"-Dag. (Af Niels 



Fresno 



..157 
, . . 157 
..158 
..158 



**L 




J£o. 10 



September 



1909 



STARBUCK & WILDE, Danske Architekter 

OVEESLAG OO TEGNINGER PAA FORLANGENDE 
Office: Boom 4, Macdonough Building, Oakland, Cai. Offn id 8081 






DANSKE SKRÆDDERE 

Første Klasses Arbejde 

MARKET STEL 
Phelan Building Boon 

KELDSEN BROS. 



arl G. Larsen 

I 'ropriotor 



HOTEL LARSEN 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE CO. 
PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



MAGNOLIA CAFE 

8 EAST STREET 



STORT UDVALG 

af 

UNITED WORKINGMEN'S SKO 

BEPABATIONEB UDFORES 

A. P. PETEBSEN 

Fresno, Pal. 

NORTHERN MUSICAL SUPPLY CO. 

er udkommen: 
'Let Me Get Back to the Pacific Coast' 

PAUL ENGELL 

udel og fra 



H. F. ANDERSEN 
Mason and Builder 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1066 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Wmilow Andersen 
0h4f-Leg<e. 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter February 10, 1900, at the postoffice of Alameda, California, under *h3 
Act of Congress of March 3, 1879. 



No. 10 



15. September 1909 



1. A* 



MIRAKLER! 



I. 

At det danske Brodersamfunds 

Assurance er saa skidt 
er en Ting, der drøftes meget paa det sidste. 

Lad de gamle ta'e det roligt. 

de faar meget snart udstridt, — 
saa der bli'r vel sagte ns Raad for deres Kiste. 

Men vi nnge,- der har længe 

til de op imod Halvfjers, — 
vi bli'r bange for de "Efterladtes" Skaller. 

Tænk! — om naar engang vi døde 

og det Uheld kom paatvars, 
at den kære Assurance ikke falder. 

Saa blev Fanden løs i Landet 

— ■ og det kedelige Lig 
fik sgu ej en ærlig Taare med paa Farten. 

Og de dyre Loge- Eder 

kemisk renset for al Svig, — 
blev et vissent Oljeblad fra Hoved-Arken. 

Hvis da ikke BroderaanuVn. 

som den burde bedst forstaas, 
satte Ryg mod Ryg og Skulder tæt ved Skul- 
der 

og i Ord og Gerning viste, 

at ved Enighed der naas 
meget, selv om der forretningsset er Huller. 

Men naturligvis, hvis Broder- 

aand og -Sind og meget mer 
kun or Handel som hos Sidegadens Jøder, 

saa kom frem med Revisionen, 

og jo snarere det ski r 
da, des bedre kun for FIjerterne, som bløder. 

Denne Bror-I dea lisme 

er maaske det hare nok . . . 
der kun dyrkes af lidt latterlige Stakler. 

— Bort med Frynserne for Ojot, 

lær den taabelige Flok, 
al red Broderaand forstaar man kan Mirakler. 



IL 
Jeg se i Avisen, at Pra^sterne be'r 
saa mindelig Himlen om Regn. 
Det er vel for Farmernes fattige Sæd 
og Rigmandens levende Hegn. 

Det minder mig om en Historie, som 
fortaltes — paa Lolland, jeg tror — . 
Hvor vommede Bønder til Pastoren gik 
og bad ham med sindige Ord 

at bede Vorherre om tre Dages Regn, 
da Torden var knagendes tør, 
og Høet saa tyndt og Rugen saa lav 
som vist ej i Mands Minde før. 

Pastoren han bakked' og knalded' et: Hm! 
Hvis det kan Jer være en Trøst, 
saa gør jeg det gerne, men Regn faar vi ej 
før Viuden slaar lidt om i Øst. 

J. V. GJERDIXCt. 



KLAASEINDDELING. 



STRØTANKER AF PER ØRN. 



Den politiske Strid hjemme i Danmark 
saa vel som den Mistillid, Folk af forskellige 
Dannelsestrin har til hinanden herovre i den 
dansk-amerikanske Verden, har bibragt mig 
den Overbevisning, at den gamle Klasseind- 
deling, der for Aarhundreder hindrede vor 
folkelige Udvikling, eksisterer endnu den 
Dag i Dag, til Dels ubevidst, men dog tydelig 
nok til at forklare nogle af de Anstødspunk- 
ter, der hindrer vort Folk fra at komme sam- 
inii i Enighed og Samvirke. Hvor ofte har 
vi ikke hest ironiske Hentydninger i Bladene 
til de "fine,'' de ''prominente" Danskere, 
der holder sig borte fra de almindelige Fester 
og kun møder op ved højtidelige Lejligheder. 
Er det virkelig saaledes, at den gamle Klasse- 
inddeling med Klassehad endnu eksisterer 
selv i det frie Amerika? 



146 



UGLEN 



Bent historisk set er Inddelingen i Klasser 
(Kaster) en af de ældste Institutioner. Vi 
finder den hos Hinduerne i den mest udpræ- 
gede Form, hos Eomerne (Patricier og Ple- 
bejer) og i "Middelalderen overalt i Europa 
som de fire Klasser: Adel, Gejstlighed, Bor- 
ger og Bonde. 

Den franske Eevolution i 1789 brød Skran- 
kerne ned, og den nye Tid fik sin Bloddaab, 
og hele Verden begyndte at forstaa, at et 
Menneske er et Menneske og bør have de 
samme Menneskerettigheder, om han er født 
i en fattig Bondehytte eller i et adeligt Slot. 

De Porenede Staters Grundlov og alle mo- 
derne Statsforfatninger anerkender Menne- 
skenes Ligestillethed fra et politisk Stand- 
punkt; men det er nu een Gang saadan, at in- 
gen Lov, ingen Eevolution kan pludselig ud- 
slette de Traditioner, der i Aarhundreder er 
gaaet i Arv fra Slægt til Slægt, kun Polkets 
naturlige Udvikling og forbedrede Oplysnin- 
ger kan langsomt, men sikkert omforme Pol- 
kets nedarvede Begreber. 

I Danmark har de sidste Aars politiske 
Kampe demonstreret, at Klasseinddelingen 
endnu eksisterer; J. C. Christensens Magt 
over Bønderne har som sin dybeste Eod den 
Kendsgerning, at han selv er Bonde, og Gre- 
vernes hyppige Valg til Kongens Eaad beror 
utvivlsomt paa Kongens gamle Tilbøjelighed 
til at se paa Adelen som sin nærmeste Støtte 
og Eaadgiver. 

De gamle Pamilier i Sydstaterne, Efter- 
kommerne af de Nybyggere, der kom til Ame- 
rika i "The Mayflower," og det moderne 
Pengearistokrati, saasom Astors, Goulds og 
Vanderbilts-Pamilierne har vist, hvor let man 
selv her i det frie Amerika stræber tilbage til 
den gamle Klasseinddeling til Trods for alle 
frie Institutioner og Grundlove. 

En anden Klasseinddeling, som er mest 
fremtrædende i Europa er imellem de dan- 
nede og de almindelige Mennesker, mellem 
Aandens og Haandens Arbejdere, og ihvorvel 
den er mindre udtalt og mere tilladelig, er 
den dog ikke uden sine farlige Sider. 

Og det er netop denne sidste Klasseindde- 
ling, tilsammen med Eesterne af den gamle 
Standsforskel, der drager de Grænser og sæt- 
ter de Skel, der splitter vort Folk ad herovre 
og hindrer det i at opnaa Eesultater ved et 
samlet Arbejde. 

Det er jo naturligt for en Mand at søge 
sine Omgangsfæller imellem Polk, som han 
har fælles Interesse med i aandelig Hense- 



ende, og dersom en Mand er opdraget til at 
spise pænt ved Bordet og pudse Næsen i 
et Lommetørklæde, kan det let støde ham 
at se en Medborger putte Kniven i Munden 
og snyde Næsen i Pingrene; men hvis den 
Dannelse, han har faaet, ikke har udviklet 
ham nok i aandelig Henseende til at glemme 
disse smaa sociale Misgreb og har sat ham i 
Stand til at se længer end det rent ydre, da 
har hans Dannelse ikke været ham til stor 
Nytte. 

Der er en Hjertets Dannelse, en medfødt 
Takt, en dyb Menneskekærlighed, der i sid- 
ste Instans er den eneste Dannelse, der tæller 
i en Klasseinddeling. Den Mand, der har 
stu deret alle Verdens socialøkonomiske Vær- 
ker, men mangler den dybere Interesse for 
og Porstaaelse af den menige Mands Sorger 
og Glæder, Higen og Trang, vil aldrig nogen 
Sinde gøre sit Polk nogen Gavn med sine 
Kundskaber, og den Præst og Læge, der har 
taget sine Eksaminer med de mest glimrende 
Karakterer, men mangler Menneskekærlighed, 
vil aldrig være i Stand til at udfylde sit 
Kald i Verden. Naar vi kommer til Spørgs- 
maalet om Fædrelandskærlighed, da synes det, 
som om alle Voldene maatte falde, der skil- 
ler Klasserne fra hinanden, men gør de det 
herovre imellem os Danske i Amerika? Des- 
værre maa vi svare: nej, kun sjælden. Kun 
i enkelte Øjeblikke, hvor i Begejstringens 
Eus hver Mand glemmer sin egen lille Per- 
sonlighed og kun føler sig som en lille Del 
af et stort og stærkt Hele, kun i saadarme 
Øjeblikke staar vort Folk sammen, — den 
i.æste Dag er vi igen Peter Petersen eller 
Søren Sørensen og tænker først paa, hvad der 
vil gavne Peter og Søren og dernæst tænker 
Peter paa, at Søren let kunde faa for megen 
Ære ud af Sagen, og Søren tænker det sam- 
me om Peter. 

Jeg har tidligere i et af mine Foredrag 
berørt Sønderjydernes Særstilling og den 
sti]le Kamp mellem Bonden og Københavne- 
ren, og skal kun henvise til disse Eksempler 
paa Klasseinddeling; men Hovedemnet i Dag 
er at vise den dybe Mistillid hos den uvi- 
dende Mand overfor en Landsmand med sag 
lif_;e og almindelige gode Kundskaber og paa 
samme Tid den Mangel paa Forstaaelse af 
den almindelige Arbejdsmand eller Bonde, 
som den kundskabsrige Mand saa tit gør sig 
skyldig i. 

Kundskaberne og social Dannelse bliver 
maaske altid mere eller mindre et Skel i den 









• "■-.-''-.- 



UGLEN 



147 



lille selskabelige Kreds, men i Folkelivet, i 
Sager, der vedrører os som Nation bør det 
Skel brydes ned, og de enkelte Mænds Kund- 
skaber bør kun være et Hjælpemiddel, der 
staar til Folkets Kaadighed og kun faar sin 
Værdi ved at blive brugt for Folkets Vel; 
men Kærligheden eller Mangelen paa Kær- 
lighed til det hele Folks Vel burde være den 
eneste Vold, der skiller Landsmænd baade 
her og hjemme. 



DANSKE ARBEJDERE FØR OG NU. 



m. 

For at være en "vel estimeret" Svend 
maatte der tilbringes mindst tre Aar i det 
Fremmede, det vil sige i Udlandet. For 
mange kneb det at tage Afsked med de hjem- 
lige Kødgryder. Livet paa Landevejen var 
jo som oftest en Modsætning til Barnealderens 
omsorgsfulde Moder. Men den offentlige Me- 
ning var paa dette Omraade saa stærk, at 
kun faa af de gamle Haandværkere havde til- 
bragt deres Ungdom indenfor Hjemlandets 
Grænser. 

Rejsen ud i det fjerne gik ikke som nu pr. 
Jernbane. Man snørede sin Randsel, tog 
Staven i Haand og gik, hvis Etiketten eller 
rettere Laugets Regler fordrede det, med høj 
Hat ud i Livet, til det ubekendte. Rejsen 
gik, som oftest, mod Syd. Tyskland, Østrig 
og Svejts var de Lande, hvor man som Regel 
turede rundt. Men det var ikke ualmindeligt, 
at Rejsen forlængedes til Frankrig og Italien. 
Ja, enkelte roste sig af at have været "paa 
Valsen" (populært Udtryk for Fodrejse) i 
hvert eneste Land i Europa. 

Naar Danskerne vandrede mod Syd, van- 
drede Tyskerne mod Nord,, og saa stor var 
Udvekslingen af Arbejdere, at enkelte Fag, t. 
Eks. Bagere og Murere, i København talte 
flere tyske end danske Svende indenfor sine 
Rammer. Det er særlig fra de Tider, at en 
stor Mængde tyske Navne er rodfæstede i 
Danmark. 

Paa Vandringen fra By til By slog gerne to 
olier flere Følge. Undertiden "fægtede" man 
sig frem, det vil sige, præsenterede sig i Bøn- 
dergaardene og andre velhavende udseende 
Hjem som "rejsende Haandværkssvend. " 
Præsentationen belønnedes med et Par Skil- 
ling, en Snaps og et Stykke Mad, men ogsaa 
i enkelte Tilfælde med on Anmodning om 
hurtigst mulig at forsvinde, hvis man ikke 
vilrld' Mi'*e I'.- '-on (Uskub mod Gaardhundens 



Tænder eller Landbetjenten. Begge disse Or- 
denshaandhævere var som Regel bidske. 

Rejsende Haandværkssvende betragtedes 
nemlig som en Blanding af Tiggermunke og 
Landevejsrøvere, og populært kaldtes de og- 
saa "Landevejsriddere." Det var dog nær- 
mest Betegnelsen for de, som altid var paa 
Rejse, og som kun en Gang imellem stoppede 
for at friske Haandværket op. 

Utallige er de Historier, som fortælles fra 
den Tid om Livet paa Landevejen. Jeg skal 
genfortælle een, som en "velremitteret" 
Malermester i København en Gang fortalte 
mig. Den lød i forkortet Skikkelse saaledes: 

"Det var ved Juletid, at Christian (en 
anden Maler, som var hans Rejsekammerat) 
og jeg kom til en af disse smaa Stationsbyer 
i Tyskland. Byen havde kun en lang Gade 
med Huse paa begge Sider. Sneen laa en Fod 
høj, og Fodtøjet var mere end sløjt for den 
Slags Vejr. 

Saa siger Christian: 'Du, Johan, vi kan sgu 
slaa dem her for none Knapper, saa vi kan 
tage Toget til Miinchen. ' Som sagt saa gjort; 
vi tog hver sin Side af Gaden og blev enige 
om efter endt Arbejde at mødes paa Station- 
en. Vel at mærke: Jernbanestationen. Med 
mindre eller mere Held gik vi hver sin Række 
igennem, og jeg var just naaet til et af de 
sidste Huse i min Række, da jeg til min 
Skræk opdager, at jeg er havnet hos Gen- 
darmen. Uden nogen som helst Undskyldning 
erklærede han mig for anholdt og tog mig 
med til Byens Sprøjtehus, der i Mangel af 
noget bedre gjorde Tjeneste som Arrest. Han 
puttede mig ind, lukkede Døren og forsvandt, 
overladende mig mine Betragtninger, der na- 
turligvis straks gik i Retning af, hvorledes 
jeg skulde bryde ud igen. Baade Dør og Laas 
var solide nok, saa den Vej var spærret. I- 
midlertid opdager jeg et lille Vindue, som 
sad højt oppe, men som kunde naas ved at 
staa op paa Sprøjten; jeg fik det aabnet med 
en Del Besvær, fordi det jo var frossen fast, 
og var just i Færd med at anstille Beregnin- 
ger over Muligheden af at krybe igennem og 
lade sig dumpe ned i Sneen, da jeg hører en 
Nøgle blive stukket i Døren. Som et Lyn var 
jeg paa Gulvet igen, just som Gendarmen træ- 
der ind. Han bragte mig noget Mad i et Pa- 
pir og skulde til at gaa igen, da han faar 
Øje paa det aabne Vindue. Med en Ed over 
de fordømte Haandværkssvende og den Ulej- 
lighed, de altid voldte, springer han op paa 
Sprøjten for at lukke Vinduet. Det skulde 



148 



UGLEN 



han nu ikke have gjort, thi i samme Øjeblik 
for en 'djævelsk Tanke' mig i Hjernen. I et 
Nu er jeg ude af Døren, smækker den i, drej- 
er Nøglen om og hiver den langt bort i Sne- 
en. Heldigvis laa Sprøjtehuset noget afsides, 
saa Gendarmens Eaab blev ikke hørt. I et 
rask Trav gaar det op til Jernbanestationen, 
hvor Christian sad og sov. Jeg rusker i ham: 
'Christian, Christian, naar gaar Toget?' 

Christian aabner Øjnene og ser helt per- 
pleks ud, fordi han ikke forstaar Grunden til, 
at jeg har saa forbistret travlt med at kom- 
me af Sted. 'Hvad Fanden er der i Vejen 
med dig?' siger han og skutter sig. Men da 
jeg har sat ham ind i Detaillerne i min sidste 
kriminelle Handling, saa faar vi travlt med 
at undersøge Fartplanen. Der er heldigvis 
kun ti Minutter til det første Tog gaar, men 
de ti Minutter er de længste, jeg har oplevet; 
hvert Øjeblik venter jeg at se Døren blive re- 
vet op og Gendarmen storme ind. I Tankerne 
ser jeg mig paa ny anholdt, stillet for den 
strenge Dommer, idømt mange Maaneder for 
Vold mod Politiet osv. osv. Men heldigvis 
kom Toget først, og om Gendarmen fik Maden 
spist eller slap hjem til Madammen før Senge- 
tid, har jeg aldrig erfaret. ' ' 

Naar Svendene paa deres Vandring kom til 
en By, var deres første Maal "Herberget." 
Hvert Laug havde sit Herberg, der betegne- 
des fra Gaden ofte ved et kunstfærdigt ud- 
ført Skilt med Laugets Insignier. ' ' Herbergs- 
faer" eller "Krofaer," som Værten kaldtes, 
var som Eegel en gammel Svend selv, der for- 
stod sine Gæster og deres Liv og sørgede for 
deres Velbefindende som en Fader for sine 
Sønner. Bekvemmelighederne var ikke som 
paa første Klasses Hoteller i vore Dage, men 
de svarede dog som Eegel til Forventningerne 
og Pengepungen. 

Hvis der ikke fra Herberget anvistes Ar- 
bejde, gik man paa Geskænk, det vil sige, 
man foretog en Eunde paa Byens Værksteder 
af sit eget Fag. En rejsende Smeddesvend 
vilde t. Eks. præsentere sig paa et Smedde- 
værksted som "Fremmed Smed" og modtog 
til Gengæld et kraftigt Haandtryk og et "Vel- 
kommen" og i Tilgift maaske "en Snaps og 
en Taar 01." Havde Mester ikke Brug for 
yderligere Hjælp modtog den Eejsende Gen- 
skænk. I dette Fag som Eegel fire Skilling 
af en Svend og otte Skilling af Mesteren. 

Med Hensyn til Haandtrykket, saa var det 
under Mesterens Værdighed at besvare det, 
og det var rent formasteligt for en Lærling 



at stige saa højt som til at trykke en Svend 
i Haanden. At en fremstrakt Haand ikke 
blev modtaget afficerede dog ikke den 
"fremmede Smed;" han vidste, det var blot 
et Bevis paa, at vedkommende hørte hjemme 
i en af de andre Grader. Fik han Arbejde, 
saa var hans næste Gang til Byens Politi- 
kammer, hvor hans Vandrebog paategne- 
des omtrent saalydende: 

Meldt til Arbejde 4-9, 1867. 

Eanders Politikammer. 
P. P. V. 
S t r i x, 
Fmg. 

Vandrebogen og den rejsende Svend maat- 
te være uadskillige Ledsagere. Den maatte 
forevises naarsomhelst paa Forlangende. Den 
indeholdt en Beskrivelse af Ejeren, hans Høj- 
de og Drøjde, Form og Farve af Øjne, Haar, 
Næse osv. osv. 

Var der intet Arbejde at faa i Byen, saa 
paategnedes Bogen t. Eks. saaledes: 

Til Aarhus ad korteste Vej. 

S t r i x, 

osv. 

Disse Paategninger var dog ikke gratis, 
men kostede fem Skilling pr. Styk. Alle dis- 
se "Femskillinger" var uden Tvivl nok til at 
føde Politifuldmægtigen, hvis Gage i de Tider 
næppe var overvældende. 

Det var dog ikke nok, at den rejsende hav- 
de sin Bog paategnet. Han skulde ogsaa 
forevise sin Beholdning af kongelig dansk 
Mønt, og Politifuldmægtigen skønne over, 
hvorvidt Kapitalen var stor nok til at række 
over den føromtalte korteste Vej. I modsat 
Fald risikerede den rejsende at blive hjem- 
sendt, eller for at bruge et bekendt dansk 
Mundheld "blive sendt hjem paa Sognet, hvor 
han kom fra." 

Det var med den Tids farende Svende 
som n u, deres finansielle Beholdninger var 
aldrig byrdefuld. 

Men en saadan Bagatel kom man forøvrigt 
let over. Var t. Eks. paa Kroen fire af Vul- 
kans Sønner under det reglementerede Lav- 
maal af Kontanter, saa skød man simpelt hen 
de fire disponible Beløb sammen til eet, og den 
første gik paa ' ' Kammeret " og fik paateg- 
net, vendte tilbage til Herberget og afleve- 
rede til Nr. 2, som ogsaa fik paategnet for de 
samme Penge. Nr. 2 afleverede til Nr. 3, 
og Nr. 3 til Nr. 4. Sluttelig delte man saa 
paa Herberget Pengene igen i Forhold til det 
oprindelige Indskud. Naar Skæret saaledes 



UGLEN 



Ud 



var klaret, fløj man atter som frie Fugle af 
Sted til en anden By, et andet Politikammer 
og en anden Politifuldmægtig Strix. Det 
kunde hænde, at man paa Fodrejsen løb paa 
en Landpolitibetjent, men som Kogel klaredes 
den med at forevise Vandrebogen og give en 
Sludder for Pengene. 

Det gjaldt dog om ved "Viseringen" paa 
Politikammeret ikke at forevise Seddelpenge, 
da en krakilsk Fuldmægtig kunde være 
lumsk nok til at notere sig Sedlens Nummer, 
.1 var jo Xr. 2, 3 og 4 i Vinden. Lige- 
ledes maatte Beløbet varieres lidt, da det jo 
vilde vække Mistanke, om fire af Landevej- 
ens Soinur i Lobet af en Times Tid hver for 
sig foreviste 3 Rigsdaler 4 Mark 5 Skilling. 

(Fortsættes.) F. HUROP. 



SOMMERBREV. 



En ung Mand fortalte mig en (Jang, at 
han uden synderlig Anstrengelse kunde finde 
Poesi i et Kobrøl. Det lyder noget utroligt 
og kan jo ogsaa gerne være Løgn, — og dog, 
— den unge Mand var vordende Kunstner og 
befandt sig som saadan paa. Grænsen mellem 
Idioti og Genialitet, saa Pokker ved, der kan 
inaaske være noget i det, som Manden 
da han spyttede i Atlanterhavet. 

Som sagt, han sagde det; — men det var 
i det lille bøgegrønne Danmark og tilmed i 
Sommerferien, naar Folk jo som Regel er 
mere modtagelige for Indtryk og anden agra- 
risk Bollemælk. 

Den unge vordendi Kunstner havde plynd- 
i"i hvert af sm t&lrige Families Midiemmer 
[or 'i Par Kroner, — de vilde jo alle efter 
fattig Evne hjælpe det unge Menneske til 
hans føste "Ophængning." Veludrustet med 
Syle og andet Tilbehør drog han saa ud i det 
vidunderlige Bondeland, hvor aymalket Mælk 
og frisk Hestepæreduft skulde inspirere ham til 
hans første virkelige Kunstværk: "Hestene 
fodres." Da der kun var en Hest paa Gaar- 
den, fik han jo snart Bugt med alle dens mere 
eller mindre virkningsfulde Stillinger, og tog 
derefter Studier nede pan Kroen, hvor et Par 
Fandon-ivoldske Opvartningspiger gav ham 
Længsler i Retning af "ikke helt paaklædt 
Model." Sommerrygter nede fra Egnen for- 
talte, at Kunstværket "Hestene fodres," blev 
til en vellykket malerisk Scene: "Barn i 
Kirke." 

Men det var jo ogsaa i Frk. Esches Dan- 
mark, dette passerede. 



Herovre har vi ogsaa Sommer; maaske for 
nogle ogsaa Sommerferie; men om Køerne 
her er saa kultiverede, at deres Brøl kan 
sætte den poetiske Dingeling i Svingninger, 
det ved jeg skam ikke, — man skulde sgu 
ikke tro det efter den Foderstand, de triller 
rundt i. Men en Ko gør vel heller ingen 
Sommer. Vi har jo Stillehavets Brænding 
og Medestænger til 25 Cents pr. Dag, for ikke 
at tale om en livsfarlig Svømmetur i et fare- 
frit Basin, eller Synet af tre kvindelige Fri- 
svømmere i røde Underbukser og Smalben op 
til Halsen. 

Danmark er saamænd ikke det eneste Sted, 
hvor eens Åand og Sjæl kan æde sig 
mæt i en otte Dages Sommerferie. Xej, det 
manglede bare, — vi har da heldigvis ogsaa 
et Paradis herovre. , 

UGLSPIL. 



OTTO LARSSENS STUMME TEATER. 



En Medarbejder ved "København" har 
haft et interview med den ogsaa her i Ame- 
rika kendte Forfatter Otto Larssen, som nu 
tilsyneladende er ved at komme paa den grøn- 
ne Gren. Vi tillader os at aftrykke Inter- 
viewet: 

Om alt gaar vid, vil Københavnerne den 
forsti Oktober blive indbudt til en l'imiere, 
oer vil vække betydelig Interesse og Spæn- 
dng. Paa den Dag haaber Hr. Otto Larssen 
at kunne lade Tæppet løfte sig for 
Byens ny Scene: Det stumme Teater. Forår- 
er gjort, Bevillingen er udstedt. Re- 
pertoiret lånt, "de stumme" Skuespillere en- 
gagerede, Huset, hvor Teatret skal indrettes, 
er valgt, d< t bliver Panoptikon — alt tegner 
saa lyst og forhaabningsfuldt, og Hr. Otto 
i hvem Ideen skybles, fortjener man- 
ge Lovord for den Energi, hvormed han har 
arbejde! . . . Det vil slet ikke sige saa lidt, 
naar i n Mand af hans Vagabond-Tempera- 
ment pludselig foresætter sig at stampe 60,- 
000 runde Kroner op af Jorden, og det har 
hen i hvert Fald saa omtrent. 

Har man nogen Sinde tænkt sig Otto Lars- 
sen som andet end en orkeslos Driver, eu 
glad Svend, en letsindig Fugl, der en Gang 
imellem udsendte en udmærket Bog, et Men- 
neske, som saa med mild Foragt paa Døgnets 
Slidere — m i I d er nu vistnok ikke Ordet. 
Otto Larssen yndede langt snarere at spotte 
den, der sled sig varm for Føden,' medens 
han sad og saa til ved sin Whiskey . . . 

I en tidlig Morgenstund har vi sat Otto 
Larssen Stevne paa en af Raadhuspladsens 
Restauranter. Han sidder i en Krog: Øjnene 
er lidt morgentrætte, Stemmen lyder svag og 
noget rystende ... 

,j e g er ikke noget godt levende Billede 

lige i Øjeblikket, siger han og trykker sig 
ind i Krogens Mørke, som sved Lyset i hans 



150 



UGLEN 



Øjne. Billederne derovre paa Teatret, fort- 
sætter han og nikker i Eetning af Panopti- 
kon, skal nok blive bedre. . . 

— Hvordan vil De realisere Deres Plan? 

— De maa ikke spørge om for meget paa 
een Gang ... nu skal jeg fortælle: 

Det er Panoptikon, der kar faaet Bevillin- 
gen paa Betingelse af, at jeg leder Teatret — 
Det stumme Teater — ikke d e stummes Tea- 
ter, jeg er ikke døvstumme Pædagog — . Vi 
haaber at kunne begynde i Oktober. Scenen 
byges i selve Panoptikon, De ved nok i den 
lange Søjlehal, den er udmærket til det, og 
jeg agter kun at opføre danske Skuespil med 
danske ^Skuespillere i Bollerne . . . 

■ — ■ Hvordan skal saadan et Teater drives? 

— Ganske som et "rigtigt" Teater. Vi 
besætter Bollerne med de Skuespillere, der 
staar til vor Disposition, Prøver afholdes, 
mange Prøver, og paa den sidste møder Man- 
den med sit Apparat, drejer rundt og "op- 
tager ' ' Stykket . . . saadan gaar det til. 
Poul Nielsen kommer til at sætte det første 
Skuespil i Scene. Det er af Sven Lange og 
hedder ' ' Livet. ' ' Det spilles eventuelt, De 
maa endelig skrive eventuelt, af Emma Thom- 
sen og Neiiendam. 

— Hvorfor eventuelt? 

— ■ Jo, nu skal man til at være et ordentligt 
Menneske. . . det er da ogsaa paa Tiden . . 
grundig og akkurat, Borger i Byen . . . 

■ — Vil Hr. Direktøren ikke drikke en Whi- 
skey? 

Næh, Tak, jeg smager ikke Spiritus om 
Morgenen, ikke mere; næh, jeg nyder min 
Havregrød og Kaffe med Krydder hjemme i 
min hyggelige lille Lejlighed, der bestyres af 
en ældre Afholds-Jomfru .. . . 

Men hvad kommer det Teatret ved, ind- 
skyder Otto Larssen, tænker sig om og fort- 
sætter: 

— ■ Det kongelige Teater har stillet sig over- 
ordentlig velvilligt overfor mine Planer og 
anbefalet mig varmt paa rette Sted. Dag- 
marteatret og de øvrige Privatteatre — med 
Undtagelse af Nørrebro og Frederiksberg — 
har vist sig meget imødekommende, og disse 
Teatres Kunstnere vil altsaa komme. til at op- 
træde paa Det stumme Teater . . . Det skal 
nok blive godt ... Vi haaber at kunne 



sælge vore originale Films i Udlandet og ad 
den Vej skaffe ikke faa Penge ind. Teatret 
skal spille hver Dag fra 2 til 11 Nat. I det 
Tidsrum kan vi give 12 a 15 Forestillinger. 
Billetprisen bliver 25 Øre pro persona. .". . 
det er billigt. 

— Skal der være Musik? 

— Ja. God Musik, og til hver Forestilling 
hører en trykt Tekst . . . 

— Er De glad for Deres nye Virksomhed? 

— Nye . . jeg har da aldrig haft nogen. 

— Har De alle Dage drevet planløst om? 

— Naah — planløst . . jeg har suget 
mere Sol end de fleste, og min daglige Plan 
var at bjærge mig et Maaltid Mad og en 
Seng inden Natten . . . Men jeg har ogsaa 
levet af Luften . . . 

— Kan man leve af Luften? 

— Ja. Det har jeg gjort i tre Dage i Ge- 
nua . . . men der er Atmosfæren ogsaa mæt- 
tet af Frugter og Blomster og skønne Kvin- 
ders Aande. . . 

Har De aldrig været nær ved at opgive 
det Hele? 

— Nej. Jeg har saadan god Tro til Livet 
. . . Det skal man ha'! . . . Livet er saa 
kærligt, naar man blot ikke driller det med 
dumme Anfegtelser og Samvittighedskvaler 

. . . Mit skønneste Øjeblik i dette Liv var, 
da jeg ombord i et Skib, som jeg blev paa- 
mønstret i San Francisco, pludselig en Dag 
sad oppe i Masten for at gøre et Bramsejl 
fast . . . Jeg kom lige fra et Sold, der hav- 
de varet en halv Snes Aar og strakt sig over 
det hele Evropa, men jeg følte mig stærk som 
en attenaarig . . . det var et dejligt Øjeblik 

Og nu, siger Otto Larssen og betaler sin 
Kaffe, sidder jeg her som Bevillingsbestyrer 
og Borger og forlanger at blive behandlet 
med kvalificeret Agtelse. . . Med Hus og 
Hjem og bestemte Spisetider, med fin fast- 
naglet Gulvmaatte foran Døren med den skin- 
nende Navneplade ... og ender maaske som 
Justitsraad ... 

— Ja, har jeg ikke Ret, Livet er saa kær- 
ligt og saa godt, naar man blot ikke driller 
det med dumme Anfegtelser og Samvittig- 
hedskvaler .. . . 

C. H. 



UGLEN "S BIBLIOTHEK 



LUDVIG HOLBERG. 



Foredrag, holdt i ' 'Foreningen til Oplysningens 

Fremme blandt Kobenhavns Arbejdere," 

7. December 1884. 

(I Anledning af Holbergs 200-Aars Fodselsdag.) 



Af GEORG BRANDES. 



(Fortsat). 
Holberg fortæller i sine "Breve til en beromt 



Mand' ' — den Titel, han har g^ivet sin Levneds- 
beskrivelse — , hvilken Lidenskab for denne Mand 
Ungdommen randt i Europa havde, hvor han end 
kom hen. Da han f. Eks. kom til Paris, til Mazarin- 
Bogsamlingen, saa stod i den tidlige Morgenstund, 
inden Bogsamlingen blev aabnet, Studenterne i 
Klynge uden for Doren, og naar den aabnedes, styr- 
tede de ind, som om de lob om Kap, fordi den, 
der kom forst, fik Bayles Hovedværk at læse. Hol- 
berg læser atter og atter i Bayles Bog og navnlig 
hyppigt i sin Ungdom. Ogsaa i Italien soger han 
Værket, men kan ikke faa det, fordi det er forbudt. 



UGLEN 



151 



En Dag faar han i Minerva-Bogsamlingen i Rom en 
stakkels uvidende Tjener, som ikke ved, hvad der 
staar i det, til at udlevere sig det, imidlertid bliver 
Forseelsen opdaget, Bogen bliver taget fra ham, og 
senere sogte han forgæves at faa den paa to for- 
skellige offentlige Bogsamlinger i Rom. Holberg 
kendte altsaa Bayle og beskæftigede sig med de 
Sporgsmaal, som Bayle opkaster og som Tidens 
storste Forfattere droftede. En af Tidens allerstør- 
ste Tænkere var den beromte Tysker Leibniz, som 
havde gjort det til sin Hovedopgave at bekæmpe 
Bayle. Dette maa imidlertid ikke forstaas ganske 
efter Bogstaven; allerdybest inde var Leibniz enig 
med Bayle, men Leibniz var en Mand, der levede 
ved Evropas Hoffer og omgikkes Konger og Dron- 
ninger, og han var ikke i Stand til uden videre og 
rent ud at sige, hvad han mente. Naar han be- 
kæmper Bayle saaledes, at han viser, hvorledes alt 
tyder paa, at der er en Gud, saa bruger Leibniz 
Ordet Gud i en ganske anden Betydning end Bayle. 
Naar han siger Gud, saa mener han Sjælen i Natur- 
altet, den altomfattende "Verdensvirksomhed, som 
Bayle ikke havde udtalt sig imod. Den Gud. som 
Bayle havde sagt ikke var til, var kun den ret- 
færdigt dommende. belonnende og straffende Gud- 
dom. Saaledes indeholder Leibniz's store Bog: 
"Bevis for, at der gives et retfærdigt Forsyn," som 
udkom paa Fransk og Latin, ingen Gendrivelse af 
Bayle, men snarere en FuldstændiggSrelse af den- 
nes Skrifter. Disse Sporgsmaal. om Bayle eller Leib 
niz havde Bet, om hvorvidi de« var muligt at for- 
sone diss,- Mænds Anskuelser, sysselsætter altsaa 
Holbergs Tanker, da han var ung. Men ved De, 
hvad man tænkte paa i Danmark paa den Tid. Man 
tænkte paa Baadanne Sporgsmaal som f. Eks., om 
det var Bandsynligt, at en Kone i Vimmelskaftet 
havdr Bel Djævelen, eller om det var sandsynligt, 
at der var faldet et Himmelbrev ned paa Hallands- 
aas, vort Kongens Nytorv. De Sp5rgsmaal, som 
den danske Almenhed plagede sig med, var saadant 
noget som, om det var rimeligt, at de beromte Koge 
Huskors havde været til, om der havde været Hekse 
i Koge, og om de med Rette var brændte. Den 
Gang havde en Hollænder, Balthasar Bekker, netop 
i Anledning af den fortvivlede Retssag i Koge, 
skrevet en stor Bog. i hvilken han vovede Udtalel- 
sen af den uhorte Nyhed, at der slet ingen Hekse 
gaves, at der derimod nok var Kvinder, der indbild- 
te sig at være Hekse, stakkels Fruentimmer med 
en syg Indbildningskraft, som om Natten dromte, 
at de havde Omgang med Djævelen, og fortalte det 
om Dagen. I den Anledning skrev en Normand, 
Præst ved Vartov Kirke, et Skrift om Bekker, hvori 
han kaldte ham "et Helvedes Afskum" og hans 
Bog ugudelig. 

Det, jeg vilde vise, var. al da Holberg kommer 
hjem til Danmark fra det 18de Aarhundrede, finder 
han ikke her det 18de Aarhundrede, men Resterne 
al det Tide Aarhundrede spillevende. Alt det Vrovl, 
som man ude havde kyst bort .Her let bort. det var 
,.„ Magt. en Ene-Magt i Danmark. Det er derfor 
ikke blot en ny Dannelse, non et helt nyt Aarhun- 
drede. som Bolberg, da ban kommer ude fra, leder 
Ind i denne lille Afkrog, i hvilken Tiden stod helt 

stille. 

Idet Holberg saaledes paa den ene Side repræ- 
senterer den frie Forskning, paa den anden Side 
,,,.,, ridesl gaaende Taalsomhed mod anderledes tæn 
kende, kan man kortere sige, at han 



DEN 



REFORMATORISKE VIRKSOMHED i Danmark 
for sin Tid. Det er interessant, fordi det er tyde- 
ligt, at den storladne Virksomhed og Arbejdslyst, 
som fylder Holbergs Liv, det er den, han allerede 
som Barn har haft for Øje. De Dyder, som ud- 
mærker Holberg mest, er de Dyder, som han havde 
set for sig som Barn; thi der var ingen By, hvori 
der fandtes en saa livlig Virksomhed her i Norden 
som i Bergen. Holberg fortæller og roser det Træk, 
at i Bergen de fine Folk ikke holdt sig for gode 
til det groveste Arbejde. Han fortæller, at en 
fornem Borger ikke generede sig for at gaa og trille 
Tonder paa Bryggerne. En enkelt særlig anset 
Mand, Jakob Andersen, var saa ivrig, saa virksom, 
saa flittig, at han ikke blot var i uafbrudt Arbejde, 
men ikke kunde taale at se andre Mennesker dovne. 
Saa snart han saa en ung, orkeslos Karl paa Gaden, 
slæbte han ham ind i sin Bod og gav ham noget at 
bestille. Dette roser Holberg i hojeste Grad, fordi 
Flid og Virksomhed laa i hans eget Væsen. Man 
finder ogsaa i Holbergs Forfattervirksomhed, at han 
ikke holdt sig for god til det groveste Arbejde. Da 
der i Danmark var Kvægsyge, og Befolkningen, le- 
det af Gejstligheden, troede, at det var en Straf for 
Folkets Synder, eller at det, som andre mente, var 
en Folge af. at der har vist sig en Komet paa Him- 
len : da en Forfatter ved Navn Agerskov skrev en 
Bog, som hed: "De umælende Bæsters billigste Suk 
,,ver Menneskenes ubændigste Synder" — de suk- 
ker, fordi de bliver straffede med Kvægpest, efter- 
som Menneskene har syndet — , saa holdt Holberg, 
som skrev Komedier, der kunde spilles paa vort 
eget og fremmede Theatre, og der baade paa Latin 
og paa Dansk skrev Boger, som det dannede Evropa 
læste, trods sin Storhed sig ikke for god til at 
skrive en lille Bog, hvori han forklarede Befolk- 
ningen de naturlige Aarsager til Kvægsygen. 

Havde Holberg ikke som fodt Bergenser fra .for- 
ste Færd af haft Flid og Sparsomhed for Øje, vilde 
har. heller ikke have været i Stand til — hvad in- 
gen dansk Forfatter har gjort efter ham — at tjene 
sig en stor Formue ved sine Skrifter. Han udgav 
- ae Boger, solgte dem, en for en, fra sit Væ- 
relse, og tjente derved saa meget, at han, da han 
lagde sin Professorion til, kunde kobe sig Jorde- 
gods for mindst en 50,000 Daler i Datidens Penge, 
hvad sikkert svarer til et Par Hundrede Tusind 
Kroner i vore Dage. Holbergs Beundring for Flid 
o- Virksomhed gor, at de Personligheder, som han 
ser op til, det er dem, hvis Iver for at fremme 
Samfundets Vel giver sig til Kende i uafbrudt Ar- 
bejde og Flid. Hvis man skal nævne den Mand af 
Samtiden, som Holberg ubetinget beundrer mest, 
, det den russiske Kejser Peter den store. Han 
v,r en grov Mand, som paa en djærv Maade og med 
Magt opdrog et aldeles raat Folk. Peter var ikke 
en Konge som andre, han rejste udenlands, !kke 
for at se sig om eller more sig, men for at lære. 
Han var ikke klædt i fyrstelig Dragt, men han 
iforte sig den Dragt, der passede, hvor han kom 
„,.,, I Holland, hvor han lærte Skibsbygnmgskun- 
Bten som Haandværk, levede han med de andre 
. Paa den ostindiske Kai udenfor Am- 
ste,dam tumlede han med Okse og Bil som enhver 
ånde! hollandsk Haandværker, og han lærte fra 
Grunden af. hvad man kunde i andre Lande for at 
ut(lt r,re det i sit eget Land. Dette Træk beundrer 
Holb i hojeste Grad, han kommer gentagne Gan- 

ge tilbage til det; at, .,- og atter betegner han Czar 



152 



UGLEN 



Peter som en vidunderlig Mand, om hvem man skul- 
de tro, at Gud selv havde kaldet ham for at oplyse 
et Folk. Det grove i Czar Peters Væsen afskræk- 
kede ham ikke; og han var dog i den Forstand grov, 
at han ikke blot svang Haandværkerens Økse i 
Amsterdam, men han brugte ogsaa Øksen i Rusland. 
Da hans Garde, Strelitserne, havde gjort Opror, skal 
han efter Sagnet have gaaet omkring og egenhændig 
hugget Hovederne af dem. Dette afskrækkede ikke 
Holberg som os. Holberg var nemlig slet ikke nogen 
blid eller behagelig Mand eller nogen mild Mand, 
men han var en i hoj Grad alvorlig Mand, som 
havde Forkærlighed for dette: med Sværdslag eller 
at civilisere de modstræbende. 



Den Tidsalder, i hvilken Holberg levede, det var, 
som De ved, Enevældens Tid, men det, som Enevæl- 
den i Virkeligheden betod, hvor den betod noget, 
det var Opdragelse og Oplysning, d. v. s. de faa 
mest oplyste Mænd i Landene greb Landenes Ror 
og styrede det med Kraft. Intet i Verdenshistorien 
opstaar og bevarer sin Kraft uden indre Dygliglu i, 
og Enevælden aavde ikke staaet saa længe, hvis don 
ikke havde letydet dette: Oplysningens Enevæld?. 
Men her i horden var Enevælden just ikke Oplys- 
ningens Enevælde, og man kan vel desværre sige, 
at den eneste virkelig og helt igennem oplyste Ene- 
hersker, som vi har haft i Danmark og Norge, ved 
De, hvem det var? Det var ingen af vore Frede- 
riker eller Kristianer, men det var LUDVIG HOL- 
BERG, han var Danmarks og Norges oplyste Ene- 
hersker paa sin Tid, ganske paa samme Maade som 
Peter var det i Rusland og Frederik den Anden i 
Preussen, og det er hans Betydning. Han var i 
Virkeligheden Øksesvinger i Stil med Peter den 
store. 

Videre vil jeg sige om Holberg: Han var paa den 
Tid, han levede, nojere bestemt, hvad man kunde 
kalde PERSONLIGHEDEN i vort dansk-norske Sam- 
fund. Tiden var, som man har kaldt den, Paryk- 
tiden, og naar man ser dybere paa det, betyder alt 
dette, at ikke det personlige, det enkelt-menneske- 
lige var det fremtrædende, men det selskabe- 
lige. Man pyntede sig med en Paryk for at gaa 
i Selskab, for at tage sig ud for andre Mennesker. 
Parykken var det selskabeliges Kendetegn. Naar 
man, som man med Lethed kan, gennemlæser, hvad 
der findes af Optegnelser, af Levnedsbeskrivelser af 
Datidens Mennesker, saa finder man mange vakre, 
fortræffelige Folk, der har skrevet deres Levned, 
men en Ting stoder, de er altid selskabelige, aldrig 
ganske ene med sig selv, end ikke de bedste af 
dem. De er Embedsmænd eller Tjenestemænd un- 
der en fornem Mand eller en Konge, de er i Stand 
til at paatage sig en Virksomhed, et Embede med 
kort Varsel, men de har ikke noget egentligt Kald, 
det er smidige Folk, som kan gaa ind i næsten en 
hvilken sam helst Profession. Saaledes stemmede 
det med Skik og Brug, at f. Eks. en Mand, der 
forst havde været theologisk Student, blev ansat 
som Lakej hos en Ambassador, saa forfremmedes 
fra Lakej til krigersk Eventyrer, der bragte Stats- 
breve fra Kongen af Danmark til Czaren af Rus- 
land og derpaa, da han havde overbragt disse Breve 
under store Farer paa en tilfredsstillende Maade, 
blev, til Belonning, udnævnt til — Notarius pub- 
licus i Kobenhavn. Eller et andet Tilfælde. Vi 
har Optegnelser af en Lakej fra den Tid ved Navn 
Mathies Skaanlund. Han begynder med at være 
Lakaj hos simplere Folk, saa bliver han det hos 



finere og endelig hos en af de mange smaa uægte 
fodte Prinser, som den Gang fandtes. Han led- 
sager den 8-aarige Prins paa en Rejse i Holland, 
indynder sig hos ham, faar Solvknapper i Liberiet, 
Guldgalioner og alt muligt. Han har sine Fore- 
sattes Tiltro og misbruger den nu og da. Han for- 
tæller i en af sine Dagboger, hvorledes Kongen 
havde foræret Ulrik Frederik Gyldenlove en Guld- 
pokal, hvilken denne holdt i saa hoj Ære, at han 
næsten aldrig drak af den, kun naar han modtog 
meget hojtstaaende fremmede, især Gesandter. 
Imidlertid, siger han, drak jeg mangen god Gang 
af den. naar vi Tjenere kunde være alene for os. 
Han er behagelig, smidig, nyttig i sin Profession, 
og saa belonnes han, ved De, hvormed? Han bliver 
Herredsfoged i Norge. Han kender ikke et Bog- 
stav til norsk Lov, da han udnævnes, har ikke 
fjærneste Begreb em norske Forhold, men han bli- 
ver Herredsfoged i Norge, og da ban kommer derop 
og har været Herredsfoged et halvt Aars Tid, træf- 
fer han i Trondhjem i Stif tamtskrivcrenibedet sin 
;amle Mediakaj Erik Madsen, som altsaa er bleven 
endnu finere. Og da Konges5nnen gor en Rejse 
til Norge, kommer tan ikke blot til Biskopper og 
Generaler, men ogsaa til sine to gamle Lakajer, ta- 
ger ind i deres iles og lader sig beværte af dem, 
uden at del vækker nogel Anstod. Disse Folk har 
egentlig ingen Personlighed, de or bestandig under- 
danige, bestandig selskabelige og rode til at gaa 
ind i næsten enhver Livsstilling. I Modsætning 
til dem betegner Holberg PERSONLIGHEDEN i Da- 
tidens dansk-norsko Samfund, dot modsatte Princip 
f-ykprincipet. Parykprincipol er dette: at rage 
si< ege1 ,g bære fremmed, og overfort paa 

det aandelige Omraade er Parykprincipel dette: 
skonl dansk at tale Tysk, som Officererne den Gang, 
eller at bryde paa Fransken som Jean de France'r- 
ne, .•Her snakke Latin som do si udorondo, de lærde 
jon Ga ig alio sammen gjorde. Alt dette fremmede: 

Tysken, en, del er Parykker, som 

de Danske satte paa deres Hoveder for at blive 
nogle Tommer hojero derved. 

Paryktiden var tillige Puddertiden, man pudrede 
del er el selskabeligt Præs, som 
c enlige, for del bringer alle til at 
ttS ad. Naar den unge pudrer sig, ser han 
langt ældre ud, han faar jo hvidt llaar derved, 
og naar den gamle pudrer sig, ser han yngre ud, 
saaledes at et Jævnmaal breder sig over det hele 
Samfund. Holberg betegner Personligheden ved 
den Omstændighed, at han er det uensartede, det 
fra de andre forskellige, det særegne. I Hæren 
var Pudder og Paryk ogsaa indfort. Man har 
gjort den Bemærkning, at der brugtes 45,000 Pund 
Hvedemel om Aaret til Pudder til Soldaterne her, 
og det paa en Tid, hvor de i hbjeste Grad manglede 
Tvebakker. Det havde selvfolgelig været bedre 
at anvende dette Mel til Brod i Stedet for til 
Pudder. I overfort Betydning kan man sige, at 
det gik lige saa med Tidens Kundskaber og Dan- 
nelse. Man kunde meget; der var megen Lærdom 
i Danmark hos de lærde, men heller ikke denne 
Lærdom var andet end Latinviden og Latintalen, 
den var, kunde man sige, ikke andet end Hvede- 
melspudder i Parykkerne, den blev aldrig nogen 
Sinde brugt til Brod for det menige Folk. 

(Fortsættes.) 



UGLEN 



153 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor and Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Los Angeles: 737 Buena Vista Ave.; Torsten Lind, 

Manager. 
Oakland: 2106 Adeline Street: E. Rosi, Manager. 
Alameda County, Cal., X. Christensen. Elinhurst, 

Oregon og Washington: Paul Engell, 708 South M 

Street, Taenia, Wash. 
Utah: Miss Beatrix IT. Iversen, Salt Lake City. 
Issued the 15th of each month. $1 per year 
ALAMEDA, 15. S L909. 

Alle gode Tanker kan slel ikke 48, 
Miret af 
deres Pro. 

Før vi slutter vor Diskussion af D. B. S.'s 
\--n .■nier, skal vi benytte Lejligheden til at 
give ''ti korl Oversigl over "fraternal" As 
i de Poren« de S 

Hovedtanken i denne Assurance er god; 
thi uden Tvivl har de store "old lin."'' Sel- 
akaber opkrævel .-ilt fur bøje Præmer fra 
Polkel <>g har skalte! og valtel med Folkets 
Penge paa trlig Maade. Dette at 

bringe Assurancen ued til den Invest mulige 
Omkostning og samtidig gøre den sikker og 
varig er en af 'I' 1 største og mes1 betyd- 
ningsfulde 'olkel har a1 
i .li' næste ti Aar. 

Uden Tvivl vil i Løbel af de næste fem 
Aar .il' .1 i dtage Love, der gøi 

del umuligl for e1 Selskab al skriv.' Assu- 
ranee ml« n .it del opfylder \ isse Betingelser: 
Minimum ' ' rates' '. Resi n efondets Størrelse 
6g Opsig! llli ' 1 Forretningsførelsen vil blive 
besteml ved Lov i de forski Hige Stater, og 
de Selskaber, der ikke opfylder visse Betin- 
gelser, vil blive tvungne til .let .Iler forbudt 
:i t gøre Forretning i Staten. Den Kends- 
gerning, al 5 1 "Societies" med "fraternal" 
V.asurance allerede tilhører the National 
Fraternal <'nngress. g 1 1 ftere er "mem- 
ben of the Associated Fraternities et Ann - 



rii a" peger hen paa, at de fleste, de største 
og de bedste har indset Nødvendigheden af at 
tage Eeb i Sejlene og være forberedt paa de 
Forandringer, som Staternes Love vil kræve 
i en nær Fremtid. For en Tid kan maaske 
de udenfor staaende Selskaber forhindre en 
saadan Lovgivning ved at paavirke deres re- 
spektive Lovgivere, men de aarlige Møder 
mellem de to omtalte "associations" og "the 
National Convention of Insurance Commis- 
sioners'' vil formulere Lovforslag og bringe 
dem ind i de forskellige Staters lovgivende 
Forsamlinger Aar efter Aar, og sund Fornuft, 
sund Forretningssans og logiske Beviser vil 
sejre i Længden. 

Ikke en Gang de store "old line" Selska- 
ber knude i Længden forhindre, at deres For- 
retning blev ordnet ved retfærdige Love, til 
Trods for at de anvendte Millioner for at 
forhindre Eef ormen; hvor kan vi saa vente, 
at de udenfor staaende "faternities, ' ' som 
kun repræsenterer en Minoritet af alle "fra- 
ternities." kan gøre det bedre. 

Det er jo absolut uforsvarligt at tillade et 
Selskab at gøre Forretning og sælge en As- 
surance, som ikke vil vare i Længden, og 
i Stede! for at skælde "Uglen" ud, fordi 
(\cn siger Sandheden eller forsøge paa at 
tie Sagen ihjel for at behage deres Abon- 
nenter, burde vor dansk-amerikanske Presse 
alle som een kræve, at D. B. S. snarest mulig 
fik Assurancen bragt paa en solid Fod eller 
i fet. 

Denne Fejghed fra Pressens Side vil den 
en Gang ad Aare blive draget til Ansvar for 
i den offentlige Mening; men Folket vil lide 
Tab« I, og vor folkelige Sammenslutning vil 
fan et Knæk, for hvilket den dansk-amerikan- 
ske Presse og D. B. S.'s ledende Mænd i Vir- 
keligheden bærer Ansvaret. 



Froken Westenholz, en Dame af Principper, 
gik forleden ind i det danske Folketing og 
skældte Medlemmerne ud, efter at den store 
Forsmædelse med Hensyn til J. C. Christen- 
sens Genindsættelse i Ministeriet var sket. 
Hun sagde følgende borgerlige Ord: 

"Tier sidder I, I danske Mænd, frydende 
Jer egenkærlig over eders Magt og Vilkaar- 
lighed med Hensyn til Landets Ve og Vel. 

Lad mig sige Jer, at Danmarks Kvinder 
ikke vil kendes ved Jer. De brændemærker 
Jer som en Flok Lejesvende, der forraader 
Danmarks Ære." 

Frøkenen slog til Lyd ved at gribe For- 
mandens Klokke og ringe med den. Den 



154 



UGLEN 



arme Mand gentog atter og atter: "Hun ta'r 
min Klokke — hun ta'r min Klokke! " 

Det burde blive et bevinget Ord i det dan- 
ske Land: "Hun ta ; r min Klokke." 

Der er mere ' ' get up " og sund Sans i et 
djærvt dansk Pigebarns Lillefinger, end der 
er i alle Tingets gamle Kællinger til Hobe. 

Frk. Westenholz har vor Sympathi i langt 
højere Grad end de danske Mænd i New 
York, der under Eidder Kirkegaards Ledelse 
vedtog en bombastisk Demonstration imod 
Christensen-Valget. Det er let for os at de- 
monstrere, der lever i kølig Afstand fra 
Brændpunktet. Der er jo dog ingen herfra, 
der gaar sporenstregs hjem (som Drewsen 
for Drachmann i sin Tid) og i sin Retfærds 
Harme knækker sin Kæp paa den skyldiges 

Kyg- 

Frk. Westenholz har taget Formandens 
Klokke. Gid nu en anden vilde tage Skør- 
terne og Bukserne og hele Munderingen af 
J. C. og aabenbare ham som den Hverken, 
han er. 



COOK ELLER PEARY? 



Modtagelsen af Dr. Cook i København min- 
der om de Uroens Aar, da Tivoli blev etab- 
leret i en heldig Stund og afledte det god- 
modige Københavns politiske og revolution- 
ære Anfegtelser. Det vil være af Betydning 
for Danmarks gen-etablerede harmoniske Til- 
stande, at Dr. Cook bliver anerkendt som 
den eneste, ufravigelige og uomtvistede før- 
ste Opdager af Nord-" Pælen. " 



Ærede Hr. Redaktør! 

I Deres Redaktionsartikel "After the 
Ball" giver De en klar Fortolkning af Ho- 
vedtankerne i Brandes' Tale, men det Svar, 
som De giver ham paa Dansk-Amerikanernes 
Vegne, er præget af den Bitterhed og Man- 
gel paa Haab, som nu og da føles af alle, der 
kæmper for Fremgang herovre, men som De 
aldrig burde udtale, da De dermed afsiger 
Dødsdommen over Deres egen Virksormhed. 

De siger: "vor usselige Forfængelighed, 
vor gensidige Misundelse holder os sammen. ' ' 

De burde have sagt: til Trods for vor us- 
selige Forfængelighed, vor gensidige Misun- 
delse holder vi sammen, og det er netop, fordi 
der er en dyb gensidig Følelse, der er stærk 
kere end Forfængeligheden og Misundelsen. 

Fædrelandskaerlighed maa ikke nævnes for 
tit, ej heller snakkes for højt om, da dens 



Maade at udtrykke sig paa tit er kvalmende; 
men alligevel er Kærligheden til dansk Sprog 
og Danmark Understrommen i den hele Be- 
varelse, i alle Kirkerne og Foreningerne. 

Selv om De personlig absolut mangler For- 
staaelsen af f. Eks. Grundtvigianernes Dansk- 
hed og Sønderjydernes Særfølelse, har De ik- 
ke Ret til at nægte, at den har en Værdi 
for disse Mænd, som ikke maa lades haant 
om. 

Den store Masse af Dansk-Amerikanere er 
jo ikke de "prominente," men de stille i 
Landet, der efter endt Dagsarbejde tit kører 
mange Mil for at høre dansk Sprog og mø- 
des med Landsmænd. Da denne Masse holder 
loyalt fast ved de dansk-amerikanske Institu- 
tioner, er det logisk at antage, at de dog faar 
noget Udbytte af dem, selv om vi personlig 
ikke kan forstaa, hvorledes disse [nstitntioner 
kan evne at tilfredsstille Folket. 

"Vor Patriotisme er kun Stemninger," si- 
ger De; det er sandt nok, men del er ikke en 
Øjebliksstemning, men en klar Grundstem- 
ning i disse Menneskers mindelige Liv. 

Deres Citat fra "Den Danske Pioneer" om 
de københavnkse Fattigkaserner, Baggaarde 
osv. osv." burde aldrig være nævnt, men 
død den Tavshedens og Foragtens Død, den 
fortjener. 

De har maaske Ret i at kalde "Dansk- 
Amerikanerne"' et Misbegreb; men det faar 
staa, til vi finder nogel liedre. Efter min 
ringe Mening burde Svaret til Dr. Brandes 
været kommet fra Dr. Henius, og have lydt 
omtrent saaledes: 

Vi Danske i Amerika har sikkert lige saa 
mange svage Punkter som I her hjemme, men 
det nytter jo ikke at fortvivle og give op, 
det er jo kun en personlig Falliterklæring. 
Hvis vi ikke er tilfreds med de bestaaende 
Forhold, har vi jo Ret til at arbejde paa 
at gdre dem bedre, og naar vi ikke det Maal, 
vi har sat os, lad os ikke derfor altid give 
Folket Skylden, men lad os trøste os med, 
at Fejlen ligger hos os selv, at vi ikke har 
forstaaet at anslaa de rette Strænge og pege 
mod de rette Maal, og lad os saa haabe paa, 
at andre Mænd vil komme med ligesaa hæ- 
derlige Hensigter og bedre Held og lad os 
være rede til at hjælpe dem efter ringe Evne. 

Det spiller jo dog saa lille en Rolle, om 
vor egen "pet" Ide gaar igennem eller ej, 
Hovedsagen er, at den Ide gaar igennem, som 
passer til det Folk, der skal leve paa den. 

Folket her som hjemme er sundt, men Fø- 



UGLEN 



155 



rerne lytter for meget efter deres egne Tan- 
ker og tror for stort om deres egne Ideer til 
at forstaa, at hvis disse Tanker og Ideer ikke 
harmonerer med Folkets naturlige Udvikling, 
da er de værdiløse. 

Lad Førerne gaa i Familieraad og indrøm- 
me aabent og ærligt, naar de har fejlet og 
selv tage Skylden for Nederlaget, men lad 
dem ikke tabe Modet eller skamme sig; thi 

"alle gode Tanker kan slet ikke dø, 
før endnu bedre Tanker er spiret af deres 

Frø. ' ' 

Ærbødigst 

PER ØRN. 



Vi svnrs, |[r. Per Ørn er vel idealistisk i 
sit Gensvar. Han aer noget ud over Virkelig- 
heden, som der er, og skaber en svævende 
Br.sis. Han sætter " Dansk- Amerikanismen i 
System — et Spindelvæv, der er stærkt nok 
til at fange Bluer i. men ikke stærkere, end 
at el unænsoml Pusl vil faa del til at flagre 
for alle Vinde. 

Dansk-Amerikanisme hviler mere paa Or- 
ganisationstrang end paa Fædrelandskærlig- 
hed eller nogen anden *lyl > Følelse; i Kraft 
af at være Danske har vi el Fortrin, som 
kan udnyttes materielt, og en Pejl, som vi 
vil bøde paa, glatte over ved al Lunke os 
sammen. 

Vi producerer ns herovre enten som viljebe- 
vidste Ambitioner eller som Fanger i et Bur. 

I del første Tilfælde gaar vi paa med den 
Selvtillid, del Ungdomsmod, Naturen har ind- 
podet i os. vinder vor Krig eller taber den, 
ganske, som det kan falde. 

I det andet Tilfælde bliver vi nyttige Med- 
skabninger, der under Slaa og Gitter udretter 
det os paalagte Arbejde, faar vor Føde og 
Fangedragl som Vederlag og er hemmelig 
stolte, naar vi kaldes "eksemplariske Fan- 
u" r. " Hvis vi er særlig eksemplariske, løs- 
slippes vi med graa Haar og kroget Ryg og 
de opsparede Skillinger og faar Lov til at 
gM did, hvor vi kom fra og dø i Fred. 

I begge Tilfælde søger vi ind under Or- 
ganisationen. Den er Driven, i hvilket Toget 
kører fasl i paagaaende Vejr. Vi kender 
liv. randre for en stakket Stund — under fæl- 
les Besvær og til fælles Adspredelse — og 
skilirs saa uden varige Savn omend med vis- 
te [ndtryk — for igen at gaa ud paa den 
fri Landevej eller tilbage til den stille Celle. 



Metthea K. Mathiasen: Under to Flag. (V. Pio's 
Forlag-, Kobenhavn. 

Rent bortset fra det asthmatiske Indtryk, som 
man faar af Bogens Stil, virker disse korte, uaf- 
brudte Sætninger overordentlig forstyrrende paa 
Læserens Nervesystem. 

Det vilde være umuligt "at fordoje" en Bog, der 
var skrevet paa denne Maade, hvis ikke netop Ind- 
holdet var saa tyndt og fattigt, at det næsten kan 
"fordojes" paa hvilken som helst Maade. 

Fru M. mener det vistnok godt og skriver sik- 
kert, som hun har i Sinde at tale paa en eventuel 
Foredragsrejse, men hun prædiker, d. v. s. gen- 
tager de samme Tanker- om og om igen med for- 
skellige Ord og bilder sig ind, at disse Tanker der- 
ved vinder den Værdi, som de mangler fra Begyn- 

Det er ganske naturligt, at Fruen er bleven over- 
vandet af den danske Kvindesags Forkæmpere, der 
har mange dygtige Talere og selvstændige Karak- 
terer: men dette Mode med store Aander burde 
have haft den Virkning, at Fru M. folte sig for 
ydmyg og lille til at skrive en Bog og forlange, at 
Folk skal læse den. 

"Under to Flag" er en Blanding af ufordojet 
Filosofi, Kvindeemancipation i hysterisk Form og 
Grundtvigianisme. Og lad mig dertil foje en 

hjertensgod Trang til at gore noget for de Tanker, 
der begejstrer hende. Desværre svarer Evnen ik- 
ke til Viljen, og denne Bog skrevt i asthmatisk 
Staccato-Stil vil kun spilde Læseverdenens Tid. 

ADAM. 



BREVKASSE 



Fra l'j.: — Det er bleven paastaaet, at en af 
Talerne ved Prof. Jespersen-Banketten skal have 
udtalt (til Oplysning for Professoren), at de ca. 50 
tilstedeværende var "den bedre, den eksklusive Del, 
_ I : Spidserne i den danske Koloni i San 
Francisco." Er denne Paastand korrekt? — Svar: 
1 gien var ikke til Stede ved den omtalte Banket 
Og kan ikke sige, om noget saadant blev sagt. 

— Til "Uglen" : — Efter at have overrakt 
"Biens" Redaktor nedenstaaende med Anmodning 
om Optagelse af samme i hans forst udkommende 
Nummer, formoder jeg, at han maa enten have mis- 
forstaaet min Anmodning eller have glemt denne 
Indsendelse, saavelsom, at den var underskrevet 
med Navn og Adresse. Jeg anmoder derfor Dem, 
Hr. Redaktor af "Uglen," om en Optagelse af det 
.ude Manuskript. Deres A. W. 

— Vi forstaar, at Deres Indsendelse til 
"Bien" var en Folge af nævnte Blads Indblanden 
i Deres private Forhold, og giver gerne Plads for 
Deres Indsendelse, der saaledes nægtedes Optagelse 
i "Bien." Her er den: 

Oakland, Sept. 3, 1909. 
lir. Redaktor af "Bien"! 

Hoj stærede: — Efter at have læst Deres Nr. af 
27. August, maa jeg beundrende sporge 
em Deres ærede Blad, om jeg, dersom jeg 
skulde have en Moggreb af anerkendt Fuldkommen- 
hed nodig, — kan bede Dem om at overlade mig 

Med Agtelse 
(Underskrift og Adresse.) 



156 



UGLEN 



— Til Inkvisitor : — Deres Sporgsmaal er 
virkelig ganske naturligt, og De vil finde al foron- 
sket Oplysning paa Omslagets Bagside i nærvæ- 
rende Nummer. Vi har ikke i Sinde at fordolge 
eller oppuste vor Cirkulation eller Oplaget; vor 
Abonnementsliste er aaben for alles Inspektion. 

Fra A. K. — Vær saa venlig at besvare folgende 
og beosrg samtidig min Tak til Per Ørn for hans 
træffende Artikel: Diplomati og Hykleri; med Hil- 
sen til Uglen. 

1 ) Hvem er Værge for de Penge, der blev sam- 
let ind ved H. C. Andersen-Festen i San Francisco 
for fire Aar siden? 2) Hvad blev der af John Lar- 
sen, som i saa mange Aar tog livlig Del i ' 'Dansk- 
hedens Sag" herude? 3) Hvornaar dode Fred V. 
Andersen ("Blinde")? 

Svar : — 1 )Saa vidt vi ved: Hr. James Madison. 
2) Hr. John Larsen Adresse er: 1630 Grove Street, 
Berkeley, Cai. 3) Vi husker ikke nojagtig Aars- 
tallet; for en 6 — 7 Aar siden. Vore Optegnelser 
ang. Fred V. A. brændte paa hi a IS April. 



ERA KORRESPONDENTERNE 



Ærede Redaktor af "Uglen." 

For nogen Tid siden spurgte De mig, om jeg ikke 

kunde gore noget for Uglens Ud- 
WISCONSHST. bredelse i min Kreds. Nu har jeg 

provet derpaa, og Resultatet er 
intet. Da De kom med saadant Sporgsmaal til 
mig, er dette Bevis paa, at De ikke kender Deres 
Pappenhejmere. Danskerne her omkring vil ha' no- 
,get for Pengene og sagde til mis': Du er vel da 
ikke taavle at forlange en Dollar for saadan en 
Smule Blad. — Ja, maaske det udkommer hver Dag.' 
Jeg oplyste dem om, at Uglen kommer kun en Gang 
om Maaneden. Ja, saa var dette jo Bevis nok paa, 
at jeg var taavle — at forlange en Dollar for saadan 
et lille Blad kun en Gang om Maaneden. Nej, ved 
du hvad: her faar vi Minneapolis Tidende for kun 
50 Cents om Aaret, og den kommer hver Uge og 
er ti Gange saa stor. Verdens Gang kommer ogsaa 
hver Uge til samme Pris og er lige saa stor, og vor 
egen Rasmussen har et Ugeblad til en Dollar om 
Aaret — de er alle ti Gange storre. 

Jeg har nu ogsaa selv lagt Mærke til, hvad oven- 
nævnte Blade kan blive brugt til, efter at de er 
læst. Jeg har set dem hængt op som Gardiner, og 
en Husmoder synes, de er dejlige til at lægge paa 
hendes Hylder, ligesom hun bruger dem til Dæk- 
ning af Madkurve, som Borddug ved en Picnic i 
•det gronne, ja, ved Lejlighed til at svobe en snav- 
set Skjorte ind i eller et Par gamle Sko, der skal 
bringes til Skomageren. Maa jeg sporge, kan Ug- 
len anvendes til saa nyttige Formaal. Jo, jeg kan 
nok forstaa, jeg har begaaet en Fadæse ved at 
prove paa at faa Holdere for Uglen. Efter alt det- 
te at domme, kan jeg jo godt forstaa, at De slet 
ikke dur til at være Redaktor for et Blad, som de 
fleste Danske vil læse. Jeg har faaet Lofte om, 
at dersom jeg vilde tage fat og omkalfatre Uglen 
og udgive den mindst een Gang om Ugen, at gore 
. den mindst ti Gange saa stor, som den nu er, 
sætte Prisen ned til 25 Cents om Aaret, saa er 
jeg nu sikker paa, at jeg kunde faa 10 Abonnenter 



her paa Stedet, men saa skulde jeg ogsaa have Be- 
retninger fra alle danske Lejre, om de Danse, som 
afholdes, Barnedaab, Solv- og Guldbryllupper, hvad 
Slags Whiskey, der bliver mest drukket ved de for- 
skellige Fester, hvor mange og hvem der triller un- 
der Bordet osv. Jo, jeg skulde nok faa Vind i 
Sejlene paa Uglen. 

Jeg haaber, De er med paa Ideen og lader mig 
vide. hvornaar jeg skal indtage Pladsen som Re- 
daktor af den ugentlige Ugle. Naar jeg kommer 
til at staa ved Roret, saa vil mange Ting, som nu 
synes dunkelt for mange, blive bekendte. 

Jeg ved, f. Eks., hvorfor Pioneeren aldrig skriver 
noget om sin Guldmine; det er. fordi den ved sidste 
Jordskjælv i San Francisco blev skudt op i Maa- 
ner. — saa de'r robede jeg den Hemmelighed, sum 
ellers skulde have været brugt i mit forste Num- 
mer af Uge-Uglen. Jeg ved ogsaa, hvorledes 
"stockholdefne" kan komme op i Maanen og faa 
dens Penge t i ll>:i lt*' : dette \il jeg ikke robe, for 
jeg bliver ansat vod Uglen, og dette tænker jeg 
ikke vil vare længe, naar De mi ser; hvad jeg dur 1 
til. og hvad jeg sidder inde i. 

Ja, De skriver i Uglen, :\t De ikke vil have no- 
get m gore med Patenl Mediciner: der er jo dog 
en Mass Pei ge i 'let ogsaa. Jeg skal sorg.' for 
at faa dem alle ind. der bliver saa Penge for os 
alle. 

"Sii bald dtis field im Kasten klingt, 
die Seele aus dem Peuer springt." 

De bedes mi godhedsfuldl ;it lade mis vide snaresl 
mulig, naar jeg skal komme, da jeg ellers har en 

.i ii Djob i Sigte med ;it rense Spyttekopper og 

kan fan fire Dollars "in Maaneden. 

fnr Business 
KLADERADATCH. 



"TAG"-DAG. 
Naar vi lykkelis og vel atter har overstaaet en 
Dag og er blevne 
ALAMEDA COUNTY dekorerede mod Papirs- 
kvitteringer for vore Bi- 
drag, saa er der maaske en Del Mennesker, del- 
er hojlig f or no j ede med sig selv (enkelte kober 
"tags" i hundredevis) ns tror at have gjort deres 
Pligt og samtidig været godgørende. I Oakland 
og Omegn bores den hele Dag Raab fra de smaa 
Sælgere: "Koh en "Tag" og hjælp de fader- og 
mcderlose.' ' 

Dette offentlige Tiggeri synes at trænge sig me- 
re og mere frem i den senere Tid. Forskellen paa 
moralsk Forpligtelse og Godgorenhed synes at blive 
misforstaaet ; thi der er meget faa Mennesker, der 
ikke erkender deres Pligter overfor de forældre- 
løse Men disse Pligter kommer ikke frem i saadan 
Storhed som Pligterne overfor eens egne Born. I 
alle civiliserede Lande bygges der ved Lov Skoler 
og Legepladser for de forældrelose, og man kunde 
mnulig tænke sig en "Tag"-Dag for at skaffe Mid- 
ler til disse Institutioner. 

Hvorfor da en "Tag"-Dag fil Hjælp for foræl- 
drelose Born? Vore Skoler ledes af Regeringen, 
og der fores en meget streng Kontrol. Vore Borne- 
hjem er et privat Foretagende, hvortil der betales 
en vis Procent til hvert Barns Underhold. 

V Danske har altfor mange sorgelige Erfaringer 
med Hensyn til Bornehjem. Hvor mange er ikke 
de Skandaler, som Danmark har oplevet fra Sæde- 
lighedsforbrydelser til Mord (Kanaan skandalen.) 



U G h B N 



157 



Og hvor fortvivlede er ikke de Tilstande, der i den 
senere Tid bliver draget frem for Dagens Lys? 
Der undskyldes med, at disse Skandaler vilde ikke 
have fundet Sted, om der havde været fort bedre 
Kontrol med disse Plejehjem; men man kommer 
Sandheden nærmere, naar man lægger Skylden paa 
sig selv, ved ikke at benytte sin Ret som stemme- 
berettiget Borger og rejser Krav. saa Stat og Kom- 
mune selv bygger og leder disse Bornehjem. 

Oakland og Omegn samlede $3,500 til et Borne- 
hjem. Lad ikke dette berolige os og faa os til at 
tænke, at vi var Hæderskvinder og -Mænd, der 
ved at ofre 10 cents fik den uappetitlige Kvittering 
hængt paa Brystet som et Hæderstegn: men tænke 
over bedre og humanere Maader at fremme Borne- 
hjemssagen paa. 

Denne Sag ligger udenfor vore national Foren 
gers Opgaver. Den eneste af vore Foreninger her 
der kunde udrette noget for denne Sag er vel den 
dansk-amerikanske politiske Forening af Oakland 
Og om denne Forening tog sig af nævnte Sag, kunde 
den sikkert gore Regning paa Tilslutning fra Tu 
Binder af Mennesker, der ved. hvad vi skylder Sam 
fundets Stedborn. 

NIELS CHRISTENSEN. 

i i September 1909. Elmhurst. 
Nu troede vi dog, at der vai- Fred Og ingen Fare 
mellem de Danske i Fresno; men det 
FRESNO. blev "Lyv": tin ikke alene 'Thor's 

gamle ærværdige "Charter" er ble- 
vet st.iaab-t fra dets Ramme, men talrige retslige 
Dokumenter er blevne "recorded" og rier.' Papirer 
er blevne "served" i de sidste to I ger end i det 
Sidste llalvaar. 

Hele Daniastriden i Fresno er gledet ud i en 
barnlig Trang til at t'aa det sidste Ord. og kunde 
blive undskyldt, hvis del \ar en St rid mellem Born 
eller unge Mennesker: men gamle ærværdige Med- 
borgere tager stadig Kampen saa alvorlig, som om 
der var Verdenshistorie 

Alle hæderlige Mennesker ved. at enhver af de 
L50 Medlemmer af 'Thor, 1 der var godstaaende 
solste September, da .len blev opKist. har et be- 
rettigel Krav paa sin Andel af 'Thor's Formue, 
hvorfor ikke dele .bone og blive færdige med det? 

"Uglen" tilbyder herved sin værdifulde Assi- 

stat til Pengenes Kordeling. 



Endelig synes der at være fundet en Losning 

paa "let stor.- Spdrgsmaal: "grover versus parker", 
i.l.-t vor Landsmand, Hr. I. Teilmann har fremsat 
en Plan, der bar vundet stor Tilslutning. Og som vi 
i meste Nummer skal udvikle nærmere. 



Los Angeles er \isi rel enestaaende, hvor det gæl- 

,1,.,- om at smække Parader, Re- 

LOS ANGELES, klameoptog Og andet til Byens For 

herligelse o)>. 

\t samtlige Byens Beboere ikke for længe siden 

,,. ddde af SkOnhedsindtryk eller Begejstring, maa 

vel nærmest Ligge deri, at de "store opvisninger" 

har manglel ikke Baa lid! > Retning af Temperament 

dkommenhed. 

Nn for kort Tid siden hav. le vi Kiks hernede — 
.1 ... re lOVl '. at .let er overstaaet. Jeg er 

ikke L-anske paa del t med, hvad Formaal de 

Kiks bar sat sig i denne Verden; men for 



mig synes det nærmest at gaa ud paa at blokere 
Gader og Stræder og stoppe alle mulige og umulige 
Samfærdselsmidler. 

Kiks skal være en tobenet Udgave af den fra Na- 
turhistorien kendte Race, og de forste udmærker sig 

ved. at man ikke kan se deres Horn, hvilket sær- 

lg i en Festuge — jo er ganske behageligt. 

Som sagt. vi havde dem en hel Uge, — og det 
Arbejde og den Elektricitet, man ofrede, maatte ah- 
solut være en bedre Sag værdig. 

Den hvide Hind og den rode Vin og Olbryggeren 
siges at have haft det storste Udbytte af Hallojet. 
Frelsens Hær tog ogsaa lidt ind, men det var vel 
nærmest for at gore Grin med det virkelig alvorlige. 

Den store Elk-Parade viste nærmest, at enhver 
Deltager havde kobt sig et nyt Sæt Toj og dito 
Hat, — og var arrangeret med saa udpræget ame- 
rikansk Snedighed, at hver Loge- Afdeling havde sia 
særlige Kulor! 

Det var et Himmelsyn for en farveelskende Xig- 
ger. Den elektriske Parade kunde næsten konkur- 
rere med Dyrehavsbakken paa en Regnvejrsaften og 
var saa tiks' og iderig, at hverken Born eller aands- 
svage kunde undgaa at more sig. 

Men Nationernes Parade var dog Ugens clou! 

Hvad man der fik at se oversteg ganske simpelt 
eens dristigste Forventninger. Enhver, der troede 
at sidde inde med en Smule Historie eller Geografi, 
kom snart paa det rene med, at det var det bare 
Logn. 

Ja, det var rentud storartet, hvad den Masse 
Klude, Tovværk, Papir og Farver kunde fortælle om 
de forskellige Nationers Ejendommeligheder. 

Der var Arabere med Lakstovler, Indianere i 
Silkestrømper, skaldede Hottentotter og haarrige 
Munke: der var bredsnudede Grækere og spidssnu- 
dede Minere, og der var — ja, Gud ved, hvad der 
ikke var. — jo, der var Skjoldmoer uden Gesvejs- 
ninger! Ja, det var virkelig yndigt, — og hvor 
bankede ikke enhver Danskers Hjerte, da Vikinge- 
skibet baaret af skummende Bol ... — • nej, Heste 
var det sgu — kom dragende forbi med sin dyre 
Last af Digt og Drom: Skjoldmoer! — eller hvad 
man nu kalder de unge Damer af Aargangen 1909; 
men lad os sige Skjoldmoer i hvide Kjoler og rode 
Kinder, eskorteret af en ung Viking til Hest, i 
meksikansk Maskeradekostume. 

Ja, det var et uforglemmeligt Syn, og Indtrykket 
havde sikkert blevet evigt, om ikke en ondskabsfuld 
Dansker havde ytret, at Vikingeskibet nærmest min- 
dede om et fantastisk udstyret Vandingstrug. Se, 
del er den Slags Bemærkninger, der gor een bitter, 
..g som faar een til at tvivle paa Danskhedens Be- 
varelse i et fremmed Land. Ja, det er Pinedod 
s5rgelig( at se en begejstringsfattig Dansker, naar 
der lige for hans Oje aabenbarer sig et Billede, der 
fortæller Danmarks Herlighed tusind Aar tilbage — 
eskorteret af en ridende Ungersvend i meksikansk 
Maskeradedragt fra 1909. At de unge Damer i 
Skibet ved at se paa deres Forrider har kunnet 
holde fasl pas den rette Vikingstemning, er mig røi 
Qaåde; men det kneb vist ogsaa: thi der vir skam 
n, der troede, at de var et tusind Aar gamle. 
IM,S"IL 



158 



UGLEN 



Kære Onkel! 

Du maa virkelig undskylde, at jeg saa længe ikke 
har ladet hore fra mig Men da 
SAN FRANCISC ror Overenskomst var, at jeg sku] 
de fortælle dig mine Oplevelser og 
Indtryk herudefra gennem et af de lokale danske 
Blade — for at saa mange som muligt kunde faa 
godt deraf — og da mit sidste Brev blev holdt til- 
bage af "Bien" i flere Uger, saa indser du nok, at 
jeg har manglet den Opmuntring, der skal til, for 
at producere sig paa slap Line. Men nu har jeg 
arrang'eret mig med Uglen, der er saa fornuftig kun 
at udgaa een Gang om Maaneden og saaledes giver 
mig Tid til ogsaa at beskæftige mig noget med det, 
jeg egentlig kom til Amerika for, og som ikke har 
noget med en dansk, lille Andedam at gore. Men 
da du stadig interesser dig for Kredsen fra dit Op- 
hold herude, og da jeg jo er din eneste og retmæs- 
sige og begunstigede Arving, finder jeg det min Pligt 
af Hensyn til dig at opfylde min Del af Overens- 
komsten fremdeles. 

Professor Jespersen — Otto Jespersen, for at 
være korrekt — kender du ham? En lille, tor, 
fin Mand med Docentens Pertentlighed og Katheder- 
værdighed, men rar og meget jævn og omgængelig. 
Hjemme kunde man jo ikke tænke sig at blive fore- 
stillet for eller komme paa lang Afstand nær en 
rigtig Professor; men herovre gaar sligt jo ganske 
ugenert. Altsaa blev jeg sammen med mange andre 
af de ikke-prominente forestillet for Professoren og 
var til Stede for at hore hans Foredrag om Borne- 
sprog. Forinden havde dog de halvtreds mest op- 
hojede og velbeslaaede Danske hyldet ham ved en 
Banket paa Hotel Fairmount — • fem Dollars pr. 
Kuvert — absolut eksklusivt og nobelt; arrangeret 
af Konsulen i hojeste egenhændigste Person med 
den allerbedste og allermest velhavende Assistance 
og helt igennem holdt i fornem Stil og udsogt Raf- 
finerthed, hvad baade den aandelige og den mate- 
rielle Ballast angaar. Der kunde du ikke ha' væ- 
ret med — du gamle gemytlige Svend. Dertil har 
du dog ikke nok i Strømpeskaftet. 

Professorens Foredrag var rigtig godt — det er 
altid interessant at hore en dannet Mand tale; om 
jeg ellers fik noget egentligt Udbytte deraf, er mig 
endnu ikke klart, da Barnelivets mere eller mindre 
bevidste aandelige Udvikling er et Tema, som jeg 
vil springe over, til jeg faar meget god Tid. Alle 
de gamle kendte Kræfter var naturligvis til Stede: 
Halvor Jacobsen, han er bleven noget tynd — de 
siger, han tager Afmagringskur; James Madison og 
Jacob Petersen, Birch ■ — - hvor han er bleven hvid 
■ — Sildefar og C. W. og Holm, der stadig er en 
lille Stat indenfor Staten — • Koreli, i Bedemands- 
hoj tidelighed; Pastor Hansen, om hvem man siger, 
at hans Kald langt fra er nogen Sinekure (ja, 
danske Præster og danske Avismænd i Amerika har 
i Grunden min Sympathi, selv om jeg hverken gaar 
i Kirke eller udgiver Aviser; men de danser sgu 
paa Torne og det er ikke Ligtorne alene). Dr. Mol- 
gaard forestillede Professoren for Forsamlingen og 
gav os efter endt Foredrag nogle pædagogiske For- 
maninger; han ynder nu at give Partiet som Koloni- 
ens Populær-Hwidenskabsmand, men det klæ'r ham 
ikke. 

Professoren er nu paa Vejen til New- Yorks Uni- 
versitetet for at give nogle Forelæsninger der. Han 
er jo herovre som en Fisk i Vandet, og hans Ind- 
tryk af Amerika burde staa anderledes til Troende 



end de mange hæsblæsende Johannes V. Jensener, 
der stryger Landet over uden noget videre Kendt- 
skab til Sproget. 

Korell optraadte forleden som Prædikant ved en 
dansk Begravelse i Neergaards Hall, hvor han bad 
Fadervor med himmelvendte (Z)jne. Han har der- 
ved bevist Gorligheden af at slaa Præste- og Avis- 
virksomhed sammen, hvilket maa ske kan være prak- 
tisk, men dog ikke virker opbyggende. 

Om vore Foreninger har jeg ike stort at sige; 
alt staar ved det gamle — eller rettere : den gamle, 
raske friske Aand synes at mangle. Den viser 
sig kun med Mellemrum og skal knirkes vældig op 
for at tage sig ud. En jævn Slojhed er den mest 
dominerende. Det er ikke som de Dage, du stadig 
lever paa i Mindet, og som undertiden sætter Længs- 
ler i dit Blod derhjemme. De Dage, da du levede 
med herovre, og Helgas Ry for viden om Land. 

Jeg maa dog fortælle dig, at vi skal have en stor 
Holbergfest i Anledning af det 225-Aars Jubilæum 
i December, og at alle Foreninger, baade norske og 
danske menes at ville samle sig om den Opgave. 
Der skal opfores "Jeppe paa Bjærget." Maaske en 
saa dan stor Affære vil sætte lidt Liv i Kludene. 

Men mere derom i næste Brev, naar vi rykker 
Tiden lidt nærmere og ser, hvorledes alt arter sig. 
Fem H o n s. 



SMAANOTITSER. 



Efter 28 Aar. Christ Petersen, den danske 
Urtekræmmer paa York Street i San Fran- 
cisco, er vendt tilbage fra en Ferie tilbragt i 
Danmark og Løjt Kirkeby i Sønderjylland, 
hans Hjemstavn. Vi skulde ikke have bragt 
en saa lidt ualmindelig Meddelelse, hvis det 
ikke havde været os en særlig Fornøjelse at 
høre Petersen fortælle om sine Minder fra 
Besøget i det gamle Land, som han forlod 
som Dreng for 28 Aar siden. Han har faaet 
alle sine danske Følelser opfrisket og er glad 
over at være en dansk Mand. Han var jo 
bleven noget kosmopolitisk i de mange Aars 
Ophold herovre, men havde aldrig sluppet 
Traaden helt. Og nu er den ganske gen- 
knyttet. Han tog en Nevø med herover. 
Den unge Mand er dansksindet om en Hals 
og skal ind i "Helga." 

Dødsfald. Den bekendte danske Læge, Dr. 
Winslow Anderson i San Francisco har haft 
den Sorg at miste sin Hustru, som afgik ved 
Døden den 12te ds. "Uglen" kondolerer. 

Hvorfor St. Hans-Ormen lyser. "Ekstra- 
bladet" i København har modtaget følgende 
Forespørgsel: 

"Hvordan og hvorfor kan St. Hansormen 
lyse i Mørke? 

— En videbegærlig Læserinde. " 

Hertil svarer "Ekstrabladet": 

' ' Hvordan og hvorfor kan St. Hansormen 
lyse i Mørke, spørger De. Efter at have kon- 
fereret med vor Begravelsesmedarbejder, der 
i sin Ungdom har studeret Zoologi og navnlig 
Insekter og Krybdyr, ser jeg mig i Stand til 
at meddele Dem, at Sankt Hansormen lyser, 



UGLEN 



159 



naar den er erotisk ophidset og vil henlede 
Hunnens Opmærksomhed paa sin ePrson. 

Hvis det samme Forhold gjorde sig gælden- 
de hos Menneskene, vilde man kunne spare 
alt, hvad der hed elektrisk Lys. Og navnlig 
om Aftenen paa Vesterbro vilde man se en 
Eække stærkt lysende Skikkelser fare op og 
ned ad Fortovene, og Lyset fra disse van- 
drende Lygtepæle vilde være saa kraftigt, 
at enhver anden Gadebelysning vilde være 
ganske overflødig. 

For Eksempel vilde . . . nej, lad os ikke 
nævne Eksempler. Kære, videlystne Laeser- 
inde, De maa nøjes med de Oplysninger) De 
allerede har faaet! " 



LIVETS SITUATIONER. 



Vi kan ikke dy os for at genfortælle folgende 
Historie, som vi læser i "Dansk- Amerikaneren" : 

En tragikomisk Skæbne ramte forleden en Præ- 
Mi kone paa Østbanen. Den brave Dame havde 
været paa Besog hos sine Slægtninge i Hovedsta- 
den. Hun var nu paa Tilbagevejen. Kommen til 
en Holdeplads kort for sit Hjemsted kunde hun 
ikkr mere. lmn maatte — ja, rent ud sagt — maatte 
ind paa et vist lille Fornodenhedssted paa Perron- 
en. Atter færdig til at indtage sin Plads i Toget 
forsoger hun at aabne Doren til sit forelobige Op- 
holdssted, men o vel Slaaen var gaaet i og var 
ikke til at aabne indefra. Hun bankede paa Do- 
ren, forst ganske diskret, senere voldsommere, men 
i Ekspeditionens Tammel var der ingen, der horte 
hende. Fra sit ufrivillige Fangenskab horte hun 
Toget pibe og dampe af Sted. Nu vilde Ulykken, 
at det var det sidste Tog, der denne Dag standsede 
ved Holdepladsen. Stationsbestyreren begav sig 
derfor straks, da Toget var kort, tilbage til sin 
Bolig, der laa et Stykke bort fra Linien. 

Fruens Fortvivlelse kendte ingen Grænser, men 
stilnede noget, da hun horte en Trolje nærme sig. 



Hun dundrede paany paa Doren, og denne Gang 
med hele sin Kraft. Gudskelov, det hjalp. Trol- 
jen standsede, og straks efter viste Banevogteren, 
der boede lige ved Præstegaarden, sig i den lille 
Aabning i Doren. 

"Men i Alverden, Fru Pastorinde, hvordan er 
De kommen her?" 

"Jeg steg af Toget og kunde, da jeg skulde stige 
paa igen, ikke faa denne Dor aabnet indefra." 

Han aabner Doren smelder den igen efter sig 
og siger: 

"Kære, lille Frue, det er da ikke saa vanskeligt. 
Her skal De se!" 

Men, o Skræk! Alle hans Forsog og alt hans 
Arbejde var forgæves, Doren var ikke til at aabne 
indefra. 

Der stod de nu begge. 

Efter en Times samlet Fangenskab i denne En- 
keltcelle, indtraf tilmed det, der den hele Tid 
havde lavet alle mulige Skrækscener i Banevogte- 
rens Hjerne: Hurtigtoget kom susende forbi, stodte 
mod Troljen, saa de indespærrede horte, hvorledes 
forstyrre det f remsusende Tog i dets Fart. 
forstyrr det fremsusende Tog i dets Fart. 

Forst ud paa Morgenstunden kom en Mand forbi 
og skaffede begge den længe imodesete Udfrielse. 
For de skiltes, svor alle at bevare ubrodelig Tavs- 
hed om det passerede. Præstefruen kom hjem 
med Morgentoget i Stedet for med Aftenstoget, 
hvad dog ikke vakte nogen som helst Forundring 
hos hendes kære Ægtemage. 

Nogen Tid senere kom der til Præstegaarden en 
Stævning, der uheldigvis netop faldt i Sognepræ- 
stens egne Hænder. Hun skulde som Vidne mode 
til Forhor for at forklare, "hvor Banevogter N. N. 
havde opholdt sig Natten mellen den 20de og 21de 
forrige Maaned, i hvilken Tid han groft havde for- 
somt sine Pligter." 

Forklaringen mellem Sognepræsten og hans Hus- 
tru foregik paa det allerinderste Privatkontor, saa 
Underverdenen har ikke erfaret noget om dette 
Opgor. 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekere 
DANSK APOTHEK, 

H. B. Christiansen, Pharmaceut, Hjornet af 15th 
and Market Streets, San Francisco. Telephone 
Market 1684. 



Architekter 
Starbuck & Wilde, McDonough Bldg. OAKLAND. 
So Avertissement. 

Assurance — Ejendomshandel. 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. Se 
Avertissement. 

Badeanstalter 

NINTH STREET HAMMAM BATHS, TURKISH 

and Russian. Electric Vibratory Massage. Cor. 

Ninth and Broadway. Henry Hoist and Chas. 

Oatridge, Prorietors. OAKLAND, CAL. 



Banker 
Salt Lake Security & Trust Co., 34 Main St., Salt 
Lake City, Utah. Se Avt. 

Boghandlere — Forlag 

■ lal Publishing House, 821 West North Ave., 
Ill — Se Avertissement. 



Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 

Turk Street, San Francisco. Telefon West 25. 

Moderne Arbejde til gamle Priser. Overslag gives 

beredvillig. 
Mysell-Rollins Co., 22 Clay St., S. F., Cai. Se Avt. 
UGLEN, 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 

Bogtrykkeri. Foreningstryksager en Specialitet. 

Rimelige Priser. Moderne Arbjede. 

Cigarfabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th and 19th, Castro and Noe. 
Tel. Market 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 
RED SEAL — den drojeste og bedste 10-cent Cigar 

Cigarforretninger 

THE DEFENDER CIGAR STORE, 22 EAST ST., 
San Francisco. Emil Jensen, Propr. Key West 
and Domestic Cigars. Laundry Office. Notions, 
Pipes, etc. Phone Kearny 2934. 

P. HANSEN, COMPASS CIGAR STORE, 379— 
Twelfth Street. Telefoner: Oakland 3516, Home 
A-4861. OAKLAND, CAL. 

PALACE CIGAR FORRETNING OG LOGISHUS, 
661 I Street, Fresno, California. Carl Ander- 
sen, Ejer. 

Dampskibs- og Jærnbanebilletter 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. — 
Se Avertissement. 



160 



UGLEN 



Entreprenører 

H. F. Andersen, 1933, 15th St., San Francisco, Cai. 

C. e W. Ver HANSEN,' BYGNINGS-ENTREPRENØR, 

1986 McAllister Street, San Francisco. Bopæl 

Telefon: West 4639. 

Foreninger 
"Helga," Dania-Afd. Nr. 3. Se Avertissement. 
"Dana," selskabelig Forening. Se Avertissement. 



Pianofabrikanter 



Gærfabrikanter 
GOLDEN GATE YEAST MANUFACTURING CO., 

Fabrik : Potrero ; Kontor Mint Avenue, San Fran- 
cisco. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market Street 64 Market Street 

605 Kearny Street 2640 Market St. 



Hospitaler 

St. Winifred Hospital. Se Avertissement. 



Hoteller 

Hotel Larsen, 56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 



Importorei 

J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian Licq 

uors, 510 Battery Street, San Francisco. Pacific 
Coast Agent for Aalborg Taffel Akvavit, Tuborg 
Pilsner 01, Ringnes Bajerskol, Carnegies Porter. 

Isenkræmmero 
S. M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 

S. F. — Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., etc. 

Kaffo og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Smor. Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Heleu 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-2058. 

Kunst-, Slojd- og Husflidssager 
Edwin P. Seebohm, 1228 Broadway, OAKLAND. 
So Avertissement. 



Landbrugsredskaber 



Ligbesorgere. 

Telefon Mission 151 
L. P. LARSEN 

1169 Valencia Street, San Francisco 
(Craig, Cochran & Co.) 

Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 

Dr. C. P. Kjærbye, Forsyth Bldg., Fresno, Cai. 

Dr. Henning Kolord, First National Bank Bldg., 
Oakland, Cai. — Se Avertissement. 

Dr. Winslow-Anderson, 1065 Sutter St., S. F. — Se 

MARTHA G. THORWICK, M. D., LiEGE FOR DEN 
norske Kvindeklub "Nora" og det danske Soster- 
samfund. 498 Duboce Ave., San Francisco, Cai. 

Musik 
LAMP'S ORCHESTRA AND BAND, 27 NOE ST., 

San Francisco. Musik leveres ved alle Lejlig- 
heder. Timer gives i Violin og "Baryton." 
H. J. Lamp og C. J. Lamp. Tel. Park 2620. 

Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 605 GOLDEN 

Gate Avenue, San Francisco. M. C. Mortensen 
& H. Hansen, Ejere. Ny og brugte Mobler kobes 
og sælges. 



Restaurationer 
Magnolia Cafe, 8 East St., S. F. — Se Avt. 

Sagforere 
Skomagere 

CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish-American Hall. Nyt Fodtoj 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores. 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai. — Se Avt. 
Avertissement. 

Skræddere 

Keldsen Bros., 957 O' Farrell St., S. F. — Se Avt. 

C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F. — Se Avt. 

SORENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE 

F. A. Hjelte og O. M. SSrensen, 109 Montgomery 
Street. San Francisco. Telefon: Kearny 2984. 



Slagtere 



M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. ALT 

Arbejde garanteres. 1143 F Street. Telefon: 
Main 875. FRESNO, CAL. 

Snedkere 
Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St., S. F. — Se Avt. 

Symaskinefabrikanter 

CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17th, 

San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 

og bragte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 

liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 

Tandlæger 
DR. M. A. BROWNN, CHICAGO DENTAL PAR- 
lors, 5 Kearny Street, Hjornet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og Tysk 
tales. 

Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., JUVELERERE OG OPTI- 
kere, 715 Market St., ver Third St.. S. P., og 

259;! Mission Street, ved 22nd St.. San Kranrise,,. 

Juveler af alle Slags. Orreparationer med Garanti 

Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER. 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, Hj. af 24th og York, S. P., Cal. See 

Avt. 
TOPP BROS.. 601 HAIGHT STRRET, SAN FRAN- 
cisco. Tel. Park 321. Morten Jensens Caloric, 
Punch og Hindbærsaft. Aalborg Akvavit. 



Vinhandlere 

WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHIS- 
key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandor. 

"OKERBLAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobsen, Ejer. 718 Fourteenth Street, San Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 



Vognmænd 
F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERK, Ejer 

Fresno, Cai. 



HALVOR JACOBSEN & CO. 

^ J* Jernbane og 
Dampskibsbilletter 





Al Slags 
ASSURANCE 



Wiliiams Building 

693 Mission St. 

Hl. af Third Street 

Room 201-2 2. Etage 

Tel. DOUGLAS 1782 



HELGA 



A Kl) 



NEERGAARDS HALL 

806 Lark in 81 



San Francisco 



DR. ADOLPH BERG 

LÆGE OG KIRURG 

8G Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — i. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12—2 og 7—8. 

Telefon: A 



CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 
Hjørnet af Twenty-fourth og York St«. 

KE ÆBLESKI VEJ? ANDER 



"UGLEN "S BOGTRYKKERI 

Send Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
tonnial Avenue, Alameda, CaL 




PRAHL & SCHMIDT 

SNEDKERE 







C. C. HORNUNG, 



550 Ekspl. 

er "Uglens" Oplag nu. 



i nogic 
fornisk 



I V L H N L. 



Mod generende Haarvækst anbefales det af 

FRU ALMA SALOMON 
introducerede enestaaende Middel 
WENDRICH PASTA 
til Selvbehandling. 

KLINIK: 839 Centennial Avenue, Ala' 
Kontortid: 2 — 6. 
Tag High Street Toget fra Alameda Mole; 
staa af ved Encinal Station. En halv Block 
ned mod Stranden ad Ninth Street. 



C. J. PETERSEN 

Dansk Skrædder 



Building 



Markc 



Geo 



Ankers en , 



31B4 Elmwood Ave • * 







INDHOLD: 

Side 

Til San Francisco (Digt) 161 

Den anden Generation (Strøtanker af Per 
Per .161 

Danake Arbejdere før og nn. IV. (Af F. 
Hurop) . 162 

Uglens Bibilothek . .166 

To Digte (Af J. V. Ojerding) .168 

Bedaktionsartikler: 
D. B. 8.'h Assurance ... .169 

Landsøgere og Landsælgere 169 

Konsulpligter . . 170 

Fru BosenberK . 170 

Den er flov, Plow . . . 170 

Brevkasse . 171 

Korrespondancer : 
Easton, G .172 

Fresno . 172 

Los Angeles 172 

Philadelphia . 173 

Salt Lake City 173 

San Francisco .173 

Min Mor (Af Mich. Salomon) 175 

Den sortøjede Sirene (Af O. Amorsen) ... 176 



jfo- 




ilo. u 



©ntobcr 



1909 



WTRflvlvlwvl' 




WILLIAM WILDE Rea. Phone«: Oakland 764«; Home A 3C4C 

STARBUCK & WILDE, Danske Architcktcr 

OVERSLAG 09 TBMIINGER PAA FORLANGENDE 

Office: Boom 4, Maedonongb ** < Hrc. Oakland, CaL Office Pboae: Oakland 8011 



A. KELDSEN 



J. KELDSEN 



DANSKE SKRÆDDERE 

Førete Klaaaea Arbejde 



780 
Phelan Building 



aoo 



KELDSEN BROS. 



MYSELL-ROLLINS BANK NOTE 00. 

PRINTERS AND BOOKBINDERS 

22 Clay Street 



Telephone 



1028 



Call O. 

Proprietor 



8T0RT UDVALG 

af 

UNITED WORKINOMEN'8 SKO 

BEPABATIOMEB UDFQBE8 



A. P. PETERSEN 



1931 Kern Street 



Fresno, Cai. 



i ' . 

NORTHERN MUSICAL SUPPLY 00. 

er udkommen: 
'Let Me Get Back to the Pacific Coast' 
Teks! 

PAUL ENGELL 
Faas o g fra 

Forlap Tacoma, 

Wash. 



Phone Market 757 



Family Liquors 



RYAN BROS, and RYAN 

FAMILY GROCERS 
Delicacies, Bakery, Batter Eggs 
1991 Fifteenth Street 

Cor. Church Stn Francisco 



HOTEL LARSEN 

(owe Tivoli Cafe) 

80 Booms, 80c to |2 per Day 68 Eddy 88. 
$li to #10 pot Week. Ban Francisco 



P. C MELSEN 



II. TH. HANSEN 



MAGNOLIA GATE 

8 BAST STREET 

(Oppoeite Ferry Building) 



San Francisco 



California 



Beaideaee, 1933 16th St Phone Market 6341 

H. F. ANDERSEN 

and Builder 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1066 Sat. 
ter Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Wimlow Andersen 
Chef-Lege. 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekere 
DANSK APOTHEK, 

H. B. Christiansen, cand. pharm., Hjornet af 15th 
and Market Streets, San Francisco. Telephone 
Market 1684. 

Architekter 
Starbuck & Wilde, McDonough Bldg. OAKLAND. 
So Avertissement. 



Assurance — Ejendomshandel. 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F. Se 
Avertissement. 

Badeanstalter 

NINTH STREET HAMMAM BATHS, TURKISH 

and Russian. Electric "Vibratory Massage. Cor. 

Ninth and Broadway. Henry Hoist and Chas. 

Oatndge, Prorietors. OAKLAND, CAL. 

Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYKKERI, 1701 

Turk Street, San Francisco. Telefon West 25. 

Moderne Arbejde til gamle Priser. Overslag gives 

beredvillig. 
Mysell-Rollins Co., 22 Clay St., S. F., Cai. Se Avt. 
UGLEN, 839 Centennial Ave., Alameda, Cai. Dansk 

Bogtrykkeri. Foreningstryksager en Specialitet. 

Rimelige Priser. Moderne Arbjede. 



Cigarfabrikanter 

RED SEAL CIGAR CO., 133 HARTFORD STREET, 

S. F. — Between 18th and 19th, Castro and Noe. 

Tel. Market 232. R. M. Donnelly, C. M. Beck. 

RED SEAL — den drojeste og bedste 10-cent Cigar 



Cigarforretninger 

EMIL JENSENS CIGAR FORRETNING, 34 East 
St., San Francisco. Emil Jensen, Ejer. Key West 
and Domestic Cigars. Laundry Office. Notions, 
Pipes, etc. Phone Kearny 2934. 

P. HANSEN, COMPASS CIGAR STORE, 379— 
Twelfth Street. Telefoner: Oakland 3516, Home 
A-4861. OAKLAND, CAL. 

PALACE CIGAR FORRETNING OG LOGISHUS, 
661 I Street, Fresno, California. Carl Ander- 
sen, Ejer. 



Dampskibs- og Jærnbanebilletter 
Halvor Jacobsen & Co., 773 Market St., S. F.- 
Se Avertissement. 



Entreprenører 
H. F. Andersen, 1933, 15th St., San Francisco, Cai. 

Se Avertissement. _ 

C. W. HANSEN, BYGNINGS-ENTREPRENØR, 

1986 McAllister Street, San Francisco. 

Telefon: West 4639. 



Foreninger 
"Helga," Dania-Afd. Nr. 3. Se Avertissement. 
"Odin," Dani;. Afd. Nr. 1— So Avt. 



2±„ Gærfabrikanter 

GOLDEN GATE YEAST MANUFACTURING CO., 

Fabrik: Potrero; Kontor Mint Avenue, San Fran- 
cisco. 



Hattemagere 

LUNDSTROM HATS— 

1178 Market Street 
605 Kearny Street 



64 Market Street 
2640 Market St. 



Hospitaler 

St. Winifred Hospital. Se Avertissement. 

Hoteller 

Hotel Larsen, 56 Eddy St., S. F. — Se Avt. 



Importøret 

J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian Licq- 

uors, 510 Battery Street, San Francisco. Pacifie 
Coast Agent for Aalborg Taffel Akvavit, Tuborg 
Pilsner 01, Ringnes Bajerskol, Carnegies Porter. 

Isenkræmmere 
S. M. ISING, HARDWARE, 215 CHURCH ST., 

S. F.— Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn Mowers, 
Paints, Oils, Kitchen Utensils, Tin Ware, Etc., etc. 

Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, BEDSTE KAFFE OG 

Te, Krydderier, Fineste Smor. Varerne leveres 
frit i Oakland, Alameda og Berkeley. 138 Helen 
St., Oakland. Tel. Piedmont 1889, Home A-2058. 

Kunst-, Slojd- og Husftidssager 
Edwin P. Seebohm, 1228 Broadway, OAKLAND. 
Sa Avertissement. 



Landbrugsredskaber 



Ligbesorgere. 

Telefon Mission 151 
L. P. LARSEN 
1169 Valencia Street, San Francisco 
(Craig, Cochran & Co.) 

Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F. — Se Avt. 

Dr C. P. Kjærbye, Forsyth Bldg., Fresno, Cai. 

HENNING KOFORD, M. D., Physician and Sur- 
geon. Office: Rooms 321-323 1st National Bank 
Bldg., 14th and Broadway, Oakland, Cai. Hours, 
2-4, 7-8 p. m. Phone, Oakland 5163. 

Dr. Winslow-Anderson, 1065 Sutter St., S. F. — Se 



Musik 
LAMP'S ORCHESTRA AND BAND, 27 NOE ST., 

San Francisco. Musik leveres ved alle Lejlig- 
heder Timer gives i Violin og "Baryton." 
H J. Lamp og C. J. Lamp. Tel. Park 2620. 



Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 GOLDEN 

Gate Avenue, San Francisco. N. C. Mortensen, 
& H. A. Hansen, Ejere. Ny og brugte Mobler 
kobes og 



Pianofabrikanter 
C. C. Hornung, 1834 Geary St:," S. F. 



Porcelænsmalere. 

Thomas Jorgensen, 1228 Broadway, Oakland. Se 
Avertissement. 

Restaurationer 
Magnolia Cafe, 8 East St., S. F. — Se Avt. 



Skomagero 
CHAS. ANDERSON, 2172 MARKET ST., SAN 

Francisco. Swedish- American Hall. Nyt Fodtoj 
til alle Brug og alle Priser. Reparationer udfores. 
hurtigt og billigt. 
A. P. Petersen, 1931 Kern St., Fresno, Cai. — Se Avt. 
Avertissement. 



Skræddere 

Keldsen Bros., 957 O'Farrell St., S. F. — Se Avt. 

C. J. Petersen & Co., Market and 4th, S. F.— Se Avt. 

SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE 

E. Å. Hjelte og C. M. Sorensen, 109 Montgomery 
Street, San Francisco. Telefon: Kearny 2984. 



Slagtere 



M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. ALT 

Arbejde garanteres. 1143 F Street. Telefon: 
Main 875. FRESNO, CAL. 



Snedkere 

Prahl & Schmidt, 367-369 Sixth St. 



F. — Se Avt. 



Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., nr. 17th, 
San Francisco. Tidligere 1915 Mission St. Ny 
og brugte Symaskiner, specielle saavel som Fami- 
liemaskiner. Maskiner af hvert Fabrikat repareres. 

Tandlæger 
DR. M. A. BROWNN, CHICAGO DENTAL PAR- 

lors, 5 Kearny Street, Hjornet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og Tysk 

tales. 



Urmagere og Juvelerere 

SORENSEN CO., Inc., JUVELERERE OG OPTI- 

kere, 715 Market St., vor Third Si.. S. F., og 

2593 Mission Street, ved 22nd St., Sun Francisco. 

Juveler af alle Slags. Urreparationer med Garanti 



Urtekræmmer« 
FRED FABER, GROCER. 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Petersen, ilj. af 24th og York, S. F., Cal. See 

Avt. 
Ryan Kins, and Ryan, L991 15th St., S. F. Si- Av(. 



I). 



)1 Br« 

Avt. 



Vinhandlero 
my, 704-710 



York St., S. I'.- 



WM. H. HOHNEMANN, EUREKA VALLEY WHIS- 
key and Wine Co. Eneagent for Dauntless Whis- 
kies. 333-339 Noe St., S. F. — Phone Market 1953 
Familie Leverandiir. 

"OKERBLAD'S" Familie Vinhandel. . Fred Ja- 
cobson, Ejer. 718 Fourteenth Street, San Fran- 
cisco. Telefon Park 5977. 



Vognmænd 

F STREET LIVERY STABLES, PHONE Main 1715. 

JOHN MERE, Ejer 

Fresno, Cal. 



DELSOL BROS. COMPANY 

Importers and Wholesale 

Wine and Liquor Merchants 

704 York Street San Erancisco, Cal. 

Tel. Market 1452 



Uglen 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



Entered as second-class matter February 10, 
Act of Congress of March 3, 1879. 


1900, at the postoffice of Alameda, California, under the 


No. 11 15. 


Oktober 1909 1. Aar 



TIL SAN FRANCISCO. 



Du By, hvor Energien centres — 

du gale I'.y, du glade By — 

hvor mangl er godt, og mangt bør ændres 

og som var ung, og Bom er ny; 

hvis Pulsslag ej er ganske det normale, 

hvis Aand man vod og ikke ved — 

mangfoldigstemt, men sjælden det banale 

— min Ufreds By, min Kærlighed! 

Saa lidt af den sulide Hygge, 
der gror af vante Stuer frem, — 

lidt af det : at Ih, og b - jj 
og vokse nod sin Trygheds Hjem. 
Men al den Uro, der omkring dig irrer: 
din Rejsen-dig, din Bragen-ned, 
er som en ildfuld Ungdomssjæl, der dirrer 
i stærk og husvild Kærlighed. 

Du By, hver Døgnets Melodier 

er som en Luftning frisk og kaad; 

de gemmes ikke, aaar de tier, 

og lever ej paany sum G-raad. 

Dog det: paa lette Vinger glad at svæve, 

imens man i r, Og dale ned, 

og glide borl og ingen Taarer kræve — 

det er den bedste K Mill ghei 1. 

MICHAEL SALOMUX. 
PORTOLA-FESTEN I SAN FRANCISCO. 



For tre og et halvt Aar siden en milevid 
Pdemark af Murstenshuse og rygende Tom- 
ter, af vaklende sorte Mure og udslettede Ga- 
der og Veje — Mulmet hvilende over de syv 
Ht jes By, der for med sine Lygterader lyste 
og luede over Bugten — og en splittet, 
skrakslagen Menneskehed myldrende bort i 
et ustandseligt Tog fra den dømte By eller 
klumpende sig sammen i Parker og Anlæg. 
Og nu er San Francisco genopstaaet; rigere 
og mangfoldigere end for straaler Lyset fra 
Byen — Portola-Festens Giger lyder; der 
gaar Dans paa de smykkede Gader — Hurra 
fer Sun Francisco! Skaal for San Francisco! 
Den Skaal vil hele Verden istemme. Hæ- 
der til enhver, der har baaret blot een Sten 
til den ny By! Hæder til alle de, der blev 
og byggede! 



DEN ANDEN GENERATION. 



(Strotanker af Per Om.) 



Xaar November-Uglen spreder sine Vinger 
og flyver over Mosen, vil Portola-Festen i 
San Francisco være et Minde — et Sejrs- 
monument i alle Hjerter, der bange og for- 
sagte skælvede i hine tre Dage, som nu synes 
at ligge en Evighed tilbage i Tiden. Tre 
Aar og seks Maaneder — ja, vist bør der 
Være Fest; thi ingen Sin. le for har Menne- 
skevil.ie ny M,,d fejret saa skøn en Triumf. 
Smuk .-g Btolt har en Kæmpeby rejst sig af 
Buinerne; nu er Brandtomterne faa og 
spredte -g fremvises som Seværdigheder. 



Sommeren 1909 er forbi, og det er paa Tide 
at søge at faa et samlet Indtryk af alle de 
dansk-amerikanske Moder og Fester, som har 
fundet Sted. 

Det er Resultaterne, der tæller, og det er 
Resultaterne, der huskes og gemmes, naar 
Feststemningen begraves og opstaar som Min- 
der. 

De Spørgsmaal, som jeg har søgt Svar paa, 
er mange, og her er nogle af de vigtigste: 

1) Har denne Sommer bragt de Danske 
hjemme og herovre nærmere i Forstaaelse, 
nærmere i Fællesinteresser? 

2) Er Begrebet Dansk- Amerikaner stadig 
svævende, eller staar det nu mere nationalt 
selvstændigt? 

3) Hvor meget og hvor langt kan vi stole 
paa den anden Generation? 

I,,., første Spørgsmaal vil Tiden besvare, 
g Svarel vil forhaabentlig blive et "Ja." 



162 



UGLEN 



Vore Mænd har fortalt Folket derhjemme 
om vore Tanker og vort Liv, og de bedste 
Mænd hjemme har søgt at give Dansk-Ame- 
rikanerne et fyldigt Indtryk af det danske 
Folks Tanker, Drømme og Fejl. • 

Det andet Spørgsmaal er lidt sværere at 
besvare; thi de faste Grænser mangler imel- 
lem en dansk født Amerikaner, en Dansk- 
Amerikaner og en Dansker, der lever i Ame- 
rika, og Folk fra alle tre Lejre har været 
hjemme, men om Forskellen mellem disse tre 
Klasser er mindre efter Besøget, det er van- 
skeligt at udfinde. 

Det tredje Spørgsmaal er et af de største 
og vigtigste, og paa dettes Besvarelse beror 
hele Dommen; thi hvis den anden Generation 
er haabløs tabt for Danmark, da er alle disse 
Møder, alle disse Bestræbelser kun af ringe 
Betydning undtagen for de enkelte Individer, 
der tog Del i Festerne. 

Den anden Generation er de Bdrn af dansk- 
fødte Forældre, der opvokser her i Amerika, 
og de Spørgsmaal, som maa besvares, er: 

Kan vi haabe paa at bevare hos dem In- 
teressen for dansk Aandsliv og Sprog? 

Har vi Ket til at vente, at de vil blive an- 
det end Amerikanere med en varm Ærbødig- 
hed for deres Forfædres Land, Danmark .' 

Hvad har Ei-faringen vist og lært os i saa 
Henseende? 

Det synes os, som om de ærede Talere har 
gaaet uden om disse Spørgsmaal; thi ihvor- 
vel Grundtvigianismens Eepræsentanter har 
forsikret os om, at dens Ungdom kom op til 
Forventningerne, tror vi, at det statistisk set 
vil vise det modsatte. 

Vel er der enkelte unge imellem den 
Grundtvigianske Kreds, der opdrages som 
Danskere, gaar til danske Højskoler, og for 
fleres Vedkommende bliver dansk Præster el- 
ler Lærere i Amerika; men Majoriteten selv 
af denne Ungdom drifter langsomt, men sik- 
kert ind i den amerikanske Verden med an- 
dre Idealer og med et andet Sprog. 

I de danske Foreninger er der maaske een 
amerikansk-født Dansker for hver 50 dansk- 
fødte, og i Kirkerne holdes de fleste af de 
amerikansk-fødte indenfor Flokken, fordi de- 
res Forældre drager og holder dem derinde, 
og kun hvor Forældrenes Indflydelse er stær- 
kere end Skolens og Udenomslivets, bliver 
denne Holden-fast ved de unge til en frivil- 
lig Sag, medens i det store Antal Tilfælde 
det kun er et Baand, som de hurtig vokser 
fra eller bryder itu. 



Lad os være ærlige baade overfor vor Sag 
og vore Børn, og hvis vor Sag ikke er stærk 
nok til at holde Børnene fangne i Glæde og 
Tilfredshed, da giv dem Bet til at flyve og 
følge de Strømninger, som drager og lokker. 

Thi vore Børn maa først og fremmest op- 
drages til at blive gode og tilfredse ameri- 
kanske Borgere, der taler Engelsk uden Ak- 
cent og er paa Højde med de bedste i det 
Folk, de tilhører; om vi kan give dem en 
ekstra Værdi gennem dansk Sprog og Kultur, 
det er sikkert onskeligt og værd at prøve 
paa, men det kommer i Vigtighed i anden 
Bække og bor aldrig tvinges længere i For- 
grunden. 

Kirkens, Foreningernes og Pressens Arbej- 
de er først og fremmest for den første Gene- 
ration, og det har gjort os ondt at se ved 
alle disse store Møder, :it Ikke en enkell 
Mand har hafl Mud nok til aabent at er- 
klære, at dm anden Generation paa faa 
Undtagelser nar er tabt for Danmark, og 
ærlig nuk lil paa samme Tid at indrømme, 
at det bør være saalcdes. 

Vi af den forsi,' Generation er ikke ulyk- 
kelige, men vor Sindsligevægl lider dog mere 
(dier mindre under denne Splittelse imellem 
det gamle Og det nye, og hvad vi fremfor alt 
ønsker for det andet Slægtled er en harmo- 
nisk Udvikling, en naturlig aandelig Lige- 
vægt, ja, netop den faste Grund under Fød- 
derne, som vi føler altfor ofte, at vi selv 
mangler. 



DANSKE ARBEJDERE FOR OG NU. 



Af F. HUROP. 



IV. 

For en Snes Aar siden fremsatte en dansk 
Redaktør i sin Avis følgende Spørgsmaal: 

' ' Er Arbejderne lykkelige ? ' ' 

Han besvarede iøvrigt selv Spørgsmaalet 
saaledes: "Den Arbejder, som har stadigt 
Arbejde og en god Løn, kan føle sig lige saa 
lykkelig som Folk af andre Samfundsklas- 
ser. ' ' 

Naturligvis er det Nonsens at taksere et 
Menneskes Lykke efter Forraadet af Penge. 
Gode økonomiske Kaar er ingen Garanti for 
Livslykke, dertil hører adskilligt mere end 
d e t, som kan købes for Penge. 

Arbejdsløshed en Tid af Aaret og lav Løn 
for Resten er derimod mere end noget andet 
Ulykkens Ophav. Økonomiske Sorger for- 



UGLEN 



163 



"bitrer Livet og tjener i højere Grad end noget 
andet til netop at konservere de Kræftska- 
der, som Fortids og Nutids Vismænd har vil- 
let befri Samfundet for. 

Der ligger i normale Menneskers Natur en 
Trang til aandeligt eller legemligt Arbejde, 
dette behøver ingen nærmere Paavisning. 
Arbejde gor ingen Mand ulykkelig, men som 
Drachmann skrev i sit berømte Digt "Engel- 
ske Socialister": Det er haardt at sulte, naar 
man skal slide. 

Halvparten, eller maaske mere, af Dan- 
marks Arbejdere i Halvfjerdserne sled og 
sultede, og hvorledes de, Bom "Konjekturer- 
ne" forbod at slide, fristede Livet, vil for- 
haabentlig blive en af Fremtidens Gfaader. 

Gaar man ad fra den Forudsætning, at vel- 
lønnet Arbejde er en Betingelse for en lyk- 
kelig Og tilfreds Tilværelse, saa var Dan- 
marks Arbejdere langt fra den Mærkepæl, 
smn betegnede Vejen til Lykken. 

Et Par Eksempler fra d< o Lid, hentede Era 
det virkelige Liv, vil illustiere Arbejdernes 
Forhold. 

En ung Smedesvend — lad os kalde ham 
Jensen — kom i Februar l s 7:: spadserende 
ad Roskilde Landevej, uver Frederiksberg 
Lakke, forbi Slotskroen og ind ad Vesterbro- 
gade. Hvor et skilt antydede, at "Her be- 
handles glødende .lem"' gjordes en Afstik- 
ker ind for at tilbyde sin Færdighed i Kun- 
sten. Ikke saa megel fer Kunstens Skyld, 
som fordi hans kontante Beholdning af den- 
ne Verdens Goder var Bvundel ind til to 
skilling (Hg med en Cent.) Len første 
Værksteder behøvede ingen Hjælp, og 

fer hvert Nej sank Modet hos vor Smed. 
Han var for beskeden til at hede om Ge- 
Bkænk, og Værkstedernes Arbejdere var aa- 
benbart glade ved, at den unge Mand ikke 
talte nogel "in •• Hjælp paa Rejsen. " Det 

var den Gang som nu, de, som gerne vilde 

hjælpe deres Medmennesker, havde intet, og 
de. som havde ooget, vilde helsl beholde det 

selv. Derfra stammer maaske den gamle 

Vits: " Let ei- dumt at give 'le fattige no- 
get, 'le gi 'er ikke nogel igen. 

Endelig var 'ler i Nærheden af Friheds- 
støtten en gammel Mester, som behøvede en 
Mand. Man var dog forsigtig nok til at for- 
høre sig om Kvantiteten af Kræfterne, før 
l, an gav Løfte om Arbejde, for, som han sag- 
de, "iler ei- jo m.-. t svart Arbejde, og Pri- 
merne er .i" smaa, sum vi faar, for Konkur- 
,, er jo stor, og vi skulde jo gerne, havo 



saa meget som muligt færdigt, for at det kan 
betale sig, saa De maa jo være belavet paa 
at ta' godt fat. Jeg gi 'er jo en Daler (2 
Kroner) om Dagen, og vi arbejder jo fra 
seks Morgen til syv Aften. — — — Ja, ja 
da, kom saa De i Morgen tidlig, saa kan vi 
jo se, hvordan det gaar. ' ' 

Glæden var stor over endelig at have fun- 
det en Mester, som gav ham Lov til at ar-- 
bejde, oven i Købet arbejde meget haardt og 
hurtigt. Men Tanken gled i næste Nu ned 
i Lommen til Toskillingen, den blev det næ- 
ste svage Punkt i Tilværelsen. Der manglede 
Logi og Føde til næste Lønningsdag, og her- 
til blot to Skilling. Der maatte skaffes Pen- 
ge, og det eneste, som kunde undværes, var 
et gammelt Cylinderur. Det var ikke svært 
at finde en Pantelaaner i København, men 
svært at finde en, som gav et højt Laan paa 
"en gammel Klokke." Omsider var der dog 
en "Menneskeven," som laante den forar- 
mede Smed otte Mark paa Uret. 

Efter med stor Appetit at have nydt en 
lille Middag styredes Kursen til Store Strand- 
stræde, hvor der i Følge Adresse-Avisen kun- 
de t'aas et "Logi uden Kaffe" for 4 Mark 
s skilling om Ugen. 

En gammel, venlig Dame, som boede i 
Kælderen, udlejede Loftsværelser til Folk 
med smaa Penge, og da Afstanden mellem 
Ladder og Kvist var for stor til at hun kun- 
de servere "Kaffe paa Sengen," saa maatte 
Kaffen nydes paa en Restauration, hvis man 
havde Raad til det. 

"De maa dele Seng med en Arbejdsmand, 
som bor paa Værelset," forklarede hun Sme- 
den, "men han er ellers en pæn Mand," føj- 
ede hun til. Smeden fik Gadedørsnøglen, en 
af disse vældige store Mordinstrumenter,, 
som stammer fra det attende Aarhundrede 
og absolut ikke egner sig for Nøgleknipper, 
gik en Tur op ad Strøget og betragtede med 
Interesse de mange fine Ting, som udstilledes 
i Butikkerne, beundrede deres kunstfærdige 
Udførelse og greb sig selv i at spekulere 
over, hvad Grunden var til, at det betragte- 
des uom givet, at Arbejderne fremstilled',. 
: ig brugte disse dejlige Ting. 

I det samme er der een, som slaar ham 

,,aa Skulderen Og si-er "Goddag, Jensen, 

hvad Staar 'lu Og spekulerer paa.'" Den 

spørgende, en Skomager, fik straks Jensens 

i ken ud i Form af e1 Spørgsmaal. 

••D.t skal jeg sige dig paa staaende Fod," 
svarede Skomageen; "ser du, jeg har lig- 



164 



UGLEN 



været derovre hos Hofskomageren og afle- 
veret et Par Støvler, jeg har syt til en af 
Prinserne, og ser du her (Skomageren strak- 
te en Fod fremad) jeg gaar selv i Damestøv- 
ler, det er min Kones, jeg har ikke en Gang 
et Par brugelige Støvler selv. Det er ikke, 
fordi jeg ikke kan sy dem; men fordi jeg ik- 
ke har Eaad til at købe Læderet til at sy 
dem af. Med andre Ord: jeg raader ikke 
over Produktionsmidlerne. Ser du, det er 
sgu det samme hele Vejen igennem. Dem, 
der raader over Produktionsmidlerne, raader 
ogsaa over Produkterne. De tager det bed- 
ste, saa kan vi andre slaas om Eesten. Men 
kom med hjem og bliv varmet lidt op. Det 
er sgu altfor koldt at staa her og knurre. 
Du kan jo ikke købe nogle af de dejlige Ting 
alligevel. ' ' Klokken henad ni forlod Sme- 
den Skomageren og gik hjem paa Loftsvæ- 
relset og i Seng. Straks efter kom Arbejds- 
manden hjem. Han gik ogsaa til Sengs i 
Mørke, da de ikke havde noget Lys. lugen 
af dem havde noget Ur. Arbejdsmanden gik 
til Havnen, naar det begyndte at lysne, saa 
han kunde hjælpe sig foruden. Men Smeden 
skulde op Kl. 5 for at naa Værkstedet saa 
betids, at han havde "Ilden blæst op" til 
Klokken 6. Det var dette Spørgsmaal, som 
de to Sengekammerater drøftede, medens de 
krøb sammen under Dynen i det kolde kak- 
kelovnsløse Hummer. Saa fik Arbejdsman- 
den ien lys Ide. ' ' De kan høre, naar Hof - 
bager Olsens Vogne kører ud, saa er Klokken 
fem, og saa kan De naa ud paa Vesterbro i 
god Tid. ' ' Arbejdsmanden faldt snart i 
Søvn, medens Smeden snart sov og snart lyt- 
tede efter " Hof bageren. " Henad Morgen- 
stunden vaagner han ved, at en Vogn rum- 
ler hen over Stenbrolægningen. "Død og 
Pine, ' ' tænkte han, ' ' det er Hof bageren, ' ' 
for ud af Sengen og i Tøjet, famler sig ned 
ad de lange Trapper og er snart nede paa 
Gaden. Det var bidende koldt og sneede, 
men pyt, han vilde jo snart staa foran den 
flammende Ild og blive tøet op igen. 

Da han naar hen paa Kongens Nytorv, ser 
han til sin Skræk, at Klokken kun er tre. 
Hvad nu? Gaar han tilbage til Sengen, so- 
ver han over og bliver afskediget, før han 
faar begyndt at arbejde. Han sætter sig 
paa en af Bænkene ved Hesten, men fryser 
saa gudsjammerlig, at han foretrækker en 
Hurtigmarseh om Hesten, indtil han .er træt, 
saa tørrer han igen Sneen af Bænken og hvi- 
ler sig nogle Minutter. Dette gentager sig, 



til Klokken er halvfem, saa lægges Marsehen 
om ad Lille Kongensgade op til Kaffe-Pe- 
tersen, hvor en Kop Kaffe stærk og stor og 
et dito Kaffebrød liver lidt paa de halvslum- 
rende Livsaander. 

Ved halvseks Tiden er han paa Værkste- 
det, hvor den gamle Mester allerede er mødt 
og gaar rundt og inspicerer Svendenes Ar- 
bejde fra den foregaaende Dag, medens et 
enligt Gasblus kaster et søvnigt Skær over 
de røgede Vægge og den sorte Esse. 

Een efter een kommer Svendene stampen- 
de, og een efter een gentager de: "Godmor- 
gen — ■ den er sgu kold i Dag." 

Frakke og Stdvler af — Skødskind og 
Trætøfler paa, Ærmerne smøges op, og man 
er rede for en anden Dags haardt og hurtigt 
Arbejde. 

Snart blusser tro Fyr lystig i Essen, og 
Hammerslagene falder taktfast paa de glø- 
di ude Jern. Ved den ene Ud smedes Vogn- 
aksler, ved den anden Hestesko, og ved den 
tredje Hesteskosøm. Det er i vore Dage Fa- 
briksarbejde, men blev den Gang lavet i 
Haand. 

Lidt fer Klokken er otte gaar en Lærling 
rundt og spørger Svendene: "Hvad skal 
De ha' i Kælderen?" De fleste svarer: "En 
Pægl og en Flaske 01." Den unge Smed er 
ikke ret paa det rene med, hvad der kan faas 
i Kælderen. Men Lærlingen ved Besked og 
oplyser, at han kan faa "et Stykke Sylte 
med Sennop og to Stykker Brød (bart Eug- 
brød) for tre Skilling og en Flaske 01 for 
fire. ' ' Det blev saa Ordren for Frokosten. 

En af de ældre Svende kommer saa hen 
til Jensen og meddeler ham: "Indstanden her 
er to Flasker Brændevin og fire Flasker 01. 

Jensen vrider lidt paa en Undskyldning 
om ' ' lidt knap med Penge i disse Dage, ' 
der dog hurtig afpareres med Tilbudet om 
at han kan faa det paa den ældres Eegning 
til næste Lørdag, og dermed er Sagen af 
gjort. Forsyningen kommer, og med en Fla 
ske i den ene Haand og et Snapseglas i den 
anden begynder Præsentationen: Mit Navn 
er Jensen, hvad er dit Navn?" "Sørensen 
— Skaal og til Lykke med Arbejdet." Saa 
gaar Turen til den næste. Efter at den før- 
ste Omgang har slukket Gnisten i Smedenes 
Hals, hjælper enhver sig efter Eang, Trang 
og Tørst. Mestersvenden var en Knop til 
sit Arbejde og en Mester til at drikke, og for 
sin Part konsumerede han en halv Pot af 
Indstandens Brændevin inden Middag. Han 



UGLEN 



165 



var ikke fuld, kim syntes Skraatobaks-Sau- 
een i Mundvigerne at være fortyndet lidt 
mere end sædvanlig. 

At give Indstand eller Indkiling betragte- 
des den Gang som det sikreste Bevis paa 
godt Kammeratskab. Nu derimod er det ik- 
ke Flasken, men Medlemskortet til Fagfor- 
eningen, der tjener som Gradestok. For at 
undgaa Misforstaaelser skal jeg dog tilføje, 
at selv om de fra Laugstiden nedarvede Skik- 
ke fastsatte Traktering med Spiritus, naar 
en Mand tiltraadte Engagement paa en ny 
Arbejdsplads, saavelsom ved mange andre 
Lejligheder, saa er dermed ikke sagt, at Ar- 
bejderne i Almindelighed var fordrukne. Af- 
holdsbevægelsen kendtes næsten ikke den 
Gang, men der var dog mange Arbejdere, 
som sjælden eller aldrig smagte Spiritus. Nu 
er det som bekendt Arbejderne, der udgør 
Hovedmassen i Afholdsfolkenes Organisation. 

Forinden jeg gaar over til at omtale Ar- 
bejderforeningernes Udvikling, skal jeg an- 
Eøre el Par Eksempler endnu paa <U'i\ Tids 
økonomiske Forhold i Arbejderverdenen. 

En Skomager fortalte mig, at han arbejde- 
de sammen med tre andre Fagfæller paa et 
lille Fællesvarksted, som de havde lejet paa 
Vesterbro. Deres Fortjeneste var meget lille, 

saa lille, at de havde anskaffet sig en Fæl- 
lesfrakke, som de brugte, naar de skulde 
ind til Uven for at aflevere Arbejde til deres 

respektive Mestre. Der var nemlig ingen af 

dem, som tjente <-.r.i megel ud over den dag- 
lige Nødtørft, at de havde Raad til at købe 
et nyt Sad for eget Brug. 

Paa Nørrebro boede i samme Hus som jeg 
en Smed. der i flere Manneder havde været 

arbejdsløs; som Følge deraf var hans Regning 
hos Høkeren aaael ret højt op. Han var 
gift Og havde fem Bom, og ila han endelig 
fik Arbejde paa Statsbanernes Værksted, var 
det til en Dagløn af syv Mark (2 Kr. 33 

Ore.) 

Høkeren beklagede Big en Dag til mig 

over, at Smeden ikke afbetalte paa s ; n Gæld. 
"Har De tænkl over, hvad han kan faa 

tilovers af Daglønnen?' 1 spurgte jeg Høke- 
ren. Nej, det havde han da ikke. "Saa 
skal jeg gøre Regnestykket op for Dem," 
svarede jeg og fortsatte: "Uvis han arbej- 
der hver eneste Arbejdsdag, har han (in Kr. 
:,s Øre om Maaioden; derfra gaar 14 Kr. 

til Husleje, og Resten bliver fordelt paa 7 
Individer en Brøkdel over 2 2 pre pr. 

Dag til Mad. Drikke, Klæder, sko osv. til 



hver. Hvor meget tror De saa, der bliver 
til at betale gammel Gæld med, løse Tøj hjem 
fra Assistenshuset, samt i det hele oprette 
det Tab, Arbejdsløsheden har bragt. Fejlen 
er ikke, at Manden mangler Ærlighed, han 
mangler Subsistensmidler, selv naar han ar- 
bejder, han mangler netop en højere , Dagløn 
og stadigt Arbejde, saa vilde De faa Deres 
Penge og han og hans vilde faa Føden og en 
Smule Livsglæde. Men det er vanskeligt at 
faa baade Dem og den største Del af Arbej- 
derklassen til at indse dette." 

' ' Naa, det kan gerne være, De har Eet, ' ' 
bemærkede Høkeren; "men jeg bør da ikke 
bære det Tab, som er forskyldt ved, som De 
siger, en urimelig Samfundsordning." 

Deri havde han naturligvis Ret. Men Hø- 
keren var nu alligevel den Gang en af det 
bestaaende Samfunds Støtter; senere maatte 
han som saa mange andre af den saakaldte 
Middelklasse, opgive sin Forretning og er- 
nære sig som Arbejdsmand. 

Arbejderforeningernes Udvikling i den sid- 
ste Halvpart af forrige Aarhundrede foregik 
meget langsom, og der var en stærk Kon- 
trast mellem de første Arbejderforeninger og 
de, som vi kender i vore Dage. 

Arbejderforeningen af 1860 dannedes med 
det Formaal at give Arbejderne Adgang til 
Læseværelser, Boglaan, Foredrag, Koncerter, 
Aftenunderholdninger osv. Den var kemisk 
ren for alle revolutionære Tendenser. Dens 
Medlemsliste indeholdt Etatsraader, Arbejds- 
mænd, Professorer, Studenter, Sagførere, 
Snedkersvende, Grosserere, Handelsbetjente, 
Urtekræmmere, Gadesælgere osv. osv. i den 
mest brogede Blanding. Men de øverste paa 
Rangstigen var ogsaa de øverste i Forenin- 
gen. Følgelig var der i dens Virksomhed in- 
gen Antydning om Oprør mod det bestaaen- 
de. Den konservative Aand holdt sig ufor- 
andret og uforstaaende overfor de voldsom- 
me Brydninger, som senere i politisk og øko- 
nomisk Henseende greb, saa at sige, ind i alle 
Samfundsklasesr. 

Det var først i Begyndelsen af Halvfjerd- 
serne, at Grundvolden lagdes til den nuvæ- 
rende stolte Arbejder-Organisation. Men dun 
kom ikke til Verden under Kanonsalut og 
Trompetfanfarer. Den blev ikke holdt over 
Daaben af ordensbehængte og betitlede Fad- 
dere. 

Den blev født og modtaget som et uægte 
Samfundsbarn, den blev haanet, hundset, 
knubset og begrint. Den saa Lyset i en Kæl- 



166 



UGLEN 



der eller paa en Kvist. Ingen ved rigtigt, 
hvor, eller ved hvem den kom. Kun dette 
ved man, at man forsøgte at kvæle den i 
Fødselen, og at Politistavene hang altid løst 
over Nakken paa de Arbejdere, som bekendte 
sig til den ny Lære om Frihed, Lighed og 
Broderskab. 

Et Held for Danmarks Arbejdere var det, 
at deres politiske og faglige Bevægelse voks- 
ede op fra samme Eod; de har senere fulgt 
den samme Bane, haft de samme Fjender at 



kæmpe imod, og til Trods for mange vel- 
mente Forsøg udefra, har det ikke lykkedes 
at drive en sprængende Kile ind i Organisa- 
tionen og gøre den til et Bytte for indre 
Stridigheder — deraf deres Styrke. 

De argeste Modstandere blev mod deres 
Vilje en hjælpende Faktor i Arbejderparti- 
ets Udvikling, hvorom nærmere i næste Ar- 
tikel. 

(Fortsættes.) 



"UGLEN "S BIBLIOTHEK 



LUDVIG HOLBERG. 



Foredrag, holdt i "Foreningen til Oplysningens 

Fremme blandt Kobenhavns Arbejdere," 

7. December 1884. 



(I Anledning af Holbergs 200-Aars Fødselsdag.) 



Af GEORG BRANDES. 



(Fortsat). 
Holberg fortæller i sine "Breve til en beromt 
Hvad er nu Holbergs Betydning her? Det er 
den: Han er ikke blot Personligheden, han er 
FOLKELIGHEDEN i Datidens Danmark og Norge. 
Holberg er den Mand, som forst fandt paa, at 
alt dette Hvedemel, som var anvendt til Pudder, 
skulde bruges til Brod for Folket, han forraadte 
Dannelsens Hemmeligheder til den menige Mand; 
han greb det opsamlede Mel, rev det fra dem, der 
blot brugte det til Pynt, og skyndte sig med at 
uddele det med rund Haand til Folket. — Det er 
hans Betydning. 

Holberg er fremdeles, hvad man kunde kalde 
TANKEN, KRITIKEN i det danske Samfund. 
Skæbnen var ham i hans Ungdom ikke gunstig. 
Han sank, da han i 1716 var vendt tilbage fra 
Udlandet, i stor Nod og Elendighed. Han var 
saa fattig, at han ikke blot var nodsaget til at 
modtage de Stipendier, som de fattigste studerende 
den Gang fik, meget smaa Stipendier, men han 
kom endogsaa under Fattigvæsenet og modtog af 
Trinitatis Kirkes Fattigpenge en lille Sum af 20 
Rdl. Han var bleven ansat som Professor ved 
Universitetet, men blot af Navn ; han havde ingen 
Lon, og der gik to Aar, i hvilke han ikke havde 
sit torre Brod. Han forsogte at ernære sig ved 
private Forelæsninger, og han indbod til Forelæs- 
ninger (efter Thomasius'es Eksempel, som var den 
forste lærde, der i Tyskland talte paa sit eget 
Sprog, den forste Mand, der nogen Sinde har talt 
Tysk offentlig fra et Katheder). Han bekendt- 
gjorde, at han vilde meddele de studerende ikke, 
hvad de var vant til at hore: Gloser og dsl., men, 
som han kaldte det: En Skat af udenlandske Sa- 
ger. Der kom ogsaa Tilhorere nok, men da Be- 
talingsdagen kom, blev de borte. Holberg var dog 
kun ganske kort under Fattigvæsenet ; thi i Aaret 



1717 klarede det op for ham, og han blev ansat 
ved Universitetet. Men nu indtraadte det pud- 
sige, som vi saa ved Notaren og Lakajen, han blev 
ikke ansat i et Fag, han kunde: Historie eller 
Geografi. I dem var der ingen Post fri; naar en 
havde Lofte paa Forfremmelse, nnsatte man ham 
i den forste Post, der blev ledig, uden Hensyn til, 
om han havde studeret Faget eller ej, og den forste 
ledige Post var et Professorat i Datidens Filosofi, 
det grueligste Hjernespind, De kan tænke Dem, 
noget, man i vore Dage vilde betragte som Theo- 
logi, da det den Gang var Indledning til Theologi- 
en. Det var en "Videnskab, som handlede om saa- 
dant noget som f. Eks., hvorledes det skulde tæn- 
kes, at de to Personer, den guddommelige og den 
menneskelige, forenedes i Kristus. Man fandt 
paa den Losning, man i Politiken kalder en Per- 
sonalunion, som naar f. Eks. Kongen af Sverige og- 
saa er Konge i Norge. Sanledes mente man, at 
Kristi guddommelige og menneskelige Natur havde 
indgaaet en Personalunion, og det skulde Profes- 
soren forklare. Et andet meget tiltrækkende Emne 
i Datidens Videnskab var dette: Djævelen var 
selvfølgelig som Djævel ond, men paa den anden 
Side maatte han efter sit Væsen være god. Man 
havde nemlig en meget fornuftig Lære om, at hvad 
der var et Væsen, det var til et vist Punkt godt, 
enhver livskraftig Aand maatte væsentlig være 
god ; den kunde kun bestaa ved det gode og kraf- 
tige i den, og naar Djævelen bestod, naar han ikke 
oploste sig af sig selv, gik i Stykker, saa maatte 
der være noget i ham, som holdt ham sammen, og 
det var det gode, der gaves ingen anden Losning. 
I Stedet for imidlertid deraf at slutte, at saa kun- 
de der ingen Djævel være, sluttede man : Han er 
paa een Gang god i Kraft af sit Væsen, ellers gik 
han til Grunde, og han er ond, fordi han gor. lut- 
ter ondt. Det skulde den ulykkelige Professor for- 
klare. Nu var Holberg i hojeste Grad elendig over 
dette. Men han havde Valget mellem at sulte eller 
at være Professor i Hjernespind, og saa valgte han 
Hjernespindet. Saa stod han altsaa og forklarede 
dette Vaas, og alle de tanketomme studerende i de 
sorte Kjoler sad foran ham og skrev op, hvad han 
sagde. Dette Forhold forekom ham i hoj Grad 
latterligt, og det er paa dette Tidspunkt, da Hol- 
berg er bleven vungen af sin Fattigdom til at staa 
og snakke sort for en fordummet Ungdom, som tror, 



U G L E > 



16i 



der er Mening deri, at hans Livsanskuelse foran- 
dres. 

Da han var ganske ung, havde Verden staaet for 
ham som uhyre stor og rummelig: han havde haft 
Lyst til at komme ud og lære Verden rigtig grun- 
dig at kende, og han rejste ud. Han kom hjem, 
led Nod og Fattigdom, hans forste Boger blev 
haardt og fjendtligt angrebne, man beskyldte ham 
for at have stjaalet af fremmede Boger, hvad han 
lærte. Hans Livsanskuelse blev melankolsk. Ver- 
den forekom ham trang. Den urimelige Visdom, 
han maatte staa paa Kathedret og foredrage, pas- 
sede kun altfor godt til Omgivelserne og Tilstanden. 
Thi paa Borchs Kollegium holdt man fire Gange 
i Træk Disputats om. hvorledes Kristi Tornekrone 
havde været beskaffen og fire Disputer over det 
Emne: den romerske Gud Herkurs Heroldstav — 
man kan næppe forstaa, hvorledes de har kunnet 
staa og tale derom. Men nu synes med eet det 
Liv, han forer, ham til at le af. Da han staar i 
sin egen Horesal og læser sit Vn'.ivl og de andre 
Professorer læser deres Vrovl i de andre Horesale 
— og De maa vide, at det københavnske Universi- 
tet var den Gang sunket saa dybt som det aldrig 
nogen Sinde for havde været, for hver 100 Theo- 
loger var der ved Universitetet kun 1, der stude- 
rede til Læge eller Jurist — under disse Forhold 
er det, at Verden paa een Gang forekommer ham 
at være komisk og Universitetet allerforst. Dette 
Universitet, af hvilket han er blevet et Led, alt 
det Pludder, i hvilket han er bleven nedsyltet, fore- 
kommer ham ustyrlig latterligt, og da han ser, at 
dette Universitet er Dannelsens Midtpunkt i Dan- 
mark og Norge, forekommer hele Danmark ham 
yderst komisk, og da han er kommen til den An- 
skuelse, skriver han "Peder Paars." 

Bogen handler tilsyneladende om smaa og lige- 
gyldige Ting. Holberg lader, som om det han for- 
tæller, er en gammel Historie, der var foregaaet 
for Kalmarkrigens Tid, altsaa for et Aarhundrede 
siden, om en Kræmmer, der rejste fra Kallundborg 
til Aarhus for at se sin Kæreste, Dorthe. Men det 
er bare Skin, det er ikke hans Mening. Det, som 
Digtet handler om, det er, at Universitetet i Ko- 
benhavn er taabeligt, at Gejstligheden i Danmark 
er forvrovlet, at den er dum og uhæderlig, at Ret- 
tergangen i Danmark er elendig, idet Dommerne 
lader sig bestikke, eller, naar de ikke selv tor vove 
det, lader deres Koner tage mod Pengene, at Skole- 
væsenet endelig er slet, saa Bornene i Skolerne bli- 
ver pint og plagede til at lære Ting, som intet er 
værd. Derom handler Bogen. Derfor indtraadte, 
hvad vi i vore Dage har saa ondt ved at begribe; 
der rejste sig blandt de lærde og fornemme en 
Storm i Anledning af denne Peder Paars, der rejser 
for at se sin Dorthe, og hans latterlige Skriver, 
der brækkede sig paa Skibet osv. osv. Derfor var 
det, at Folk blev saa hede i Hovedet, og at adskil- 
lige af de lærdeste og fineste Mænd satte sig i Be- 
vægelse. Læser man Digtet opmærksomt, forstaar 
man det nok. Som jeg begyndte med at sige: 
Naar det fortælles om Holberg, at han sidder som 
*n gammel Vismand, der ler ad "Daarernes Fag- 
ter." saa springer man over, at de Daarer, han lo 
id, del var ikke den Slags Folk, som man straks 
ser, er grinagtige, det var derimod de fineste Bed- 
ateboTgere. Ban lo ad dem, som ingen andre Men- 
r lo »d, Og s'>m det var Regel og Pligt at se 
op til; dem skildrede ban. som de var. Og de tog 



til Genmæle, de anklagede ham for Kongens Raad 
og fordrede, at han skulde straffes i hojeste Maa- 
de, fordrede, at hans Bog skulde brændes af Bod- 
delen i Kobenhavn. De maa noje huske paa, hvor 
langt tilbage man var i Dannelse. Jeg sagde Dem, 
at under Videnskaben horte den Gang Læren om 
Djævelens Væsen og Færd, og læg Maerke til, at 
Djævelen den Gang var noget, der var paa Tale i 
det daglige Liv. Ogsaa i det Punkt stod man gan- 
ske paa Reformationstidens Trin. Holberg finder, 
da han som ung Professor gaar ned ad Universitets- 
trappen, et Stykke Papir, paa hvilket en Student 
har skrevet med sit Blod: "Jeg forpligter mig 
herved til at give Djævelen min Sjæl, i Fald han 
derimod lader mig tilkomme 100,000 Rdl." Saa 
langt tilbage var de studerende, at de tabte saa- 
dant noget paa Universitetstrappen, maaske i den 
Tro, at Djævelen vilde finde det. Djævelen fandt 
det ikke, men derimod Holberg, som stak Papiret 
i Lommen og var ædelmodig nok til ikke at bringe 
den unge Mand i Ulykke. Han beholdt Sedlen hos 
sig og siger mange Aar efter, da han meddeler Be- 
givenheden i sine Episler, at naar der ikke blev 
noget af Handelen, saa var det vel, fordi Djævelen 
ikke havde været ved Muffen. Endnu i 1722, da 
da Holberg længe havde været Professor ved Uni- 
versitetet, blev en saadan Forskrivning til Djæve- 
len offentlig brændt af Boddelen uden for den 
nuværende Garnisons Kirke. 

Over for denne Samfundstilstand kan man sige, 
at Holberg, der paa den ene Side var den dybeste 
Alvor i det dansk-norske Samfund, paa den anden 
Side var, hvad der virkede endnu stærkere: LAT- 
TEREN i dette Samfund. Naar De læser Datidens 
Levnedsbeskrivelser, kan De ikke noksom undre 
Dem over, hvor alvorsfulde de Folk er. Deres Al- 
vorlighed er aldeles bundlos, de fortrækker ingen 
Sinde Munden til et Smil. Fordi man ikke tænkte, 
lo man heller ikke. Ligesom Holberg er den forste 
selvstændige, ejendommelige og folkelige Tænker, 
saaledes er han ogsaa i Virkeligheden den forste i 
Danmark, der ler, den forste, der gor Latteren til 
en Samfundsmagt. Hvis man i en Fart vil gaa 
rundt og gennemgaa de forskellige Livskredse, vil 
man se, at alt det, som de andre Mennesker i hans 
Tid tog hojtideligt, det blev ham Bevæggrunde til 
Latter. Jeg tager nogle Eksempler. Der er nu 
Rangvæsenet. I den Henseende var de Danske saa 
gale, at der sikkert ikke var noget Land i Verden 
undtagen Kina, der kunde sammenlignes med os. 
Det Forbillede, som foresvævede de danske Konger 
pan Holbergs Tid, det var, at hver Person skulde 
have sin bestemte Rang. I andre Lande er det 
saaledes, at Rang tilhorer Militærvæsenet. I Hæ- 
ren er Rang nodvendig, men det, at civile Personer 
i Byerne har en bestemt Rang, det har man hverken 
i Oldtiden eller i Middelalderen kendt. Den Tan- 
ke var imidlertid opstaaet i Danmark i ledende 
Kredse, at man burde fastslaa alle Mennesker;, 
Finhedsgrad. Det var et saa vigtigt Anliggende, at 
i Lobet af 40 Aar blev Rangforordningen 4 Gange 
omgjort. Man havde en Tid lang glemt at give 
Universitetets Professorer Rang, men da to af de 
mest ansete medicinske Professorer, Worm og Bar- 
tholin, havde haft den forsmædelige Skam, at to 
unge adelige Personer, som havde hort Forelæsnin- 
ger hos dem, i Kraft af deres Rang dansede ud for 
indgav de en Ansogning til Griffenfeldt. 
Han afviste vel Ansogningen, men da de paany 



168 



CGLEIn 



indgav et Andragende, var Kongen naadig nok til, 
at Universitetsprofessorernes Rang blev fastsat og 
bestemt i Forhold til Tiden, i hvilken de havde væ- 
ret Professorer. Men da opstod et nyt og meget 
vanskeligt Sporgsmaal. Universitetets forskellige 
Afdelinger var ordnede efter deres forskellige For- 
nemhed. Theologerne var naturligvis de allerfor- 
nemste, og nu kunde det hænde, at en theologisk 
Professor havde været ansat et Aar, en medicinsk 
Professor i seks; hvem skulde saa forst gaa ind ad 
Doren, enten Medicineren paa Grund af sine seks 
Aar eller Theologen som Theolog? Dette Sporgs- 
maal blev forelagt den danske Regering, og det lyk- 
kedes ved meget Hovedbrud at bestemme ogsaa 
dette vanskelige Punkt. Saa vidt kom man, at i 
Aaret 1728 skrev den franske Gesandt de Chamilly 
til sin Konge: "Et Foretagende er lykkedes Kon- 
gen af Danmark, som ikke er lykkedes nogen an- 
den Fyrste: at bestemme alle sine Undersaatters 
Rang." Med en saadan Alvor toges der derpaa, 
at i den Forordning, som giver Universitetets Pro- 
fessorer Rangen, staar der: "Ære og Værdighed 
bor saa uadskillelig Dyden at folge som Skyggen 
Legemet." Tag nu Holbergs Standpunkt lige over 
for dette! Han skriver "Den honnette Ambition" 
derom, han tumler med denne Rangsyge og latter- 
liggør den paa alle Maader, selv med Fare for at 
anses for en Spotter af Konge og Regering. 

Eller tag noget saadant som Undervisningsvæ- 
senet. Det var i enhver Henseende elendigt. At 
Folkeskolerne var græsselige, behover ikke at siges, 
men de latinske Skoler var i den Grad usle, at vi 
i vore Dage næppe kan forstaa det. De faa Boger, 
man gav Drengene i Hænde, var dels paa Latin og 
da uforstaaelige alene af den Grund, at Drengene 
ikke kunde Latin, dels paa Dansk, og da barnligt 
dumme og slette. Jeg skal give dem en enkelt For- 
klaring af en Tænkelære fra den Tid, fordi den 
viser, hvad Dygtighed man havde i at tænke. Man 
forklarer Forskellen mellem Aand og Legeme, og saa 
staar der: "Hvad som tyndest er, det er Aand, 
hvorfor herhen horer Engle og Sjæle; hvad som 
tykkere er, det er Legem." Hele Forskellen mel- 
lem Aand og Legeme, det er altsaa Tykkelsen. 
Naar noget er tyndt, er det Aand, er det ganske 
tyndt, er det Engle eller Sjæle, og er det tykkere, 
bliver det et Legeme. Saadanne Forklaringer fand- 
tes i Skolernes Læreboger, og for at lære saadanne 

' Ting, maatte Bornene staa op om Sommeren Kl. 4, 
om Vinteren Kl. 5 ; saa blev de allesammen to 
Gange om Dagen drevne i Kirke, og naar de ikke 
kunde dette skrækelige Vrovl, som man saaledes 
sogte at banke dem ind i Hjernen, blev de piskede 
paa de bare Skuldre med Ris. De kender fra Hol- 
bergs Komedier det at "staa Skoleret," det var 

' netop en saadan Afstraffelse for dem, der ikke 
kunde deres Ting godt eller havde udvist en vis 
Trodsighed i Viljen til at lære. Tag nu Holbergs 

'Komedier og se Skolemesteren i "Julestuen," Per 
Degn, Erasmus Montanus. Han overoser Resulta- 

' terne af dette Undervisningsvæsen med en saadan 
Strom^af Latter, at Øjnene maa gaa op paa Sam- 
tiden, og at den maa sige til sig selv: hvis virkelig 
alt det, vi udretter ved at sætte en saadan Under- 
visning paa Benene, er at frembringe saadanne 
Frugter som Skolemesteren i "Julestuen," som 
Erasmus Montanus og som Per Degn, saa er det vel 
bedst, at vi omkalfatrer vort Undervisningsvæsen 
fra Grunden. Han tager det ikke saa hojtidelig, 



som saa mange vilde gore; han tænker, at han 
udretter mere ved at afvinde det afskyelige en lat- 
terlig Side. 

(Fortsættes.) 



TO DIGTE. 



Af J. V. GJEKDING. 



I. 
MISMOD. 
Hvor Livet til Tider kan v æ re tungt, 

— og hvori det ligger, maa Guderne vide, 
man lever dog helst paa den lyseste Side 
og giver sit "Skub" til det "døde Punkt. 

Kan være, at Sygdom og smaalig Kiv 
er godt Krydderi paa den daglige Vælling; 
vi husker jo fra den "historiske" Ælling 
hvad Prøvelser er til et "Svane-Liv." 

Man burde vel sprede paa Dagens Sti 
for tungere Tider, naar Haabet er fløjet, 
et Skær af en Drøm saa bedaarende løjet, 

— men Drømmen er død og Livet forbi! 

IT. 

VANVID. 

Naar en Gang min Tanke sløves 

af det dybe Tungsinds Mørke, 

og min Byrde bli 'r en større 

for de faa, jeg er iblandt, — 

naar hvert fattigt Smil skal røves — 

og det friske Legems Styrke 

er værdiløs for den Verden, 

hvor jeg engang Lykken fandt. 

Da gaa fra mig, du, Veninde, 
som jeg kun gav tunge Dage 
trods den allerbedste Vilje 
til at gøre alting godt. 
Prøv paa Eesterne at vinde 
lidt af Glæderne tilbage; 
— thi der findes maa i Livet 
vel en lille Smule Godt. 



Den danske Pioneer gør nogle Bemærknin- 
ger om det upassende og usmagelige i, at en 
dansk Fange i Chicago, arresteret for en u- 
hyggelig Forbrydelse, faar Lov til at brede 
sig og være underholdende i et dansk "kali- 
fornisk Blad." Vi synes, Pioneeren kunde 
have nævnt Bladet ved Navn; den smagløse 
Artikel stod i "Bien." 



UGLEN 



169 




(The Owl) 

Published by 

UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office: 

839 Centennial Avenue, Alameda, Cal. 

Tel. Alameda 1953 

MICHAEL SALOMON, Editor and Manager. 

BRANCH OFFICES: 
Fresno: 1931 Kern Street; Anton Petersen, Mgr. 
Los Angeles: J. V. Gjerding, Mgr., 5916 Crocker 

Street. 
Oregon og Washington: Paul Engell, 708 South M 

Street, Tacoma, Wash. 
Philadelphia: Christian Hurmsen, Mgr., 618 North 

16th Street. 
Utah: Miss Beatrix H. Iversen, Salt Lake City. 

Issued the 15th of each month. $1 per year 

ALAMEDA, L5. Oktober 1909. 

Verdens Dom er en Kæmpe stor 
foruden Marv eller Kræfter; 
Verdens Dom er el Blændværksord, 
.■il Mand ej retter ug efter! 
Den, der tOftes af Verdens Dom, 
hans Lykke vil tidlig ældes; 
Den, der fældes af Verdens Dom, — 
ja, han fortjener al fældes! 

Valdemar Korfitzen. 



"rylen" henstiller herved til den ærede eks- 
ekutive Komite, naar den 
D. B. S. 's møder i Omaha den 18de 

ASSURANCE. Oktober, for det første: at 
låse vore Artikler med 
Omhu <>g Eftertanke, for det andet: at læse 
ni fuldstændig Rapport af det sidste Møde 
mellem the National Board of State Insur- 
ance Commissioners og National Fraternal 
Congress, og for det tredje: at undersøge me- 
get omhyggeligt i hvilke Stater der er Udsigt 
til at blive vedtaget Love for Assurance af 
ni saadan Karakter, at I). P.. s. "s fremtidige 
Virksomhed i disse Stater vil blive umulig. 

Hvis D. B. S. 's eksekutive Komite efter 
dette Arbejde ikke snarest mulig foretager 
Skridt til Gennemførelse af den samme eller 
( .,i lignende Plan, som den "Uglen" har an- 
tydet, da er det paa Tiden, at de enkelte Lo- 
ger tager Initiativet; tid enhver, der kan 
" Haandskrif ten paa Væggen," vil vide, 

at hvis .1). !'.. S. skal reddes, mna der gores 

it Arbejd,., og det maa gøes NU. 



Enhver Avis, man faar i Haanden, indehol- 
der regelmæssig en el- 
LANDSpGERE ler flere Spalter Aver- 

OG tissementer om Land, 

LANDSÆLGERE. som er til Salg. De 
ledsages som Regel af 
rosenfarvede Beskrivelser over, hvor meget 
der kan produceres, hvor store Formuer og 
dejlige Hjem der kan skabes osv. Anlægges 
der t. Eks. en ny Jernbane gennem en hidtil 
udyrket Landstrækning, eller et Landkom- 
pagni har opkøbt et stort Areal af Land for 
Spekulation, saa udsendes tillige illustrerede 
Beskrivelser i Brochure-Form for ret at for- 
hoje Virkningen hos købelystne. Et gam- 
melt Ord siger: "Det er en daarlig Kræm- 
mer, som laster sine egne Varer, " og " daar- 
lige Kræmmere" er en Sjældenhed blandt 
Landagenterne. 

.Men selv om Landets Bonitet passer til 
Punkt og Prikke i Beskrivelsen, saa er der 
mange andre Ting, der er nødvendig at vide, 
før man bestemmer sig for at købe Land 
efter et Avertissement eller en Brochure. 

Man bør vide Besked om Klima, lokale 
M a r k e d s f orhold, Jernbaneforbindelser, 
Fragttakster, Størrelse af Driftskapital nød- 
vendig, om der er industrielle Virksomheder, 
Miner, Skovbrug, eller anden Virksomhed, 
hvor der kan være Haab om at faa Arbejde 
en Del af Aaret, eller eventuelt at sælge en 
Del af de paa Landet avlede Produkter, Her- 
til kunde føjes endnu en Række af andre 
Oplysninger, som det er nødvendigt at faa, 
for man kan bedømme, om det er raadeligt 
at gore en lang og kostbar Rejse for at be- 
se den Plads, man har tænkt at slaa sig ned 
paa. 

Hvad kan det t. Eks. nytte, at man kan 
avle Bushels i tusindvis af Frugt, Kartofler 
osv., naar man ikke kan sælge Produktet 
med nogen Fordel, eller med andre Ord er 
afhængig af Mellemmænd, som meget ofte 
tager hele Profitten, eller hvis Markedet er 
saa langt borte, at Fragten sluger hele Salgs- 
prisen for Produktet, saa man efter nogle 
Aars Slid lader det hele i Stikken og gaar 
sin Vej. 

Uglens Oplysningsbureau vil søge at bøde 
noget paa dette Forhold ved at faa Mænd 
i de forskellige Stater til at give paalidelige 
Og uinteresserede Oplysninger om Land, For- 
retnings- og Arbejdsforhold til Folk, som 
bor saa langt borte, at de ikke ved Selvsyn 
kan skaffe sig fornoden Underretning. Svar 



170 



UGLEN 



Porto maa naturligvis vedlægges. 

Det maa ikke forventes, at alle Spørgs- 
maai kan besvares tilfredsstillende, men de 
vil blive saa udførlige, som Kendskabet til 
stedlige Forhold tillader. 



Vi har flere Gange berørt, at det danske Kon- 
sulatsvæsen her paa Paci- 
KONSULATS- fickysten er meget util- 
PLIGTER — fredsstillende ordnet, idet 

OH, PIFFLE! vi — uden at angribe vor 

Konsuls private Karakter 
og Hæderlighed — altid har hævdet, at San 
Francisco burde have en udsendt Konsul, der 
kunde vælge sine egne Vicekonsuler i de 
større danske Kolonier. 

En saadan Konsul vide vistnok for længe 
siden have udvirket, at f. Eks. Det forenede 
Dampskibsselskab fik en Generalagent her 
paa Kysten, og vi vil tillade os i næste Num- 
mer at fremstille statistisk de Fordele, som 
den dansk-amerikanske Linie vilde høste, 
hvis det var bedre udstyret til at gøre For- 
retning herude. 

Gennem Dr. Cooks Kejse med "Oscar II" 
har Linien faaet et udmærket Avertissement; 
det burde følges af en stor Eeklame herude, 
med Oprettelse af et Generalagentur i San 
Francisco og Underagenturer i alle Kystens 
større Byer. 

En udsendt Konsul vilde have anbefalet 
det for længe siden; nu maa "Uglen" gøre 
det. 

Det gør os ondt, at D. A. S. ikke har udstrakt 
Fru Eosenbergs Tourne 
FRU ROSENBERG, til ogsaa at omfatte 
Kalifornien. Selskab- 

ets Bestyrelse burde være saa godt kendt 
med dansk-amerikanske Forhold, at det kun- 
de have henvendt sig direkte til Foreninger- 
ne herude og faaet deres Ja eller Nej; men 
at "sondere Terrænet" ved at udsende nogle 
almindelige Notitser — til gratis Optagelse 
i de lokale Blade — med en Opfordring til 
Foreningerne og Folk i Almindelighed om at 
sikre sig Fruens Besøg — sligt er en valen 
og paa Forhaand givet resultatløs Frem- 
gangsmaade. 

Selskabet ved jo meget vel, at uden en 
ihærdig og systematisk Eeklame, frivillig og 
uegennyttig Assistance fra Folk, hvis Inter- 
esse kan paakaldes, er der intet Haab om 
Sukces for en Tourne af den foreliggende 
Art. Det kræver et overmaade stort Arbejde 
at planlægge og gennemføre et saadant Fore- 



tagende — i hvert Fald herude, og nogle 
korte Avisnotitser sætter ikke Maskineriet i 
Gang. 

At der ikke har. været sket nogen direkte 
Henvendelse til de store Foreninger herude 
om at tage sig af Sagen, viser tydeligt, at 
man ikke for Alvor har tænkt paa at sende 
Fruen hertil. 

Følgelig faar Selskabets Adfærd i denne 
Sag et bestemt Udseende af, at man har til- 
tænkt den danske Befolkning i Kalifornien 
et Spark, som det maaske slet ikke har været 
Selskabets Mening at give os. Men saaledes 
ser det ud, og saaledes opfattes det her af 
de ikke indviede. 

Den faktiske Sammenhæng er vel den, at 
man har ment efter nøjere Overvejelse, at 
Fru Rosenbergs Navn ikke var kendt nok — 
hendes Dygtighed ufortalt — til indenfor den 
givne Tidsfrist at kunne samle den store al- 
mene Interesse herude, og at Pengerisikoen 
med den dyre Rejse var for stor. 

Men det kunde man have sagt ganske ær- 
ligt og ligefrem i de Blade, til hvilke de op- 
rindelige Notitser blev sendt. 

Det vilde i hvert Fald ikke have været an- 
det end almindelig Høflighed. 

En dansk Præst i San Francisco, Hr. P. C. 

Hansen, blev forleden ar- 
En "Sensation." resteret. I den Anledning 

er "Bien" opfyldt af ædel 
Harme og spenderer to-og-en-halv Spalte paa 
at rense Præsten og gør ham derved — sy- 
nes vi — en Bjørnetjeneste. Det hele var 
ingen Sværte værd: Nabokiv, gensidig Kra- 
kileri, og saa det, at Præsten tilfældigvis har 
vist sine Argefjender, at han er en Mand. 

Sagen blev afvist ved Retten, og Hyrden 
er tryg tilbage i sin Hjord. 



Redaktor af "Uglen"! 

Jeg modtog den 9de August Foreningen "Da- 
nias" Rapport vedrorende Konventionens Forhand- 
linger i Petaluma; altsaa tre og en halv Maaneder 
efter Konventionens Afslutning — den 24de April 
1909. Det er unægtelig lidt længe, at det inter- 
essante Carl Plowske "Aktstykke" har ladet vente 
paa sig; men det er næppe blevet savnet af ret 
mange; thi har man ladet sig friste til at læse 
een Rapport og har overlevet det, vogter man sig 
nok for at læse flere og længes selvfolgelig ikke 
efter den senest udkomne. — — Hvis man foran- 
drede Modestedet, Aarstallet og visse faa Talstør- 
relser, kunde man udmærket godt lade forrige Aars 
eller en endnu ældre Rapport gaa igen, saa kom- 
plet ensartede er de. De samme fortærskede Ven- 
dirger, de samme aandssvage Lykonskningsskrivel- 
ser og Telegrammer; ja, for en stor Del er det da 



UGLEN 



111 






samme Mænd, der Aar ud og Aar ind "moder paa 
Tinge" — "foreslaar," "stotter" og "vedtager" 
i lange kedelige Baner.. 

Hvad der denne Gang bragte mig til at kigge lidt 
i bemeldte Rapport, var Nysgerrighed efter at se, 
om noget Trykningsarbejde i det forlobne Aar var 
bleven udfort for Overbestyrelsens Regning. Jeg, 
der er Bogtrykker og Medlem af Dania, var nemlig 
ikke en eneste Gang bleven opfordret til at give 
Bud paa noget saadant Arbejde. 

— — Jo, der var udfort adskilligt Tryknings- 
arbejde, lait (i Folge Hr. Becks indgivne Regn- 
skab) for $229.05, af hvilken Sum $184.05 er op- 
fort som tilfaldet "Bien." Af Restbelobet er 
$17.50 kommet et amerikansk Bogtrykkeri i Peta- 
luma til Gode, og H. S. Crocker Co., et amerikansk 
San Francisco Firma, har faaet de tiloversblevne 
$27.50. Der var altsaa bleven udfort ikke saa 
ganske lidt Trykningsarbejde for Overbestyrelsen. 

Af hvad Grund jeg personlig blev forbigaaet med 
Forlangende om Indgivelse af Bud paa Arbejdet er 
mig en Gaade, som det kunde more mig at faa lost. 
Kan maaske "Uglens" Redaktor give Forklaring? 
— Men De er maaske selv bleven lige saa stedmo- 
derlig behandlet, da De jo heller ikke er opfort 
som Modtager af selv nok saa lille en Krumme 
fra det Carl Plowske Bord. I Betragtning af, at 
"Bien" saaledes — imod Kutyme og hidtil be- 
staaende Overbestyrelses-Vedtægter — har faaet 
saa at sige alt Bogtryknings- Arbejde til "sin egen 
Pris," skulde det synes unodvendigt at indbringe 
det Forslag, som jeg længere henne i bemeldte Carl 
Plowske Aktstykke ser blev stillet af et velvilligt 
Redskab i "Biens" Interesse, om "at al Tryk- 
ningen for det kommende Aar skal besorges af 
'Bien' — eenstemmig vedtaget." I ! 

Saa der har vi det ! Herefter kan det ske med 
god og ren Samvittighed! Det er lovlig "foreslaa- 
et," "stottet" og "vedtaget." I 

Ak ja! "Bien" trænger maaske til al den peku- 
niære Fordel, den direkte eller ad Omveje kan rage 
sig til — ihvorvel den i Forvejen nyder store For- 
dele gennem Foreningerne i Form af Avertering 
etc. Hvis saa er, at den virkelig behover en slig 
ekstraordinær "Beskyttelses-Lovgivning," og Da- 
nias Overbestyrelse mener, at den har Krav paa en 
saadan, vilde det da ikke være mere ærligt — og 
lige saa billigt — om et velvilligt Medlem ved næ- 
ste Konvention indbragte et "Forslag" om at 
skænke "Bien" et vist aarligt Bidrag — ja, man 
kunde jo kalde det "Honorar" — (et Hundrede 
Dollars f. Eks.) — og saa atter lade Overbestyrel- 
sens Trykning blive udfort i Henhold til Bud for 
samme! Sandsynligvis gælder det bare om at finde 
det velvillige Redskab til at stille "Forslaget" og 
et andet til at "stotte" det, og vi skal se, det bli- 
vt-r nok " vedage t" sammen med den aarlige stere- 
otype Resolution om "Tak til Pressen og da særlig 

del danske Blad 'Bien' "! Pengene gaar jo 

ikk.- heil til Spilde og heller ikke ud af nogen en- 
k.'lt Handl Lommel Om saa var, gik det næppe 
saa gelinde. 

Ærbodigst 
P. FREESE. 



BREVKASSE 



Fra W. W. — Gælder Betegnelsen "Vendelbo" 
alle, der er fodt i Vendsyssel, hvorledes kan da den 
folgende gamle Sang forklares: 

"Forst saa flygted de Morsinger 

og saa de Forræd're fra Thy; 

tilbage stode de Vendelboer — 

de vilde ikke fly." 
Svar: — Vi har henvendt os til vor logiske Med- 
arbejder vedrorende Deres Forespørgsel og modtaget 
folgende Svar: Da Thy ligger i Thisted Amt og 
Vendsyssel i Hjorring Amt, saa er det jo ret rime- 
ligt, at hvert Amts Befolkning faar deres særlige 
Benævnelse — og skulde Amter ikke have eks- 
isteret paa den Tid, da den gamle Folkevise blev 
til, saa viser Sangen jo tydelig, at de fra Thy og 
de Vendelboer maa have været kendt under >>ver 
sit Navn. 

Fra en Abonnent i Kobenhavn: — Jeg modta- 
ger regelmæssig Uglen og læser den ogsaa med 
Interesse: lad mig vide, hvor meget jeg har at be- 
tale; thi den ene Dollar, jeg sendte, rækker jo ik- 
ke til evindelig. Det skulde glæde mig at hore, 
om Bladet har Fremgang. — Aug. Wivel. 

Svar: — Ikke endnu, men efter den 15de De- 
cember er Dollaren velkommen lige som sidst. Ug- 
len har Fremgang. Tak og Hilsen. 
* * » 

Til J. D. M. — Der er en vis Folelse og Uaffek- 
terthed i det lille Digt, som De skrev for 24 Aar 
siden : 

Her, hvor Blomster og hvor Ranker 

dufter ved den stille So, 

er selv ofte mine Tanker 

hjemme hos den danske Mo. 

Mangen stille Stund jeg vanker 
i den stjerneklare Nat, 
tænker jeg paa Danmarks Banker, 
hvor der gemmes mangen Skat. 

Ofte ser jeg mig i Dromme 
i mit gamle Barndomshjem, 
naar jeg da igen opvaagner 
foler jeg mig saa beklemt. 

Men naar jeg ved Sundhed bliver, 
haaber jeg endnu en Gang 
inden længe at betræde 
dig, mit danske Fodeland. 
1885. > J - D - M - 



PHILADELPHIA. 



.- n non c er modtages til alle skandinaviske, 
tys-ke og franske Aviser i United States, 
Canada og Europa. Oversættelser og alle Op- 
lysninger om skandinaviske Forkold her og 
hjemme gratis. 

CHEISTIAX HAEMSEX, 
Bestillingskontor for "Uglen" 
618 North 16th St. 



172 



UGLEN 



ERA KORRESPONDENTERNE 



Forleden afholdtes der dansk Picnic i Easton. Vor 
Meddeler skriver desangaaen- 
EASTON, CAL. de nedenstaaende, som Redak- 

tionen tillader sig at indlede 
med den Bemærkning, at hvis den samme gode 
Smag og danske Folelse gjorde sig gældende ved 
vore almindelige Foreningspicnics, da vilde det væ- 
re en Fornojelse og ikke en Tortur, et Udbytte og 
ikke en Selvovervindelse at tage Del i en dansk 
Picnic : 

Vi blev meget venligt modtagne, da vi ankom til 
Picnic-Pladsen ved Wm, Fischers Hall. Det var 
Ungdomsforeningerne af Easton og Selma, der her 
var forsamlede til gensidig Fornojelse. 

Efter et hyggeligt Maaltid lagde vi ældre os i 
Græsset og droftede Rosiner og Dræning og hvad 
ellers, der her omkring er paa det daglige Tapet. 

De unge havde imidlertid faaet fat i et Reb, og 
deres Leder, Hr. Pastor Rasmussen, fordelte Mand- 
skabet til en "Tug of War." Selma paa den ene 
Side og Easton paa den anden. 

"Go!" lod det, og "go" gjorde de, saa det var 
en Lyst at se derpaa. 

Easton vandt; men de var ogsaa de fleste. 

Da dette var vel overstaaet, samledes vi alle om- 
kring en Herre fra Selma, og han gav os et fornøje- 
ligt Eventyr til Bedste. ■ 

Imidlertid kom Dr. Kjærbye — chug! chug! 
chug! ■ — ■ i sin Bil, og da Eventyret var færdigt, 
"tog Doktoren Gronsværet" og fortalte os om 
Digteren Bodtker, hvem Doktoren havde kendt i 
sin Barndom og kunde derfor give os en levende 
Skildring om denne lidet kendte, men derfor ikke 
mindre betydelige Mand og Digter. Doktoren for- 
talte os, at det var denne Digter Danmark kunde 
takke for Besiddelsen af Thorvaldsens Mestervær- 
ker ; han fik nemlig den beromte Billedhugger til 
i yderste Øjeblik at skrive sit Testamente, hvori 
alt hans Arbejde blev skænket til Danmark. 

Efter Thorvaldsens Dod forestod Bodtker Ind- 
pakningen og Forsendelsen af Kunstværkerne til 
Kobenhavn. 

Vi Danske her i det fremmede skulde mindes 
alle de gode danske Digtere, for de er i storre el- 
ler mindre Grad, vort Sprogs Fædre. 

Pastor Rasmussen takkede Fortælleren paa Ung- 
domsforeningens Vegne og udtalte sin Glæde over 
den gode Deltagelse samt Haabet om en Gang at 
kunne faa flere samlede, saa de kunde lære hver- 
andre at kende. 

Nu fulgte der Lege: Springe Buk, Ring om en 
Rose og andet. 

Fra Kl. 6 til 8 om Aftenen var der igen gode 
Sager paa Bordet, og vi var slet ikke kræsne; et 
mere fornojeligt Maaltid kan vel næppe tænkes, end 
hvor godt Lune og Venlighed sidder med til Bords. 

Efter at Salen var ryddet, og Bænke stillet op, 
gav Hr. Pastor Rasmussen os H. C. Andersens 
"Klokken," som gjorde Lykke baade hos gamle 
og unge. 

Hele Dagen igennem var der bleven sunget en 
hel Del Sange af en fornojlig og fædrelandsk Na- 
tur, der gjorde meget til at faa os alle i godt 
Humor. 



Det var sent, inden vi brod op og korte tilbage 
til Fresno med den Bevidsthed at have tilbragt en 
overordentlig fornojelig Dag. 

NEROS. 



Som vi omtalte i forrige Nummer, har vor Lands- 
mand, I. Teilman, fremlagt en 
FRESNO. Plan, hvorved han (og for Resten 

mange andre) mener, at Sporgs- 
maalet om Rosinfarmernes Fremtid kan loses paa 
en fordelagtig Maade. 

Rosinfarmerne skal danne en Korporation med en 
Million Dollars Kapital, og denne Korporation skal 
opkobe Rosinerne og sælge dem; "seeding" og 
"packing" vil blive udfort i de nuværende "pack- 
ing" Huse, saa længe disse giver Tilfredshed; hvis 
ikke, vil Korporationen bygge sine egne "packing" 
Huse. 

Hver Farmer maa tage Aktier i Forhold til An- 
tal af Acres, han ejer, og Fresno's Forretnings- 
mænd faar Ret til at tage 25 pro Cent af Aktierne. 

Selvfolgelig beror denne Korporations Sukces 
paa den Tilslutning, den vinder; men de fleste af 
de store Farmere har allerede tilsagt deres Bi- 
stand, og de smaa Farmere vil med Tiden nok 
kommo med. 

Forskellen mellem Teilmans og tidligere fremlagte 
Planer er den Kapital, som Selskabet faar til Ryg- 
stod, og den Ordning, at hver Farmer kun kan 
tegne Aktier i Forhold til sine Acres af Rosin- 
la Ed. 

Den forste Komite, som Teilman valgte til at 
udarbejde Love og andre Detailler, er sammensat 
af de bedste og mest fremragende Mænd, vi har 
i Fresno, og har vakt stor Tillid til Planen. 

Her er til Planens Gennemforelse i en nær 
Fremtid. 



DANSKE KUNSTNERE. 



Jeg læser af og til "Bien." 

Det er et ganske vidunderligt 
LOS ANGELES. Blad, og hvad det producerer 
af journalistisk Bollemælk, kæ- 
fererer een i den Grad, at man tilsidst mener at 
sidde med den gamle "Aftenpost" i Haanden. Jeg 
har aldrig troet videre paa "Sætternissen," men 
ved at læse "Bien," er man snart paa det rene 
med, at der mindst opholder sig en halv Snes Styk- 
ker paa Loftet, med mindre det da er en ny Ret- 
skrivning, der onskes indfort. 

Jeg kobte forleden et Rugbrod og saa til min 
Overraskelse — da jeg kom hjem — at det var ind- 
pakket i "Bien." Jeg slugte det — "Bien" — 
med Begærlighed ; men opdagede til min Sorg, at 
Rugbrodet var det bedste, der længe havde været 
i det Blad. 

Med en ærbodig Undskyldning til den ærvær- 
dige Bi maa jeg desværre tilstaa, at jeg sgu næ- 
sten har glemt alt, hvad der stod i den ; dog er- 
indrer jeg lidt af en Artikel, der meddeler, at Fru 
Rosenberg ikke kommer til Kalifornien.. "Bien" 
var rasende og stak til Dansk-amerikansk Selskab 
som den fæle Misdæder, der var Skyld i, at Fruen 
ikke kan ventes. 

Ja, min Salighed er det frækt, at saadan et Sel- 
skab uden videre tager Bestemmelse om "Mada- 
mes'' Vej og Sti. Men hvad skal man gore, naar 



U G L FJ N 



173 



der lurer en fæl Misanke om, at Bien og Logerne 
ikke kan tromme det nødvendige Publikum sam- 
men, saa Selskabet kan faa dækket Udgifterne. 
Der skal jo nemlig Penge til alt, selv til en Tourne 
med en dansk Kunstnerinde. 

Kan være at Kalifornien er en daarlig Stat for 
omrejsende Begavelser. Sporg Oda Nielsen og 

Carl Hansen. 

Kan ogsaa være, at D. A. S. lober rundt i Stov- 
lerne, naar deres Bom sendes saa langt Vest paa. 

Der kan siges meget om det, og Bien har lange 
Spalter og hoj Autoritet — kil paa. Men hvad var 
der i Vejen med Odas kunstneriske Ydelser? 

Bien mener, det var ikke særlig bevendt. Skal 
der jkke absolut Dygtighed og Begavelse til for at 
bringe noget stort ud af noget beskedent og lidet? 

Jeg mener jo, og det var nærmest det, Fru Oda 
gjorde. 

Selvfolgelig vilde et Program med klassiske og 
andre Stordævles Navne gore sig bedre for et vist 
Publikum, deT saa rolig kunde sige. det var "godt 
gjort." fordi Alverden havde sagt det mange Gan- 
ge for. 

Den Slags Folk kan uden at risikere meget for- 
sikre, at det og det af Shakespeare og Byron var 
storslaaet, selv om det i Kunstnerens Hænder blev 
UOk Baa forkvaklet. 

Fru Oda gav os de smaa Ting paa en Maade, der 
eklatant beviste, at bun var den store Kunstnerinde, 
hun er. Hun talte og sang til vore Hjerter og Fo- 
lelser og undgik heldigvis et RabaldeVProgram. 

At Fru Rosenberg ikke kommer er et Tab og en 
Soig; men maaske vil ISiens Aand stemme Sindene 
til Bo, Glemsel og Forsagelse. 

UGLSPIL. 



Vi har 33 skandinaviske Foreninger her med de 



samme Medlemmer, der 



i dem alle. 



Ja. hvordan lever vi i William Penns. Franklins og 
de Kvækeres Stad.' "Well," 
PHILADELPHIA. nogle af os har Baad til Smor 
paa begge Sider af BrSdet, 
andre af os ikke en Gang nok til den ene Side des- 
vserre. 

Vi har nu sagt Farvel til Sommeren og dermed 
til de danske Foreningers Udflugter til Skoven og 
Sejltur op ad Floden; — den skandinaviske Klub 
foretrak nu at tage med Toget til et fremmed Land, 
nemlig New Jersey. Og den "dode" September 
Maaned hjalp den danske Hjælpekasse os over med 
ved et Bal den 18de. 

I de forste to Maaneder vil vi ikke komme til at 
lide Xod, hvad danske Selskabeligheder angaar: 
Foredrag den 17de og 26de af Herrerne Porsth og 
Maehold; den 9de gaar der et en-Akts Stykke 
"Valhalla," af l>r. Wilson, over Scenen i Skandi- 
navisk Klub. Samme Scandinavian-American Club 
har stor Fest den 5te; alle vi smaa danske "Svine- 
drenge" maa dog vist nojes med at se de promi- 
nente Skandinaver gaa ind gennem Lulu-Templets 
Forgaard (Hjornet af Broad og Springgaden.) 

Saa gaar det Slag i Slag den 12te, 20de, 24de, 
26de samme Maaned. Men forhaabentlig holder vi 
nok til alt dette; det aandelige faar vi ikke for 
meget af. og den traditionelle Labskovs er vi væn- 
net til. 

roret allesaramens og egen Herman Sandby kom- 
mer liiresom sidste Sæson hertil; Kru Rosenberg 
votes Ogsaa; ligeledes Kroken Oenee — men de to 
sidstnævnte maa vi .in dele med de andre Byer. 



Rygtet fortæller, at der skal startes endnu en For- 
ening — en Danseklub, siges der, og det er ganske 
sikkert sandt; de Danske, siger jo Roosevelt, er 
en energisk Nation. Forhaabentlig gaar det den 
bedre end "Svea," som endte sit usle Liv i Lobet 
af en Aften. 

Med Lofte om at lade hore fra mig næste Maa- 
ned, er jeg Deres 

CAX'T FARM. 



FORNEMT BESOG. 

Uden at anse Salt Lake City for at være Unionens 
Midtpunkt er vi tilbojelige 
SALT LAKE CITY. til at mene, at baade vor 
By og Stat "regnes med," 
siden Præsident Taft ofrede os et Par Dage af sin 
Langfart. 

Præsidenten kom altsaa hertil, saa Saltsoen og 
Liberty Park, flere af vore Klubber, og fulgte vor 
store Elefantjægers Eksempel ved at holde en yp- 
perlig Tale i Tabernaklet. Og da det var Sondag. 
blev det en Prædiken der, medens han senere var 
Tilhorer i en anden Menighed. Alle Vegne fulgtes 
han med spændt Opmærksomhed og modte kun loyal 
Hoflighed, der voksede til Jubel, naar Smilet gjorde 
Virkning, 

At det kolossale Legeme af og til tog Luven fra 
Aandens Redebonhed, kan ikke nægtes: Komiteen 
maa dog bære Ansvaret for, at Præsidentens Avto- 
mobil befriede ham for halvanden Times "recep- 
tion" i Parken. Et Par Tusind Mennesker blev 
altsaa narret for det Haandtiyk, man havde gjort 
Regning paa, og de Stænk, der forst blev til en 
Byge en Time senere, fik Skylden for Program- 
bruddet. At det store Smil var ægte, da Himlen 
befriede ham for den antydede Tortur, kan næppe 
betvivles. Vejret blev jo virkelig uheldigt. 

Paa et Punkt er vi dog paastaaelige : naar en 
Stormand modes af en 15 — 20,000 Born (i det 
skonneste Vejr), hvoraf Tiendeparten danner et 
''levende Klag" (hvorpaa megen Tid og ligeledes 
Penge er ofret), bor hans Mund ikke holdes her- 
metisk tillukket — og i dette Tilfælde var Præsi- 
dentens Tavshed ikke "Guld," men en stor Skuf- 
felse for de mangfoldige Smaafolk (og en Del æl- 
dre), paa hvem nogle Hverdagsfraser vilde have 
gjort vældig Virkning. 

Hverken Harrison eller Roosevelt forsomte at 
sige noget ved lignende Lejligheder, og hvor for- 
slidt man end kunde kalde det, der blev sagt, har 
begge Herrerne "Kredit derfor" den Dag i Dag. 

lovrigt paaskonnedes det store Besog, der vel 
kan taale en Gentagelse. 

HANS HJEJLE. 



HVOR DEN STORE BRAND HORTE OP. 



Kære Onkel 



Jeg gik forleden ud til Meinhardt 

— . den danske Malerme- 

SAN FRANCISCO. ster; du husker ham nok: 

han kom i "Helga" paa 

den Tid, du spogede der. Jeg vilde se hans Hus. 

Det har en vis Berommelse, for der var det, den 

,nd i 1906 horte op. I disse Portola-Ti- 

der kan det have sin Rimelighed at genkalde de 

Aprildage, der jo nu synes paa saa lang 



174 



UGLEN 



Afstand. Derfor vilde jeg se Meinhardts Hus og 
faa ham til at fortælle om sine Oplevelser og paa 
den Maade skaffe lidt Stof a propos til Uglens og 
din og min egen Underholdning. 

' Huset har Nr. 572 og ligger paa Fulton Street. 
Det er en almindelig 2-Etagers Bygning i Stil med 
den pæne Gades ovrige Huse. Nu kan man ikke 
ved et flygtigt Blik se, at det har været i Ilden, 
men ved Hr. Meinhardts Hjælp opdager jeg den 
ene Relikvi efter den anden. Han gaar og hæger 
om disse Minder, lofter Gulvtæppet op og viser 
de svedne Pletter. Hans eget Værelse er en Sam- 
ling af Souvenirs. Bogskabet brændte halvt; det 
har han udbedret. Han tager en tilroget Bog fra 
Hylden — den har Ilden haft fat i. Jernsengen 
kunde man intet se paa, nu var den oplakeret og 
fin — men den skal en Gang have været et sorge- 
ligt Syn. 

"Jeg laa i den Seng, da Stodet kom," fortæller 
Meinhardt; "Bogskabet kom spadserende hen mod 
Sengen, og Sengen dansede hen mod Bogskabet; 
saa stodte de sammen med et Bums, og der sad 
jeg og holdt fast. Men ikke længe; min Moder 
var nedenunder, og det var en, to, tre! med at naa 
hende. Men hun tog det ganske rolig og var ikke 
forskrækket. Saa Overfrakken paa og ud paa Ga- 
den. Der stod en ung Dame i Chemise og sagde: 
"Det brænder!" Men jeg havde kun Øje for 
Kuplen paa City Hall, der lignede et Fuglebur — 
alt Murværket var jo faldet ned. Saa endelig lag- 
de jeg Mærke til, at Bygningen ved Siden af 
brændte — rolig, stille, ganske, som naar man 
holder en Svovlstik med Flammen i Vejret. 

Ja, der var jo ikke Vand, ved De nok. Hy- 
dranten derhenne paa Hjornet var tor. Men saa 
fandt vi et gammelt Væld, som ikke havde været 
brugt i 30 Aar, i Mrs. Lyons Gaard nogle Huse 
herfra. Gamle Mike vidste Besked derom. Jeg 
kan godt sige, det var Mike Hearn, der frelste den 
vestlige Sektion af Byen. Jeg havde 100 Spande 
i mit Værksted, og de blev taget i Brug. Nabo- 
erne organiseredes i en lang Kæde, og Spandene 
gik fra Haand til Haand. ' Vi udnævnte os selv 
til "Fire Department Fulton Sreet, " og jeg var 
"Chief." I 72 Timer fik jeg ikke Sovn. Gamle 
Mike havde noget Ho, som han nodig vilde se 
brænde. Men Ilden kom jo op igen og igen, og 
saa var Mike der og smed en Spand Vand paa. 
Han sov heller ikke. Der regnede stadig Gloder 
ned, og jeg havde 15 Tonder eksplosive Sager i 
Værkstedet — saa den var hyggelig. 

Min Moder var forbavsende rolig. Hun gik og 
fejede Stov og Kalk sammen og pudsede af. Til- 
sidst fik jeg hende dog overtalt og bragt i Sikker- 
hed. 

I tolv Timer' havde jeg intet faaet at spise. Jeg 
kom ind i en lille Restaurant, og de forlangte 25 
Cents for en Kop varmt Vand — det skulde være 
Te. Den Slags Roveri gik ikke længe. Soldaterne 
ordnede saadanne Affærer. Jeg kom ogsaa ind til 
en Urtekræmmer. Der stod en Soldat. "How 
much for the lard?" spurgte jeg. "40 Cents," 
sagde Urtekræmmeren. "25 Cents!" sagde Sol- 
daten, og derved blev det. Der kom en fransk 
Bager korende. En Soldat med Bajonet stoppede 
ham. "What've you got there?" Han havde 
nogle Sække Mel. Melet maatte afleveres — der 
hjalp ingen Kæremor. For Resten levede jeg ved 
at gaa paa Omgang hos Naboerne. De havde deres 



Ildsteder midt paa Gaden. "Good morning, Mr. 
Meinhardt — want some breakfast?" Saa fik jeg 
en Kop Kaffe her og en Pandekage der. 

Man saa jo mange kuriose Træk. Der kom en 
Kone med en Bornelegevogn ("coaster".) Hun 
havde en vældig Bylt paa Nakken, og paa Vognen 
laa der kun en Paraply. Jeg raadede hende til at 
lægge Bylten paa Vognen og tage Paraplyen i 
Haanden, men hun saa uforstaaende og tomt paa 
mig og fulgte ikke Vinket. En anden Kone kom 
forbi med en Fugl i Bur og en Kattekilling. Fug- 
len og Buret var hendes eget og det eneste, hun 
havde reddet. Kattekillingen havde hun fundet. 
Og den Tanke slog mig: Hvorfor gjorde hun det? 
En skon Dag æder Katten alt, hvad hun ejer. 

Jeg meldte mig efter Brandens Ophor til det 
rode Kors og korte hver Dag ud til Golden Gate 
Park med Proviant. Der var en Mand, som bad 
om at kore med. "You've got a graft," sagde 
han. "You're working for the city, you're lucky." 
Saa spurgte jeg ham, om han troede, at Folk under 
disse Omstændigheder tænkte paa Godtgorelse. 
"Aw — go on," sagde han; "you get $2.50 a 
day." Jeg bad ham om at "get out in a hurry, " 
og det gjorde han. 

Berusende Drikke var strengt forbudt. En fuld 
Mand sagde til mig: "Wher'e you going? You 
look downhearted! I know where to get a drink. 
Come on and be jolly." Det var til at græde 
over. Man nraatte jo ikke ha' Lys. En Aften i 
Mbrkningen tændte jeg en Cigar. Saa havde jeg 
i det samme en Bajonet presset haardt imod Bryst- 
et, ledsaget af en kort Kommando: "Put out that 
light and be quick about it!" Jeg fik ikke rogt 
den Cigar. For at hente nogle Sager fra mit eget 
Hus maatte jeg have et Pas underskrevet af den 
kommanderende Officer. Her skal De se." 

Hr. Meinhardt tager en lille forkrollet Lap Pa- 
pir frem, hvorpaa er nedkradset: 

"Pass. 
San Francisco, April 22, 1906. 
Guards — Permit John D. Meinhardt to remove 
furniture from 526-528 Fulton Street. 

By order, 
EDWARD JONES, 
Major 6th Infty, N. G. C, 

"Vi flyttede hurtig tilbage til vort ruinerede 
Hjem; min Moder vilde absolut. Huset var aabent 
for alle Vinde, og Regnen osede ned. Men jeg 
fandt en lille skærmet Krog, og der fik jeg det 
indrettet for Mo'r. Og saa var hun glad. "Noth- 
ing like home, you know." 

Folk tog Katastrofen beundringsværdigt, hjalp 
hverandre og var taalmodige. Men jeg modte et 
Eksempel paa dum og forhippet Egoisme. Det var 
hos en Kone, hvis Hus var bleven skaanet. Hun 
var flojtende vred og skældte mig ud, fordi jeg 
fjorten Dage efter Branden ikke kunde vise hende 
den Favor at opmåle hendes Kokken. 

— Tja!" siger Hr. Meinhardt; "det var bevæ- 
gede Dage; og nu er der bare een Ting, der mang- 
ler i San Franciscos stolte Genrejsning, og det er, 
at vi faar Francis Heney valgt til District Attor- 
ney.' ' 

"Det er svart," indrommede jeg. "Det mang- 
ler." 

Fem H 6 n s. 



UGLEN 



175 



MIN MOR. 



Den Gang, jeg var syv Aar gammel, sagde 
jeg til min Mor: Jeg vil være General, og 
saa vil jeg komme med alle mine Soldater 
og sætte dig til Højtfords hos Kongen. 

Vi gik og snakkede med hinanden. Hun 
vaskede Tallerkenerne op, og jeg tørrede ef- 
ter. Gulvet var af Sten. Vi boede hos 
Hesteslagter Sehwabach i Vordingborg — i 
Baghuset; det var ikke fint; vi kom fra Sta- 
tionsforstanderboligen i Masnedsund og var 
vant til noget bedre. 

Min Mor var lille og god og tro. Som jeg 
husker hende fra den Tid, havde hun et dej- 
ligt, mildt Ansigt — noget, jeg ikke kan 
beskrive. 

Hun gik med Barn den Gang, men det vid- 
ste jeg jo ikke. Hun sad og lavede "tags" 
— jeg kan ikke huske det danske Navn for 
disse Sedler med en Messingring; de blev 
brugt til at hænge paa Kof ferter og Fragt- 
gods — mon der sad hun og slog Huller med 
Stemplet og producerede gangbar Vare. 

Og dog passede hun alle de andre Tiny-, sum 
faldt for, og hun og jeg hjalp hinanden i 
Kokkenet. "Ikke, Mur.''' sagde jeg, naar 
en særlig glimrende Tanke faldl mig ind. 

Men saa kom jo Barnet, og Mor laa til 
Sengs. Jeg sad hele Aftenen paa en Bræd- 
destabel i Gaarden og ventede paa at se 
Storken komme. 

Mor tog sig vældig af det Barn, da det var 
kommen. Det var en sygelig Dreng; Mor 
havde Blodstyrtning for hans Skyld og Be- 
tændelse i Brystet. Da han døde, havde hun 
Blæbt paa ham i syv Aar. Jeg glemmer ikke 
den Aften, da hun kom fra Børnehospitalet 
i Kobenhavn og sagde: Nu er Ejler død. 

En stor Sorg greb os alle, skønt vi altid 
havde taget Afstand fra denne sygelige, ud- 
slaaede Broder. Men Mor var bedrøvet — 
hun krympedes helt sammen. Og vi følte, at 
hun tog det nær. 

Min Mor gik "meget igennem." Naar 
hun var i sit Es, og ingen øjeblikkelige Sor- 
ger trykkede hendes Sind, var hun let og 
glad. Saa nynnede hun. De eneste morsom- 
me Historier, jeg bryder mig om, har jeg fra 
min Moders Læber. De meste danske Sange, 
jeg rigtig kan, har jeg hert af hende. 

Hun var en dejlig Dame. Hun kom fra 

rige Kaar og gik til ringe. Bun var altid 
kvindelig. Hun var stærk, naar Stormen 

kom; hun var glad, naar hun maatte være 

det. Hun elskedi sin Mand og sine Børn. 
jeg kom en Uge for sent til at følge hende 
til Graven. 

MIUIAKi, SALOMON. 



TIL FORFATTEREN AF "FRU JULIE 

ROSENBERG KOMMER IKKE" 

I "BIEN." 



Hvorfor kaste Skylden for Ombestemmel- 
sen af Rejseplanen for Fru Julie Rosenbergs 
Bestig i Amerika paa en lokal Komite? Hvor- 
for ikke være ærlig og kaste Skylden paa 
hele vor danske Koloni? Thi om vi brød os 
om den Scenekunst, som gamle Danmark ejer, 
da vilde Størstedelen af Kolonien ikke tage 
Hensyn til den Komite, der arrangerer disse 
Kunstnerbesøg — om det var Per eller Povl. 

At de danske Foreningers Uafhængighed 
og Medbestemmelsesret skulde være i Fare 
lyder komisk; thi hvonaar har disse Foren- 
inger forsøgt at interessere Videnskabsmænd 
og Kunstnere for at besøge os? Ærede For- 
fatter: Deres Forsøg paa at iklæde Dansk- 
heden i Kalifornien en Dragt, som ingen kan 
se, minder om Eventyret "Kejserens ny Klæ- 
der. ' ' 

Hvis De maaske selv tilhører en lokal 
Klikke, der har groet sig fast i sin egen 
Selvbevidsthed, og som pynter og pynter 
Danskheden i en Fantasidragt, saa husk paa, 
at der er en hel Del danskfødte Kvinder og 
Mænd, der ser den nøgne Virkelighed. 

NIELS CHRISTENSEN. 

Elmhurst, 10. Oktober 1909. 



UGLENS OPLYSNINGS-BUREAUER. 



Folk, som søger Land eller ønsker andre 
Oplysninger vedrørende stedlige Forhold, 
kan henvende sig til nedenstaaende Adresser 
og vil faa paalidelig og uinteresseret Under- 
retning. Svarporto maa vedlægges. 

WASHINGTON: 
F. Hurop, Enumclaw, Wash. 

KALIFORNIEN: 

Uglens Kontor, 839 Centennial Avenue, Ala- 
meda, Cai. 

PENNSYLVANIEN: 

Uglens Kontor, Christian Harmsen, 618 North 
16th Street, Philadelphia, Pa. 



EN DANSK MALER- OG FARVE- 
FORRENING 
i o..d Drift og vel indarbejdet, i en opblom- 
Btrendi By i Washington er til Sales paa bil- 
lige Betingelser. Beskæftiger for Tiden fem 
Malere og en Ekspeditrice. En eventuel Kø- 
ber 'iimm have ca. $1,200 kontant. Millet 

„,,-k. \. E. indlægges paa Uglens Kontor. 



176 



UGLEN 



DEN SORTØJEDE SIRENE. 



HVORDAN GEORG AMORSEN IKKE DRUKNEDE 



En Oplevelse. 



For sidste Gang sad jeg. i Logen — Journalist- 
logen — og nod Ilendes Sang og gode Kunst. Om 
Morgenen havde jeg som Agent for Dramatic Mir- 
ror, New York, givet hende en velvillig Kritik i 
det lokale Blad, "Daily Colonist," Victoria, B. C. 
At hun havde læst samme med Tilfredshed kunde 
jeg se af de stjaalne Øjekast, der en eller to Gange 
lig Lynglimt bestrog vor Loge. Hun var Sanger — 
et Barn med Sjæleforstaaelse, Varme, Kraft og for- 
stod at lægge alt dete ind i sit Foredrag. Saa jeg 
var betaget. Samme Nat skulde hun med Baaden til 
Tacoma; mit Bestemmelsessted var Seattle; jeg 
havde bestilt Kahyt paa samme Skib. 

Kl. 2 fik jeg min Kahyt anvist paa "Kingston," 
men jeg havde sat en god fransk Dinner til Livs 
og folte mig ikke oplagt til at sove. Jeg gik ud 
i Bagstavnen af Skibet for at ryge endnu en Cigar. 
Maanen skinnede blegt, Soen var rolig, alt stille. 
Saa fik jeg Øje paa Signora, som sad i Doraabnin- 
gen til sin Kahyt med en Guitar hvilende i sit Skod. 
Jeg hilste ved at lofte Hatten; hun nikkede, med 
et vemodigt Smil, syntes jeg. Saa klimprede hun 
og sang en henrivende rorende lille Sonnet, men 
brod pludselig af med en skærende falsk Akkord. 
Hun havde rejst sig og stod i Doren i det dæmpede 
Lys. Hendes Blik brændte mig ind i Sjælen — 
frygtsomt, bange, som i Dodsangst — et Blik, der 
drog mig sælsomt. Hun slog ud med Haanden, 
vinkende og trak sig baglænds ind i sit Gemak. 
Saa gled Doren sagte i. Jeg gik til min Kahyt. 

Om Morgenen vaagnede jeg i Seattle, besorgede 
min Post der, hilste paa den danske Konsul og tog 
om Eftermiddagen til Tacoma, hvor jeg tilbragte en 



hyggelig Aften i Paul Engells gæstfri Hjem. Vi 
spiste Rodkaal, Flæskesteg og anden solid dansk 
Kost. Jeg gik tidlig til Ro, da jeg jo ikke havde 
sovet ret meget Natten for ombord paa "King- 
ston," faldt snart i Sovn, og i Dromme gennemgik 
jeg mit "Eventyr" med Signora. Hun sang igen 
for mig den simple, italienske Sang i Maanelyset 
deroppe paa Dækket, medens jeg rog min sidste 
sorte Cigar. Saa kom der et vældigt Stod; Skibet 
krængede; Kommandoraab lod; Dampflojten sking- 
rede; Rædselsskrig hortes, og hun og jeg gled sam- 
menslyngede ned i Læ, hvor Vandet allerede stod 
flere Fod over Rælingen.. Det samme Blik luede ind 
i min Sjæl — saa brast alt, og vi sank, sank dybe- 
re og dybere. 

Jeg folte et Stod i Brystet og vaagnede. Der 
stod Paul Engell i Natskjorte og med en Lysestage. 
Jeg laa paa Gulvet foran Sengen, havde væltet Ser- 
vanten, og Vandet fra Vaskefadet rislede mig mildt 
ned ad Ryggen. 

"Du har nok spist for megen Rodkaal, min Ven," 
sagde Engell kritisk. Jeg var konfus; han fik mig 
i Seng igen, og saa sov jeg rolig Resten af Natten. 

Efter en dejlig dansk Frokost, gik vi sammen ned 
paa Pacific Avenue, hvor vi snart horte Drengene 
ranbe: ••Daily News — all about the collision, all 
about the Kingston — twenty drowned." 

Der var hele min Drom virkeliggjort — Signora 
var blandt de savnede. 

Paul Engell og jeg fik os en stor Cocktail — jeg 
syntes, jeg trængte til en Nervestyrker; Signora 
havde meget nær faaet mig til at svigte Pligtens 
Bud ved at folge hende lige til Tacoma — blot for 
at være i hendes Nærhed saa længe som mulig — 
og saa besoge Seattle paa Hjemvejen. 

Men min Tid var endnu ikke kommen. 

GEORG AMORSEN. 











VIRK FOR "UGLEN." 







HALVOR JACOBSEN & CO. 

Jernbane og 

Dampskibsbilletter 




AI Slags 
ASSURANCE 

Williams Building 

693 Mission St. 

Hl. af Third Street 

Room 201-2 2. Etage 

Tel. DOUGLAS 1782 



HELGA 



AFDELING No. 3 AP DANIA 
møder lag Aften Klokken otte i 

NEERGAARDS HALL 
806 Larkin Street San Francisco 

HERMAN J. KORELL, Præiident, 952 York 

VIG(i 816 McAllister 

8tr. 



"ODIN" 

Afdeling Nr. 1 ;>f "Dan 






DR. ADOLPH BERG 

(Fhv. ved det franske HoBpital) 

LÆGE OG KIRURO 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30—4. Tel. Donglas 3545 

BopæL Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12—2 og 7—8. 

Telefon: West 4172. 



CHRIS PETERBEN 

DANSK URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 
• AL. 

DANSKE ÆBLESKXVEPANDBB 

S BOGTRYKKERI 
Bend Deres Ordrer til UGLENS Kontor, 839 
tennial Avenue, Alameda, Cai. 



PRAHL & SCHMIDT 

SNEDKERE 

Butikkor og Kontorur indrettes 
367-809 KKT 8AN FRANCISCO 



flC^XmcmCOOO I CICJOK^^ { 



- +Y. k : * :r. * *;i . 



PIANOER. 



C. C. HORNUNG, 

1834 GEARY STREET. T«d TOlmor« StTMt 

De larn puMerede og eneste danske 
o fabrikanter i San Fraiw 






FRA HOJSKAMLING TIL DANEVIRKE 



Mindesteder: 
!l»»t'f.lkobbel 



Højer Sluse; 
goegen; Kri> 
[►egraven; L 
Nordborg SI. 
Kun.leiiutllo: 



»rtrinlig udforto f< 



PRIS: 40 Cts. 

Uglens Alameda og Fresno-K- 



Fhon« Oakland 6393 



THOMAS UORGENSEN 

China and Glass Decorator 



C. J. PETERSEN 

Dansk Skrædder 






ARBEJDE 

OARAN" 

Pacific Building 



1*38 BROADWAY 



(.Uu* Ankersen* 
3184 Elnnrooé Ave.,| 
PiTiitvale, Cai* 








INDHOLD 

Side 

Uglen flyttet til Fresno .177 

Uglens Biblioth. 178 

Den anden Generation (Strøtanker af Per 

.180 

Danske Arbejdere før og nu. V. (Af 
F. Huroi .181 

Almindelig Diskussio .183 

Den anden Ge- 

Uglens kvindelige Læsere. 

Enhver har sit Synderegister (Digt af 
J. V. Gjerdiny .184 

Honolulu .184 

Redaktionsart 

D. B. S.s Eksekutive Komite 185 

Kongen græd .186 

Bør man tilraade gamle Folk at komme til 
Amerika fra Danmark. .186 

Amerika-Linien .187 

Alderdomshjem og Livrente (Af F. Hu- 
rop 187 

Hvad vi som Danske kan være stolte af. 188 

Fra Korrespondenterne: 

Fresno . .189 

8a 190 

San Francisco 



iJ^C 




Jlo, 12 



i\ ou ember 



løøø 











Res. Phones: Oaklan me A-3646 ® 

STARBUCK & WILDE, Danske Architekter 

Overslag og Tegninger leveres paa Forlangende 

Office: Room 
@®&$C* ■• 



.... ... 

En velkommen Julegave. 



'•'•'•'•'•'•' 



. . . 



FRA HOJSKAMLING TIL DANNEVIRKE 






pris: 40 cts. 



5UGLEN PUBLISHING COMPANY 

■ 



"HELGA" 

NEERGAARDS HALL 
806 Larkin Street San Francisco 









"ODIN" 

Afdeling 1,0. 1 af "Dania" 



P. O. Box 1079, FRESNO, CAL 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
Street, San Fran- 
cisco ; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Winslow Anderson 



UGLEN 



Til at gore sit Udvalg af 

dULFGAVE R 

giver vore Butikker den bedste Lejlighed, 
da vi har det største og righoldigste Lager 
af Diamanter, Ure, Juveler, slebne Glasva- 
rer, Sølvsager og optiske Varer. Et lille 
Depositum vil sikre en hvilken som helst 
Genstand NU. 

SOREIMSEN CO., Inc. 

JUVELERERE OG OPTIKERE 

715 Market Street 2593 Mission St. 

ved Call Rldg. nær 22d 

San Francisco 

Send for Katalog. 

Alle Urreparatiorier garanteres i to Aar. 
S€€«<E®<sx.)C.^(«X^^ feb ®®®®®®®®®5 




®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®S ^®®®®®®®®®®®®®® ®®®®®®®®®®® 

KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 

®®®®®x®®^®®®®®®®®®®®®®®®®®@®®®^^ 



Apothekere 

DANSK APOTHEK— H. B. Christiansen, 
cand. pharm., Hjørne! af 15th and .Market 
Streets. San Francisco. Telepnbné Mar- 
ket 1684. 

San Joaquin Drug Co., Fresno.— Se Avt. 

Architekter 
Starbuck & ,Wilde, Mc Donough Bldg., Oak- 
land. — Se Avertissement. 

Assurance — Ejendomshandel 
Halvor Jacobsen & Co. ord and Mission, San 

Francisco. — Se Avertissement. 
Sunset Real ty Co., Fresno. — Se Avt. 

ladeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Holst & ('bas. Oatridge, Props. Oakland. 



Bogtrykkere 
P. FREESE & CO., DANSK BOGTRYK- 
keri, 1701 Turk St., San Francisco. Tel. 
West 25. Moderne Arbejde til gamle Pris- 
er. Overslag gives beredvillig. 



Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, mell. 18th Og 19th, Castro 
Og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
C. M. Beck. Ryg R.ED SEAL. 
R. Thrane, Fresno.— Se Avertissement. 



Cigarforretninger 
EMIL JENSENS CIGAR-FORRETNING, 34 
Kast St., San Francisco: Emil Jensen, 
Ejer. Key Wesl and Domestic Cigars. 
Laundry Office. Notions. Tel. Kearny 2934 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 
pislius, 661 I Sireet, Fresno. Carl Anders- 
li Ejer. 

Dampskibs- og Jernbanebilletter 
Halvor Jacobsen & Co., Hj. af 3rd og Mis- 
sion. S. F. — Se Avertissement. 



Departements-Forretninger 
H. Graff & Co., Fresno.— Se Avt. 

Entreprenører 
H. F. Andersen, 1933, 15th St., S. F. — Se 

Avertissement. 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1986 

Mc Allister Street. San Francisco. Bopæl 

Telefon: West 4639. 

Foreninger 
"Odin," Dania-Afdeling Nr. 1— Se Avt. 
"Helga." Dania-Afdeling Nr. 3 — Se Avt: 
Margrethe Loge, D. S. S.— Se Avt. 

Gærfabrikanter 
GOLDEN GATE,YEAST MANUFACTUR- 
ING CO., Fabrik: Potrero: Kontor: Mint 
Avenue, San Francisco. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market St., 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., San Francisco. 

Herre- Ekviperingshandle re 
A. Rang & Co., Inc., Fresno. — Se Avt. 

Hospitaler 

St. Wini fred Hospital. Se Avt. 

Hotelier 
Hotel Larsen, 56 Eddy Street, S. F— Se Avt. 

Importører 
J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner, Rin gnes Bajerskol, osv. 

Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 
Spades, Garden Sets. Garden Hose, Lawn 

Mowers, Paints, Oils. Kitchen Utensils, etc. 



UGLEN 



Kaffe og Te 

C. & S. Coffee and Spice Co., Fresno. — Se 
Avertissement. 

ALFRED TH. JØRGENSEN, Bedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland, Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 
motn 1889, Home A-2058. 

Landbrugsredskaber 

Archibald Implement Co., Fresno. — Se Avt. 
Larsen & Krog, Fresno. — Se Avt. 
Lauritzen Implement Co., Fresno. — Se Avt. 

Ligbesørgere 

Telefon Mission 151 
L. P. LARSEN 

1169 Valencia Street, San Francisco 

(Craig, Cochran & Co.) 
Læger 

Dr. Adolph Berg, 86 Post St., S. F.— Se Avt. 

Dr C. P. Kjærbye, Fresno. — Se Avt. 

HENNING KOFORD, M. D.. Physician and 
Surgeon, uffice: Rooms 321-323 1st Nat. 
Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 
2-4, 7-8 p. m. Phone, Oakland 5163. 

Dr. Winslow Anderson, S. F. — Se Avt. 

LAMP'S ORCHESTRA AND BAND, 27 Noe, 

San Francisco. Musik leveres ved alle 

Lejligheder. Timer i Violin og "Baryton." 

H. J. Lamp og C. J. Lamp. Tel. Park 2620. 

Musikforretninger 

Falkenstein Music Co., Fresno. — Se Avt. 



Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 

Golden Gate Ave., San Francisco. N. C. 
Mortensen & H. A. Hansen, Ejere. Ny og 
br.ugte Møbler købes og sælges. 
Restaurationer 
Magnolia Care, S. F. — Se Avt. 

Sagførere 
Ernest Klette, Fresno. — Se Avt. 



Skomagere 

CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Fodtøj til alle Brug og alle briser. Repa- 
rationer udføres hurtigt og billigt. 

A. P. Petersen, Fresno. — Se Avt. 



Skræddere 

Keldsen Bros, S. F— Se Avt. 

C. J. Petersen & Co., S. F. — Se Avt. 

SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 
F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 

Smede 

M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 
Alt Arbejde garanteres. 1143 F Street. 
Telefon: Main 875.— FRESNO. 



Snedkere 

Prahl & Schmidt, S. F. — Se Avt. 



Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 
San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 
brugte Symaskiner, specielle saavel som 
Familiemaskiner. Reparationer udføres. 
Tandlæger 
Dr. Ralph R. Aten, Fresno. — Se Avt. 



DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 

Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerere og Opti- 
kere, 715 Market St. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F., ved 22nd. Juveler 
af alle Slags. Urreparationer med Garanti 

Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 
Chris Peteresn, S. F.— Se Avt. 
Ryan Bros, and Ryan, S. F. — Se Avt. 

Vinhandlere 

D3lsol Bros Company, S. F. — Se Avt. 

WM. H. HOHNEMANN, Eureka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandor. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fred Jacobson, Ejer. 718 Fourteenth St., 
San Francisco. Telefon Park 5977. 

NYE BOGER 
1909 

Heftet 
Aakjær, Jeppe — Mulm og Malm, Digte.. 1.00 

Bang, Gustav— Vor Tid, I-II 3.15 

Barfod, Aage— Solfolket, Fortællinger. . .80 
Christmas, Walter — Under Tropesol, Ro- 
man 1.50 

Friis, Aage — Bismarck 1.35 

Heidenstam, V. — Svenskerne o. d. Høv- 
dinger r 1.50 

Hjortø, Knud— Rasmus, Fortælling 60 

Holst, Helge— Luftens Erobring 1.00 

Jurgensen, J. — Chr. Svarres Kongsfærd.1.50 
Jørgensen, Johs. — Fra Vesuv til Skagen. 1.00 

Leopold, Svend — Vort Bourgeoisi 85 

Nielsen, Harald— Af Tidens Træk 1.15 

Rasmussen, Emil — Camillo Cantori, Ro- 
man 1.70 

Rosenkrantz, P. — Storhertugens Hjerte. 1.00 
Sick, ngeborg Marie — Det sovende Hus. .70 

Skjoldborg, Joh. — Ensomme Folk 1.10 

Sørensen, C. — Hjerrtlandstoner, Fortæl- 
linger 70 

Wied, Gustav — Kærlighed 1.25 



Gyldendal Publishing House 

Gen. Agt.: Knud Lasen 

2620 W. NORlH AVENUE 

CHICAGO, ILL. 



WLtfltn 

VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



Nr. 12 



15. NOVEMBER 



1. AA.R 



UGLEN flyttet til Fresno. 



Hvis vi var flyttet til San Francisco eller 
Seattle, vilde det have varet unødvendigt 
at forklare vore Grunde; Offentligheden 
vilde straks have forstaaet vore Bevæg- 
grunde, men Fresno — hvor os hvad er 
Fresno? 

Fresno er den mest centrale By i Kali 
fornien og vil i det næste Aar va-re den mest 
centrale By i den dansk-amerikanske Ver- 
den. 

Fn-sno har det tilfælles med "Uglen," at 
den er ikke ret stor, men Stoffet i den er 
godt, og dens Tro paa og Tillid til Frem- 
tiden er ubegrænset. Begge har gode Grun- 
de for d<mne Tru Og Tillid. 

I Fresno! skal i Oktober 1910 afholdes det 
største dansk-amerikanske Mode i Verden, 
og det 'var "Fresno-spirit, der van li 
Retten til at atholde denne Konvention, i 
Fresno har der værel Strid, og fra Fresno er 
ttdgaael Stridsæmner, aaasom den danske 
asorstol og Nykommersagen ; men da 
"Uglen" altid har haft en inderlig Tro paa, 
at hvor der er Strid, der er Liv. saa har dis 
Be Kendsgerninger ikke afskrækket den. 

Saafremt "Uglen" kun kendte Byen og 
Omegnen fra de Beretninger om "surprise"- 
og al den anden Kaffesludder, 
som vor tykke Bror "Bien" pr fuld af, vilde 
den Bikkerl aldrig have faaet den ide at 
flytte hertil. 

Men vi ved fra paalidelig Kilde, at ingen 

By i Kalifornien har on større og bedre 

t id end Fresno, thi den er Landmæn 

Købmændenes Mekka og 

I 'o 

Landsmænd 

i Fri . thi de har i de sidste 25 

der er stort, de har 

-illinger og skabt Forretninger, 



som de kan pege paa med berettiget Stolt- 
hed, og de har alle den fanatiske Tro paa 
og Tillid til deres By og dens Omegn, uden 
hvilken ingen Begejstring er ægte. 

Vi vil indrømme, at de har kæmpet og 
kæmper indbyrdes om Sporgsmaal, der ikke 
er Omtale værd; men den Tid er nær, da 
de vil begrave pksen og arbejde Haand i 
Haand; thi de Danske hernede er ikke 
smaalige, men kun lidt sta?dige og fulde af 
den Stridslyst, som, naar den anvendes paa 
rette Tid og Sted, bringer Fremskridt, og 
Sejr. 

Vi rækker hermed Haanden til alle 
de Danske i Fresno og Omegn, og vi haaber 
inden lamge at kunne vise den dansk-ameri- 
kanske Verden en DansKned i Fresno, der 
er stridbar og stridslysten, men som alle 
kæmper i de samme Ra-kker for Fresnos og 
Danskhedens Vel og Fremtid. 

Man vil stadig ikke finde Beretninger i 
Uglen" om "lækkert" Smørrebrød, Forlo- 
velser og Barnedaab; men alt det, der bety- 
der noget, alt det, der udvikler og bærer 
fremad, vil i "Uglen" findes omtalt og i den 
finde en Ven og Stotte. 

Om man er enig med os eller ej — eet 
maa man dog indrømme: at "Uglen" vil no- 
get, at den har en selvstændig Mening og 
Ikke er bange for at sige den. Vi har 
ikke smigret og fedtet for at vinde Abon- 
nenter, vi har ikke tiet stille af Frygt for 
at skade vor Pengepung, og vi vil heller 
ikke gøre det i Fremtiden. 

"Uglen" er Vestens første danske Maa- 
nedsblad, — 

"Uglen" er Fresnos første danske Blad — 
Her er et Leve for en god Kombination: 
"Fresno," "Uglen" og "Alt godt Dansk I 
Amerika"! 

UDGIVERNE. 



178 



UGLEN 



UGLENS BIBLIOTHEK 



LUDVIG HOLBERG. 



Foredragsholdt i "Foreningen til Oplysnin- 
gens Fremme blandt Københavns 
Arbejdere, 7. December 1884. 



(I Anledning af Holbergs 200-Aars Fødsel.) 
Af GEORG BRANDES. 



(Fortsat.) 

Eller Lægevæsnet! De husker maaske af 
Holbergs Komedier, hvilken uhyre latterlig 
Rolle Lægerne spiller; det er den evige Vit- 
tighed, at det at bestille Lægen er at be- 
gaa Selvmord; Lægerne gør ikke andet end 
at slaa Folk ihjel. Holberg, som maatte 
tage sig i Agt for, at man ikke for meget 
kom ham til Livs, og som ikke gerne vilde 
hades af alle dem, hans Stykker gitr Nar 
af, har et Steds en lille Bemærkning om, 
at han ikke har tænkt paa de danske Læ- 
ger; hans Stykker foregaar vel i Køben- 
havn, men det er fremmede" Læger, han 
tænker paa, omløbende Kvaksalvere i andre 
Lande; her i Landet, hvor Lægerne er for- 
nemme og anselige Folk, kan hans Spot ik- 
ke ramme. Men dette er kun et Skjold, 
han holder ud, i Virkeligheden mente han 
ikke et Ord deraf, hvad man hl. a. kan se 
deraf, at Holberg, skønt sygelig hele hivet 
og tidt egentlig syg, aldrig lod en Læge 
hente; han var sin egen La'ge og mente at 
staa sig bedst derved. 

Naar De nu vil vide. hvorledes Læge- 
væsnet den Gang var beskaffent, saa skal 
jeg nævne nogle faa Eksempler. Man var 
ikke videre i Lægekunsten end at det, at 
studere Sygdommene ved Sygesengen, var 
saa godt som ukendt. Ved Københavns 
Universitet bestod de medicinske studeren- 
des Arbejde i, at de deklamerede og dis- 
puterede. De lærte selvfølgelig overmaade 
lidt, Professorerne var saa langt tilbage 
saavel i Kundskaber som i personligt Mod 
og Mandhaftighed, at de ikke ansaa sig for 
forpligtede til at blive i Byen, naar der kom 
farlig Smitsot. Saa snart Pesten kom til 
København, tog Fanden ved Lægerne. Hvem 
der kunde, rejste bort. Da Pesten kom 
1710, var der kun to Professorer i Medicin, 
af dem blev den ene, og han var en sjæl- 
den Fugl; thi ved de tidligere Pest-Epide- 
mier i København var a.le Professorerne i 
Medicin straks flygtede. Ja, man nøjedes 
ikke med at flygte, man satte denne Flugt 
i System. Man havde skaffet sig en For- 
ordning, i hvilken det udtrykkelig stod, at 
Lægerne var aldeles ikke forpligtede til at 
blive i Byerne, naar der kom Farsot, navn- 
lig ikke, naar Pesten kom. Til Gengæld 
havde Lægerne en Forpligtelse til at levere 
trykte Forklaringer af, hvorledes man bar 
sig ad, naar man fik Pest. Nu ved De, 
mine Tilhørere, at denne Sygdom virkede 
saa frygteligt, at den, der fik Pesten, var 



gerne en Time efter død, De kan da begribe, 
hvad Nytte man havde af dette trykte 
Skrift, i hvilken der stod, hvad der var at 
gore. Men den La a ge. der skrev det, han 
havde endda aldrig i sit Liv set en pestsyg, 
end mindre iagttaget Sygdommen, det var 
altsaa kun ud fra det indre af sin sanlelige 
Bevidsthed, at han skrev. Man troede, at 
Pesten laa som et massivt Stof i Luften, 
og at man indaandede den med Luften, det 
gjaldt derfor forst og fremmest om at holde 
Luften ude. Nu var København den Gang 
en lille, smudsig By med usle Gader og 
smaa Værelser. Saa snart Pesten kom, 
maatte altsaa tilmed alle Vinduer lukkes, 
og det ansaas for særlig slemt at aahne dem 
i Taage eller Regn. Følgen var naturlig- 
vis en skrækkelig Luft i alle Husene. Der 
var paa den Tid, da Pesten kom i 1710, da 
Holberg altsaa var en ung .Mand, i hele Ko- 
henhavn ikke mere end lt; Læger. Af disse 
blev kun 5 tilbage, da. Pesten kom, og af 
dem var der kun ''ii eneste, som var virke- 
lig virksom, en .Mand ved Navn Bøtticher; 
iøvrigt forfremmedes Barbererne til La 
Det var ogsaa en Bestemmelse, at naar Pe- 
sten kom, gjorde Amtsbarbererne Tjeneste 
som "Pestmestre," men de mestrede ikke 
Pesten. Til dagligt Brug levede de i en 
evig Krig med Lægerne, der var ogsaa flere 
af dem; men ligesom Læge.rne maatte staa 
tiihagi' i'oi- Barbererne, maatte disse staa 
tilbage for Spaakonerne, og disse atter for 
— Skarpretteren. De ved nok. at den Gang 
var Skarpretterens Kunst ikke saa simpel 
som nu, hvor han kun skal forsøge med et 
enkelt Hug at skille Hovedet fra Kroppen. 
Den Gang havde han meget mere at gore; 
at afhugge en Haand eller to. piske, kag- 
stryge, radbrække og lignende frygtelige 
Operationer; følgelig troede Menigmand, at 
Skarpretteren maatte vare en Pokkers 
Karl, som vidste, hvor alle Ben i Kroppen 
sad, og derfor kunde ingen saa godt kurere 
og doktorere som Skarpretteren. ■ Der fin- 
des en Ansøgning fra 1736 fra Bøddelen i 
København, Frans Muhlhausen, hvori han, 
højst forarget over, at Langerne har lagt 
hans Praksis Hindringer i Vejen, skriver 
til Regeringen, at dette bør ophøre, det er 
uhørt at forbyde Skarpretteren Udøvelse af 
Lægekunst; han øver den i alle andre Byer, 
h vorror da ikke her? Naar De betænker en 
saadan Tilstand og dens Følger, indser De, 
at Holberg atter her har virket praktisk 
og mest indtrængende ved at hæve alle disse 
Forhold, som dog havde deres saa sørgelige 
Side, op i Latterens Kreds. 

Men kan man sige om Holberg, at han 
var den befriende Latter i Samfundet, saa 
kan man ogsaa sige, at han var INDBILD- 
NINGSKRAFTEN i Datidens Samfund. Han 
har den sjældne Gave, at han, ensomt som 
han lever og arbejder, former Mennesker,, 
danner Karakterer, frembringer lyslevende^ 



UGLEN 



179 



fuldbaarne Menneskeskikkelser, der lever, 
rører sig og taler saaledes som virkelige 
Mennesker gør, og denne Evne til at frem- 
kalde Menneskikkelser og lade dem bruge 
deres naturlige Ord. den har han i Virke- 
ligheden, fordi hans dybeste Væsen er FOR- 
STAND. Han formede Mennesker, fordi 
han forstod dem som ingen anden. Hans 
genfremstillende Indbildningskraft beror 
paa Forstand; han anskuer, fordi han for- 
staar. Hans frie Indbildningskraft frem- 
bringer en Overdrivelse, som han ubevidst 
eller bevidst føjer til for at faa Menneskene 
til at forstaa og der igennem vække deres 
Latter. Men tænk ret over. mine Tilhørere, 
hvad det vil sige, at der i et saadant be- 
skaffent Samfund som det, jeg har skildret 
Dem. er een, som forstaa r. Ja, det er 
Frelsen. 

Med et andet Udtryk kan jeg sige saale- 
des: Holberg var ikke blot Forstaaelsen 
i vort Samfund, men han var DANNEL- 
SEN deri, og jeg skal forklare det nærmere. 
Tidligere havde man , ikke hafl andre Dan- 

s-Modsætninger i Samfundel end den 
mellem lærde og ulærde, il«' universitets- 
dannede paa den ene Side, de uvidende paa 
åledes var del næsten til 
gs Tid. Men saa begyndte der i Ev- 
ropa al foregaa en megel stor Forandring, 
som ogsaa hæng« r sammen med. hva 
nævnte før. Hvad betyder Enevældens Op- 
I len betyder dette, al Kongerne, 
understøttede af e1 Par geniale Ministre. 
nedhugger hele den herskende \ < l « -l eller 
r den til a1 komme fra sine Godser 
paa Landet ind til Hoffet og blive Kongens 
underdanige Tjenere, der omgiver ham. Saa. 

iringes der i dette nye Samfund, som 
danner sig om Kongen, en heil ny Dan- 
nelse, der Ikke er La rdom i den gamle 

md, ikke latintalende Lærdom, men 

innelse, d. v. s., den Dannelse, som 
fremkommer, naar velopdragne .Mennesker. 
der ikke har nogen egentlig Fagkundskab, 
samtaler med hinanden. Denne Dannelse 
fandtes paa den Tid i Frankrig og England, 
i de to hejst udviklede Lande: i England, 
da Cromwells Republik var bleven styrtet, 

nkrig etter at Ludvig XIII og Ludvig 
XIV enten havde nedslagtet den franske 
Adel eller draget den til sig. I Stedet for 
en Dannelse, som hvilede paa Lærdom, be- 
denne paa Verdenskundskab og Tale- 
kunst. Derfor stod paa hin Tid disse to 
Magter ligeoverfor hinanden, paa den ene 
side Latindannelsen: gammel, svagelig, la- 
tinpludrende, paa den anden Sid«' Hofdan- 
Qelsen: Bleben, fin. fransktalende. Selv her 
i Landet, hvor Hoffel betydede saa. lidt, støt- 
tede Holberg sig til det: thi der gaves et 
lille Antal flinke Folk, dansksindede Mænd 
og Kvinder, som begreb, hvad der fandtes 
i (fenne Mands Hoved, og som hjalp ham til 
at opiet te et Teater. Holberg betyder alt- 
saa den nye Hofdannelse, Verdensdannelse, 
Menneskekundskab, Menneskeerfaring i 

etning til den Btuderende, Bkoledanne- 
de Universitetsungdom. Mao kan ogsaa ud- 
trykke d«i Baaledes: Holberg er den Dan- 



nelse, som er Livet, Uroen i det danske 
Samfuml, og det turde være den mest ud- 
tømmende, den fyldigste Betegnelse: Han 
er UROEN. Han er det Salt, som salter 
Samfundet. 

Se nu. mine Tilhorere, til Slutning, hvor- 
ledes man saa behandlede ham: Han blev 
støttet af nogle af de bedste ved Hoffet, 
men modarbejdet fra Avtoriteternes Side 
o^, modarbejdet fra det søvnige Folks Side, 
som endnu ikke var saa vidt, at det forstod 
ham. Saa snart han vil oprette et Theater 
i København, moder han den Fordom, at 
-len kristne ved at se Skuespil tager Skade 
paa sin Sjæl, den Fordom,- at det at vau-e 
Skuespiler er en Nedværdigelse, et Gøgleri, 
noget, som intet anstændigt Menneske kan 
være bekendt ar give sig af med. Gejstlig- 
heden begynder straks fra Prædikestolene 
at tordne mod Theatrets Oprettelse, og Uni- 
versitetet, som Holberg lutrer til, bestem- 
mer, ar de stakkels Studenter, som blev de 
første Skuespillere, skal enten ophøre der- 
med eller kastes ud af Regensen og Wal- 
kendorfs Kollegium, hvor de bor. Og da 
en at' dem vover at trodse, bliver han ikke 
alene sat ud af Regensen, men han bliver 
fordrevet fra Universitetet og maa ikke 
komme der mere. Høeberg, en af dem, som 
boede paa Walkendorfs Kollegium, indgav 

Klage til Kancelliet, men Klagen blev 
afvist, Avtoriteternes [ndflydelse var altfor 
stor. Holberg maatte, da han var ung Uni- 

itetslærer, underkaste sig den Ydmy- 
gelse som .Medlem af Lærernes Raad at 
skride ind mod de Studenter, iler havde 
spillet i hans Stykker, deltage i den Foran- 
staltning, som forviste dem fra Universite.- 
Dog, det var kun hans første Modgang. 
Saa ligegyldig var man for det danske The- 
ater, og saa fornem var man, at Kongen 
umuligt kunde gaa hen og se den danske 
Komedie. 1 172:: tillod han Skuespillerne 
at spill«' paa Slottet for sig: de spillede 
imidlertid ikke et dansk Skuespil, men et 
oversat fransk. Og ikke nok hermed. Det 

• Halvaar kom Publikum, men saa blev 
man traf, og allerede et Aar efter, at man 
havde aahnet, var man ved at lukke. Man 

■ saa at holde det gaaende ved at ind- 
Iægge Dans og Sang mellem Akterne som 
Lokkemidler for det sløve Publikum, men 
det hjalp ikke. I 1726 maatte Skuespillerne, 
saa godt de kunde, spille paa Fransk, da 
d«' tine Folk i Kobenhavn var saa fine, at 
de ikke kunde taale at høre deres eget 
Modersmaal fra Scenen, og i 1727 maatte 
man lukke Theatret. Der var to farlige 
Konkurrenter, en Linedanser ved Navn 
i: redo og "den stærke Mand," ved Navn 
Eckenberg, og Theatrets Bestyrelse indgav 
flere Ansøgninger til Regeringen om at for- 
byde den sidste at give Forestillinger, da 
alle lob til dem. Man fik nu og da udvirket 
saadanne barnlige Forbud, men det nyttede 
ikke, og man nødtes til at give tabt. 

Holberg havde skrevet en lang Række 
Stykker og. uden at. modtage en eneste Øre 
til Vederlag, givet Skuespillerne dem. Men 
da Theatret i 1728 fik en lille Understøtt«'ls«> 



180 



UGLEN 



af Hoffet og aabnedes igen, vilde Holberg 
ikke begynde at skrive Skuespil paany. Han 
forærede Theatret de Stykker, han havde 
færdige, men han havde skrevet syv Skue- 
spil om Aaret og kunde vel være træt; han 
havde desuden ikke Tiltro til Skuepladsens 
Bestaaen, da den hvert Øjeblik syntes at 
skulle gaa ind. Det var da ogsaa kun en 
eneste Maaned, at Theatret saaledes var 
aabent og tilgængeligt; thi i Oktober 1728 
indtraadte Københavns store Brand, og fra 
det > jeblik var der ikke mere at tænke paa 
Komedier. Gejstligheden fremstillede det 
med den Indskrænkethed, der paa den Tid 
udmærkede den, som om Skuespillene end- 
og var Aarsag til Byens Brand ; Branden 
var nemlig Straf for den hedenske Forly- 
stelsessyge; man skulde gøre Bod, man 
maatte navnlig ikke spille eher se Korne lie. 
Og i sin Taabelighed ivrede man ikke blot 
mod Skuespil, men endog mod saa uskyldig 
Morskab som Kanefarter. Pra sterne var 
meget vrede paa Kanefarterne og vilde for 
enhver Pris forhindre dem. De var saa 
mægtige, at . da Kongens Svoger søgte at 
trodse deres Trusler og vilde køre i en 
Kane, han havde bestilt sig, maatte han be- 
stille den af igen. Der var da ikke at tæn- 
ke paa Skuespil raa ny. Men ikke nok der- 
med, Præsterne forsøgte overhovedet at faa 
alle offentlige Forlystelser nedlagte. 

Visse Ting gentager sig underlig i Histori- 
en. Som nutildags efter Kristiansborgs 
Brand i 1884, saaledes hittede man, da Byen 
var brændt, paa den fortvivlede Ide at gaa 
rundt fra Hus til Hus og bede Borgerne om 
for frivillige Bidrag at genopbygge Byen. 
Vi har et Brev fra Skuespilleren Montåigue 
til en fornem Mand, af hvilket det kan ses, 
at man med Gejstligheden i Spidsen er gaa- 
et rundt for at se, om man kunde t'aa den 
brændte By genopført uden at lade Rege- 
ringen gøre det for sine egne Penge. Saa 
smukt som det var tænkt, saa fuldstændig 
mislykkedes det. 

(Sluttes.) 



DEN ANDEN GENERATION. 



(Strøtanker af PER ØRN.) 



Dersom vi ønsker at, give i Arv til vore 
Børn, der er født herovre, vor Kærligbed til 
au, hvad der er dansk, er det ikke nole, 
at vi faar dem til at tale, la>se og skrive 
Dansk; ej heller er det tilstrækkeligt, at vi 
giver dem Del i vore Minder derhjemme- 
fra; thi disse kan aldrig faa den samme Be- 
tydning for dem; men det kan ikke und- 
lade at gøre Indtryk og være af Betydning, 
hvis vi kan lære dem det Folks Historie, 
fra hvilket de stammer, og hvis vi kunde 
vise dem et levedygtigt Fremskridtsfolk 
derhjemme i Nutiden. _ 

Nu er det jo stort og smukt ' nok at 
pege tilbage paa de gamle Vikingedage og 
Valdemarernes Tidsalder, men med Und- 
tagelse af faa lysende Helteskikkelser har 
de sidste 500 Aar af Danmarks Hist6rie ik- 
ke meget vækkende eller begejstrende at 



byde raa. . Vor litterære Renæssance i for- 
rige Aarhundrede har selvfølgelig haft den 
Største Betydning for vort Slægtled og har 
givet os Idealer og Livsindhold, som vi har 
v-r-ret i Stand til at leve raa; men vore Børn 
tilhører en anden G°ueration og lever under 
et andet Sprogs Flag og har retmæssig 
Krav raa deres egen Tids Idealer og Livs- 
værdier. 

Det nuværende Slægtleds danske Littera- 
tur er sikkert nærmest frastødende eller 
for at bruge et mildere Or 1 tremme 1 for os 
og har knn srivet os fan Pdger a* den Art. 
vi ønsker vore Børn skal in^se. <~>g doe er 
det denne Litteratur, der Ivirde være deres 
retmæssige Eje. hvis Danskheden skulde 
bevares i ^en anden Generation. 

Danrfarks materielle Fremgang i de sid- 
ste 80 Aar er vor Stolthed, men er dog kun 
liare^om en "fattig Per Fnk«en" i Sammen- 
ligning mel de Forenede Staters enorme 
og imrfmeremle Kæmpe^kridi paa de mate- 
rielle Omraader. 

T^el!?" il ; »mraade kan vi 

vente at v i Søms Interesse. 

nu kommer det værste af det hele, 
og d?t er liri'-v's politiske Afmagt, poli- 
i 'ii : . dårlighed og Ud? gtigbed, som de 
sidste faa N, i" har brael for Dae^n« Lvs: 
ikke en eneste Mand. der raser over Mæng- 
den som en F«* r er. ikke el spor af el Pro- 
gram, der bar Tanker r»g Haab, k»m smaa- 
lie, personlig Kanrn og krybende Tiggeri ot- 
ter Ordener osr R 

Kan vi med Stolthed neere paa Danmark 
og sige til vore Børn; her er et Land, T 
maa elske og ,beundre! 

Vi selv er Danske til Trods for alt; vi 
Mer som den sarrPe v '•, ,•...,] <] ■■• aaede: 
- baaber. at mit Fædreland i Forhold 
til andre Nationer altid maa have Retten 
naa sin Side. men det er mit Fædreland, 
hvad enten det har Ret eller Uret.'" 

Men en F-i ■'-•<■ pom ''p^^e kan og maa 
vi ikke vente hos vore I 

Den danske Natura Skønhed er ligesaa 
..„-..lo t'or o« i Da" 1 so^n i vor Barn- 
doms Tirl: i vore Minder er Bolgen altid 
grøn, n? Solen skinner naa bankende Hol- 
ger, eller Sneen spreder sit hvide Tæppe 
over Marker og Enge ved Juletid: men vore 
B<*rn kan ikke leve raa vore Minder, de har 
en Ret til at le v e deres e°-en Unglom un- 
der Amerikas Sol og i Skyggen af dets 
"ni.,. V p O o- Tr:.e-: for ^em har Stillehavets 
Bølger den samme dragende ± J oesi, som 
Øresund og" Vesterhav bar haft for os. Dan- 
mark som Nation i Fortiden kan ikke holde 
vore Bern i de. dansk-amerikanske Rækker 
— hvad vil oo- van g<*re det 9 

Deres Kærlighed til os, deres Forældre? 

Maaske for nogle Aar, maaske i nogle 
Tilfælde længere ud i Livet; men det synes* 
mig, at hele Spørgsmaalet samler sig om 
dette ene: har vi Ret til at vente det? E«" 
det rigtigt overfor vore Børn at drage dem 
bort fra deres naturlige Udvikling som det- 
te Lands Borgere, naar vi ikke kan byde 
dem noget bedre end Minder og Fortid, selv 



UGLEN 



181 



om diss" Minder er vort dyreste Eje, og 
denne Fortid var nok saa farverig og stor? 
Fremtiden er vore Borns Eje, og Dan- 
marks Fremtid er i det mindste for Øjeblik- 
kel ikke lokkende eller dragende for de un- 
ges pjne. 

Husk paa, at de iever og er Boreere i en 
Nation, som vi alle kan være stolte af at 
tilhøre, med en Fortid og Nutid, der viser 
en en Udvikling under store Le- 

dere, der rager on stun Kæmper i Verdens- 
historien, og med en Fremtid, der bærer 
Loiter cg straaler Haab større end nogen 
anden Nati 

Spaa lommen sagde til Hakon Jarl: 

• »rister for din Brøde, Bonde, din Lykke, 

gak ril de høje Guder, giv dem del bedst-'." 

les siger jeg til mine Landsmænd: 

ni. lev Jer ind i deres Liv, 

giv dem del bedste. 

Giv dem Eders Kærlighed til alt. hvad der 
er .- m 11 og ærligt, lær dem at hige frem- 
ad ou' blive værdige Borgere i dette Land 
(c' la 1 Eders Ungdoms .Minder være som don 
sang i deres Liv, den Sang, der aldrig 
- immes i Hjertel "op i de 
graanende Dage." Vor Danskhed vil da leve 
som en Grundstemning i de ungt 
vil give dem el Pi eg u len al hindre deres 
Udvikling som amerikanske Borgere, og kan 
vi kun uiv" dem Kærlighed nok. kan vi leve 
med i deres Li\ og Udvikling paa en for- 

1 ? hjælpende Maade, da vil del 

Aandsllv, til hvilket vi staar i dybest G 

bære Frug| i den an len Generation, 
>lte af som Danske at 
have hjulpet ti] al sutte el Præg paa den 
fremtidige amerikanske Nation. 



DANSKE ARBEJDERE F'»R OG NU. 
\i F. HUROP. 



Navn for del nuværen le danske 
i: ti var 'International:'." Del var 
som antydet af Navnel en Verdensorganisa- 
tion me l Hove Isæde i London. De under 
i i: "ii hørende uande havde hver 

sin Af leling, som lededes af en Stor- 
mester. Afdelingen var atter delt i Un- 
derafdelinger, eller s. mi det i Danmark kald- 
tes: Sekl lo n e r, t. Eks. Smedenes Sek- 
tion. Skræddernes Sektion, Skomagernes 
Sekl ion os\ . 

Til Trods for, at "Internationale" aldrig 
kom til al spille nogen betydende Rolle i 
Axbejderspørgsmaalet, jog den dog de eu- 
ropa iske Regeringer en saa Ian Skræk i Li- 
vet, at d<n blev forbudt og ophævet. Et- 
hvei • om Regel af el Frem- 

skridt, ou ved dette Forbud opnaaedes to 
Ting, først al Regenterne atter sov rolig 
om Natten og dernæst, al Arbejderne uden 
ti is.: lidende Debatter fik en be Ire 
inisationsform end don, hvorpaa Inter- 
nationale var grundlagt. Hver Nation dan- 
leres Organisationer efter de for Lan- 
det be 1st egne le Forhold. 

i Danmark danne les i 18T3 og de nærmesl 
paafølgi "i- Aar en Række Fagforeningei . 



hvis Centralbestyrelse havde baade den fag- 
lige og den politiske Ledelse af Arbejder- 
partiet. Men Partiet var lille og Resultater- 
ne som Folge deraf smaa. Den frygtelige 
Arbejdsløshed, specielt i 1877, bidrog ogsaa 
sit til, at Bevægelsen stod i Stampe. I Fe- 
bruar 1S7S dannedes Socialdemokratisk For- 
li ml. hvis Formaal specielt var, at varetage 
de politiske Interesser. Faglige Spnrgsmaal 
af større Betydning blev forelagt Fælles- 
moder af Forbundets og P agforeningernes 
Bestyrelser. I Midten af Firserne ændredes 
Organisationsformen atter ved Dannelsen af 
"De samvirkende Fagforeninger." Disse 
Bi styrelser valgte af deres Midte et Forre 4 ;- 
nihgsudvalg, ..vori to Medlemmer' af Social- 
demokratisk Forbunds Bestyrelse havde Sæ- 
de. Forretningsudvalget varetog alle le 
Spørgsmaal, som paa Fællesbestyrelsesmø- 
derne blev henviste til det. 

Omtrent samtidig blev der i Provins- 
byerne, paa Landet og i de kobenhavn •'•;? 
Bydele dannet en Række socialdemokrat i ?ke 
Foreninger, hvilket atter forte til, at Lau let 
in Ideltes i Distrikter, og at hvert Dist 'ikt 
valgte Repræsentanter til Partiets Hoved- 
frelse, og af dette valgtes saa iger et 
Forretningsudvalg for den daglige Ledelse. 
Denne Form for Partiledelsen bruges endnu 
den Dag i Dag. 

Den faglige Organisation havde imidler- 
ti 1 ogsaa udviklet sig saaledes, at de en- 
F a g med Foreninger over hele Lan- 
det samlede disse i Forbund under en fælles 
Ledelse. Blandl de første Fag, som dannede 
l andsforbund. kan nævnes Typograferne, 
Snedkerne, Smede og Maskinarbejderne, 
Tømrerne og Malerne; efterhaanden fulgte 
næsten alle Fag den samme Bane. 

Men Solidariteten blev i det store og hele 

aldrig brudt. Feltraabei var altid frem- 

a d. og enhver ny Ide blev nøje overvejet. 

il-'t, hvis den i sig bar Haabet om et 

Fremskridt. 

Organisationens Udvikling medførte slut- 
telig Dannelsen af "De samvirkende Fag- 
forbund." og fer disse (dier deres Ledelse 
Indankes nu alle de Spørgsmaal; som vil 
medføre Un lerhandlinger med Arbejdsgiver- 
Foreningeh. 

Til Trods for. at de faglige Og politiske 
Spørgsmaal har hver sit Forum, og hver sine 
Organisationsgrupner, saa er der i Virke- 
ligheden et naturligt Samarbejde mellem 
dem, fordi begges Formaal- er at, forbedre 
den arbejdende Klases Kaar. Det. store 
Flertal af Fagforeningernes' Medlemmer til- 
hører Socialdemokratiet, og Væksten hal- 
våret ret paralel. Samtidig med, at de i 
Lønspørgsmaalene bar opnaaet større Ind- 
flydelse end noget andel Lands Arbejde: o. 
har de ogsaa opnaaet en ret virkningsfuld 
om ikke afgørende Indflydelse paa Politi- 
ken. Ved sidste Valg o;. murede de over 
93,000 Stemmer og blev derved Landets stør- 
ste politiske Parti. 

Vi vil gaa tilbage og kaste'el Blik over 
forskellige Begivenheder, som i mere eller 
mindre Gral bidrog . at give Arbejderne 
□ tværen le fremskudte Position. 



182 



UGLEN 



I Anledning af en Strejke besluttede Ar- 
bejderpartiet at afholde et offentligt Møde 
paa Københavns Fælled den 5te Maj 1872, 
og de sædvanlige Bekendtgørelser om Mødet 
fandt Sted ledsaget af en kraftig Opfordring 
til Københavns Arbejdere om at møde fuld- 
tallig. Naturligvis faldt dette Møde Reak- 
tionen for Brystet, og det næste var ec for- 
bud fra Politidirektøren mod at afholde Mø- 
det. Arbejdernes Ledere besluttede at trod- 
se Forbudet og blev derfor arresterede Nat- 
ten mellem 4de og 5te Maj. Da Tiden for 
Mødet oprandt, strømmede Arbejderne fra 
aHe Kanter mod Fadleden. De modtoges 
af den hele disponible Politistyrke og Gar- 
dehusar-Regimentet, blev kniplede af Poli- 
tiet og redne over Ende af Husarerne. 
Mængden, som var værgeløs, blev splittet 
for alle Vinde, og Samfundet var frelst end- 
nu ru Gang. Lederne blev, efter at vare 
ste:lrt for de behørige dømmende Authori- 
tete -- . hensat i Forbedringshuset paa hen- 
holdsvis tre, fire" og fem Aar. Saa tog.andre 
Ledere fat, og man arbejdede sig atter møj- 
sommeligt fremad. Af og til slog "Retfær- 
dighr len" ned og tildelte snart en og snart 
en an len af de ledende Mænd nogle Maane- 
ders Fængsel eller nogle Hundrede Kroners 
Bøde. Men der var dog ingen Mangel paa 
Mænd. som var villige til at tage fat, hvor 
de an Ire slap, saa af den Grund gik Maski- 
neriet ikke i Staa. 

Tiden gik sin Gang, og saa gjorde Reak- 
tionen. Estrup var bleven Konsejlspnvsi- 
clent. og han gjorde Front, ikke alene mod 
Arbejderne, men mod alt, hvad der var paa- 
virket af Frisind i Danmark. Af Borger, 
Bonde. Professor, Student, Videnskabsmand 
og Digter, kort sagt af alle forventede man, 
at de bøjede sig loyalt for det Estrupske 
Syn paa Folk, Liv og Land. Mod de, som 
øvede selv en ganske mild Kritik i politiske 
eller administrative Forhold, bar Øvrigheden 
ikke Sværdet forgtpves, og det Estrupske 
Regimente uddelte med rund Haand Straffe 
for politiske Forseelser, endogsaa i den 
Grad, at man i Midten af Firserne med en 
vis "Medlidenhed" betragtede en Poli- 
tiker, som ikke kunde rose sig af mindst 
een politisk Fængselsstraf. 

Et gammelt dansk Mundheld siger: "Intet 
er saa galt, at det ikke er godt for noget." 
Saaledes ogsaa her; det jernhaarde aande- 
lige Aag drev alle frisindede Elementer 
sammen, og fra den Tid skriver sig det i 
saa mange Henseender frugtbare Samarbej- 
de mellem Københavns Studenter og Arbej- 
dere. Den Estrupske Stram-Politik kilede 
sig ind overalt, i Familier, Skoler, Lærean- 
stalter, Foreninger, ja, selv paa Prædike- 
stolene satte Estrup sit Stempel, hvis ved- 
kommende Guds Tjener ikke i første Po- 
tens ansaa sig for at være Estrups, saa 
fik det forøvrigt gaa med Vorherre, som det 
vilde. 

Forinden jeg omtaler Studentersamfundet 
og Arbejderne, vil jeg meddele nogle Smaa- 
træk fra hin minderige Tid. 

En Dag jeg sammen med en Ven passere- 
de ud ad Vesterbrogade, var der ud for 



den "kongelige Skydebane" samlet en Del 
Mennesker, som øjensynlig ventede paa at 
se Kongen køre hjem. I Sværmen saas og- 
saa et Par Studenter med de kendte Huer.. 
De albue :le sig ivrigt frem mod Gitterporten, 
naaede ogsaa frem i første Radvke, umiddel- 
bart før Kongen kørte ud. 

Jeg siger saa til min Ven: "Du! der skal 
di se de to Studenter, de skal frem for ret 
at vise deres Loyalitet." 

Men det blev noget andet, de viste. Me- 
dens Resten ved Gitterporten ærbridigst blot- 
tede deres Hove ler, stak Studenterne Hæn- 
derne ned i Bukselommerne, saa langt de 
kunde naa og rejste Næse og øjne mod" Maj- 
estaten naa en saa udfordrende Maade, at 
de for den Sags Skyld godt kunde have ud- 
stedt det da permanente Feltraab "Ned med 
Estrup!" 

* * * 

Ingen Sinde vandt Grundlovsfesterne saa 
storslaaet Tilslutning som i Estrups "Glans- 
periode," og Arbejderne drog for en Række 
af Aar ud til den slesvigske Sten" i Dyre- 
haven, hvor der fra en Talerstol tolkedes 
deres Syn paa Grundloven og "Friheden." 
Sa'dvanlig var der trykte Sange, som under 
Orkesterledsagelse blev afsungne mellem 
Talerne. Et Aar. da C. H o ni u m var Med- 
lem af Fest-Komiteen, fik han før Festen fra 
Dommeren i Nordre Birk ^..sigelse om at 
mode paa Birkekontoret, hvor Dommeren 
meget venlig bemærkede, idet han holdt et 
Eksemplar af Sangene frem mod Hørdum: 
"Hør, min gode Hordum, denne Sang her er 
vist lidt for skarp til at kunne passere." 

Hordum gjorde saa opmærksom paa, at 
Sangen var skrevet af Carl Ploug. 
"Naa-aa, er den det," siger Birkedommeren 
■ eftertænksomt, "ja, saa kan der vel ikke 
være noget i Vejen med den. — Saa kan De 
godt gaa igen." 

Carl Ploug var paa det Tidspunkt en af 
Estrups trofaste Vaabendragere. Men Hem- 
meligheden var, at Sangen blev skrevet i 
Plougs radikale Ungdom. 

* * * 

De ældre Københavnere vil erindre, at Kø- 
benhavns frisindede Halvdel eller rettere 
den af alle Samfundsklasser bestaaende Op- 
position drog ge*nnem Gaderne i et Folketog 
syngende: 

"Ned med Estrup, Scavenius qg Ravn — 
vi vil ingen revnet Grundlov ha' i Folkets 
København." 

I den oprindelige Sang stod Skeel (In- 
denrigsministeren) i Stedet for Ravn. Men 
saa gik Skeel hen og døde, og derved fik 
Ravn Æren af at blive nævnt i Danmarks 
"Nationalsang." I Forbindeles hermed skal 
jeg fortælle et lille Træk fra Stock- 
holm. Jeg holdt i Sommeren 1885 
et Foredrag i Stockholms Arbejder-For- 
eninger og blev af en Del af de tilstedevæ- 
rende inviteret paa en Morgentur til "Ud- 
sigten," forøvrigt et Taarn, hvorfra der er 
en særdeles fin Udsigt over Byen og Omegn. 
Vi havde lejret os paa en Græsskramt uden- 
for og vekslede Bemærkninger om Danmarks 
og Sveriges Forhold, da en af Selskabet, en 



UGLE N 



183 



TJpsala-Student, sporger niig, om jeg kan 
Teksten til den dar..-Ke Nationalsang. 
Lidt forbavset spurgte jeg, om han mente 
"Kong Kristian stod ved højen Mast." 

"Nej, min sjæl gør jag ej," svarede Stu- 
denten og begyndte at nynne Melodien til 
"O, Susanne, vil du gifte dig merl mis:." Jeg 
forstori straks, at det var "Ned med Estrup," 
han mente med Nationalsangen, og citerede 
derfor det første Vers. Han lærte det næ- 
sten øjeblikkelig og sang det gentagne Gan- 
ge. Selskabet faldt ind i Omkvædet "Ned 
med Estrup, Scavenius og Ravn." saa Toner- 
ne rungede ud over det gamle ærvjrrdige 
Stockholm. Maa jeg i denne Forbindelse 
bemærke, at den frisindede Studenter-Klub 
i Upsala, "Verdandi." i 1 S S 7, gav de udeluk- 
kede danske Smede cg Maskinarbejdere en 
værdifuld økonomis., i nderstottelse i deres 
Kamp. 

(Fortsættes.) 

2®®®®® 3®®®SX£®$$3)®®®® ®®®®®®®®®S 

§j Almindelig Diskussion g 

ixs®®<æ.@®®5®®®®^^ 

Den* anden Generation. 
En Replik. 

Vi synger i en meget bekendt Morgen- 
saner "Nu vaagner alle Guds Fugle smaa, 
de flyver fra Reden og sjunge. " Den Sang 
maler for os noget af Morgenstundens Dej- 
lighed, naar alt levende i Naturens store 
Verden vaagner til fornyet Liv og rorer sig. 
Som Landbo og Morgenmand har jeg set 
noge* af Morgenstundens Skønhed ikke 
mindst herude, naar "Solen tændte Bjærge- 
ne i Sne." 

Men som Ungdomslærer og Præst for 
Danske i Amerika har jeg de sidste Aar ved 
at iagttage de aandelige Livsytringer været 
Vidne til noget, som i ganske særlig Grad 
minder om en Morgen i Maj, naar det grøn- 
nes. Her tænkes særlig paa den Ungdoms- 
li« vagelse. som de sidste Aar har grebet saa 
stærkt om sig og givet sig saa smukt et Ud- 
slag i Dannelsen af fire større Sammenslut- 
ninger med 1500 Medlemmer, som samles 
regelmæssigt om Sang, Samtale, Foredrag 
og Oplæsning; ja, som endog har vovet at 
udgive et eget Blad. der rigtignok ved Føds- 
len spaaedes Død og Undergang, men som 
ikke des mindre har vist sig at være ret 
levedygtigt. Naar dertil kommer, at Unge, 
født herovre, talrigere end nogen Sinde før 
flokkes paa de danske Skoler, saa bebuder 
disse Livstegn netop en god Dag for det 
danske Folk herovre. Derfor kan jeg heller 
Ikke lade Per Ørns Artikel staa uimodsagt, 
selv om jeg udmærket kan forstaa, at han 
har naaet sit Resultat. Ingen Sinde før har 
del staael klarere for mig, at en Dom af- 
hænger af, hvilket Synspunkt man vælger, 
og bvilken Side. man ser en Sag fra. Grun- 
den til, at vi dømmer forskelligt er netop 
denne, a1 jeg staar Indenfor Grundvigianer- 
aes Kreds, hvorimod Per Ørn staar udenfor; 
her gnider det meget mere end nogen Sinde 
før: 



"Han har aldrig levet, 

som klog paa det er blevet, 

han først ej havde kær." 
Det er først ved at leve Livet, at man 
erfarer dets Rigdom. Jeg tvivler ikke et 
Øjeblik om, at han kan fremlægge Beviser 
for, at i de danske Foreninger "drifter Ung- 
donimen langsomt, men sikkert ind i den 
amerikanske Verden med andre Idealer og 
med et andet Sprog," thi der gøres ikke no- 
get nævneværdigt Arbejde for at frem- 
hjælpe Kærligheden i Barneaarene til dansk 
Sprog. Det er nemlig min bestemte Me- 
ning, at denne Kærlighed' maa inddrikkes 
med Modermælken, maa i Hjemmet plejes 
gennem Bårne- og Ungdomsaar, at den ikke 
skal dø; thi visner gør alt, som ikke plejes. 
Jeg er saa fuldstændig enig med Per Ørn 
i, at vore Børns Opdragelse og Udvikling 
skal være harmonisk: det bliver den netop 1 
derved, at de samtidig lærer baade Dansk 
og Engelsk. Jeg indrømmer, at her gælder 
det gamle Ord: "Det koster noget at leve 
menneskeligt." Det er nok egentlig der, at 
Skoen trykker mere eller mindre for os alle 
sammen. Men vi i den Grundtvigske Kreds 
kan fremlægge mange Beviser for, at vore 
Unge uden at blive hverken Præster eller 
Lærere lever netop det rigeste Ungdomsliv 
som et To-Sprog Folk med Adgang til to 
Landes Kultur og Udvikling. 

Vi er ikke Hospitalspræster i den For- 
stand, at vort Arbejde kun gælder første 
Generation; ved at hjælpe den til Rette, 
hjælper vi tillige anden Generation at finde 
sin Plads her i Folkestævnets Land. 

Hvis Per Ørn vilde grire Skridtet fuldt ud 
og helst slutte sig til den Grundtvigske 
Kreds, som han staar nærmere end nogen 
anden Retning herovre, da vilde han faa 
mere "fast Grund under Fødderne." mere 
"Sindsligevægt og et mere lys. Syn paa 
den anden Generation, som hilser ham og 
enhver med følgende Vers: 
"Vær merl da at bvgare — træd ind i vor Lejr 
hvor banlyst er Raahed og Last. 
Vi skanke ej Kranse, men haaber paa Sejr, 
naar kun tro vi vort Maal holder fast. 

Vi tror paa vor Sag, 

og Fremtidens Dag 
vil samle en Flok om vort Flag." 

P. RASMUSSEN. 



Til "Uglens" kvindelige Læsere. 

Der synes at være faldet en Tavshed over 
Kvindernes Lejr, og ihvorvel det jo ikke 
egentlig kan kaldes beklageligt, er det dog 
i høj Grad forbavsende, da Kvinderne altid 
før har stræbt efter at faa det sidste Ord 
i en Strid. 

Nogle vil maaske kalde mig for et ækelt 
Mandfolk og andre for en "Kvindehader"; 
men Sandheden er simpelt hen denne, at jeg 
tror at kende dem lidt bedre end de al- 
mindelige Adamer gør det. 

For atter at bringe Kvinderne frem i For- 
grunden skai jeg tillade mig at rette nogle 
faa Beskyldninger imod det svage Køn. Jeg 
ønsker ikke at beskylde dem for at dække 



184 



UGLEN 



deres Hoveder med "rats," "puffs" og 
'frills" blot for at dække over deres Mangel 
paa udviklede Hjerneskaller, ej heller vil 
jeg paastaa, at de som Husmødre eller ret- 
tere Specialister i Husholdningsøkonomi nai- 
vist Verden, at den store pro Cent af dem 
er en "failure"; men jeg vil kun tillade mig 
at gøre opmærksom paa nogle faa Kends- 
gerninger. 

Vi behøver aldeles ikke at søge Beviserne 
imellem de Kvinder, som i vore Dage er 
trængt ind paa Mændenes Arbejdsfelter, det 
vilde være for let købt og vilde straks blive 
besvaret med eet: vent bare, vi er kun lige 
begyndt. 

Men lad os se tilbage paa de Omraader, 
som gennem Aarhundreder var næsten ude- 
lukkende i Kvindernes Magt, saasom Musik, 
Jordemodervirksomhed og Husholdning. 

I Middelalderen spillede kun faa Mænd, 
men næsten alle dannede Kvinder paa Luth, 
Harpe eller Guitar, og ikke des mindre er 
det Mændenes Sange, der har overlevet 
Komponisterne, og lige siden, ja, selv i vore 
Dage, hvor der er ti Kvinder, der spiller og 
synger, for hver Mand med de samme Ev- 
ner, har vi endnu ikke en Kvindekomponist, 
der beløber sig til noget, og forbavsende faa 
virkelig store Kvinder som Tolkere .af Mu- 
sikens Kunst. 

Er det Mangel paa Originalitet? 
Dernæst skal jeg kun let hentyde til, at 
Jordemoderkuristen var gennem Aartusin- 
der udelukkende i Kvindernes Hænder og 
gjorde praktisk . set ikke et eneste Frem- 
skridt, før Mændene begyndte at tage fat, 
og endnu den Dag i Dag er der ikke en en- 
este kvindelig Specialist af Rang indenfor 
Kvindesygdommenes eller Fødselshjadpens 
Omraade. 

Er det igen Mangel paa Originalitet? 
Endelig er det jo en bekendt Sag, at hvis 
et Første-Klasses Hotel søger en udmærket 
Kok, en Specialist i sit Fag, da er det kun 
en Mand, der kan bruges, og det til Trods 
for, at der er Tusinder Kvinder, der fylder 
de tredje og fjerde Rangs Pladser; men det 
synes, som om de aldrig naar langt nok 
frem til at udfylde de bedste Stillinger. 
Hvad er Grunden? 

Ligeledes maa man vel logisk søge Grun- 
den til den herskende Mangel paa praktiske 
Hjælpemidler i Husholdningsvæsenet i den 
Kendsgerning, at dette har været i Kvinder- 
nes Hænder. Vaskemaskiner, elektriske 
Strygejern, Opvaskningsmaskineri, osv. osv. 
er jo Mænds Opfindelser, men hvor er Kvin- 
dernes originale Bidrag til at gøre Hushold- 
ningen lettere og mere tidssvarende? 
Er det atter Mangel paa Originalitet. 
Dette er kun nogle faa Bemærkninger for 
at indlede en Diskussion om et Emne, der 
burde interessere alle Kvinder, og paa hvil- 
ket deres specielle' Kundskaber burde give 
dem stor Autoritet. 

Men husk nu paa, mine Damer, at det er 
Beviser, der tæller, og den Kendsgerning, at 
jeg er et "ækelt" Mandfolk og en "Vigtig- 
per," vil hverken gøre fra eller til. 
Ærbødigst ' 

ADAM. 



ENHVER HAR SIT SYNDEREGISTER—. 



Enhver har sit Synderegister! 
Den ene vil øge det Aar efter Aar, 
den anden en Smule af Løjerne slaar, 
men ligemeget, hvorledes det gaar — 

vi alle staar 
med et favnelangt Synderegister. 

Enhver har sit Synderegister! — 
fra Kongen og ned til den dummeste Pjalt, 
og den, der har mindst, han vil raabe gevaldt 
— det gælder at vise sig stor i alt, - 

selv om betalt 
med et favnelangt Synderegister. 

Enhver har sit Synderegister! — 
Men hænder det saa, at man drejer sit Sind' 
og lister paa pænere Veje sig ind — 
saa kender jeg> een, der rødmer om Kind 

og gør sig blind 
for et favnelangt Synderegister. 

J. V. GJERDING. 



FORRETNINGS-NOTITSER. 



C. & S. Coffee and Spice Cg., Fresno. — Det 

er vor gamle Ven, J. C. Christensen (Eks- 
Præsident i Helga," men i de sidste fem 
Restauratør i Fresno), der sammen med en 
ung Dansker, Hr. Smith, har paabegyndt en 
Forretning af ovennævnte Ar). Det er for 
at afhjælpe et længe følt Savn, at C. & S. 
Coffee and Spice Co. er blevet til. Som be- 
kendt har den Kaffe, der serveres i Christ- 
ensens Restauration, en særlig fin Aroma og 
et Ry, der gaar langi ud over Bygrænsen. 
Christensen har derfor modtaget mange An- 
modninger oiii at forsyne Kunder m.ed deres 
Forbrug i Hjemmene, og nu er det alminde- 
i-ge Ønske bleven efterkommet. Man kan 
indgive sine Bestillinger i Restaurationen, 
1127 J Street, og "Varerne vil blive prompt 
ekspederet. Altid friskmalet og friskbrændt 
Kaffe af den rigtige Kvalitet. Men desuden 
føres et Lager af Te, Krydderier, Bagepul- 
vere, Chocolade, Ekstrakter osv. — alt til 
Faget henhørende. Altsaa, arrede Publikum- 
mer: "now it's up to you." 



James A. Sørensen Co, 715 Market Street, 
San Francisco, har foretaget en gennemgri- 
bende Ombygning af deres elegante Butiks- 
lokaler. Bl. a. er der tilbygget et Galleri, 
som strækker sig i ful cl Omkreds, og hvor- 
ved det er bleven muligt at udvide det alle- 
rede meget store Udstillingsareal i betyde- 
lig Grad. Julevarerne er nu ankomne, og 
Lageret af Guld, Sølv og Ædelstene er vist- 
nok det stdrste i Byen. Enhver, der husker 
Hr. Sørensens beskedne Forretningsstart for 
en ca. 12 Aar siden i en lille Butik paa 
Sjette Gade, maa beundre den Energi og 
Forretningsdygtighed, der har udvidet og 
udvidet og nu er naaet til Kontrol over en 
af de største Forretninger i sin Art paa. 
Vestkysten. 



UGLE N 



185 




(The Owl) 

Published by 
UGLEN PUBLISHING COMPANY 

Main Office 
1141 J Street, Fresno, Cai. 



MICHAEL SALOMON, Editor and Manager 

San Francisco Office 

E. H. Rasmussen Business Manager 

184 Castro Street 
Los /Angeles Office 

J. V. GJERDIXG Business Manager 

5916 Crocker Street 
Tacoma Office 

PAUL ENGELL Business Mgr. 

708 South M Sr 

Philadelphia Office 

CHRISTIAN HARMSEN.... Business Mgr. 

618 North I6th Street 

Salt Lake City Office 

MISS BEATRIX IVERSEN .. Business Mgr. 



i- i the 15th m' each month. $1. per year 

FRESXO, i:,. November 1909. 

Hr. E. H. Rasmussen har overtagel Post- 
en som "Uglens" Forretningsfører i San 
Francisco *og omliggende Bilande. Uglens 
San Francisco-Kontor er: 184 Castro Si 
li.:" i Hjerteprikken af den danske Ko- 
loni. — Red. 



For var der knap skrevel paa Dansk en 

som ret kunde Hj< rtei ae hue, 
kuu Eventyr, brugbart i Kakkelovnskrog, 

kun Vis.' til Spi Stue. 

Hver Mand, som i Klogt gik i Lærdom til 

Bund, 

Latin paa Papiret kun malte, 
med Fruerne Fransk og Tysk med sin Hund 

og Dansk med sin Tjener .an talte. 

Og Holberg sin mandige Røsl oplod 
nm Daarernes Lader cg Fagtor, 

saa levende, som de gik og stod, 
med Ansigt, med Tale og Dragter. 

Som rensende Stormvind hans Tale klang 

i il Solskin i kommende Dage; 
Indsmuglede Noder som Græshopper sprang 
le var komne, til 

Saa la age Bom derfor nu- I Liv og med Aand 
i!"ii Danske kan synge i Lunden; 

saa længe som Ikke lians Smilebaand 
ni Mo i"n i Knude er hunden. 



— Saa lange en Draabe gammeldags Blod 
kan Vej gennem Aarerne finde; 

saa længe som Bogen ved Sorø slaar Rod — 
skai leve vor Holbergs Minde. 

— o-*r. Wilster. 



Ludvig Holbergs forestaaende 225-Aars- 
Fodselsdag — den 4de December — fejres 
af de Danske og Xorske i San Francisco 
med en Fest. Baade den celebre Anled- 
ning og den stærke Sammenslutning af For- 
e-ln^er, der forestaar Festens Afholdelse, 
er værd at skænke mere end en flygtig 
Tanke. Men forelobig skal vi nojes med at 
lyse Festen ind med gode Onsker! Lad det 
blive en Massemønstring af en begejstret 
Efterslægt, der vil hylde Fader Holbergs 
Minde! Han burde ha' et Fakkeltog, Gub- 
ben. Gid hans Helligaand fare i os alle- 
sammen! Amen! Abracadabra! 



D. B. S. 's EKSEKUTIVE KOMITE. 



Det er kommet os for Ure, at den ekseku- 
tive Komite har udsendt en Rundskrivelse 
til alle Loger med et Forslag om at ud- 
Konventionen til den 13de September 
1911, og at den giver som Grunde, at den 
ikke- har kannet faa nogen Nedsættelse 
i "rates" Ira Jernbanerne, at som Folge der- 
af Konventionen vilde koste $40,000, og at 
en Ekstraskat paa $1 derfor maatte op- 
kræves fra alle Medlemmerne; men, tilføjer 
Komiteen, hvis 'vi venter til September 1911, 
kan vi spare $10,000. 

Alt dette lyder jo saare skønt og rører 
ved vort ommeste Punkt, nemlig Pengepun- 
gen. 

Tilfældigvis er det ogsaa kommet os for 
at Fresno's Konventions-Komite alle- 
havde underrettet den eksekutive Ko- 
mite om, at Jernbaneselskaberne havde lo- 
vet den omtalte "low rate" i Oktober 1910, 
men at intet absolut kunde afgøres for i 
Februar 1910 ved "the transcontinental lines 
agents' " Mode i Chicago. 

Det synes derfor, som om den eksekutive 
Komite har forst taget den Beslutning at 
udsætte Konventionen og dernæst talt med 
Jernhaneagenten i Omaha. 

Komiteens Paastande om "rates" i 1911 
er en Drøm, da ingen Agent i noget som 
helst Selskab ved, hvad "rates" vil blive 
i 1911. 

Men, Herregud, hvis vor høje Komite ikke 
kan faa en tilpas "rate" i 1911, saa kan vi 
jo udsætte Konventionen til 1912 og saa 



186 



UGLEN 



fremdeles. Disse Konventioner er jo i 
Grunden aldeles unødvendige og gør stor 
Forstyrrelse indenfor Overbestyrelsen. Dog 
tror vi, at den ærede Komite har vovet sig 
ind paa et Skraaplan og har fremsat Paa- 
stande, der ikke er i Overensstemmelse med 
de virkelige Forhold. 

Af hvilke Grunde dette er sket, skal vi 
foreløbig ikke komme ind paa. 

Endvidere skal vi kun komplimentere den 
eksekutive Komite for den udviste Hoflig- 
hed overfor D. B. S. 's Vært ved næste Kon- 
vention, idet den fuldstændig har undladt 
at undeiiiandle med Fresno-Logen om Be- 
lejligheden af denne ny Konventionsdato. 

Forøvrigt beretter Rundskrivelsen, at Ko- 
miteen har været nødsaget til at erklære et 
ekstra "assessment;" men dette har vi jo 
spaaet for længe siden, og det kan jo umu- 
ligt overraske noget fornuftigt Menneske. 

Det bliver saamænd ikke det sidste. 



Naar man læser Bladenes Beretninger om 
Mødet mellem den danske 
KONGEN Konge og Overbringerne af 

GRÆD. en Adresse undertegnet af 

140,000 danske Statsborgere, 
faar man næsten ligesom Frederik VIII. 
Taarer i Øjnene. Hvad nytter det, at vi 
fortæller vore nye Landsmænd og vore 
Børn, at Danmark er et konstitutionelt 
Kongerige med stor Frihed for Folket, — 
de vilde ikke tro det efter at have hørt om 
denne Scene paa Amalienborg. 

Selv i det store Amerika vilde en Adresse 
fra 140,000 Vælgere kunne gøre Fordring 
paa et vist Hensyn, og det selv om vor Kon- 
stitution ikke indeholder en speciel Para- 
graf derom. 

Lad os tænke os Muligheden af, at en 
Adresse underskrevet af 4 Millioner 200,000 
Vælgere blev overrakt Præsidenten for • de 
Forenede Stater (og det er netop, hvad Tal- 
let i Forhold vilde beløbe sig til herovre), 
og sæt, at denne Adresse anmodede om at 
faa et Medlem af Præsidentens Kabinet af- 
skediget eller i det mindste tvinge ham til 
at rense sig for visse Beskyldninger, f. Eks, 
Meddelagtighed i at give et Laan paa flere 
Millioner af Statens Kasse til en Mand, der 
nu sidder i Kaschotten, og sæt, at denne 
Præsident saa svarede, at han paa ingen 
TNlaade kunde tillade disse 4,200,000 Mænds 
Adresse at have nogen Vægt i hans Af- 
gørelse, da det var imod Grund- 
loven: Bif! baf! bum! sikken et Hyl, 



der vilde blive! Præsidenten kunde lige- 
saa gerne begaa Selvmord med det samme, 
og Central-Ametika vilde langt fra være et 
sikkert Sted for vedkommende Kabinets- 
medlem. 

Den eneste Trøst, som Efterretningen gav, 
var, at Kongen havde Taarer i pjnene. ( ! ) 
Ja, — som en af vore Venner en Gang sag- 
de — "hvis det ikke er saa skrækkelig sør- 
geligt, vilde det i Grunden være gru'lig grin- 
agtigt." 

Lad os ikke for det første tale om Fri- 
heden i Danmark; thi Folk vil le os ud. 
Enevadde — det er, hvad Danmark har, og 
— det gør os ondt at sige det — Enevælde 
er. hvad det bør have, naar 140,000 danske 
Borgere finder sig i en saadan Behandling. 
Vi mindes uvilkaarlig en Udtalelse af Chri- 
stoffer Hage; den lød saaledes: 

"Grundvolden for enhver fri Forfatning 
er Folkets Ret til at gitre Oprør." 



BOR MAN TILRAADE GAMLE FOLK AT 
KOMME TIL AMERIKA FRA DANMARK? 



Ovenstaaende Spørgsmaal er ofte blevet 
henvendt til os, og vi har givet det nøje 
Eftertanke; men det er selvfølgelig umuligt 
at besvare det paa en saadan Maade, at det 
gælder for alle Tilfælde. 

Det er jo en gammel Lære, at man skal 
ikke plante gamle Træer om i ny Jord, men 
paa samme Tid kan det jo tænkes, at alle de 
gamle Folks Børn og Venner er herovre og 
er i Stand til at give dem et Hjem under 
vanlige Omgivelser og uden Sorger og Ar- 
bejde; i et saadant Tilfælde kan maaske 
Savnet af Børnene, hvis de gamle bliver 
hjemme, være større og mere nedtrykkende 
end Savnet af de hjemlige Egne og det 
hjemlige Sprog vil være for dem herovre. 

Følgende Svar tror vi dog bestemt at kun- 
ne give: faa ikke de gamle herover, hvis 
I ikke kan beskytte dem imod al Kamp for 
Tilværelsen, og hvis I ikke kan gøre deres 
Omgivelser lige saa hyggelige,' lige saa hjem- 
lige som dem, de er vant til. 

Folk over 50 Aar kan' udmærket fylde en 
Stilling i Kraft af de Erfaringer, de har ind- 
høstet i deres Liv; men de har ikke de un- 
ges Evne til at optage ny Skikke og ny 
Levemaader og vil uvilkaarlig føle sig usik- 
re paa Grund af Mangel paa Kendskab til 
Sprog, Arbejdsmetoder og andre fremmede 
Skikke, og denne Usikkerhed, denne Tvin- 
gen dem til at stole paa andre, vil gøre dem 
utilfredse og vil tage fra dem den Betyd- 



UGLEN 



187 



ning som de unges erfarne Raadgivere, der 
er deres stærke Side, og som giver deres 
gamle Dage Indhold og Betydning. Derfor 
vil det være vort Raad i al Almindelighed 
at lade de gamle blive hjemme. 

Hvis I ikke har Raad til det. tag dem her- 
over paa Besog; vis dem al den Kærlighed, 
I formaar, og lad dem tage med hjem en 
Masse af dejlige Minder; thi saadanne Min- 
der er store Livsværdier for ældre Folk. 
Men husk paa, at det er altid et farligt Eks- 
periment at plante gamle Træer om i ny 
Jord: de nye Safter, den ny Grode, de nye 
Skygger, den ny Sol kan de ikke altid taale. 



ALDERDOMSHJEM OG LIVRENTE. 



Paa Grund af den sorgelige Mangel paa en 
lokal Generalagent for den 
AMERIKA- danske Amerikalinie har det 
LINIEN. været os umuligt at indfri 

det Lofte, vi gav vore Læ- 
sere i sidste Nummer om en statistisk Med- 
delelse fra dette Selskab; men enhver ved, 
al I'dvekslingen mellem Danmark og Kali- 
fornien vokser Aar for Aar, idet flere og 
flere af vore Landsmænd tager hjem paa 
g, og kun en Del af disse bruger den 
danske Linie. 

Hvis det ikke havde va ret for det ener- 
giske Arbejde af lokale Agenter, sårlig Hal- 
vor Jacobsen i San Francisco, vilde Selska- 
bet omtrent ingen Del have haft i denne 
Trafik. 

Men Selskabet burde averteres og burde 
avertere Danmark og dets Naturskønheder 
ikke alene i de danske Blade, men endnu 
mere i de amerikanske. Ingen Forretnings- 
mand kan vare i Tvivl derom, og en lokal 
Generalagent kunde gore stor Gavn og sik- 
kert bringe mange kaliforniske Turister 
hjem til Danmark over denne i enhver Hen- 
seende fortni'ffelige Linie. 

Alle, der har rejst med Selskabets Skibe, 
har et godt Ord for dem og for Behandlin- 
gen i det hele taget, og en energisk General- 
agent med noje Kendskab til de lokale For- 
hold kunde let sælge dobbelt saa mange Bil- 
letter hjem som nu. 

Ingen kan fortænke Mr. Johnson i New 
York i at holde fast veil sit Generalagentur 
for hele United States; men Selskabets en- 
ergisk^ Le lere barde se lidt hrngere frem 
og komme herud paa et Besøg. .Selskabet 
aner ikke. hvor mange Gange det vilde be- 
tale 



Af-F. HUROP. 

Forsorgelse af gamle og arbej Isudygtige 
Medborgere barde selvfølgelig være en Sam- 
fundssag, fordi Stat cg Kommune kun er i 
Stand til at lose den Sag tilfredsstillende. 
Men da en saadan Ordning ligger langt borte 
i en ikke overskuelig Fremtid for de Foren- 
ede Staters Vedkommende, saa ligger det 
niermere i denne Artikel at drøfte Mulighe- 
den af at fremme Tanken ved privat Initi- 
ativ og paa Grundlag af en Organisation som 
det danske Brodersamfund. 

Sagen har været henvist til D. B. Kon- 
ventioner de sidste 12 Aar, men der har ikke 
hidtil ved disse vårret forelagt et akcepta- 
belt Forslag, og ved sidste Konvention blev 
Sagen ikke skænket nogen Opmærksomhed 
ud over det, at en Delegeret fik Lov til at 
g<n-e nogle ganske faa almindelige Bemærk- 
ninger om Sagen, nogen Debat var der ikke 
Tale om. / v 

Det var dog ikke almindelig Alderdoms- 
forsørgelse efter Pensionssystemet, men 
Alderdomshjem, der var Tale om, og vi vil 
forst anstille nogle Betragtninger over den- 
ne Tankes Realisation. Det vil ikke være 
vanskeligt at konstatere, hvor mange Bro- 
dersanifunds-Medlemmer, der har naaet den 
Alder, hvor de burde være fri for haardt 
Arbejde og tilbringe Resten af deres Leve- 
tid i et hyggeligt Hjem. Mere vanskeligt 
vil det vare at konstatere, hvor stort Antal- 
let af de er, for hvem saadanne Hjem vilde 
være en Nødvendighed. 

Men eet Hjem vilde under ingen Omstæn- 
digheder være nok, hvis det skal komme alle 
dertil transende Medlemmer af Brodersam- 
fundet til Gode. Det tilvante Klima, Tran- 
cen for de gamle til at blive i Nærheden af 
Born, Venner og Slægtninge vil nødvendig- ( 
vis medføre, at man maa have Hjem baade 
i Ost-, Vest- og Mellemstaterne. Det vil 
næppe kunne være mindre end otte eller ti 
Alderdomshjem, hvis Tanken skal realiseres 
Og virke tilfredsstillende for alle. 

Men det vil koste Kapitaler, og selv om 
man or.retter det paa Betalings-Systemet, 
det vif sige, at de. som optages ved Indtræ- 
delsen, betaler en nærmere fastsat Sum, saa 
vil der dog for at realisere den humane Tan- 
ke i Ideen, være nødvendig at beregne i det 
mindste Halvparten som Fripladser. At 
munde Hjemmene i Haabet om venlige Ga- 
ver til fortsat Drift er umuligt. Der maa 
vare et Garantifond, og det er det sikkert 
svart at tilvejebringe for Tiden, hvor der 
nodvendiggores forøgede Garantier i andre 
Retninger, specielt for Livsassurancens Sik- 
kerhed. Der kan loretages et Eksperiment 
med eet Hjem. forudsat, at man stadig har 
den Mulighed for Oje i Tilfælde af uover- 
kommelige økonomiske Vanskeligheder at 
kunne realisere Ejendommen til noget nær 
Anla^somkostninsrerne og udbetale eventu- 
«dle Indskud for Optagelse paa Hjemmet. 

Ft saadanl Hjem burde ogsaa beregnes 
,,aa Optagelse af Familier, det vil sige, i det 



188 



UGLEN 



mindste gamle Ægtepar. Det burde heller 
ikke være en stør Kaserne med hotellignen- 
de Afdelinger, men snarere et passende An- 
tal smaa "cottages" med hyggelige Smaaha- 
ver og en Hovedbygning! hvor Køkken, Va- 
skeri, Mejeri, osv. kande indstalleres, samt 
Administrationslokaler og Lokale for selska- 
belige Sammenkomster. Men i alle Tilfælde, 
lad os faa noget praktisk, hvis den Tanke 
fastholdes, og de fornødne Midler kan an- 
skaffes. Hvis man t. Eks. valgte en Plads 
som her i Enumclaw, kunde der gøres ikke 
saa ganske lidt med en Kapital af 50,000 
Dollars at begynde med (lig $3 pr. Medlem) 
og var sikret 25,000 Dollars mere som Ga- 
rantifond. Det er blot en Bemærkning til 
Overvejelse for de, som vil være med til en 
videre Drøftelse af denne Sag. Men for at 
undgaa Misforstaaelser, saa fastholder jeg 
Ideen om S — 10 Hjem som en Nødvendighed 
for en praktisk Løsning i sin Helhed. 

I Forbindelse mel Alderdomshjemmene 
vilde det uden Tvivl være af Betydning at 
drøfte Livrente-Systemet, ikke saaledes at 
forstaa, at D. B. S. skulde etablere en Liv- 
renteanstalt, men at det skulde sætte sig i 
Forbindelse med den danske Statsanstalt 
og oplyse Medlemmerne om Betingelser og 
Fordele ved at tegne Livrente og hjælpe 
Logerne med at sætte Sagen i System. 

Statsanstalten ejes og garanteres af den 
danske Stat. Den tegner baarle almindelige 
Livsforsikringer og Livrente. Beretningen 
for 1907 viser, at den ved Aarets Slutning 
havde Livsforsikringer (Udbetaling en Gang 
for alle, aitsaa lig Brodersamfundet) til et 
samlet Beløb af 137.823,998 Kroner og aar- 
lige Udbetalinger i Livrente 6,743,541 Er. 
I det sidste Beløb indbefattes pligtige Over- 
le velsesrent er. 

* * * 
Anstaltens samlede Formue udgjorde ved 
Slutningen af 1907 

ca. et Hundrede Millioner Kroner. 
Med andre Ord, det er Størrelsen af deres 
Garantifond. 

Statsanstalten udbetaler hvert f e m t e 
Aar Bonus, det vil sige, den betaler enhver 
Police-Holder en vis Del at Anstaltens Over- 
skud, hvilket kan paaregnes at blive 7 til 
iy 2 pCt. aarlig. 

Det maa aitsaa medregnes under almin- 
delige Forhold til den Udbetaling, man er be- 
rettiget til. Vil man nu t. Eks. benytte An- 
staltens Tabel 11 a, hvilket er Opsat Livren- 
te UDEN TILBaGEBETALi.mG af Indskud 
(til denne Forsikring kræves INGEN Læge- 
undersøgelse) saa stiller Forholdene sig 
saaledes: 

Indskydes ved et Barns Fødsel 4000 Kr., 
saa kan vedkommende Barn fra det fyldte 
40de Aar til sin Død hvert Aar faa udbetalt 
af Anstalten 1272 plus Bonus, ca. 90 Kroner, 
ialt 1362 Kr. Indskyder en 20-aarig Mand 
4000 Kroner, saa kan nan fra det 50de Aar 
til sin Død faa udbetalt hvert Aar 984 Kr. 
40 Øre plus Bonus, ialt 1054 Kr. 40 Øre. 
Indskyder en trediveaarig Mand 4000 Kro- 
ner, kan han fra sit 60de Aar til sin Død 
hvert Aar faa udbetalt 



1507 Kroner 20 Øre plus Bonus, ialt 
1617 Kr. 20 Øre. 
En 40-aarig Mand indskyder 4000 Kronel- 
og faar da hvert Aar fra sit 60de Aar og 
fremdeles, saa længe han lever. 

9S7 Kr. 20 Øre plus Bonus 73 Kr., 
ialt 1060 Kr. 20 Ore. 
50-aarig Mand, som indskyder 8,000 Kr., 
kan hvert Aar fra sit 60de Aar faa udbetalt 
1197 Kroner 60 Ore plus Bonus 88 
Kr., eller ialt 1285 Kr. 60 ,. re aarlig. 
54-aarig Mand, som indskyder 8,000 Kr., 
kan fra sit 64de Aar aarlig faa 

1419 Kr. 2d Øre plus Bonus 106 Kr.. 
ialt. 1525 Kr. 20 Øre. ■ 
Bohus kan selvfølgelig variere noget. 
Kvinder kan tegne Livrente saavel som 
Mænd, men da deres gennemsnitlige Leve- 
alder er større, bliver deres aarlige Livrente 
mindre end Mændenes, ve .1 samme Størrelse 
a. Indbetaling. Selvfølge g kan .uand eller 
Kvinde ved Tegningen selv bestemme Stør- 
relse for Indbetaling og- Livrente, ligesom 
de ogsaa kan betale ind i mindre Beløb, t. 
Eks. 100 Kr. eller mere a 1 Gangen. Kun i 
Tilfælde af, at de vil drage Livrenten straks, 
indbetales hele Beløbet. 

F. Eks. betaler en 58-aarig .Mand ind ti 
Tusinde Kroner og drager Livrenten stiaks, 
faar han hvert Aar til sin Død L264 Kroner 
plus Bonus, 89 Kr., ialt 1353 Kroner aarlig. 
Da Livrenten kan oppebæres uden Hensyn 
til Opholdssted, kan ban selvfølgelig leve i 
Amerika eller Danmark efter Behag og dog 
have Livrenten aarlig, halvaarlig, kvartår- 
lig eller maanedsvis. 

Man kan leve i 'dier udenfor et alderdoms- 
hjem, uden at dette indvirker paa Livrenten, 
men det er naturligvis let at se, at hvis 
Livrente-Systemet var almindeligt benyttet 
af Dansk-Amerikanerne, vilde det faa en 
Del Indflydelse paa Alderdomshjemmenes 
Stabilitet. 

Der kan tegnes en hel Del andre Arter af 
Forsikring gennem Anstalten, f. Eks. Over- 
levelsesrente for en Kvinde efter en Mand, 
men dette vil jeg muligvis besvære Uglen 
med senere. Jeg har kun med denne lille 
Opsats villet henlede Landsmænds Opmærk- 
somhed paa Livrente-Systemet. 



®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®'®®®® 
§ HVAD VI SOM DANSKE KAN VÆRE f) 

® 



(S) 



STOLTE AF. 



®®®®®«®«®®«««®®«®®®®®®®®®® ®®®( 
Studentersamfundets Institutioner. 

Naar vi omtaler Studentersamfundet, da 
er det ikke, som det er i' Dag; thi det ken- 
der vi kun lidt til, men som det var i Firser- 
ne, da det først blev begyndt, og som det 
lever i de Institutioner, det har skabt. 

I 1883, hvis vi husker rigtigt, blev det 
stiftet, og indenfor de næste fem Aar blev 
alle dets Institutioner sat ind i Verden. 

Hvilken Begejstring herskede ikke mel- 
lem den Skare af unge eg gamle frisindede 
Studenter, der den Gang gik sammen for 
Friheden og Fremskridtets Skyld. Og naar 
vi i Dag ser hen over vore Valpladser og 



UGLEN 



189 



tæller de døde og hilser de, der har vundet, 
er det os en Sorg at maatte sige, at de fleste 
af de, der hrr vundet, har sveget de Løfter 
og er gaaet paa Akkord mel de Ideer, der 
dengang var det hojeste for dem i Livet. 
Kun nogle faa trofaste indenfor det radikale 
\ enstres Rækker er endnu besjælet af den 
Begejstring, der safte sit Stemuel paa Stu- 
dentersamfundet i Slutningen af Firserne. 

Maaske foler de. der tilsyneladende har 
vundet, sig ikke saa store alligevel, oz maa- 
ske i.nsker de tilbase de Dase. da de var 
trofaste mod deres Idealer og ikke for Mad- 
posens Skrid gik paa Akkord mel deres 
Samvittighed. 

Selv cm Samfundet skulde dø ud. vil det 
Samfund, der skabte der fri Arbejderunder- 
visning, den fri Retshjæln. fri Foredrag os 
de billige Folkebøger a'tid mindes som et 
af de Samfund, "orl F-^^eiand kau vt*) 
stolt af, og som Udlandet har søgt at efter- 
ligne. 

Arbeiderundervisningen var det i. 
Ham af dette Samfund, og Vinter efter Vin- 
ter. Aften efter Aften gav de uhee Studen- 
ter og de ældre Kandidater fri Undervisning 
i alle mulige Fag til Københavns Arbejdere. 
Her lagdes Grundvolden til den bedre For- 
staaelse og eensidi.ee Tillid mellem de fri- 
sindede Studenter og Sociademokratiet, og 
her knyttedes Baand mellem .Vandens og 
Haandens Arbeidere, der har bafl det 
st.' Bety Ining for Københavns Udvikling og 
derigennem for bele Danmark. 

Del aa »te Harn varden fri Retshjælp, vist- 
nok den første af sin Slags i Verden. Her 
var hver Aften i Ugens Løb en Overrets- 
sagfører flere juridiske Kandi later og en 
Flok juridiske studenter til de fattiges Raa- 
dighed, og denne Institutions Virksomhed 
antog snart saa store Dimensioner, at det 
blev ansel for raadeligsl at gøre den til en 
pelvstændie Institution uafhængig af Stu- 
dentersamfundet, mens den dos endnu den 
Dag i Dag bærer sin i vn. 

Husk nu paa. at 'if' vai ung^é, glade Stu- 
denter, unge Sagfører L i.;iuer osv. 
osv., di itid, deres Aftener til 
dette • un fordi det var deres Over- 
be^sDine at dette \ 

De fri F - kom 

sener et naturligt Resultat af de 

i^rfarineer. der var indhi 9tet gennem Un- 
dervisningen og Retshjælpen. 

Orm samme Tid i-:.. ben- 

havns Lægestand sine fri Klinikker, hvor 
enhver fattig Mand, Kvinde eller Barn fik 
Lejlighed til at søge Raad fm de bedste 
-..ini samtidig blev et værdi- 
fuldt Led i de unge danske Lægers og Stu- 
denters Uddannelse. Studentersamfundet 
havde vi-t Vejen, os; den fri Klinik var in- 
sts Børn. 

Ved Siden af disse Institutioner levede 
dei i Samfundel et frisk og frit Liv; hver 
Lørd i C de bedste 

Mænd i Landet og Diskussioner bagefter, der 
holdt veil til langl ud paa Natten. 

VI:, .: ; ' rib Skram 

var Formænd, og George Brandes, Hørup, 



r ,f? a US JS? 1D ' Nee ^ aa ^i- Herman Bang, 
Gustav Philipsen. C. Th. Zahle, Peter Nan- 

p1n'^ Ve ROde ' Christoff *r Hage. Fredericia, 
Pingel og mange andre, hvis Navne er al- 
mindelig kendte, var daglige Gæster i Sam- 

leli^e 3 !?!- 116 ^ t0 ! 6n aktiV Del * dets aan - 
;?l Ll Q v ' Al erede saa tidlig som i 1884 
var alle Socialdemokratiets Førere Samfun- 

hf i\ ^ St f r en Lrtrrlasf Aften, og en af de 
bedste Debatter fandt Sted. 

Dette nævnes som Bevis paa. at Studen- 
tersamfundet allerede tidlig viste sin Inter- 
esse for Arbejdernes Sag om end de fleste 
var absolute Modstandere of Socialdemokra- 
tiets Principper. 

Man sloges som parlamentariske Kæmner 
og skiltes som Venner og med bedre For- 
stavelse af hinandens Ideer og Tankegang. 

Hvad Studentersamfundet er nu, det ken- 
der vi ikke; men det bar sat sit Mærke paa 
det danske Folk. særlig i. Hovedstaden og 
dets Virksomhed i de første fem A ar er no- 
get, alle vi Danske kan være stolte af. 

£®®®®®®®®®®®®®®®®®®SXrø®®®® ®®®* 

g FRA KORRESPONDENTERNE § 

®®®®®«^(røsx?««(5;««««(5««(i(i®(i®®(i® 

Det melankolske Udtryk begynder at for- 
svinde fra Rosinfarmernes 
FRESNO. Ansigter. Pakhijsejerne er 

kommet i Totterne paa hin- 
anden og søger at overbyde hinanden. Det 
"Million'-Komragni. som vor Lands- 
mand. I. Teilman, fik Ide^n til, vinder flere 
ou flere Tilhængere, og lige tor Øjeblikket 
kan Landmanden sidde rolig og grine ad det 
hele, thi hvis han venter lidt endnu, ved 
han, at Prisen vil gaa op til 3 Cents pr. 
Pund. 

Østens Beboere skal lige for nylig have 
faaet Smag for Rosiner og gnasker dem fra 
Morgen ti! Aften, og flere af Pakkerne har 
vistnok solst en Del Rosiner uden at have 
det tilsvarende Kvantum, — "sold 
som det kaldes. Og da vi endnu ik- 
ke har truffet et Menneske, som har Med- 
lidenhed med en Mand. der spekulerer i an- 
du- Folks Tab, hersker der en almindelig 
Tilfredshed med Situationen i Fresno og 
Omegn. 



Ft lille originalt Stykke, "Indkvarteringen 
paa Proprietærgaarden," blev opført i Fisch- 
i Faston iLørdag den 30te Oktober. 
Forfatterinden. Fru Onsa Nielsen, viste vir- 
kelig ikke saa lidt komisk Sans og drama- 
tisk Dygtighed og var som Skuespillerinde 
storartel morsom. De øvrige Skue- 
snilleremner skilte sig ogsaa net fra deres 

! 

Vi skulde ikke have omtalt, denne Begi- 
venhed, hvis det ikke var, fordi den drama- 
ti-! Kunst har været forsømt her paa Eg- 
l dette lille Tegn paa uyl Liv er vær- 
ere. 

* * ' 

- Flytten til Fresno er jo ogsaa en 
ahed af Betydning, og da det er første 



190 



UGLEN 



Gang, at et dansk-amerikansk Blad bliver 
trykt og udgivet her, har det vakt en Del 
Begejstring og lokal Stolthed; vi føler os 
næsten paa Højde med Racine i Wisconsin. 

Konventionskomiteen for Fresno Loge Nr. 
67 bestaar af: 

Martin Madsen, Præsident; L. Lauritzen, 
-Vice-Præsident; Hans Jacobsen, Sekretær; 
I. Teilman, Kasserer; H. Graff, A. Petersen, 
P. E. Ludvigsen, Asmus Hansen, C. P. Kjær- 
bye, Chris Selling, N. H. Fuglsang, Niels 
Høyer, Hugo Hvidt, Iver Iversen, John Hjort. 

Komiteen har faaet Løfte fra Jernbanesel- 
skaberne om "one fare for round trip" fra 
Chicago og vest, og den har Haab om at op- 
naa det samme fra Osten. Seattles Danske- 
re har lovet at komme til Fresno 100 Mand 
stærk og vil udfinde, at Seattles "spirit" kan 
udmærket blandes med Fresno-Vin, uden at 
den vil give Hovedpine den næste Dag. 

Alt i alt tegner Fresno-Konventionen til 
at blive det største dansk-amerikanske Møde, 
der nogen Sinde har ,undet Sted. 



Paa sin Flugt over By og Hede ser Træk- 
fuglen meget, som 
SALT LAKE CITY. den ikke er i Stand 

til at forklare, ja, 
ikke en Gang tror. at Uglen vilde bryde sig 
om at fordøje. Saadanne Sager, som staar 
paa Dagsordenen i hele Unionen, behandles 
ogsaa imellem Bjergene, og af saadanne kan 
Maadeholdsspørgsmaalet nu og da fremkal- 
de et stille Smil, om ikke en sund Latter. 

Vi vil ikke opholde es ved den her i Hven 
vel kendte Mr. Smith, hvis udprægede Sans 
for "de vaade Varer" ikke har hindret ham 
i mindst en halv Snes Gange at aflægge et 
højtideligt Afholdsløfte, der nærmest synes 
at have den modsatte Virkning af den for- 
ventede. 

Men en lille Hamdelse, der strejfer det 
morsomme, er ikke af Vejen. Iblandt "Kir- 
kens" Medlemmer er der af og til delte Me- 
ninger om det saakaldte Visdomsord, blandt 
hvis i vore Dage gængse Forbud er eet mod 
Kaffe og Te ("hede Drikke.") 

Nogle Personer mener, at Chokolade f. 
Eks. ogsaa kan gøre Fordring paa at kaldes 
en hed Drik, og man enedes om at forebrin- 
ge Spørgsmaalet paa rette Sted. Efter at 
vedkommende Embedsmand havde lyttet 
med faderlig Opmærksomhed til Komiteens 
Beretning, fik den følgende Svar: "Jeg tæn- 
ker, Suppe bliver den næste paa Listen!" 

At man uvilkaarlig sender Hædersmæn- 
dene fra Mols en venlig Tanke, ma.a vel 
undskyldes. 

Paa Gensyn. 

HANS HJEJLE. 



Portola-Festen. 

Portola-Festen er nu en "saga blott," men 
en Saga, som vil 
SAN FRANCISCO. omkranse San 

Francisco med Glo- 
rie og være et varigt Minde om Byens Leve- 
dygtighed. Naar man tænker paa, hvad By- 
en var for tre og et halvt Aar siden og saa 



var Vidne tik al den Pragt og Overdaadig- 
hed og gode Humør, som blev udvist i Por- 
tola-Ugen, saa maatte man uvilkaarlig stud- 
se og med Forundring spørge: hvorledes er 
det muligt, at San Francisco i den korte Tid 
har kunnet rejse sig af Ruinerne og udfolde 
sig i en saadan Pragt? 

Thi pragtfuldt var det hele arrangeret. 
Intet var sparet for at give Byen det fest- 
ligste Præg. Flag og andre Dekorationer 
forskønnede Udseendet om Dagen, og en 
Overdaadighed af elektrisk Belysning om- 
skabte den om Aftenen til et veritabelt 
Eventyrland. 

Imponerende Processioner gik igennem 
Gaderne og var Genstand for Menneske- 
mængdens Beundring, medens Don Caspar 
og Dronning Virgilia bukkende og nejende 
modtog en Hyldest, som vilde gøre en hvil- 
ken som helst Monark til Skamme. Enhver 
San Franeiscaners Hjerte banke le af Fryd 
over Byens Genoprejsning. Den Ro og Or- 
den, som herskede i Menneskemyldret, var 
eksemplarisk og fortjener Paaskønnelse; al- 
le syntes ar være besjælede af Tanken: alt 
skal være til Ære for San Francisco; vi vil 
vise. at vi er værdige til al modtage den 
Hyldest og Anseelse, som vi besidder i 
hele Verdens Omdomme. 

Og del blev gjort i fuldeste Maal. \ 
stoll over Komiteens Arrangement. Vi er 
stolt ov<t San Francisco. 

KRAGELUND. 

Op med den danske Sang! 
Den 16de oktober løb Sangforenin 
"Lyrens" Koneert af Stabelen for fuldt Ibis 
Og med den rede Lygte ude. -Lyren" maa 

— paa ('.rund af sin lange Tavshed — have 
råbt et Par Strænge under Branden, men 
saa meget mere glæder del os at kunne kon- 
statere, at den som Fugl Føniks forynget og 
forædlet er staaet op af sin Aske. 

Det var dansk Sang, vi hørte den Aften, 
Sang, der paa ingen Maade stod tilbage for 
den saa højt lovpriste svenske og tyske 
Sang, hverken hvad angaar Intonationen el- 
ler Harmoniens Finhed. Isår de to sidste 
af Programmets otte Numre var fint melodi- 
ske og taktfaste, kort sagt, noget af det 
bedste, vi har hørt af et Mandskor paa tolv. 

D'Hrr. Sangere havde aabenbart gjort de- 
res bedste for at hævde "Lyren"s gode Navn 
og Rygte, og vi mener, at det smukke Re- 
sultat — saavel i kunstnerisk som i peku- 
niær Henseende staar i passende Forhold 
til Anstrengelserne. 

Lad dette da, være en Opmuntring til de 
danske Sangere, og lad os andre — uden- 
forstaaende, men ikke mindre interesserede 

— tilraabe dem et: Hæng i, hæng i, 
hæng bare i, for god dansk Sang kan vi ikke 
faa for meget af i disse sløje Tider! 

HOMO NOVUS. 
* * * 

Holberg-Festen. 

Kære Ugle! 

Siden du ikke mere residerer i' Residen- 
sen, trænger du vel nok nu og da til et 
lille Pust heroppe fra den mere intelligente 



UGLEN 



191 



Hovedstad, hvor, som du vel ved og husker, 
Interessen for dansk Kunst og Litteratur er 
saa magelos, at den endogsaa har givet sig 
Udslag i en vild Ide om at fejre 225-Aars- 
dagen for Holbergs Fodsel ved Opforeisen 
af "Jeppe paa Bjerget." 

Naa, man har jo begyndt og gaar paa med 
Dødsforagt. Lokalet, er lejet, Annoncerne 
til de danske og norske, dansknorske og 
norskdanske Aviser er besorgede, og der 
holdes Prøver, og der diskuteres om Musik, 
Dekorationer og Dragter. Og den ote De- 
cember skal Slaget staa. Ligesom de ægte 
Amerikanere er man før Slaget (eller Val- 
get) altid aldeles sikker paa at gaa af med 
Sejren. Det er muligt, men det er en svær 
Opgave, og jo mere man sysler denned, jo 
sværere synes den. Imidlertid, enhver gør 
sit bedste, og mad haaber, at Ur. P. Dupont, 
der skal spille Jeppe, og Fru .1. C. Hansen 
som Nille nok skal komme Godtfolk til at le. 
Jacob SkonTagers Roll« er overtaget af Hr. 
L. Clausen, der har Wmespiller-Rutine fra 
det gamle tand, og de mindre Roller spilles 
af d'Hrr. C. GroneHherg (Baron), Henrik 
Hansen (Sekretær)'; A. Nielsen (Advokat og 
Doktor). (1. Anker (Erik Lakaj I. A. X. 
Hjortholm (Ridefoged og .Magnus). F. .Viel- 
sen (Kammertjener), o. s. v. 

D Hit. Waldemar Westergaard og Hans 

slider i det som Instruktorer, og alt 

i alt kan man sige. at der arbejdes med en 

Iver og Alvor, der er Sagen værdig, og som 

nok skal give Resultater. 

I København er man ogsaa med paa No- 
derne, og der har de allerede el Far Maa- 
før Tiden celebrerel Digter-Jubilæet 
Opførelsen al 'Den Stundesløse" 
paa. Folketeatret. Helsengreen var Viel- 
geschrei. Fjeldstrup Oldfux og Fru Anna Ja- 
ri Pernille, men. siger en Kritiker, "in- 
gen af dem saa man." "Stykkel vakte adskil- 
lig Munterhed, men ikke Tiliredshed," og 
"var Slaget end ikke vundet, tjener det dog 
til Hæder for Folketeatret at bimle an med 
en Opgave som "Den Stundesløse"." 

Det er at haabe, at man idetminds t e 
kan sige lige saadan om den kommende Fo- 
restilling i San Francisco. 

X. 



HONOLULU, HAWAIIAN ISLANDS. 



Den elskværdige danske Konsul, Hr. C. 
Hedemann, Honolulu, sendte os for nylig et 
venligt Brev som Svar paa en Forespørgsel 
fra vor Side om Forholdene derovre: 

"Hr. Michael Salomon. 
Redaktor af "Uglen." 

For Deres venlige b.<rivelse og medføl- 
gende Eksemplar af "Uglen" beder jeg Dem 
modtage min bedste Tak. Det er el smukt. 
Magasin, De udgiver, og det forbavser mig, 
at De Kan gore det for den ringe Subskrip- 
tionspris osv. osv.' 

Imellem de faktiske Oplysninger, der med- 
følger, er det Bærlig vigtigt at lægge 
Mærke til følgende: 

Om end her er et stort Onske om at faa 
et større Antal Amerikanere til at komme 



herover, maa vi absolut fraraade dem at 
komme hertil for a_ soge Arbejde, med min- 
dre de har Penge nok til at eksistere for i 
flere Maaneder og nok til at begynde For- 
retning for dem selv. 

Almindeligt Arbejde udfores af Japane- 
sere og indfødte, og Stillingerne som Kom- 
miser, Bogholdere og lign. er allerede over- 
fyldre. 

Hvad Hawaii trænger til er Mænd med 
.Midler og med Foretagsomhedsaand, der 
kan drage Fordel af de mange rige Lejlig- 
hed er, der findes her, til at .tjene Penge. 
Imenem de .mest fremragende Næringsveje 
nævnes Dyrkningen af Sukker. Bananer, 
Katte, Ris, Tobak, Bomuld, Honning samt 
Kvæg og Faar. 

Som et klimatisk Eldorado er Honolulu 
jo allerede bekendt over hele Verden, men 
kun faa har en klar Forestilling om øernes 
Værdi fra et kommercielt. Standpunkt. Vi 
skal blot nævne, at sidste Aar blev der im- 
porteret for 15 .Millioner Dollars fra de For- 
enede Stater alene, hvoraf næsten alt kom 
gennem San Francisco. 

Den væsentligste Eksport-Artikel — Suk- 
ker — var i sidste &.ar: 

$38,603,184 
Og gav Arbejde til 4.".. (Mm .Mand. 

Annanas Henkogningsanstalter rindes i et 
Antal af otte, af hvilke en alene behandlede 
250 Tons raa Frugl om Dagen sidste Aar. 

Den danske |; Repræsentant vil 

vistnok til enhver Tid beredvillig forsyne 
Landsmænd med nier- specielle Oplysnin- 
'iii det ønskes. 



BRbVKASSE. 

! Anledning af flere i ler frem- 

komne gennem "Brevkasse" bar vi modtaget 
følgende: 

Til Uglen, Alameda, Cai. 

Vær saa venlig at optage følgende som 
Svar paa et Spørgsmaal, der var stillet i 
Deres Udgave af Sept. 15de angaaende de 
Penge, som var over ved H. C. Andersen- 
festen i 1905 (den 2. April?) $61.20 har 
siaaet indsat i Central Trust Co. under 
Sparekasesbog Nr. 10382 siden den 8de 
April 1905 under Navnet "H. C. Andersen 
Monument."— JAMES MADISON. 



. . . Jeg er godt tilfreds med Uglen; blot 
den lølger den Flugt, den har begyndt, vil 
den ogsaa naa det Maal, den har sat sig. — 
X. N. FREDERIKSEN, Santa Maria. 



Fra R. — Hvor mange og hvilke Forslag 
har D. B. S. 's Overbestyrelse under Hr. 
Vogt bragt frem? Svar:— Det Forslag, 
som Sagfører Einstein udarbejdede for en 
Bagatel af $4,000, var Vogts første Forsøg 
paa at give Love. Konventionen nægtede 
at låse det. Vi haaber, at D. B. S. som Hel- 
hed vil gøre det samme med det næste For- 
slag: om at udsætte Konventionen til 1911. 



192 UGLEN 



Holberg-Fest 

i San Francisco 

FEJRES 

7 Anledning af 225-Aarsdagen for 
L VEVIC HOLBERGS FODS EL 

SONDAG DEN 5. DECEMBER 1909 

I MAPLE HALL, 1514 POLK ST. 

(ved California Street) 



Af Programmet fremhæves: 
OPFØRELSEN Af 



<■ 



Jeppe paa Bjerget" 

Eller Den forvandlede Bonde 
Komedie i 5 Akter 



PROLOG af Michael Salomon, ( plæses af 
Frk. Jenny Paulsen 

SANGE af Normændenes Sangforening og 
den danske Sangforening Lyren 



FESTEN ARRANGERES AF EN FÆLLESKOMITE 
FRA FØLGENDE -ORENINGER 

"Odin,'" Dania-Afdeling Nr. 1. Oakland 

"Danmark," Dania-Afdeling Nr. 2, San Francisco. 

"Helga," Dania-Afdeling Nr. 3, San Francisco. 

Henrik Ibsen Loge Nr. 7, "Sønner af Norge," San Francisco. 

Normændenes Sangforening af San Francisco. 

Dansk Brodersamfund, Loge Nr. 39, Oakland. 

Dansk Brodersamfund, Loge Nr. 49, San Francisco. 

Dansk selskabelig ForeViing "Dana,' San Francisco. 

Dansk Søstersamfund, Loge Nr. 24, San Francisco. 

Dansk Kvindeforening "Thyra," San Francisco. 

Skandinavisk Luthersk Forening af San Francisco. 

Adgang 50 Cts. Begynder Kl. 8 



!•) 



UGLEN 
FRESNO AVERTISSEMENTER 



H. GRAFF & CO. Fresno, Cai 

Vi fører det største Lager af UNIVERSAL OVNE OG KOMFURER i S; 
Joaquin Valley. 

OVNE fra $10 til $35 

Staal Komfurer fra $25 til $65 

UNIVERSAL VARMEOVNE er de bedste. 
Priser: fra $6.00 til $20.00. 

H. GRAFF & CO., Fresno, Cai 



C. & S. Coffee and Spice Co., U27 J Street 

For at bekendtgøre vore Varer for det danske Publikum anbefaler vi følgende 
Specialiteter til nedsatte Priser: 

C. & S. 40c Kaffe for 35c pr. Pd., 3 Pd., $1 j 1-Pd. can Chocolade (Chirardelli) 30c 

C. & S. The, alle Slags, 1ste Kvalitet, 35c Pd. 3-Pds. can Chocolade (Chirardelli) 1.00 

3 2-oz. cans C. & S. Kryderier, alle Slags, 25c 1-Pd. can Bagepulver (Rumford 30c 

3 Pakker Bagesoda (A. & H 25c 

Husk paa, at vi altid fører et fuldstændigt Lager af al Slags Kaffe, The Kryderier, 

Bagepulvere, Bagesoda, Chocolade, Cocoa og Ekstrakter. Prøv vor 25c Special Kaffe. 

C. & S. COFFEE AND SPICE CO. CHRISTENSEN & SMITH, Ejere. 

Bestillinger modtages paa Fresno Bakery and Restaurant,, 1127 J Street. Tel. 

MAIX 445. Ordrer leveres frit overalt i Byen. 



San Joaquin Drug Co. 

"THE BIG BUSY DRUG STORE" 
1933 Mariposa St., between I og J Streets 



Ægte danske Hoffmannsdraaber haves 
paa Lager 



frugt- og Mejerif arme 

STORE OG SMAA 

Fresno County, Cai. 

Et nyt Areal af 1900 Acres, som for Tiden 
b:iveruulstykket, tilbydes for Salg fra $55.00 
til $70.00 pr. Acre. 

Skriv om nærmere Underretning til 

Sunset Realty Co. 

FRESNO, CAL. 
H. JACOBSEN, Sekretær. 



Tel. Main 247. 



DR. C. P. KJÆRBYE 
Dansk Læge 



Kontor: 
Forsyth Building 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 503. 



Archibald Implement (o. 

VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 

915-917 J STREET 

UGLEN, FRESNO, CAL.— Dansk Bogtryk- 
keri. Foreningstryksager en Specialitet. 
Rimelige Priser. Moderne Arbejde. 



UGLEN 



FRESNO AVERTISSEMENTER 



Tel. MAIN 187 



ERNEST KLETTE 
Attorney-at-Law 



Notary Public 

Temple Bar Building ' Fresno, Cai. 

Tel. Main 1121 

LARSEN & KROQ 

Beslagsmed-Arbejde af all Sl-gs udføres 

Forhandlere af 
L AND BRUGSREDSKABER 



Automobil-Reparationer udføres 
1448 FRESNO ST. FRESNO, CAL. 

Tel. Main 133*4 

DR. RALPH R. ATEN 
Dentist 



Rooms 108—109 
Forsyth Building FRESNO, CAL. 

A. P. PETERSEN 

Forhandler af 

UNI". ED 

WORKINGMEN'S 

FODTØJ 

1931 KERN STREET 
Mellem I og J Streets Fresno, Cal. 



Moid "Wg^n 



Telephone Main 657 

Lauritzsen Implement Co. 

(Incorporated) 
L. LAURITZEN, President 
Manufacturers and Dealers in 
Buggies, Carriages, Wagons and all Kinds of 
J. Farm Implements 

Agents for Fish Bros. Wagons, Henney 
Buggies, and Milwaukee Mowers and Rakes. 
Agents for Moline Plows, McCormick 
Mowers and Rakes. 

CORNER H and FRESNO STREETS 
FRESNO, CAL. 



A. BANG CO., Inc. 

GerreÆkviperingsbandhre 



1021 J STREET 



FRESNO, CAL. 



Phone .Main 691 



falkensteinMusicCo.,Inc. 

1145-47 J STREET 

lste Klasses Pianoer 

E^-SON FONOGRAFER ' * 

VICTOR TALEMASKINER 



Albetalingsvilkaar — Lave - riser 



Pianoer stemmes og repareres 
Orkester-Musik leveres. 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA CIGAR 

og 

NICKEL-IN 5 Cts. CIGAR 



1931 KERN STREET 



FRESNO, CAL. 






San Francisco Avertissementer 



\ -W-99 mm 3MW--«-«-Igai^M^»4g-4f~»~S»-4i^^ 



Halvor Jacobsen & Co. 

Jernbane- of 
Dampskibs Billetter 







Al Slags 
ASSURANCE 



Williams Building 

693 Mission St. 

Hj. af Third 

Room 201'2 2, Etage 

Tel. DOUGLAS 1782 



tirå* 4*-M'M å« - ja^iYi8-^8^tar^8-aa^B^-«^fc^i^ife^fc^ 









Danske Skrædere 

Første Klasses Arbejde 
Room 332 

760 MARKET STREET 
Phelan Building Room 330 

Phone Market 757 Family Liquors 

KELDSEN BROS 

NORTHERN MUSICAL SUPPLY CO. 
'Let Me Get Back to the Pacific Coast' 



■h <<t I 



M*$' iMndersen 



Mason and Builder 



RYAN BROS, and RYAN 

' Family Grocers 
Delicacies, Bakery, Butter, Eggs 
1991 Fifteenth Street 

Cor. Church San Francisco 



MARGRETHE LOGE No. 24, D. S. S. 



SAN FRANCISCO AVERTISSEMENTER 



PRAHL & SCHMIDT 

SNEDKER 

Butffttter og Kontorer indrettes 




os? S XTH SX 



r\ rs F-" F* f\ fN CZ I J^ * 



D®®(?<- 



• 






PIANOER. 





C. C. HORNUNG 

1234 • I., ved Fillmore 



®0®®®®®> • 







Telephone Douglas 1025 



Proprietor 



Hotel Larsen 

60 Rooms, 50c to $2 per Day 56 Eddy St. 
$3 to $10 per Week San Francisco 

P. C. NIELSEN H. TH. HANSEN 

Wagnolia Cafe 

8 EAST STREET 

San Francisco 

2. Aargang begynder 
15. December 1909 

"Nu er det Tid" 



CHRISPETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 
Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 



Dr. Adolph Berg 



Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 
Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



DANSKE ÆBLESKIVEPANDER 






>.,.,.,.. 











Prænik'tillmd 



®®ex& 



•*•>; 



^m 



G. J. Petersen 

Dansk Skrædder 



H m 




h 

m^